Inkompetencen stråler om kap med solen... Ja havde hun nu bare ladet være med at ansætte den mand, så ville det hele handle om hendes Politik, og ikke hendes inkompetence. Jo jeg mener virkelig Pia Olsen Dyhr er inkompetent. I høj grad. Man er total inkompetent hvis man smider en mand ud af sit parti på grund af grove seksuelle krænkelser. Og så et par år senere ansætter ham igen.. Og før ansættelsen har man i de forgangne år brugt manden som skjult Rådgiver/Konsulent i partiet. Det er jo lidt ligesom at blå stemple hans handlinger. Det er top målet af inkompetence. Jeg er absolut ikke tryg ved at Pia Olsen Dyhr er med til at skulle tage beslutninger hverken generelt i regeringen, eller som Økonomi og Indenrigsminister. Hvem hyrer hun som økonomisk rådgiver? Stein Bagger? eller Kurt Thorsen og Rasmus Trads? Eller Britta Nielsen som rådgiver i indenrigsministeriet? Jeg synes SF har en sympatisk politik, men Pia Olsen Dyhr bør blive smidt ud på røv og albuer. Hvis jeg sad som de andre partier, ville jeg nok foreslå at hun trak sig fra sine ministerposter. Men ak og ve - det kommer ikke til at ske. https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article11263688.ece

Fantastisk dømmekraft der udvises af Pia Olsen Dyhr. "Partiformanden forklarer samtidig, at hun ikke har talt med de krænkede kvinder inden sin genansættelse. - Nej, jeg snakkede ikke med nogen, før jeg ansatte ham. Jeg vurderede det ud fra det, som skete i 2020. Det som er sket for nu seks år efter." Nej du gjorde bare lige præcis som du ville, for nu har du både ministerbilen, ministerposten, ministerlønnen og minister magten, så hvorfor skulle du da også spørge de andre hvordan de evt ville have det med den at du ansatte ham som din Spindoktor? Pia Olsen Dyhr er et udemokratisk fjols. Hun blokerer folk til højre og til venstre på sin Facebook side, hvis de bare er lidt kritiske - det er et problem i sig selv. At man ansætter en mand der er blevet hevet ud af partiet for seksuelle krænkelser, er mangel på god dømmekraft og noget så grusomt tonedøvt. Christiansborg er efterhånden blevet en amoralsk tossefabrik, hvor alle der bryder love, regler og normer bare får en næse, og så kan de ellers bare fortsætte som hidtil. Der skal ryddes op i den inficerede rotterede som vi kalder Christiansborg. Hvor er den almene person? Hvor er rengøringsassistenten? Hvor er buschaufføren? Murerarbejdsmanden? Tømren? Maleren? Fabriksarbejderen? hvorfor er der ikke nogen af dem i det galehus? Suk! https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/nu-taler-pia-olsen-dyhr-om-kraenker-kaos-noget-andet-nu/11204191

Den aktuelle sag i SF, hvor et medlem og folkevalgt på Frederiksberg (LK) kritiserer forkvindens (POD) ansættelsen af en ministerrådgiver, er et godt eksempel på, hvordan "det progressive fængsel"/dogmatisme i praksis forhindrer venstrefløjens politiske udvikling. Først til spørgsmålet om, hvorfor jeg mener LKs holdninger/reaktion stammer fra "det progressive fængsel". Det progressive fængsel bygger på to primære dogmer: verden fortolkes i absolutter og der er mistro til ledelsen. LK bygger sin kritik på, at ministerrådgiveren tidligere har krænket hende (og andre kvinder). LK skelner ikke mellem grader af krænkelser, og vi ved derfor ikke "hvor grov en krænkelse" hun har været udsat for. Vi ved, at den pågældende person fratrådte sin stilling, så krænkelsen har været alvorlig nok til, at der i 2020 skulle reageres på den. Selvom krænkelsen ikke dengang blev meldt til politiet, kan fraværet af en politianmeldelse være en del af et uformelt forlig, hvor manden stopper i sin stilling og til gengæld anmeldes krænkelsen ikke. Der kan altså være tale om alt mellem en upassende bemærkning og en grov voldtægt suppleret med dødstrusler. For LK er det irrelevant, hvor grov en krænkelse der er tale om. Hun ønsker, at omverdenen alene forholder sig til, at der er sket en krænkelse, og at hun ikke skal gentraumatiseres ved at støde ind i manden i sit politiske arbejde. Krænkelsen bliver puttet ind i boks, hvor der ikke eksisterer nuancer eller grader af handling, den bliver "absolut". Forholdet mellem forbrydelse og straf vil normalt være genstand for politisk opmærksomhed og diskussion, men den diskussion kommer aldrig i gang her. Vi kender ikke forbrydelsens omfang og karakter, og må tage LKs udmelding for gode varer - straffen er ikke hård nok. Det fører os til det næste dogme, som handler om mistillid til ledelsen. Vi må antage, at POD kender til den konkrete karakter af den krænkelse LK blev udsat for. POD var nemlig med til at håndtere sagen tilbage i 2020. Dvs. at POD har (som en af de eneste udover LK) mulighed for at vurdere forholdet mellem forbrydelsen og straffen. Hun har på den baggrund vurderet, at straffen er udstået. POD må i sine overvejelser have vægtet både krænkelsens karakter, den efterfølgende straf, LKs forventede reaktion og kvaliteten af den rådgivning hun forventer at kunne få ved ansættelsen. Dvs. at "alt taget i betragtning" vil ansættelsen af den pågældende person øge mulighederne for at gennemføre SF-politik i et omfang som mere end opvejer LKs følelser af gentraumatisering. Denne beslutning træffer POD som leder af SF, som minister og som den formelt vigtigste person i gennemførslen af socialisme i Danmark. Når LK går op imod PODs beslutning, er budskabet det omvendte. LKs følelser og mulige gentraumatisering er et vigtigere hensyn end at få gennemført SFs politik i regeringen og folketinget. LK har indlysende ikke lyst til at redegøre for hvad krænkelsen gik ud på, og på samme måde er POD afskåret fra at forholde sig til det konkrete. Det burde være simpelt at tage stilling: Manden er straffet, der er gået 6 år siden da, POD er valgt til at lede et politisk projekt, og fællesskabets behov bør (som socialister) vægtes højere end individets behov. Det ser anderledes ud i DPF: Her arbejder vi ikke med nuancerne i krænkelsen, ligesom vi ikke stiller spørgsmålstegn ved den subjektive oplevelse af en krænkelse. Hertil kommer at vi som udgangspunkt har mistillid til ledelsen, hvilket forklarer hvorfor LKs kritik kan vinde forståelse og opbakning blandt SFs progressive medlemmer. Støtte til LK er det lette valg, fordi vi dermed vælger side med den svageste part i konflikten. Når vi som progressive i forvejen leger med tanken om, at SF primært er i regering fordi nogen vil have en ministerpost og ikke fordi det er bedst for Sf, så er virker det fornuftigt at vælge side med LK i konflikten. Det som den progressive overser, er 1) at vi bytter gennemførsel af socialistisk politik til fordel for enkelte personers følelser, og 2) at vi fratager ledelsen dens ledelsesret. LK kunne søge en løsning ved at kontakte POD og bede hende sikre, at LK og den pågældende person ikke møder hinanden. Når LK søger konfrontationen i offentligheden skylder det formentligt, at hun mentalt er låst i det progressive fængsel, hvor der dels arbejdes i absolutter, dels som udgangspunkt er mistillid til ledelsen og hvor der i høj grad sættes lighedstegn mellem subjektive oplevelser og samfundsstrukturer. Vi kender ikke sagens reelle indhold, og LK har dygtigt etableret et paradigme hvor vi enten støtter hendes kritik, eller afslører os selv som kyniske, onde magtmennesker. https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-sf-plejer-man-ikke-staa-paa-kraenkerens-side-det-goer-man-her

🤥 Fra ministerbil til ladcykel: Rasmus Stoklund mister posten – men vinder morgenerne med børnene... Rasmus Stoklund overdrager udlændingeministeriet til Morten Bødskov. Med en ny regering og nye folk på ministerposterne må socialdemokraten Rasmus Stoklund (S) valgt i Frederikssund-kredsen senere i dag aflevere nøglerne til ministerkontoret. 😉 Mens det politiske karriereforløb tager en ny drejning, åbner der sig samtidig et mere jordnært perspektiv: Flere morgener på ladcykel med børnene - til deres store begejstring.

Der er ugler i mosen...Ingen tog ordet, da Mette Frederiksen så S-gruppen i øjnene efter hård kritik. Kun 25 minutter fik den socialdemokratiske folketingsgruppe med deres partiformand dagen efter, at hun har sat ild til den fløjkrig, der har ulmet under overfladen i årevis. Der er "turbulens" i Socialdemokratiets folketingsgruppe efter fordelingen af ministerposter. I dag forsøgte Mette Frederiksen at forklare sine valg. Peter Hummelgaard blev forfremmet til finansminister. Nicolai Wammen blev rykket et felt tilbage til posten som justitsminister. Et træk, som TV 2s politiske redaktør Hans Redder blandt flere andre læser som "en klar tilkendegivelse af, hvem Mette Frederiksen ønsker som sin efterfølger". Samtidig blev nogle af Mette Frederiksens venner ministre, mens andre fra folketingsgruppen blev fravalgt. #Socci #Socialdemokratiet #MetteFrederiksen #turnulens #fløjkrig #OleVagnkjær

Tildelt en ministerpost uden reelt at være valgt ind i folketinget ved sidste folketingsvalg... er det fair demokrati overfor vælgerne??? Maria Reumert Gjerding sad i Folketinget for Enhedslisten fra 2015 til 2018. Hun har gået stille med sit partitilhørsforhold, mens hun har været i naturfredningsforeningen, men faktisk har hun været medlem af SF i "et stykke tid", afslører hun nu. Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, havde også hørt rygtet om, at hun kunne blive tilbudt en ministerpost i den nye regering, og hun har talt med Pia Olsen Dyhr i "noget tid" - Nu er hun blevet hentet ind fra gaden til en ministerpost.

Tildelt en ministerpost uden reelt at være valgt ind i folketinget ved sidste folketingsvalg... er det fair demokrati overfor vælgerne??? Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, havde også hørt rygtet om, at hun kunne blive tilbudt en ministerpost i den nye regering, og hun har talt med Pia Olsen Dyhr i "noget tid". - Men Maria Reumert Gjerding vidste intet med sikkerhed, før hun blev ringet op af SF's partileder 19.30 i går aftes og siden af statsminister Mette Frederiksen, som bekræftede, at man gerne ville tilbyde hende en ministerpost (direkte ind fra gaden). Maria Reumert Gjerding sad i Folketinget for Enhedslisten fra 2015 til 2018. Hun har gået stille med sit partitilhørsforhold, mens hun har været i naturfredningsforeningen, men faktisk har hun været medlem af SF i "et stykke tid", afslører hun nu. #ministerpost #folketingsvalg #MariaReumertGjerding #SF #PiaOlsenDyhr #demokrati #MetteFrederiksen

<h2>🤨 Magtens Morgenbrief: Vores ministerliste er klar</h2> Her er de otte politikere, der sætter sig på de mest magtfulde poster. Regeringsforhandlinger der kan føre Danmark på katastrofekurs? -Men ja, En regering nærmer sig, og regeringsforhandlingerne går ind i en afgørende fase om kampen om ministerposterne. 🤪 Hvem skummer fløden udover Mette fup og lille Lars? #Socii #regeringsdannelse #MetteFrederiksen "LarsLøkkeRasmussen

<h2>Så er der igen blevet udlovet ministerbiler?</h2>Efter møde med Mette Frederiksen slår Lars Løkke Rasmussen det fast <b>"Disse partier skal i regering".</b> #Socii #regering #ministerposter #manipultion @Mette Frederiksen @Lars Løkke Rasmussen

Svensk politik fremstår ofte langt mere dramatisk og underholdende end dansk politik. Skandalerne i Sverige har en tendens til at være betydeligt mere opsigtsvækkende, og der hviler en vis mystik over de svenske politikere, som vi slet ikke oplever herhjemme. I Danmark virker politikerne derimod mere pragmatiske og målrettede i deres bestræbelser på at sikre sig en ministerpost – lidt i stil med Lars Løkke, hvis du forstår, hvad jeg mener. I Sverige føles det derimod som om, politikken altid er skruet op på fuld styrke. Når man hører om de svenske politikeres eskapader, kan man ikke lade være med at tænke; Hvor er dramaet i dansk politik? Selv når vi oplever en skandale herhjemme, blegner den i forhold til, hvad der foregår på den anden side af Øresund. Det er værd at bemærke, at vi i Danmark kun har få partier som DF, LA og BP, der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med de svenske politikere i deres tilgang til politik.