• Status på Parisaftalen – Et kapløb mod tiden

    Ti år efter Parisaftalen er vi i et kapløb mod tiden. Broeders & Mongelli (2026) dokumenterer i "The Paris Agreement ten years later" en kritisk asymmetri: Samfundets reaktionstid er for langsom til at matche det svindende interventionsvindue.

    Her er de vigtigste fund:

    A) Den fysiske virkelighed:
    2024 nåede +1,55°C. Trods en lavere vækstrate (0,3%) er emissioner rekordhøje, og landbaserede kulstofdræn oplevede i 2023 et totalt kollaps.

    B) Triple-track krisen:
    Vi kæmper med geofysisk inerti, en dyb erkendelseskløft og politisk efterslæb, der systematisk forsinker handling.

    C) Forsigtighedsprincippet:
    Proaktiv indsats er afgørende for at undgå irreversible tipping points, før vinduet for effektiv intervention lukkes permanent.


    Klimapolitik er ikke længere et "add-on", men det kerneorganiserende princip for makroøkonomi og finansiel stabilitet.
    Tidlig handling fungerer som en forsikringspræmie mod store fremtidige omkostninger.

    Vi har teknologien, og vi har kapitalen. Men har vi tiden?
    Det store spørgsmål er, om vores politiske reaktionstid kan nå at indhente det svindende interventionsvindue, før naturens egne tipping points overtager styringen og gør vores valg irrelevante.
    Svaret afhænger af, om vi tør handle på den viden, vi har haft i årtier, men som vi først nu er ved at mærke konsekvenserne af.

    Læs rapportenhttps://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpwps/ecb.wp3261~cc4bd5eabc.en.pdf?8a3b18ff673d64ef502efc11cab247eb
    Status på Parisaftalen – Et kapløb mod tiden Ti år efter Parisaftalen er vi i et kapløb mod tiden. Broeders & Mongelli (2026) dokumenterer i "The Paris Agreement ten years later" en kritisk asymmetri: Samfundets reaktionstid er for langsom til at matche det svindende interventionsvindue. Her er de vigtigste fund: A) Den fysiske virkelighed: 2024 nåede +1,55°C. Trods en lavere vækstrate (0,3%) er emissioner rekordhøje, og landbaserede kulstofdræn oplevede i 2023 et totalt kollaps. B) Triple-track krisen: Vi kæmper med geofysisk inerti, en dyb erkendelseskløft og politisk efterslæb, der systematisk forsinker handling. C) Forsigtighedsprincippet: Proaktiv indsats er afgørende for at undgå irreversible tipping points, før vinduet for effektiv intervention lukkes permanent. Klimapolitik er ikke længere et "add-on", men det kerneorganiserende princip for makroøkonomi og finansiel stabilitet. Tidlig handling fungerer som en forsikringspræmie mod store fremtidige omkostninger. Vi har teknologien, og vi har kapitalen. Men har vi tiden? Det store spørgsmål er, om vores politiske reaktionstid kan nå at indhente det svindende interventionsvindue, før naturens egne tipping points overtager styringen og gør vores valg irrelevante. Svaret afhænger af, om vi tør handle på den viden, vi har haft i årtier, men som vi først nu er ved at mærke konsekvenserne af. Læs rapportenhttps://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpwps/ecb.wp3261~cc4bd5eabc.en.pdf?8a3b18ff673d64ef502efc11cab247eb
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 228 Visninger
  • Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser
    - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver

    Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår.

    Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed.

    Status quo er et økonomisk selvmål.
    Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet.
    Vi må lytte til SDU Climate Cluster:
    Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud.

    Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens.

    A) Opgør med genetablering:
    Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko.

    B) Resiliens som fundament:
    Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed.

    C) Data som præventionsværktøj:
    Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning.


    Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder.
    Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem.

    Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece
    Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår. Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed. Status quo er et økonomisk selvmål. Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet. Vi må lytte til SDU Climate Cluster: Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud. Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens. A) Opgør med genetablering: Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko. B) Resiliens som fundament: Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed. C) Data som præventionsværktøj: Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning. Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder. Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem. Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece
    Like
    Yay
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 782 Visninger
  • Så kører Cirkus Trump igen igen. Og ingen som i INGEN siger fra.

    Sjovt nok så kommer det dagen efter at vi har overtaget Formandsskabet i FNs sikkerhedsråd.

    Det er fuldstændig uacceptabelt at den mand bliver ved med at køre psykisk terror på Grønland og Grønlænderne - og skal vi ikke være helt ærlige lidt .. det kan han tillade sig af få grunde, og få grunde kun.

    1. Fordi både den Danske og den Grønlandske Regering/Lagting er en flok vatnisser, der bøjer nakken og lader sig kue af en ussel lille usikker orange klovn fra Cirkus Amerika.

    2. Fordi han ved at han har tvunget os til at købe Amerikanske våben, fordi vi tror at det holder os "gode venner" og at han så lader os og Grønland være i fred.

    3. Fordi ingen af de vatnissede Politikere tør rejse sig op sige fra, at slå i bordet og sige "SÅ er det fandme nok med det barnlige ævl" og måske endda true ham med at få en global boykot af USA - og jo det kan sagtens lade sig gøre, der er snart så mange mennesker der indædt hader USA at de gerne går med på den i mange lande.

    4. Fordi ingen hverken i Danmark eller Grønland smider Amerikanske diplomater ud af de to lande og lukker for indrejse af ALLE Amerikanere.

    Var jeg den der havde magten, så havde jeg smidt rub og stub af de Amerikanske diplomater ud (og alle deres embedsmænd, CIA folk osv).

    Det er yderst sjældent at en psykopatisk tyran giver op fordi man ignorere ham, men derimod viser man styrke ved at gå direkte i flæsket af ham - angreb er tit og ofte det bedste forsvar. AT ignorer en psykopatisk tyran er et svaghedstegn for dem.

    Det er usmageligt at hele verden bare står og ser på, imens USA opfører sig som de gør, de tager bare lande (Venezuela/Panama - de har taget Panama kanalen), nu er de godt igang med at tage Iran og deres Olie reserver, de truer Grønland og Canada med samme tur som Venezuela, se hvordan de tyranniserer Cuba også .. og hele verdens samfundet står bare og ser på. og lader det stå til..

    Hvis USA nogensinde skal have respekt for andre lande end deres egen kloak, så skal gamle fjender se at finde hinanden og danne nogle stærke alliancer - og så gå i flæsket på dem.

    Min fjendes fjende, er min ven!


    https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/trump-giver-ikke-slip-deler-kryptisk-groenland-opslag/11247833
    Så kører Cirkus Trump igen igen. Og ingen som i INGEN siger fra. Sjovt nok så kommer det dagen efter at vi har overtaget Formandsskabet i FNs sikkerhedsråd. Det er fuldstændig uacceptabelt at den mand bliver ved med at køre psykisk terror på Grønland og Grønlænderne - og skal vi ikke være helt ærlige lidt .. det kan han tillade sig af få grunde, og få grunde kun. 1. Fordi både den Danske og den Grønlandske Regering/Lagting er en flok vatnisser, der bøjer nakken og lader sig kue af en ussel lille usikker orange klovn fra Cirkus Amerika. 2. Fordi han ved at han har tvunget os til at købe Amerikanske våben, fordi vi tror at det holder os "gode venner" og at han så lader os og Grønland være i fred. 3. Fordi ingen af de vatnissede Politikere tør rejse sig op sige fra, at slå i bordet og sige "SÅ er det fandme nok med det barnlige ævl" og måske endda true ham med at få en global boykot af USA - og jo det kan sagtens lade sig gøre, der er snart så mange mennesker der indædt hader USA at de gerne går med på den i mange lande. 4. Fordi ingen hverken i Danmark eller Grønland smider Amerikanske diplomater ud af de to lande og lukker for indrejse af ALLE Amerikanere. Var jeg den der havde magten, så havde jeg smidt rub og stub af de Amerikanske diplomater ud (og alle deres embedsmænd, CIA folk osv). Det er yderst sjældent at en psykopatisk tyran giver op fordi man ignorere ham, men derimod viser man styrke ved at gå direkte i flæsket af ham - angreb er tit og ofte det bedste forsvar. AT ignorer en psykopatisk tyran er et svaghedstegn for dem. Det er usmageligt at hele verden bare står og ser på, imens USA opfører sig som de gør, de tager bare lande (Venezuela/Panama - de har taget Panama kanalen), nu er de godt igang med at tage Iran og deres Olie reserver, de truer Grønland og Canada med samme tur som Venezuela, se hvordan de tyranniserer Cuba også .. og hele verdens samfundet står bare og ser på. og lader det stå til.. Hvis USA nogensinde skal have respekt for andre lande end deres egen kloak, så skal gamle fjender se at finde hinanden og danne nogle stærke alliancer - og så gå i flæsket på dem. Min fjendes fjende, er min ven! https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/trump-giver-ikke-slip-deler-kryptisk-groenland-opslag/11247833
    Like
    1
    2 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft.

    Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft.

    Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter.

    - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft?
    Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet.

    Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning!

    #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme
    Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft. Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft. Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter. - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet. 🧐 Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning! #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme
    ILLVID.DK
    Kernekraft møder stor modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft
    Hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform.
    Sad
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • 400 milliarder grunde til at vågne op: Er Danmark klar til vandet fra alle sider?



    400 milliarder kroner. Det er den økonomiske mavepuster, Danmark risikerer, hvis vi ikke tøjler vandet nu. Som strategisk rådgiver må jeg være direkte: Klimatilpasning er ikke en udgift, det er rettidig omhu og en strategisk nødvendighed for vores samfundsøkonomi.



    CIP Foundations hovedrapport fra juni 2026, Klimatilpasning i Danmark – hvordan får vi mere til at ske?, bygger på flerårig forskning og blotlægger de systemfejl, der i dag bremser handling.



    Analysen dikterer tre fundamentale skift:



    Opgør med systemisk fragmentering:

    Naturen kender ikke kildeskel, men det gør lovgivningen. Vi skal planlægge efter vandets naturlige kredsløb og vandoplande frem for administrative siloer, ellers drukner vi i juridisk handlingslammelse.



    Klimatilpasning som kritisk infrastruktur:

    Vi skal skifte fra reaktiv reparation til proaktiv forebyggelse. En national, koordinerende aktør skal sikre fremdrift langs vores 8.700 km sårbare kystlinje.



    Finansiel innovation via klimazonemodellen:

    Vi må aktivere privat kapital. Pensionskassernes behov for grønne ESG-profiler og stabile, langsigtede betalingsstrømme er det perfekte match til finansiering af vores fælles tryghed.





    Denne rapport er en game-changer.

    Analysen statuerer sort på hvidt, at blot 10 års ventetid koster samfundet 48 mia. kr.

    Vi må evaluere vores kollektive risikovillighed nu; 139.000 helårsboliger er allerede i farezonen.

    Perspektiverer vi de økonomiske tab ved passivitet, bliver en "Blå Trepart" vores vigtigste strategiske redskab til at sikre et resilient Danmark.





    Læs de konkrete handlingsanvisninger og den fulde vision her:

    https://borsen.dk/nyheder/finans/ny-rapport-danmark-risikerer-klimaregning-pa-400-mia-kr
    400 milliarder grunde til at vågne op: Er Danmark klar til vandet fra alle sider? 400 milliarder kroner. Det er den økonomiske mavepuster, Danmark risikerer, hvis vi ikke tøjler vandet nu. Som strategisk rådgiver må jeg være direkte: Klimatilpasning er ikke en udgift, det er rettidig omhu og en strategisk nødvendighed for vores samfundsøkonomi. CIP Foundations hovedrapport fra juni 2026, Klimatilpasning i Danmark – hvordan får vi mere til at ske?, bygger på flerårig forskning og blotlægger de systemfejl, der i dag bremser handling. Analysen dikterer tre fundamentale skift: Opgør med systemisk fragmentering: Naturen kender ikke kildeskel, men det gør lovgivningen. Vi skal planlægge efter vandets naturlige kredsløb og vandoplande frem for administrative siloer, ellers drukner vi i juridisk handlingslammelse. Klimatilpasning som kritisk infrastruktur: Vi skal skifte fra reaktiv reparation til proaktiv forebyggelse. En national, koordinerende aktør skal sikre fremdrift langs vores 8.700 km sårbare kystlinje. Finansiel innovation via klimazonemodellen: Vi må aktivere privat kapital. Pensionskassernes behov for grønne ESG-profiler og stabile, langsigtede betalingsstrømme er det perfekte match til finansiering af vores fælles tryghed. Denne rapport er en game-changer. Analysen statuerer sort på hvidt, at blot 10 års ventetid koster samfundet 48 mia. kr. Vi må evaluere vores kollektive risikovillighed nu; 139.000 helårsboliger er allerede i farezonen. Perspektiverer vi de økonomiske tab ved passivitet, bliver en "Blå Trepart" vores vigtigste strategiske redskab til at sikre et resilient Danmark. Læs de konkrete handlingsanvisninger og den fulde vision her: https://borsen.dk/nyheder/finans/ny-rapport-danmark-risikerer-klimaregning-pa-400-mia-kr
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Fremtidens bæredygtighedskrav i de danske regioner "Grønne hospitaler"
    - anbefaling til leverandører

    Region Syddanmark fører an i LEAD-området for bæredygtige måltider.
    Med et nyt inspirationsværktøj fra Ditte Nicolajsen harmoniserer regionerne nu kravene i "Grønne hospitaler".

    Det er en strategisk gamechanger:
    Én fælles standard erstatter fem forskellige, hvilket mindsker jeres administrative byrde markant.



    3 strategiske indsigter for producenter:

    Licence to play:
    Certificeringer som MSC/ASC, RSPO og RTRS bliver standard. Turbokyllinger (Ross 308) og buræg udfases til fordel for dokumenteret dyrevelfærd.

    SMV-adgang:
    Københavns kartoffel-case beviser, at delaftaler målrettet centralkøkkener giver mindre producenter adgang udenom grossisternes logistik.

    Data er valuta:
    CO2-data bliver obligatorisk. Aarhus’ interne klimaafgift (850-1500 kr./ton) gør klimabelastning til en direkte prisfaktor i købsøjeblikket.

    Søg markedsdialogen tidligt!
    Regionerne anerkender, at jeres markedssituation er unik.
    Ved proaktivt at presse på for de rette Skal-krav til dyrevelfærd og stråforkorter-forbud, differentierer I jer fra billig import og låser mindre bæredygtige konkurrenter ude.



    Link til regionernes klimamål:
    https://www.regioner.dk/regional-udvikling/groenne-hospitaler/regionernes-klimamaal/


    Regionernes fælles klimamål
    Hospitalerne og øvrige regionale institutioner udledte samlet 3,3 millioner ton CO2 i 2022. Det vil regionerne halvere inden 2035. Reduktionen i udledninger bliver beregnet med en fælles klimastyringsmodel.


    Link til værktøjet/guiden:
    https://www.regioner.dk/regional-udvikling/groenne-hospitaler/indkoeb/baeredygtighedskrav-i-foedevareudbud/

    Fremtidens bæredygtighedskrav i de danske regioner "Grønne hospitaler" - anbefaling til leverandører Region Syddanmark fører an i LEAD-området for bæredygtige måltider. Med et nyt inspirationsværktøj fra Ditte Nicolajsen harmoniserer regionerne nu kravene i "Grønne hospitaler". Det er en strategisk gamechanger: Én fælles standard erstatter fem forskellige, hvilket mindsker jeres administrative byrde markant. 3 strategiske indsigter for producenter: Licence to play: Certificeringer som MSC/ASC, RSPO og RTRS bliver standard. Turbokyllinger (Ross 308) og buræg udfases til fordel for dokumenteret dyrevelfærd. SMV-adgang: Københavns kartoffel-case beviser, at delaftaler målrettet centralkøkkener giver mindre producenter adgang udenom grossisternes logistik. Data er valuta: CO2-data bliver obligatorisk. Aarhus’ interne klimaafgift (850-1500 kr./ton) gør klimabelastning til en direkte prisfaktor i købsøjeblikket. Søg markedsdialogen tidligt! Regionerne anerkender, at jeres markedssituation er unik. Ved proaktivt at presse på for de rette Skal-krav til dyrevelfærd og stråforkorter-forbud, differentierer I jer fra billig import og låser mindre bæredygtige konkurrenter ude. Link til regionernes klimamål: https://www.regioner.dk/regional-udvikling/groenne-hospitaler/regionernes-klimamaal/ Regionernes fælles klimamål Hospitalerne og øvrige regionale institutioner udledte samlet 3,3 millioner ton CO2 i 2022. Det vil regionerne halvere inden 2035. Reduktionen i udledninger bliver beregnet med en fælles klimastyringsmodel. Link til værktøjet/guiden: https://www.regioner.dk/regional-udvikling/groenne-hospitaler/indkoeb/baeredygtighedskrav-i-foedevareudbud/
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Regeringens roadmap gør klima til sikkerhedspolitik

    S-SF-M-R-regeringen rykker nu fra valgløfter til operativ virkelighed.



    Med 40 nævnelser af "energi" og 37 af "sikkerhed" mod blot 19 af "klima", er grøn energi nu lig med national uafhængighed.

    For industrien er præmissen "elektrificering eller kaos" – forsyningssikkerhed er blevet det primære konkurrenceparameter.



    Visionen er et selvforsynende Danmark drevet af grøn energi.

    Med 2 mia. kr. årligt til elektrificering og et skærpet mål om 85% reduktion i 2035, defineres rammen for dansk erhvervslivs investeringer de næste årtier.





    3 pointer:



    Politisk kompromis:

    85%-målet i 2035 lander balancen mellem rød ambition og blå realisme, hvilket sikrer et stabilt mandat bag klimaloven.



    Akutplan for elnettet:

    Energinet får et udvidet mandat til proaktivt at løse de flaskehalse, der lige nu truer med at kvæle elektrificeringen.



    Lokalt ejerskab:

    Økonomiske bonusser og medejerskab til borgere og kommuner skal fjerne modstanden mod VE-udbygning på land.







    Læs mere: https://klimamonitor.dk/nyheder/politik/article19350399.ece
    Regeringens roadmap gør klima til sikkerhedspolitik S-SF-M-R-regeringen rykker nu fra valgløfter til operativ virkelighed. Med 40 nævnelser af "energi" og 37 af "sikkerhed" mod blot 19 af "klima", er grøn energi nu lig med national uafhængighed. For industrien er præmissen "elektrificering eller kaos" – forsyningssikkerhed er blevet det primære konkurrenceparameter. Visionen er et selvforsynende Danmark drevet af grøn energi. Med 2 mia. kr. årligt til elektrificering og et skærpet mål om 85% reduktion i 2035, defineres rammen for dansk erhvervslivs investeringer de næste årtier. 3 pointer: Politisk kompromis: 85%-målet i 2035 lander balancen mellem rød ambition og blå realisme, hvilket sikrer et stabilt mandat bag klimaloven. Akutplan for elnettet: Energinet får et udvidet mandat til proaktivt at løse de flaskehalse, der lige nu truer med at kvæle elektrificeringen. Lokalt ejerskab: Økonomiske bonusser og medejerskab til borgere og kommuner skal fjerne modstanden mod VE-udbygning på land. Læs mere: https://klimamonitor.dk/nyheder/politik/article19350399.ece
    Like
    Yay
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 857 Visninger
  • Når ledelser er presset af en langt mere omskiftelig og uforudsigelig omverden, hvordan bliver der så plads til bæredygtighed?



    En proaktiv investering i handlefrihed:

    Det er vigtigt at forstå, at sårbarhed ikke er gratis - det koster driftsforstyrrelser, dyre ressourcer og tab af troværdighed, når kriser rammer.



    Arbejdet med at sammentænke resiliens og bæredygtighed er derfor ikke blot en defensiv "forsikringspræmie", men en ledelsesmæssig investering i at beskytte driften og det strategiske råderum, før problemerne opstår



    Gode råd fra Lene Serpa fra scenen på Børsen Bæredygtig 2026, som blev afviklet d. 28. maj 2026 i København.



    Læs artiklen

    https://www.csr.dk/baeredygtighed-og-resiliens-er-samme-logik-og-skal-taenkes-sadan
    Når ledelser er presset af en langt mere omskiftelig og uforudsigelig omverden, hvordan bliver der så plads til bæredygtighed? En proaktiv investering i handlefrihed: Det er vigtigt at forstå, at sårbarhed ikke er gratis - det koster driftsforstyrrelser, dyre ressourcer og tab af troværdighed, når kriser rammer. Arbejdet med at sammentænke resiliens og bæredygtighed er derfor ikke blot en defensiv "forsikringspræmie", men en ledelsesmæssig investering i at beskytte driften og det strategiske råderum, før problemerne opstår Gode råd fra Lene Serpa fra scenen på Børsen Bæredygtig 2026, som blev afviklet d. 28. maj 2026 i København. Læs artiklen https://www.csr.dk/baeredygtighed-og-resiliens-er-samme-logik-og-skal-taenkes-sadan
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 653 Visninger
  • Vil du bruge din velfærdsfaglighed i en salgsrolle med mening?

    Carelink Gruppen søger 1-2 salgskonsulenter til Workwiser – en digital læringsplatform til velfærdssektoren. Platformen er fra august 2024 og bruges allerede i knap 70 organisationer

    Din rolle:
    - Opsøge kunder i kommuner, regioner og private organisationer
    - Afdække behov, stå for implementering og oplæring
    - Være key account manager for eksisterende kunder

    De leder efter dig, der:
    - Har baggrund fra social-, sundheds- eller beskæftigelsesområdet
    - Er proaktiv, relationsskabende og kommunikerer klart
    - Er nysgerrig på SaaS og IT-implementering – erfaring er ikke et krav
    - Salgserfaring er et plus, men din faglige indsigt er vigtigst

    Du får:
    Ambitiøst onboarding med mentor
    Tæt ledelsessamarbejde og kort vej til handling
    Mulighed for at sætte aftryk i en lille organisation under Danmarks største velfærdskoncern
    Løn efter kvalifikationer

    Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3044035

    #Salgskonsulent #Workwiser #CarelinkGruppen #Velfærd #SaaS #B2B #KeyAccount #DigitalLæring #JobIDK #SalgMedMening #LedigtJob
    Vil du bruge din velfærdsfaglighed i en salgsrolle med mening? 🤝 Carelink Gruppen søger 1-2 salgskonsulenter til Workwiser – en digital læringsplatform til velfærdssektoren. Platformen er fra august 2024 og bruges allerede i knap 70 organisationer 💡 Din rolle: - Opsøge kunder i kommuner, regioner og private organisationer 📞 - Afdække behov, stå for implementering og oplæring - Være key account manager for eksisterende kunder De leder efter dig, der: - Har baggrund fra social-, sundheds- eller beskæftigelsesområdet - Er proaktiv, relationsskabende og kommunikerer klart ✍️ - Er nysgerrig på SaaS og IT-implementering – erfaring er ikke et krav - Salgserfaring er et plus, men din faglige indsigt er vigtigst Du får: Ambitiøst onboarding med mentor 🚀 Tæt ledelsessamarbejde og kort vej til handling Mulighed for at sætte aftryk i en lille organisation under Danmarks største velfærdskoncern Løn efter kvalifikationer Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3044035 #Salgskonsulent #Workwiser #CarelinkGruppen #Velfærd #SaaS #B2B #KeyAccount #DigitalLæring #JobIDK #SalgMedMening #LedigtJob
    0 Kommentarer 0 Delinger 3K Visninger
  • Danmark & Norden (https://danmarkognorden.dk) har lagt denne skønne video på www om vores souvenirs.

    #souvenir #vibeagerdesign #danskdesign #danskproduceret #mindeophæng #souvenirs #oak #molsbjerge #påtoppen #markfirben #opretkobjælde #vandrekvinde #vandretureidanmark #vandresouvenir #molssouvenir
    Danmark & Norden (https://danmarkognorden.dk) har lagt denne skønne video på www om vores souvenirs. #souvenir #vibeagerdesign #danskdesign #danskproduceret #mindeophæng #souvenirs #oak #molsbjerge #påtoppen #markfirben #opretkobjælde #vandrekvinde #vandretureidanmark #vandresouvenir #molssouvenir
    WWW.INSTAGRAM.COM
    Dansk design af LA FALK og Vibeager Design ☘️ on Instagram: "Souvenir inspireret… - fra naturen, dyrelivet og fortidens minder. Vi har i samarbejde med “På Toppen”, som er en café og herberg beliggende i Agri midt i Mols Bjerge, skabt unikke souvenir i eg og recycled akryl. Et Mark firben, opret kobjælde, vandre kvinde og mand samt bjerg minderne, som jeg viser jer en anden dag… ________________________________ Har du et unikt sted, et minde, en anledning så tøv ikke med at kontakte os, så vi sammen kan skabe noget personligt for og til dig. Skriv til kontakt@danmarkognorden.dk #souvenir #vibeagerdesign #danskdesign #danskproduceret #mindeophæng #interiør #vejle #souvenirs #oak #molsbjerge #påtoppen #markfirben #opretkobjælde #vandrekvinde #vandretureidanmark #vandresouvoir"
    5 likes, 0 comments - la_falk_og_vibeagerdesign on September 21, 2025: "Souvenir inspireret… - fra naturen, dyrelivet og fortidens minder. Vi har i samarbejde med “På Toppen”, som er en café og herberg beliggende i Agri midt i Mols Bjerge, skabt unikke souvenir i eg og recycled akryl. Et Mark firben, opret kobjælde, vandre kvinde og mand samt bjerg minderne, som jeg viser jer en anden dag… ________________________________ Har du et unikt sted, et minde, en anledning så tøv ikke med at kontakte os, så vi sammen kan skabe noget personligt for og til dig. Skriv til kontakt@danmarkognorden.dk #souvenir #vibeagerdesign #danskdesign #danskproduceret #mindeophæng #interiør #vejle #souvenirs #oak #molsbjerge #påtoppen #markfirben #opretkobjælde #vandrekvinde #vandretureidanmark #vandresouvoir".
    Like
    Yay
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
Flere resultater