Det er en fed følelse at komme tilbage fra pinseferie til et Socii som står helt skarpt og er klar til endnu flere brugere. Jeg er stolt af det arbejde bestyrelsen har lagt i det første kvartal af Foreningen Sociials levetid, og glæder mig kun til at det skal ud og leve hos endnu flere!

Socii er ikke kun et ideologisk projekt om at trække data hjem og give os magten tilbage, det er en strategi for en bæredygtigt tilstedeværelse online, hvor vi kan planlægge med venner, have styr på hvornår badmintonklubben mødes og skrive med vores familie om hvem der køber gaven til fars dag uden at være bekymret for geopolitiske tilstande.

Det driver mig, selvom det er hårdt arbejde at udvikle, drive og promovere et samfundsprodukt som Socii i et marked med mange spillere. Det der får mig til at kæmpe videre er at vide, at vi er det eneste demokratiske alternativ, hvor alle kan være ejere af det digitale fællesskab!

Stille begynder det at ligne noget... men det er et stort arbejde! Og så skal jeg have fundet nogen der kan hjælpe med at lave artikler, marketing og alt det andet bagefter

Gavepusher bliver forhåbentligt en værdig konkurrent til Ønskeskyen, som mange butikker er ved at forlade, da de (efter hvad jeg har hørt) prioriterer de STORE spillere på markedet og at de er blevet ALT for dyre

Tror de kører i ring nu hvor Mette F. er kommet tilbage i billedet!

<h2>Republikanere sender Ukraine-krav</h2> til USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, der er kommet under pres fra en tværpolitisk gruppe af senatorer, der vil presse ham til at frigive 600 millioner dollars i militærstøtte til Ukraine og østeuropæiske allierede.

I et brev – underskrevet af tre republikanske og tre demokratiske senatorer – opfordres Hegseth til at sende pengene afsted omgående.

- En yderligere forsinkelse – især mens ministeriet angiveligt planlægger sine bekymrende tilbagetrækninger af amerikanske tropper fra regionen – risikerer at svække vores evne til at afskrække Rusland, lyder det blandt andet.

De republikanske medunderskrivere er senatorerne Kevin Cramer, Thom Tillis og Chuck Grassley.

#Socii #Ukraine #USA

Har vi større problemer end en manglende regering?
Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

“Nu må der gøres noget.”

Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
“Jeg skrev faktisk noget om det.”
“Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
“Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

Vi mangler ikke kun en regering.
Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.

<h2>Ulven er tilbage – nu vil organisationer og eksperter have et andet stort vildt dyr genindført i Danmark</h2>Organisationer og eksperter kæmper for at få vildsvin tilbage i den frie natur i Danmark. Landbruget kæmper imod.

#Socii #ulve #vildsvin #Danmark

5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad

- Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen



For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion.



I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser.



Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål.

Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser



Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats:

En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det.



Spørgsmålet er nu:

Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed?







Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary)



https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ

Vildsvinet er en nøgleart i økosystemerne og i DVN synes vi naturligvis at vildsvinet skal tilbage

<h2> Afgørende møde er færdigt: Løkke melder helt nyt ud</h2>Kan Lars Løkke Rasmussen nøjes med at være støtteparti, eller vil han tilbage til sporet med en centrum-venstre-regering.
Det har været det helt store spørgsmål før Moderaterne gik til møde med kongelig undersøger Troels Lund Poulsen, der tidligere tirsdag meddelte, at han nu ville afsøge en ren blå regering med Moderaterne som støtteparti.

Og nu er Lars Løkke kommet ud fra forhandlingerne og kommer med en overraskende melding: Lars Løkke afviser nemlig ikke direkte, at Troels Lund Poulsens projekt godt kan lade sig gøre på en eller anden form.

Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
Apple og Microsoft.

Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

Måske nogen her genkender:
Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud