☀️ Jeg befinder mig i Sydslesvig, lige syd for den dansk tyske grænse. Her mærker man tydeligt hvordan grænselandet rummer både dansk og tysk kultur, og hvordan mindretallene på begge sider i dag er en styrke, ikke en svaghed. Det er et område hvor fred og samarbejde er blevet en selvfølge, men hvor historien også minder os om at det aldrig kan tages for givet. For mig er det personligt. Den far jeg voksede op med gennem det meste af min barndom og ungdom, var selv tysk flygtning. Han havde på egen krop og sjæl oplevet hvad der sker når samarbejdet mellem folk bliver til trusler og endda til krig. Hans far, Fritz Tarnow, en ledende fagforeningsmand og politiker, undslap Gestapo fangenskab ved en vens snarrådige handling og måtte flygte med familien. Den historie følger mig og gør oplevelsen af grænselandet her endnu mere nærværende. Grænselandet handler dog ikke kun om kultur og historie, det handler også om hvordan vi binder os sammen gennem infrastruktur og kollektiv trafik. På det punkt kunne forbindelserne i syd være stærkere, især når vi sammenligner med Region Skåne der i årtier har haft tætte bånd til København gennem gode togforbindelser. Når vi ser på de nære relationer her på tværs af grænsen, mindretal, handel og familier, kunne man godt forvente en lige så tæt sammenhæng, så hverdagen blev lettere og mere sammenbundet. Samtidig er Slesvig Holsten en delstat der markerer sig på et helt andet felt, nemlig digitalisering. Her holder man open source fanen højt og viser at man politisk tør satse på frie og åbne løsninger. Det er en inspiration til hvordan vi også nord for grænsen kan tænke mere langsigtet og uafhængigt i den digitale udvikling. Grænselandet minder os om hvor meget vi kan opnå når vi vælger samarbejde frem for konflikt, og hvordan kultur, infrastruktur og digitalisering tilsammen kan bygge broer, ikke mure. 🇩🇰🤝🇩🇪