I dag for 42 år siden gik min vildeste fantasi i opfyldelse i en alder af 11 år. Mit yndlings band KISS kom til Århus.. Der kom min Mor med to koncert billetter i fødselsdagsgave. Det var fuldstændig sindssygt, jeg kunne næsten ikke være i min krop af bare spænding. At stå der, d 17.11 1983 kl. 19:30 i Vejlby Risskov hallen, det var som at være midt i en fed drøm, luften sitrede af spænding, jeg sitrede af spænding, stemningen var elektrisk .. lyset i hallen gik ud, total mørke.. en stilhed kun afbrudt af et par pift her og der, en sagte brummen.. og lige pludselig kom forløsningen i form af KISS velkendte intro "Alright Aarhus.. Youuuu wanted the best .. Youuuuu got the best ... The hottest band in the world.. KISS!!!!" Buuum! alt på scenen eksploderede i et inferno af spotlights, røg, trommer, bass og guitarer, det kæmpe store KISS lyskilt, trommepodiet der lignede en Tanks.. For den lille 11 årige knægt, der ikke havde haft den nemmeste barndom, var det et magisk øjeblik, der fik alt andet i verden til at forsvinde, der var kun øjeblikket, musikken, showet.. 90 minutters intens drøm. Jeg havde indtil for nogle få år siden både billetterne, og et tour program og et KISS banner fra den aften. Det har jeg desværre ikke mere. Men minderne har jeg. 42 år senere, og kærligheden til KISS musik er intakt..🙂 (Videoens kvalitet bliver afsindig god 4 min. inde) Der skulle gå skulle 13 år før den næste drøm gik i opfyldelse. Mere om det d. 4 December. https://www.youtube.com/watch?v=nK8t6ryBNd8&list=RDnK8t6ryBNd8&start_radio=1

Elskede at komme på skolen bibliotek igennem min bardom - når man sad i timevis og læste Smølferne, Gammelpot, Lucky Luck osv..... #tegneserier #barndom

Greta Thunberg sidder lidt uroligt i den lidt for store hvide stol. Så siger hun: "Det er helt forkert. Jeg burde ikke være heroppe. Jeg burde være tilbage i skole på den anden side af havet. Alligevel kommer I alle til os unge mennesker for at få håb. How dare you!" Hun er ved at tale til verdens ledere ved FN's klimatopmøde tilbage i 2019. "I har stjålet mine drømme og min barndom med jeres tomme ord. Og alligevel er jeg en af ​​de heldige. Folk lider. Folk dør. Hele økosystemer kollapser. Vi er i begyndelsen af ​​en masseudryddelse, og alt I kan tale om er penge og eventyr om evig økonomisk vækst. How dare you!" Greta lyder som om hun er ved at begynde at græde. Folk klapper. Hun samler sig selv op og forsætter: "I mere end 30 år har videnskaben været krystalklar. Hvordan vover I at blive ved med at kigge væk og komme her og sige, at man gør nok, når den politik og de nødvendige løsninger stadig ikke er i sigte? I siger, I hører os, og at I forstår hvor meget det haster. Men uanset hvor ked af det og vred jeg er, vil jeg ikke tro på det. For hvis I virkelig forstod situationen og stadig blev ved med at undlade at handle, så ville du være ondskab og det nægter jeg at tro." Folk klapper igen. Greta siger, at den dengang populære ide om at halvere vore udledninger kun vil give os 50% chance for at holde os under 1,6 grader Celsius. Hun siger, at disse tal inkluderer ikke point-of-no-return, de fleste feedback-sløjfer, yderligere opvarmning skjult af giftig luftforurening eller aspekterne af lighed og klimaretfærdighed. De er også afhængige af, at hendes generation suger hundredvis af milliarder af tons vores CO2 ud af luften med teknologier, der knap nok eksisterer.  Hun konkluderer: "Så en risiko på 50% er simpelthen ikke acceptabel for os – os, der skal leve med konsekvenserne." "I svigter os. Men de unge begynder at forstå jeres forræderi. Alle fremtidige generationers øjne er rettet mod jer. Og hvis I vælger at svigte os, siger jeg: Vi vil aldrig tilgive jer." "Vi vil ikke lade jer slippe af sted med det her. Lige her, lige nu, er der, vi trækker grænsen. Verden er ved at vågne op. Og forandring er på vej, uanset om I kan lide det eller ej." "Tak." Og herfra vil jeg sige: selv tak, Greta!

🇩🇰 Digital velfærd kræver kritiske valg! Vi er i Danmark blandt de mest digitaliserede samfund i verden 🌍💻 – og netop derfor må vi forholde os kritisk til, hvordan et digitalt velfærdssamfund skal udvikle sig. 🌐 IPv6 – hvor bliver det af? Internettet har i alt for mange år hvilet på IPv4, som blev standardiseret helt tilbage i 1981 📜. Allerede i 1998 kom IPv6, men næsten 30 år senere er udbredelsen i Danmark stadig meget begrænset. 👉 Vi bør efterspørge IPv6-understøttelse hos vores teleselskaber, internetudbydere og offentlige løsninger – og vi bør have mulighed for helt at slukke IPv4 og køre rent IPv6, hvis vi ønsker det. 🔒 Fra ukrypteret til TLS 1.3 I internettets barndom var internet trafik ukrypteret – en gave til man-in-the-middle angreb 🕵️‍♂️. Heldigvis er kryptering blevet normen, men hvorfor understøtter mange stadig TLS 1.1 fra 2006 ❌? TLS 1.2 (2008) er stadig udbredt. TLS 1.3 (2018) giver væsentlige sikkerhedsforbedringer ✅: 🔑 Kun moderne algoritmer 🛡️ Forward secrecy, ingen downgrade, ingen renegotiation ⚡ Kortere handshake, mindre angrebsoverflade 🕶️ Mere krypteret handshake → mindre metadata-lækage 🔑 Brugervenlighed vs. sikkerhed NemID blev til MitID – og mange oplever, at det blev mindre brugervenligt i sikkerhedens navn 📱🔐. Men hvor er IPv6 og TLS 1.3-implementeringerne, der faktisk styrker sikkerheden fundamentalt? 👉 Et ægte digitalt velfærdssamfund bør bygges på moderne internetstandarder – ikke forældede løsninger.

☀️ Jeg befinder mig i Sydslesvig, lige syd for den dansk tyske grænse. Her mærker man tydeligt hvordan grænselandet rummer både dansk og tysk kultur, og hvordan mindretallene på begge sider i dag er en styrke, ikke en svaghed. Det er et område hvor fred og samarbejde er blevet en selvfølge, men hvor historien også minder os om at det aldrig kan tages for givet. For mig er det personligt. Den far jeg voksede op med gennem det meste af min barndom og ungdom, var selv tysk flygtning. Han havde på egen krop og sjæl oplevet hvad der sker når samarbejdet mellem folk bliver til trusler og endda til krig. Hans far, Fritz Tarnow, en ledende fagforeningsmand og politiker, undslap Gestapo fangenskab ved en vens snarrådige handling og måtte flygte med familien. Den historie følger mig og gør oplevelsen af grænselandet her endnu mere nærværende. Grænselandet handler dog ikke kun om kultur og historie, det handler også om hvordan vi binder os sammen gennem infrastruktur og kollektiv trafik. På det punkt kunne forbindelserne i syd være stærkere, især når vi sammenligner med Region Skåne der i årtier har haft tætte bånd til København gennem gode togforbindelser. Når vi ser på de nære relationer her på tværs af grænsen, mindretal, handel og familier, kunne man godt forvente en lige så tæt sammenhæng, så hverdagen blev lettere og mere sammenbundet. Samtidig er Slesvig Holsten en delstat der markerer sig på et helt andet felt, nemlig digitalisering. Her holder man open source fanen højt og viser at man politisk tør satse på frie og åbne løsninger. Det er en inspiration til hvordan vi også nord for grænsen kan tænke mere langsigtet og uafhængigt i den digitale udvikling. Grænselandet minder os om hvor meget vi kan opnå når vi vælger samarbejde frem for konflikt, og hvordan kultur, infrastruktur og digitalisering tilsammen kan bygge broer, ikke mure. 🇩🇰🤝🇩🇪

Havnens Perle flyttes - igen. Som Århusianer er det direkte sørgeligt at se, hvordan Århus byråd smadre Århus totalt. Hele Byrådets vision for Århus havn er i min optik styret af korruption, inkompetence og en respektløshed uden lige. Det er som om at intet af kultur og/eller byhistorisk må eksistere. Det er som om at m,an bare vil fjerne alt hvad der gjorde Århus til en hyggelig "lille storby" hvor der var plads til varme, charme og sjæl, en by der havde sit helt eget smil - og var berømt for det. Man river ældre flotte bygninger ned for at gøre plads til nogle af byens rigmænd kan bygge en eller anden kold, charmeløs beton klods designet af en inkompetent arkitekt. Her hvor Havnens Perle ligger kommer der til at ligge et stort skrummel af en klods, højest sandsynligt bygget af korrupte De Linde eller af de andre rigmænd der ejer alt i Århus efterhånden. Havnens Perle er og har altid været et varemærke for Århus, en stor del af Århus. Et sted hvor Lastbil chauffører fik noget aftensmad, folk der lige var kommet af færgen, og den almene Borger bare hyggede sig. Et stykke Århus kulturhistorie. Går man en tur igennem Århus i dag, er byen fuldstændig charmeforladt, og helt og holdent uden smilet vi var så berømte for. Bare se hvad der sker nede på havnen, eller Århus Ø som de så smart kalder det. En legeplads for dem der har rigeligt med penge på kontoen. Byen er blevet mørk og trist at se på, grå og trist. Århus er desværre blevet et eksempel på hvordan man sletter historien, og et eksempel på hvordan korruptionen sejre gang på gang - for har du penge kan få, har du ingen må du gå. Det er ikke kun byens historie der bliver slettet, det er også min barndom, ungdom osv. Da jeg var yngre kunne man gå rundt i byen og fortælle sine bekendte udefra, at i den bygning skete der det og det under Anden verdenskrig, og der skete der det og det osv. Det kan ingen gøre mere. Det er sørgeligt at skønne Århus skal total ødelægges af folk som ikke en gang er opvokset i byen eller har boet i byen, og som alle bare er ude på at gøre Århus til et mini New York. Men selv i New York er der gamle historiske bygninger der stadig står! Hav dog respekt for byens historie, kultur og ikke mindst Borgere. Bevar byens historie, kultur - og Havnens Perle. https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/ikonisk-grillbar-skal-vaek-kan-ikke-favorisere-mener-lokalpolitikere-83cf7

Jeg har tilbragt meget tid på Hundested Havn, hvor jeg er kommet jævnligt siden barndommen. I dag er der ikke mange af de gamle fag tilbage på havnen, som nok mest er en turisthavn, men udenfor turistsæsonen kommer jeg stadig den vej forbi.

Billedet er taget ved det gamle fiskerleje i Liseleje på Nordsjællands nordkyst. Huset blev brugt af fiskerne til at opbevarer deres grej i, og var også mødested for en sludder og måske en lille én. Liseleje havde en lille fiskeforretning, "Ludvig's Fisk" hed den, og både forretningen og fiskeriet er stoppet for længe siden, men det fungerede i min barndom i 60'erne.

Der er noget særligt ved at dyppe skeen i et glas tapenade på en sommerdag i Danmark. Den slags sommerdag, hvor solen føles som barndommens — varm og langsom, og hvor brødet knaser under fingrene, fordi man ikke kan vente med at smage. På terrassen, under et halvt opslået solsejl, står et lille fad. Der er nyopgravede kartofler, tomatskiver fra drivhuset og en skål med oliven-tapenade, der dufter af Middelhavet og samtidig føles som noget, man burde have haft med i madkurven hele livet. De bedste sommerøjeblikke opstår fra det uventede: en let brise, latter fra nabohaven — eller en tapanade, som bare *passer*. Du finder dem her — blandt glas og gode smage: https://www.loevegaarden.dk/vare-kategori/konserves-daaser-og-glas/tapanade/ #sommerihaven #tapenadeøjeblikke #glutenfrihygge #smagsrejsehjemme #loevegården #smagafsol

Nogle dufte føles som en gåtur gennem barndommens køkken. En gryde på komfuret, damp der snor sig op, og den stille lykke i ventetiden. Rummo kan noget særligt – selv når gluten ikke er med til bords. Den italienske grundtone skinner stadig igennem i stelline og spaghetti, gnocchi og penne lavet af linser eller kikærter. Det er mad, der smager af omsorg. Til dem, der vælger glutenfrit – af nødvendighed, nysgerrighed eller kærlighed. Og til familier, der deler et måltid, hvor ingen skal undvære noget. Glutenfri pasta med tradition i rygraden og hjerte i hånden: https://www.loevegaarden.dk/brand/rummo/ #glutenfri #italienskstemning #rummo #madmedomtanke #familiefavoritter #pastaoplevelse #glutenfripasta