Chok for både "El-cheferne" og forbrugerne: Minister vil afskaffe aconto betaling for el...
Danskerne kan måske snart slippe for at betale for strøm, de endnu ikke har brugt.
forsyningsminister Samira Nawa vil undersøge, om elselskabernes aconto-opkrævninger helt kan fjernes – men EU-regler kan vise sig at stå i vejen.

Forbrugerne er blevet “Snydt” og kommet i klemme.
Samira Nawa har tidligere kritiseret dele af elbranchen og kaldt nogle af selskabernes forretningsmodeller for “luskede”.

Viljen fejler ikke noget: Hun peger på, at flere forbrugere den seneste tid er kommet alvorligt i klemme.
“Over sommeren har vi set, hvordan der er nogle af de her selskaber, der virkelig har snydt, og forbrugere, der er kommet i klemme,” siger ministeren.

Derfor vil hun nu igangsætte en række initiativer, som skal styrke forbrugernes position.
Et af de mest opsigtsvækkende handler om aconto.

Målet er ifølge ministeren at undersøge, om man kan nå frem til en model, hvor forbrugerne kun betaler for den strøm, de rent faktisk har brugt.

Vil gøre op med aconto: Forbrugerrådet Tænk har på baggrund af konkurserne foreslået, at aconto-opkrævninger bliver gjort forbudt.

Der er alt for mange unødvendige "pengekasser" strømmen skal igennem, inden den når frem til forbrugeren... Giv den grønne omstilling frit lejde, med fri adgang til installation af private solceller og opkobling til elnettet 1:1 det er nationalt samarbejde!

Du er velkommen til at like og kommentere
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

“Fint – Så Klar Jer Selv” er en direkte og provokerende dansk protestsang om landbrugets betydning for hele samfundet.

For det er nemt at kritisere landbruget.
Det er nemt at kræve flere regler, flere afgifter og flere begrænsninger.

Men hvad sker der, hvis landmanden en dag siger: “Fint – så klar jer selv.”

Hvem leverer halmen til varmeværkerne?
Hvem leverer råvarer til biogassen?
Hvem passer naturarealerne?
Hvem stiller jorden til rådighed for solceller og vindmøller?
Hvem har maskinerne, erfaringen og beredskabet, når der skal handles hurtigt?

Og ikke mindst:

Hvem producerer maden?

Landbruget er meget mere end det, vi ser på tallerkenen. Det er arbejdspladser, lokalsamfund, energi, naturpleje, beredskab og dansk fødevareproduktion.

Sangen er ikke et forsvar for, at landbruget skal være hævet over regler eller ansvar. Selvfølgelig skal landbruget udvikle sig og tage hensyn til dyr, natur og miljø.

Men der er forskel på fornuftig regulering og konstant at gøre det sværere at drive et erhverv – og bagefter undre sig over, at færre vil gøre det.

Så måske er spørgsmålet ikke kun, hvad landbruget koster samfundet.
Måske skal vi også spørge, hvad det koster samfundet, hvis landbruget ikke længere kan levere.

Du er velkommen til at like og kommentere
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Solceller, vindmøller og hvad der ellers er af alternative energikilder er nu så stor en del af energiforsyningen at vi skal stoppe udbygningen, og i stedet udbygge eksempelvis et batteri-net så vi kan opbevare elektriciteten til vi skal bruge den. Derudover skal vi til at skabe mulighed for at få den strøm vi bruger i eksempelvis vores boliger, fra flere energikilder.

Eksempelvis kan min el-bil forsyne min bolig med 3500 watt i timen i ca 20 timer, men det er bøvlet når jeg så skal have to ledningsnet i huset.

Videoen fortæller lidt om udviklingen i den verden, blandt andet hvorfor det er vigtigt at udbygge elnettet til den nye virkelighed.

https://youtu.be/qnn-nH0B35g?is=jaf7ShFsKzn7XihB

Accelerationen i den globale opvarmning: Grøn omstilling er ikke nok



Mens vi rejser skove af solceller, accelererer den globale opvarmning med en hastighed, der gør nuværende klimamodeller forældede.



Vi står over for et faretruende paradoks: Den grønne omstilling vinder frem, men klodens temperatur stiger hurtigere end nogensinde før.



Dokumenteret acceleration:

Siden 2015 er opvarmningen steget til 0,35 grader pr. årti. Stefan Rahmstorf påpeger, at der er 98 % statistisk sikkerhed for, at selve opvarmningstakten accelererer.



Partikel-paradokset:

Renere luft fra skibsfart og kulkraft fjerner svovlpartikler, der før fungerede som "spejle". Den utilsigtede bivirkning er, at mere solenergi nu rammer jordoverfladen direkte.



Systemisk sårbarhed:

Varmere have mister evnen til at optage CO2 – ligesom en varm sodavand mister sit brus. Denne feedback-mekanisme truer 1,5-graders målet allerede i 2030.





Business as usual er en illusion

Vi bevæger os fra en menneskeskabt krise mod et selvforstærkende, non-lineært system. James Hansen advarer om en klimafølsomhed på 4-5 grader, mens Bill McGuire kalder FN's nuværende prognoser for "komplet nonsens" og forudser en katastrofal stigning på 3 grader i 2050.



Den nuværende, overordentlig kraftige El Niño i Stillehavet fungerer som et forstørrelsesglas på fremtidens klima. Den giver os en forsmag på en verden, hvor de vejrmønstre, vi har bygget vores civilisation på, bliver vendt på hovedet.



Advarslerne fra videnskaben har lydt i årtier med stadigt stigende styrke.

Som Eigil Kaas rammende konstaterer, er det svært at forstå, hvorfor verden ikke handler mere resolut, når konsekvenserne nu mærkes så tydeligt.



Spørgsmålet er ikke længere, om modellerne får ret, men om vores samfund og politiske systemer overhovedet kan nå at tilpasse sig en virkelighed, der nu bevæger sig hurtigere end det menneskelige bureaukrati.





Læs mere:

https://www.berlingske.dk/videnskab/vindmoeller-snurrer-og-skove-af-solceller-rejser-sig-alligevel-gaar-verdenstermometeret-i-vejret-med-uhoert-hast

Stop for solceller, tøj og mad produceret under tvangsarbejde til danskerne og resten af EU.



Det er ambitionen når lov mod tvangsarbejde træder i kraft om godt et år.



Med handel følger ansvar, og nu blir foden for alvor sat ned overfor uansvarlig produktion og prispres.



https://etiskhandel.dk/videncenter-tema/tvangsarbejde/

Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene



Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden.



At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager.



Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft.



Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang:



Den usynlige opbakning:

Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift.



Retfærdighedsparadokset:

Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling.



Myten om polarisering:

Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand.



Fra data til fortælling

Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab.



Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg.



Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant.



Læs hele analysen her:

https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

Hvad ville det betyde for din forretning, hvis du kunne halvere din energiregning, spare tonsvis af CO2 og samtidig stå stærkere i den geopolitiske ustabilitet, vi befinder os i for tiden?

Og hvad nu, hvis den investering, det kræver, er cash flow-positiv fra dag et?

Det handler om at fokusere på fire teknologier, der er modne, veldokumenterede og kommercielt tilgængelige:

Varmepumpen

Elbilen

Solcelleanlægget

Batteriet

Når man kombinerer elbiler og en varmepumpe med et solcelleanlæg og batteri, sker der noget interessant. De fire investeringer føder hinanden. Solcelleanlægget producerer strøm, der lader elbilerne op og driver varmepumpen, og det forholdsvist store elforbrug fra bilerne og varmepumpen sikrer, at størstedelen af solcelleproduktionen bruges direkte i virksomheden.

Batteriet gør den sidste del af arbejdet ved at lagre den strøm, du ikke bruger øjeblikkeligt, så du kan bruge den senere. Det er præcis det, der maksimerer den økonomiske rentabilitet på investeringerne.

Læs mere : https://www.green-business.dk/artikler/sdan-sparer-du-bde-co2-og-penge-med-elbiler-varmepumpe-og-egne-solceller

<h2>Energikriser har ryddet vejen for en hemmelig solcellerevolution i Pakistan</h2>Pakistanere i massevis har fået solceller på taget. Det er ikke kun en god klimanyhed, det ruster også landet bedre, når energikriser ellers ryster verden.

Den grønne omstilling i den danske energi sektor er en fejltagelse. Solcellerne skal ikke dække landsbrugsjorden de skal op på hustagene (både private boliger, erhvervsejendomme og offentlige bygninger).

#Socii #debat #politik #energi #solcelleparker

MANGE MURSTEN SMÅ

Regering fremlægger en ny model til finansiering af den evigt voksende stat.

Har du en carport, der er lidt større end gennemsnittet, eller har du for nylig lagt nyt tag, er der lagt op en ekstra skatteregning. Det er nemlig en af konsekvenserne af regeringens nye strategi om at hente milliarder ved at stramme beskatningen af boligejere.
I løbet af den nærmeste fremtid vil boligejere over hele landet opleve nye vurderinger, tillæg, reguleringer og “midlertidige” bidrag, der naturligvis er permanente.
“Der mangler penge i statskassen. Det skal der rettes op på. Og boligmassen er jo en stabil og synlig størrelse. Den flytter sig ikke,” lyder det fra ministeren

Strategien går ud på at skrue på boligskatterne i små, tekniske justeringer, som ingen helt forstår, men som samlet set giver et solidt provenu. I stedet for at bruge kræfter på internationale selskaber med kreative skattejurister, vælger man at fokusere på parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse.

“Vi kan ikke nødvendigvis tage det hele på én gang. Men hvis vi regulerer vurderingerne, ændrer beregningsgrundlaget og indfører nye grønne bidrag, så løber det op. Mange mursten små gør en stor milliard,” forklarer ministeren.
Han understreger, at strategien er robust, fordi boligejere er lette at identificere og vanskelige at unddrage sig.
“Du kan ikke flytte dit hus til Luxembourg. Og de fleste boligejere har jo bundet hele deres opsparing i mursten.

Et af de nye fokusområder er værdien af forbedringer. Har du efterisoleret, skiftet vinduer eller opsat solceller, kan det nu i højere grad indgå i vurderingsgrundlaget. “Vi ønsker at understøtte den grønne omstilling. Derfor er det kun rimeligt, at når boligen stiger i værdi som følge af forbedringer, så følger skatten med,” lyder argumentet.

Der arbejdes desuden med at justere grænsen for, hvornår en bolig anses for at have “særligt attraktiv beliggenhed”.
“Hvis der er udsigt til vand, skov, eller bare en anelse ro, kan det udløse en ekstra justering. Vi må jo sikre, at ingen går fri,”
Retfærdigheden ligger som bekendt i detaljen.

Kina har på de sidste seks måneder installeret solceller, der svarer til to tredjedele af Europas samlede kapacitet, det svarer til 100 paneler i sekundet....

Og endnu bedre, Kina, klodens fabrik, har formået at få sit CO2 udslip til at stagnere de sidste 18 måneder.

https://politiken.dk/del/S8PJRTAFcNMw