En stærk digital infrastruktur – eller tomme ord?

Politikerne taler gerne om ansvarlighed og behovet for at styrke den digitale infrastruktur. Men virkeligheden halter alvorligt bagefter retorikken.

Samtlige 17 partier i Folketinget accepterer fortsat brugen af en forældet krypteringsalgoritme fra 2008 på deres egne hjemmesider. Samtidig understøtter kun 59 % det moderne internet gennem IPv6. Det er ikke bare teknisk bagudskuende – det er et direkte svigt af den digitale sikkerhed og fremtidssikring, som de ellers prædiker.

I et lille, digitalt velfærdssamfund burde vi være foregangsland – ikke halte bagefter.

Som om det ikke var nok, fastholder 49 % stadig “www.”
i deres domæner. Det er ikke bare en detalje; det vidner om en grundlæggende mangel på forståelse for moderne digital infrastruktur og standarder.

Når dem, der sætter rammerne for samfundets digitalisering, ikke selv lever op til basale tekniske standarder, underminerer det tilliden til deres ambitioner.

Så uanset om du stemmer på en kandidat, et parti – eller blank i protest – så husk: Demokrati kræver deltagelse. Men det kræver også, at vi stiller krav til dem, der beder om vores stemme.

I et moderne velfærdssamfund som Danmark, taler vi jævnligt om effektivisering. Arbejdstempoet skrues op, pauserne bliver kortere, og forventningen er, at mere skal nås på mindre tid. Netop derfor spiller digitale værktøjer en afgørende rolle. Alligevel ser vi igen og igen, at arbejdsgivere bevidst eller ubevidst tilvælger IT-løsninger, som er langsomme, ustabile og komplekse – løsninger, der står i direkte modsætning til de krav, der stilles til menneskene, som skal bruge dem.

Når operativsystemer og kontorplatforme som Windows og Office365 fungerer uforudsigeligt, påvirker det ikke kun arbejdsgange, men menneskers adfærd og trivsel. Små tekniske problemer bliver til konstante afbrydelser: en opdatering, der tvinger sig på midt i arbejdet, et dokument, der ikke vil åbne, et digitalt møde, der starter med teknisk kaos. Over tid ophober det stress og frustration, som sjældent anerkendes som et reelt arbejdsmiljøproblem, men som alligevel sætter sig både mentalt og fysisk.

I takt med at systemerne mister pålidelighed, ændrer mennesker deres måde at arbejde på. Fokus flyttes fra faglighed og kerneopgaver til selve teknologien. Man arbejder mere forsigtigt, laver flere fejl og bruger uforholdsmæssigt meget energi på at navigere i systemerne fremfor at løse opgaven. Den kognitive belastning stiger, mens kvalitet, motivation og arbejdsglæde falder.

Der opstår også en mere skjult adfærdsændring. Funktioner, der egentlig er tænkt som hjælp, undgås. Procedurer springes over for at spare tid. Usikre eller ineffektive workarounds bliver normal praksis. Tilliden til systemerne forsvinder – og med den tilliden til, at digitalisering faktisk er til for mennesket og ikke omvendt.

I et stærkt digitaliseret velfærdssamfund er dette særligt alvorligt. Når næsten alle arbejdsgange er bundet op på få, centrale platforme, bliver teknologiske svagheder til strukturelle problemer. Frustrationen individualiseres: brugeren må være problemet, mangler kompetencer eller tålmodighed. Men i virkeligheden er det systemerne, der former adfærden – ikke individet.

Konsekvenserne rækker også ind i det sociale arbejdsmiljø. Samarbejde bliver mere anspændt, irritation opstår, og skyld placeres mellem kolleger. Modstanden mod nye digitale tiltag vokser, fordi erfaringen fortæller, at “det nye sikkert også bliver lige så ustabilt”. Over tid opstår en digital træthed, hvor dårlige løsninger accepteres som et vilkår snarere end et valg.

Digitalisering burde i et velfærdssamfund skabe luft, kvalitet og overskud. Når arbejdsgivere samtidig kræver mere effektivitet, færre pauser og højere tempo, men vælger IT-løsninger, der modarbejder dette, bliver resultatet det modsatte. Det er ikke blot et teknisk problem, men et spørgsmål om adfærd, arbejdsmiljø og velfærd – og om hvilket menneskesyn vores digitale valg i praksis afspejler.

Digitalt liv – hvem bestemmer rammerne?

Vi lever i et gennem-digitalsieret Danmark. Børn, unge, voksne og ældre er alle afhængige af teknologi – men ikke alle har samme muligheder.

Mange tvinges til at købe ny computer eller telefon, fordi opdateringer stopper, eller producenterne sætter deres egne standarder. Først i april 2025 fulgte Apple EU’s krav om USB-C – et eksempel på, at lovgivning nogle gange er nødvendig for at skabe retfærdige vilkår.

Hvad med alternativer? Gratis og åbne systemer som Linux Mint, NixOS eller ElementaryOS giver alle mulighed for et godt digitalt liv, men bliver sjældent fremmet.

Og vores børn? Alliancen for et trygt digitalt børne- og ungeliv arbejder for sikker brug af apps og AI, fælles digitale aftaler og hurtig hjælp ved digital mobning. Som Regitze Spenner Ishøy siger:

"Et trygt digitalt børneliv er et fælles ansvar. Vi kan mere sammen."

Tænk over det næste gang, du igen, køber ny elektronik – hvem styrer dit digitale liv, og hvem har råd til det samme valg?

Trusselsniveauet mod Danmark er hævet

Nationalbanken opfordrer nu borgere i Danmark til at være forberedt på, at den digitale betalingsinfrastruktur i en periode kan være utilgængelig. Det betyder, at det stadig kan være en god idé at have en mindre mængde kontanter ved hånden – til brug i tilfælde af, at betalingssystemer eller internettet ikke fungerer.
Læs mere hos Nationalbanken:

Beredskabsanbefalinger til borgere
Vigtige råd herfra:

Hæv kun mindre beløb, og undgå store sedler. Mange butikker har begrænset mulighed for at give kontanter tilbage.

Sørg for at have lidt kontanter i blandede værdier – nok til små dagligdagsindkøb.

Hav en godkendt dunk med vand stående i et mørkt sted – vand kan holde sig i flere årtier, hvis den opbevares korrekt.

Et kilo havregryn eller anden basisfødevare er også en fornuftig del af et simpelt beredskab.

Overvej en powerbank til opladning af din smartphone. Har du bil, kan den også bruges til opladning ved behov og ellers, kan det være det gode naboskab vil være til glæde.

Der er ingen grund til panik – kun til at være fornuftigt forberedt. En lille indsats i dag kan gøre en stor forskel, hvis noget midlertidigt ikke virker i morgen, men husk på, vinteren nærmer sig.

Spar op til 2.000 kr. om året – bare ved at skifte pærer!

⚡️ Strømmen er dyrere i vinterhalvåret, især kl. 17–21. Derfor er det værd at kigge på selv de små ting – som lyset i hjemmet.

10 gamle pærer á 40W koster dig næsten 2.190 kr. året.
10 moderne pærer á 2,2W koster dig kun 120 kr. årligt.
Din besparelse: op til 2.000 kr. årligt!

Bonus: LED-pærer holder 10–20 år, findes i både varmt og hvidt lys, og du har 2 års reklamationsret hvis de går i stykker.

Små valg – stor forskel for både elregningen og klimaet.

Er dit teleselskab ved at være en uddød dinosaur?

Når du vælger mobilselskab, handler det ikke kun om prisen – det handler også om oplevelsen. Med det rigtige valg får du:

Stærk dækning i hele landet
Fornuftige priser, så du ikke betaler for meget
eSIM-understøttelse – aktiver dit abonnement på få sekunder
Udlandstelefoni, så du kan rejse uden bekymringer
IPv6 – fremtidens internet

Vidste du, at kun 3 Danmark i dag tilbyder fuld understøttelse af IPv6?
Det er den teknologi, hele internettet bevæger sig imod. IPv6 betyder:
Hurtigere forbindelser
Mere stabilitet
Adgang til fremtidens tjenester

Med IPv6 får du en moderne netværksstruktur, som gør dit internet mere pålideligt og fremtidssikret.

Skift ikke kun for prisen – skift så Danmarks mobile netværk ikke ender som dinosaurerne!

Den nemme klima-gevinst
Vi skifter til LED-pærer, vi tager cyklen, vi affaldssorterer.
Alle små skridt tæller for klimaet.
At slukke for TLS 1.2 er endnu nemmere – ét klik i serverens konfiguration, og hele samfundet får gevinsten.
Den nemmeste grønne handling? Brug kun TLS 1.3+

Velfærd er også digitalt ansvar
Vi står sammen om hospitaler, skoler og kollektiv trafik – fordi fællesskabet skal have det bedste.
Men på nettet holder vi stadig fast i TLS 1.2, selvom vi ikke behøver det.
Ligesom vi passer på hinanden i sundhedsvæsenet, skal vi passe på hinanden online med TLS 1.3

Fra fossile brændsler til fremtidens net
Vi udfaser diesel og benzin, fordi de hører fortiden til.
På nettet bør vi gøre det samme: Udfase TLS 1.2, som bruger gamle mekanismer og giver unødvendige risici.
Drop fossilerne, drop TLS 1.2 – tillad kun TLS 1.3

Grøn strøm, grøn kryptering
Danmark er frontløber i vindmøller og grøn energi.
Men i vores digitale infrastruktur lader vi stadig TLS 1.2 spilde energi og tid.
TLS 1.3 er mere effektivt – hurtigere, grønnere, sikrere.
Grøn strøm fortjener grøn kryptering: TLS 1.3