• EU forsøger stadig at købe forudsigelighed....

    Jeg tror ikke det holder.

    Det eneste forudsigelige er at USA er forudsigelig....

    https://politiken.dk/internationalt/art10679188/EU-Parlamentet-godkender-h%C3%A5rdt-kritiseret-handelsaftale-med-USA?postId-11876638
    EU forsøger stadig at købe forudsigelighed.... Jeg tror ikke det holder. Det eneste forudsigelige er at USA er forudsigelig.... https://politiken.dk/internationalt/art10679188/EU-Parlamentet-godkender-h%C3%A5rdt-kritiseret-handelsaftale-med-USA?postId-11876638
    POLITIKEN.DK
    »Ufatteligt«: EU-Parlamentet godkender hårdt kritiseret hand
    USA’s præsident, Donald Trump, fortsætter med at skabe rystelser i international politik – sikkerhedspolitisk såvel som økonomisk. Følg udviklingen her i livebloggen.
    Angry
    Like
    Sad
    4
    1 Kommentarer 0 Delinger 313 Visninger
  • Kunstig intelligens presser universiteter til at ændre eksamensform.
    Der er indført mødepligt: Det myldrer nu ind med studerende i Eksamenshuset i Lisbjerg og luften er tæt af nerver og spændt forventning.
    Det er her de universitetsstuderende i Aarhus går til skriftlige eksamener, og der er pres på lokalerne.

    Flere universiteter indfører i stigende grad eksamener, hvor de studerende skal møde op. Kunstig intelligens får landets højeste læreanstalter til at ændre deres eksamensformer for at mindske snyd, og for at kunne tjekke, at deres studerende rent faktisk kan deres stof.

    Konklusion: Det er nødvendigt at både eksamensformer og uddannelser skal gentænkes og tilpasses, så man både imødekommer og skærper brugen af AI som redskab på universitetet.

    "Fakta: I dag kan en dygtig "AI-agent" gennemføre alle de universitetsuddannelser, jeg kender. Så nu kan det heldigvis ikke blive værre. Nu er opgaven at finde på en ny måde at strukturere vores uddannelser og eksamener på".

    #Socii #eksamen #AI_Intelæligens #kontrolværktøjskassen
    Kunstig intelligens presser universiteter til at ændre eksamensform. Der er indført mødepligt: Det myldrer nu ind med studerende i Eksamenshuset i Lisbjerg og luften er tæt af nerver og spændt forventning. Det er her de universitetsstuderende i Aarhus går til skriftlige eksamener, og der er pres på lokalerne. Flere universiteter indfører i stigende grad eksamener, hvor de studerende skal møde op. Kunstig intelligens får landets højeste læreanstalter til at ændre deres eksamensformer for at mindske snyd, og for at kunne tjekke, at deres studerende rent faktisk kan deres stof. Konklusion: Det er nødvendigt at både eksamensformer og uddannelser skal gentænkes og tilpasses, så man både imødekommer og skærper brugen af AI som redskab på universitetet. "Fakta: I dag kan en dygtig "AI-agent" gennemføre alle de universitetsuddannelser, jeg kender. Så nu kan det heldigvis ikke blive værre. Nu er opgaven at finde på en ny måde at strukturere vores uddannelser og eksamener på". #Socii #eksamen #AI_Intelæligens #kontrolværktøjskassen
    WWW.DR.DK
    Kunstig intelligens presser universiteter til eksamensformer med mødepligt
    Professorer og dekaner på landets universiteter river sig lige nu i håret for at finde ud af, hvordan de skal teste de studerende efter, at AI er blevet allemandseje.
    Like
    Yay
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 221 Visninger
  • Hjælp til selvhjælp...
    Spred dette budskab til dine bekendte og venner, også dem du ikke kender, på andre sociale medier hvor du færdes!


    Det er os i Foreningen Sociial, der står bag det nye danske sociale medie socii.dk.
    #Socii #SocialeMedier #budskab #selvhjælp #Sociial
    😉 Hjælp til selvhjælp... Spred dette budskab til dine bekendte og venner, også dem du ikke kender, på andre sociale medier hvor du færdes! Det er os i Foreningen Sociial, der står bag det nye danske sociale medie socii.dk. #Socii #SocialeMedier #budskab #selvhjælp #Sociial
    FORENINGEN-SOCIIAL.DK
    Foreningen Sociial
    Foreningen bag det danske sociale medie socii.dk
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 333 Visninger
  • Den aktuelle sag i SF, hvor et medlem og folkevalgt på Frederiksberg (LK) kritiserer forkvindens (POD) ansættelsen af en ministerrådgiver, er et godt eksempel på, hvordan "det progressive fængsel"/dogmatisme i praksis forhindrer venstrefløjens politiske udvikling.

    Først til spørgsmålet om, hvorfor jeg mener LKs holdninger/reaktion stammer fra "det progressive fængsel". Det progressive fængsel bygger på to primære dogmer: verden fortolkes i absolutter og der er mistro til ledelsen.

    LK bygger sin kritik på, at ministerrådgiveren tidligere har krænket hende (og andre kvinder). LK skelner ikke mellem grader af krænkelser, og vi ved derfor ikke "hvor grov en krænkelse" hun har været udsat for.

    Vi ved, at den pågældende person fratrådte sin stilling, så krænkelsen har været alvorlig nok til, at der i 2020 skulle reageres på den. Selvom krænkelsen ikke dengang blev meldt til politiet, kan fraværet af en politianmeldelse være en del af et uformelt forlig, hvor manden stopper i sin stilling og til gengæld anmeldes krænkelsen ikke.

    Der kan altså være tale om alt mellem en upassende bemærkning og en grov voldtægt suppleret med dødstrusler. For LK er det irrelevant, hvor grov en krænkelse der er tale om. Hun ønsker, at omverdenen alene forholder sig til, at der er sket en krænkelse, og at hun ikke skal gentraumatiseres ved at støde ind i manden i sit politiske arbejde. Krænkelsen bliver puttet ind i boks, hvor der ikke eksisterer nuancer eller grader af handling, den bliver "absolut".

    Forholdet mellem forbrydelse og straf vil normalt være genstand for politisk opmærksomhed og diskussion, men den diskussion kommer aldrig i gang her. Vi kender ikke forbrydelsens omfang og karakter, og må tage LKs udmelding for gode varer - straffen er ikke hård nok.

    Det fører os til det næste dogme, som handler om mistillid til ledelsen.

    Vi må antage, at POD kender til den konkrete karakter af den krænkelse LK blev udsat for. POD var nemlig med til at håndtere sagen tilbage i 2020. Dvs. at POD har (som en af de eneste udover LK) mulighed for at vurdere forholdet mellem forbrydelsen og straffen. Hun har på den baggrund vurderet, at straffen er udstået.

    POD må i sine overvejelser have vægtet både krænkelsens karakter, den efterfølgende straf, LKs forventede reaktion og kvaliteten af den rådgivning hun forventer at kunne få ved ansættelsen. Dvs. at "alt taget i betragtning" vil ansættelsen af den pågældende person øge mulighederne for at gennemføre SF-politik i et omfang som mere end opvejer LKs følelser af gentraumatisering.

    Denne beslutning træffer POD som leder af SF, som minister og som den formelt vigtigste person i gennemførslen af socialisme i Danmark.

    Når LK går op imod PODs beslutning, er budskabet det omvendte. LKs følelser og mulige gentraumatisering er et vigtigere hensyn end at få gennemført SFs politik i regeringen og folketinget.

    LK har indlysende ikke lyst til at redegøre for hvad krænkelsen gik ud på, og på samme måde er POD afskåret fra at forholde sig til det konkrete.

    Det burde være simpelt at tage stilling: Manden er straffet, der er gået 6 år siden da, POD er valgt til at lede et politisk projekt, og fællesskabets behov bør (som socialister) vægtes højere end individets behov.

    Det ser anderledes ud i DPF: Her arbejder vi ikke med nuancerne i krænkelsen, ligesom vi ikke stiller spørgsmålstegn ved den subjektive oplevelse af en krænkelse. Hertil kommer at vi som udgangspunkt har mistillid til ledelsen, hvilket forklarer hvorfor LKs kritik kan vinde forståelse og opbakning blandt SFs progressive medlemmer.

    Støtte til LK er det lette valg, fordi vi dermed vælger side med den svageste part i konflikten. Når vi som progressive i forvejen leger med tanken om, at SF primært er i regering fordi nogen vil have en ministerpost og ikke fordi det er bedst for Sf, så er virker det fornuftigt at vælge side med LK i konflikten.

    Det som den progressive overser, er 1) at vi bytter gennemførsel af socialistisk politik til fordel for enkelte personers følelser, og 2) at vi fratager ledelsen dens ledelsesret.

    LK kunne søge en løsning ved at kontakte POD og bede hende sikre, at LK og den pågældende person ikke møder hinanden.

    Når LK søger konfrontationen i offentligheden skylder det formentligt, at hun mentalt er låst i det progressive fængsel, hvor der dels arbejdes i absolutter, dels som udgangspunkt er mistillid til ledelsen og hvor der i høj grad sættes lighedstegn mellem subjektive oplevelser og samfundsstrukturer.

    Vi kender ikke sagens reelle indhold, og LK har dygtigt etableret et paradigme hvor vi enten støtter hendes kritik, eller afslører os selv som kyniske, onde magtmennesker.

    https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-sf-plejer-man-ikke-staa-paa-kraenkerens-side-det-goer-man-her
    Den aktuelle sag i SF, hvor et medlem og folkevalgt på Frederiksberg (LK) kritiserer forkvindens (POD) ansættelsen af en ministerrådgiver, er et godt eksempel på, hvordan "det progressive fængsel"/dogmatisme i praksis forhindrer venstrefløjens politiske udvikling. Først til spørgsmålet om, hvorfor jeg mener LKs holdninger/reaktion stammer fra "det progressive fængsel". Det progressive fængsel bygger på to primære dogmer: verden fortolkes i absolutter og der er mistro til ledelsen. LK bygger sin kritik på, at ministerrådgiveren tidligere har krænket hende (og andre kvinder). LK skelner ikke mellem grader af krænkelser, og vi ved derfor ikke "hvor grov en krænkelse" hun har været udsat for. Vi ved, at den pågældende person fratrådte sin stilling, så krænkelsen har været alvorlig nok til, at der i 2020 skulle reageres på den. Selvom krænkelsen ikke dengang blev meldt til politiet, kan fraværet af en politianmeldelse være en del af et uformelt forlig, hvor manden stopper i sin stilling og til gengæld anmeldes krænkelsen ikke. Der kan altså være tale om alt mellem en upassende bemærkning og en grov voldtægt suppleret med dødstrusler. For LK er det irrelevant, hvor grov en krænkelse der er tale om. Hun ønsker, at omverdenen alene forholder sig til, at der er sket en krænkelse, og at hun ikke skal gentraumatiseres ved at støde ind i manden i sit politiske arbejde. Krænkelsen bliver puttet ind i boks, hvor der ikke eksisterer nuancer eller grader af handling, den bliver "absolut". Forholdet mellem forbrydelse og straf vil normalt være genstand for politisk opmærksomhed og diskussion, men den diskussion kommer aldrig i gang her. Vi kender ikke forbrydelsens omfang og karakter, og må tage LKs udmelding for gode varer - straffen er ikke hård nok. Det fører os til det næste dogme, som handler om mistillid til ledelsen. Vi må antage, at POD kender til den konkrete karakter af den krænkelse LK blev udsat for. POD var nemlig med til at håndtere sagen tilbage i 2020. Dvs. at POD har (som en af de eneste udover LK) mulighed for at vurdere forholdet mellem forbrydelsen og straffen. Hun har på den baggrund vurderet, at straffen er udstået. POD må i sine overvejelser have vægtet både krænkelsens karakter, den efterfølgende straf, LKs forventede reaktion og kvaliteten af den rådgivning hun forventer at kunne få ved ansættelsen. Dvs. at "alt taget i betragtning" vil ansættelsen af den pågældende person øge mulighederne for at gennemføre SF-politik i et omfang som mere end opvejer LKs følelser af gentraumatisering. Denne beslutning træffer POD som leder af SF, som minister og som den formelt vigtigste person i gennemførslen af socialisme i Danmark. Når LK går op imod PODs beslutning, er budskabet det omvendte. LKs følelser og mulige gentraumatisering er et vigtigere hensyn end at få gennemført SFs politik i regeringen og folketinget. LK har indlysende ikke lyst til at redegøre for hvad krænkelsen gik ud på, og på samme måde er POD afskåret fra at forholde sig til det konkrete. Det burde være simpelt at tage stilling: Manden er straffet, der er gået 6 år siden da, POD er valgt til at lede et politisk projekt, og fællesskabets behov bør (som socialister) vægtes højere end individets behov. Det ser anderledes ud i DPF: Her arbejder vi ikke med nuancerne i krænkelsen, ligesom vi ikke stiller spørgsmålstegn ved den subjektive oplevelse af en krænkelse. Hertil kommer at vi som udgangspunkt har mistillid til ledelsen, hvilket forklarer hvorfor LKs kritik kan vinde forståelse og opbakning blandt SFs progressive medlemmer. Støtte til LK er det lette valg, fordi vi dermed vælger side med den svageste part i konflikten. Når vi som progressive i forvejen leger med tanken om, at SF primært er i regering fordi nogen vil have en ministerpost og ikke fordi det er bedst for Sf, så er virker det fornuftigt at vælge side med LK i konflikten. Det som den progressive overser, er 1) at vi bytter gennemførsel af socialistisk politik til fordel for enkelte personers følelser, og 2) at vi fratager ledelsen dens ledelsesret. LK kunne søge en løsning ved at kontakte POD og bede hende sikre, at LK og den pågældende person ikke møder hinanden. Når LK søger konfrontationen i offentligheden skylder det formentligt, at hun mentalt er låst i det progressive fængsel, hvor der dels arbejdes i absolutter, dels som udgangspunkt er mistillid til ledelsen og hvor der i høj grad sættes lighedstegn mellem subjektive oplevelser og samfundsstrukturer. Vi kender ikke sagens reelle indhold, og LK har dygtigt etableret et paradigme hvor vi enten støtter hendes kritik, eller afslører os selv som kyniske, onde magtmennesker. https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-sf-plejer-man-ikke-staa-paa-kraenkerens-side-det-goer-man-her
    WWW.DR.DK
    'I SF plejer man ikke at stå på krænkerens side. Det gør man her'
    SF's formand og økonomi- og indenrigsminister, Pia Olsen Dyhr, får en hård medfart af sin partikollega Lotte Kofoed.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 782 Visninger
  • Praktikken er faldet på plads, så fra i dag kan du blive medlem af Foreningen Sociial - og dermed blive medejer af Socii.dk.

    Som I jo ved så har Socii alle funktionerne som du kender, og de fungerer og ser ud som de plejer;
    personligt feed
    grupper
    sider
    Mobilapps
    + en messenger-chatapp hvor du kan skrive med dine venner. Enten 1:1 eller i en tråd med flere.
    Igen: Ligesom du kender det.

    Vi ved at DU (naturligvis) går meget op i datasikkerhed og demokratisk infrastruktur.
    Men vi tror også, at de fleste af dine venner og moster Oda og Henning fra foreningens bestyrelse interesserer sig så lidt for digital suverænitet, misinformation og skadelige algoritmer at de ikke orker både at skulle skifte platform og OGSÅ vænne sig til at alting fungerer på en ny og anderledes måde.

    Derfor er Socii med vilje designet og opbygget, så det er nemt og genkendeligt at bruge. Også for Henning

    Og ja, platformen er dansk og primært for folk i Danmark. Der er dog så mange andre internationale platforme i dag, at der er masser af muligheder for at holde kontakten med udlandet allerede.

    Men hvorfor er I en forening?
    Fordi det gør en forskel, at vi er demokratisk ejet.

    Vi vil ikke skabe endnu et socialt medie styret af profit, algoritmer og lukkede beslutninger taget af privatpersoner der kan give op på deres ellers gyldne løfter og principper, når de bliver presset eller lokket af økonomi, indflydelse eller politiske interesser.
    Den fejl må vi ikke gentage.

    Vi skaber derfor en platform med fællesskab, tryghed, medansvar og demokratisk deltagelse som fundament.

    Og fra i dag kan du blive medlem - og støtte den fremtidige udvikling af Socii og den kritiske bevægelse for digital demokratisk suverænitet.

    Som Socii-bruger skal man IKKE være medlem.
    Som medlem får du IKKE adgang til ekstrafunktioner.
    Adgangen til Socii.dk skal være lige, for alle danskere.

    Til gengæld får du demokratisk indflydelse på Socii’s og foreningens fremtid, stemmeret på generalforsamlingen, mulighed for at stille op til bestyrelsen og indsigt i arbejdet.

    Et medlemskab koster blot 101 kr. om året.

    Læs mere og meld dig ind her:
    https://foreningen-sociial.dk/bliv-medlem

    Og tak til alle jer der allerede er med på Socii, og jer der har rådgivet os undervejs - I har gjort det muligt for os nu at være nået her til!

    Velkommen til Socii.
    Praktikken er faldet på plads, så fra i dag kan du blive medlem af Foreningen Sociial - og dermed blive medejer af Socii.dk. Som I jo ved så har Socii alle funktionerne som du kender, og de fungerer og ser ud som de plejer; ✅ personligt feed ✅ grupper ✅ sider ✅ Mobilapps + en messenger-chatapp hvor du kan skrive med dine venner. Enten 1:1 eller i en tråd med flere. Igen: Ligesom du kender det. Vi ved at DU (naturligvis) går meget op i datasikkerhed og demokratisk infrastruktur. Men vi tror også, at de fleste af dine venner og moster Oda og Henning fra foreningens bestyrelse interesserer sig så lidt for digital suverænitet, misinformation og skadelige algoritmer at de ikke orker både at skulle skifte platform og OGSÅ vænne sig til at alting fungerer på en ny og anderledes måde. Derfor er Socii med vilje designet og opbygget, så det er nemt og genkendeligt at bruge. Også for Henning ♥️ Og ja, platformen er dansk 🇩🇰 og primært for folk i Danmark. Der er dog så mange andre internationale platforme i dag, at der er masser af muligheder for at holde kontakten med udlandet allerede. Men hvorfor er I en forening? Fordi det gør en forskel, at vi er demokratisk ejet. Vi vil ikke skabe endnu et socialt medie styret af profit, algoritmer og lukkede beslutninger taget af privatpersoner der kan give op på deres ellers gyldne løfter og principper, når de bliver presset eller lokket af økonomi, indflydelse eller politiske interesser. Den fejl må vi ikke gentage. Vi skaber derfor en platform med fællesskab, tryghed, medansvar og demokratisk deltagelse som fundament. Og fra i dag kan du blive medlem - og støtte den fremtidige udvikling af Socii og den kritiske bevægelse for digital demokratisk suverænitet. ✔️ Som Socii-bruger skal man IKKE være medlem. ✔️ Som medlem får du IKKE adgang til ekstrafunktioner. ✔️ Adgangen til Socii.dk skal være lige, for alle danskere. Til gengæld får du demokratisk indflydelse på Socii’s og foreningens fremtid, stemmeret på generalforsamlingen, mulighed for at stille op til bestyrelsen og indsigt i arbejdet. Et medlemskab koster blot 101 kr. om året. Læs mere og meld dig ind her: https://foreningen-sociial.dk/bliv-medlem Og tak til alle jer der allerede er med på Socii, og jer der har rådgivet os undervejs - I har gjort det muligt for os nu at være nået her til! 🙏 Velkommen til Socii.
    Like
    Love
    Yay
    12
    9 Kommentarer 1 Delinger 1K Visninger
  • 400 milliarder grunde til at vågne op: Er Danmark klar til vandet fra alle sider?



    400 milliarder kroner. Det er den økonomiske mavepuster, Danmark risikerer, hvis vi ikke tøjler vandet nu. Som strategisk rådgiver må jeg være direkte: Klimatilpasning er ikke en udgift, det er rettidig omhu og en strategisk nødvendighed for vores samfundsøkonomi.



    CIP Foundations hovedrapport fra juni 2026, Klimatilpasning i Danmark – hvordan får vi mere til at ske?, bygger på flerårig forskning og blotlægger de systemfejl, der i dag bremser handling.



    Analysen dikterer tre fundamentale skift:



    Opgør med systemisk fragmentering:

    Naturen kender ikke kildeskel, men det gør lovgivningen. Vi skal planlægge efter vandets naturlige kredsløb og vandoplande frem for administrative siloer, ellers drukner vi i juridisk handlingslammelse.



    Klimatilpasning som kritisk infrastruktur:

    Vi skal skifte fra reaktiv reparation til proaktiv forebyggelse. En national, koordinerende aktør skal sikre fremdrift langs vores 8.700 km sårbare kystlinje.



    Finansiel innovation via klimazonemodellen:

    Vi må aktivere privat kapital. Pensionskassernes behov for grønne ESG-profiler og stabile, langsigtede betalingsstrømme er det perfekte match til finansiering af vores fælles tryghed.





    Denne rapport er en game-changer.

    Analysen statuerer sort på hvidt, at blot 10 års ventetid koster samfundet 48 mia. kr.

    Vi må evaluere vores kollektive risikovillighed nu; 139.000 helårsboliger er allerede i farezonen.

    Perspektiverer vi de økonomiske tab ved passivitet, bliver en "Blå Trepart" vores vigtigste strategiske redskab til at sikre et resilient Danmark.





    Læs de konkrete handlingsanvisninger og den fulde vision her:

    https://borsen.dk/nyheder/finans/ny-rapport-danmark-risikerer-klimaregning-pa-400-mia-kr
    400 milliarder grunde til at vågne op: Er Danmark klar til vandet fra alle sider? 400 milliarder kroner. Det er den økonomiske mavepuster, Danmark risikerer, hvis vi ikke tøjler vandet nu. Som strategisk rådgiver må jeg være direkte: Klimatilpasning er ikke en udgift, det er rettidig omhu og en strategisk nødvendighed for vores samfundsøkonomi. CIP Foundations hovedrapport fra juni 2026, Klimatilpasning i Danmark – hvordan får vi mere til at ske?, bygger på flerårig forskning og blotlægger de systemfejl, der i dag bremser handling. Analysen dikterer tre fundamentale skift: Opgør med systemisk fragmentering: Naturen kender ikke kildeskel, men det gør lovgivningen. Vi skal planlægge efter vandets naturlige kredsløb og vandoplande frem for administrative siloer, ellers drukner vi i juridisk handlingslammelse. Klimatilpasning som kritisk infrastruktur: Vi skal skifte fra reaktiv reparation til proaktiv forebyggelse. En national, koordinerende aktør skal sikre fremdrift langs vores 8.700 km sårbare kystlinje. Finansiel innovation via klimazonemodellen: Vi må aktivere privat kapital. Pensionskassernes behov for grønne ESG-profiler og stabile, langsigtede betalingsstrømme er det perfekte match til finansiering af vores fælles tryghed. Denne rapport er en game-changer. Analysen statuerer sort på hvidt, at blot 10 års ventetid koster samfundet 48 mia. kr. Vi må evaluere vores kollektive risikovillighed nu; 139.000 helårsboliger er allerede i farezonen. Perspektiverer vi de økonomiske tab ved passivitet, bliver en "Blå Trepart" vores vigtigste strategiske redskab til at sikre et resilient Danmark. Læs de konkrete handlingsanvisninger og den fulde vision her: https://borsen.dk/nyheder/finans/ny-rapport-danmark-risikerer-klimaregning-pa-400-mia-kr
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 719 Visninger
  • Er det ved at blive en psykologisk kamp, mere end magtdemonstration for Putin?

    Margus Tsahkna, der er Estlands udenrigsminister, er ikke bange for Rusland.
    Nu vil han forhindre, at Putin laver endnu en fejlberegning
    Det er altafgørende, at Vesten ikke ryster på hånden over for Rusland, siger den estiske udenrigsminister.

    For som ester og mangeårig toppolitiker, heriblandt med en fortid som forsvarsminister, kender han om nogen til den store nabo mod øst. Og dens luner.

    - Vi estere har boet her i et par tusinde år, så vi kender russerne godt, påpeger Margus Tsahkna og understreger også, at man skal undgå at gå i panik, når det kommer til Rusland.

    - Vi skal handle ud fra virkeligheden, ikke ud fra frygt, siger han.

    I den seneste tid har Estland sammen med Letland, Litauen og Finland i den grad mærket et stigende pres fra Rusland. Noget, der vil være fokus på, når de nordiske og baltiske ledere i dag mødes til topmøde i den estiske hovedstad, Tallinn.

    Russerne har blandt andet haft held med at få sendt en række ukrainske kampdroner, som egentlig var på vej mod mål i Rusland, på afveje, så de i stedet er fløjet ind over de baltiske lande og Finland. Flere af dem er enten styrtet eller blevet skudt ned.

    Samtidig har styret i Kreml flere gange været ude at beskylde balterne og finnerne for at give ukrainerne lov til at bruge deres luftrum til at angribe russerne. Noget, som Margus Tsahkna betegner som "rendyrket fake news."

    Men ifølge udenrigsministeren forsøger den russiske præsident, Vladimir Putin, at presse de vestlige lande til blandt andet at sætte foden ned over for Ukraine, som lige nu oplever et vist momentum - både militært og politisk.

    #Socii #Estland #Rusland #Putin #MargusTsahkna #OleVagnkjær
    Er det ved at blive en psykologisk kamp, mere end magtdemonstration for Putin? Margus Tsahkna, der er Estlands udenrigsminister, er ikke bange for Rusland. Nu vil han forhindre, at Putin laver endnu en fejlberegning Det er altafgørende, at Vesten ikke ryster på hånden over for Rusland, siger den estiske udenrigsminister. For som ester og mangeårig toppolitiker, heriblandt med en fortid som forsvarsminister, kender han om nogen til den store nabo mod øst. Og dens luner. - Vi estere har boet her i et par tusinde år, så vi kender russerne godt, påpeger Margus Tsahkna og understreger også, at man skal undgå at gå i panik, når det kommer til Rusland. - Vi skal handle ud fra virkeligheden, ikke ud fra frygt, siger han. I den seneste tid har Estland sammen med Letland, Litauen og Finland i den grad mærket et stigende pres fra Rusland. Noget, der vil være fokus på, når de nordiske og baltiske ledere i dag mødes til topmøde i den estiske hovedstad, Tallinn. Russerne har blandt andet haft held med at få sendt en række ukrainske kampdroner, som egentlig var på vej mod mål i Rusland, på afveje, så de i stedet er fløjet ind over de baltiske lande og Finland. Flere af dem er enten styrtet eller blevet skudt ned. Samtidig har styret i Kreml flere gange været ude at beskylde balterne og finnerne for at give ukrainerne lov til at bruge deres luftrum til at angribe russerne. Noget, som Margus Tsahkna betegner som "rendyrket fake news." Men ifølge udenrigsministeren forsøger den russiske præsident, Vladimir Putin, at presse de vestlige lande til blandt andet at sætte foden ned over for Ukraine, som lige nu oplever et vist momentum - både militært og politisk. #Socii #Estland #Rusland #Putin #MargusTsahkna #OleVagnkjær
    WWW.DR.DK
    Rusland er presset, vurderer Estlands udenrigsminister. Nu vil han forhindre, at Putin laver endnu en fejlberegning
    Det er altafgørende, at Vesten ikke ryster på hånden over for Rusland, siger den estiske udenrigsminister. Det gælder også præsident Trump.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 597 Visninger
  • Dagens Arne :

    At synke ned i sindets fostervand
    at blive den, jeg var, før jeg var til
    og se med paddeøjne verden an
    igennem slør, i evigt gådespil.

    De døde vågner til forbenet liv,
    de glemte dage springer atter ud.
    Det, jeg vil glemme, skraber som en kniv
    der trækker blod af nattens spændte hud.

    Fortabt i mørket på en bortgemt sti,
    fortumlet i en nat der varer ved.
    I nattens dag er ingenting forbi:
    Det svundne er blot det, jeg stadig ved.

    I drømme kender jeg de steder, hvor
    de tavse stimer, dybets tandfisk, går.

    ©Arne Herløv Petersen

    Dagens Arne : At synke ned i sindets fostervand at blive den, jeg var, før jeg var til og se med paddeøjne verden an igennem slør, i evigt gådespil. De døde vågner til forbenet liv, de glemte dage springer atter ud. Det, jeg vil glemme, skraber som en kniv der trækker blod af nattens spændte hud. Fortabt i mørket på en bortgemt sti, fortumlet i en nat der varer ved. I nattens dag er ingenting forbi: Det svundne er blot det, jeg stadig ved. I drømme kender jeg de steder, hvor de tavse stimer, dybets tandfisk, går. ©Arne Herløv Petersen
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 330 Visninger
  • Dagens Arne :

    At synke ned i sindets fostervand
    at blive den, jeg var, før jeg var til
    og se med paddeøjne verden an
    igennem slør, i evigt gådespil.

    De døde vågner til forbenet liv,
    de glemte dage springer atter ud.
    Det, jeg vil glemme, skraber som en kniv
    der trækker blod af nattens spændte hud.

    Fortabt i mørket på en bortgemt sti,
    fortumlet i en nat der varer ved.
    I nattens dag er ingenting forbi:
    Det svundne er blot det, jeg stadig ved.

    I drømme kender jeg de steder, hvor
    de tavse stimer, dybets tandfisk, går.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : At synke ned i sindets fostervand at blive den, jeg var, før jeg var til og se med paddeøjne verden an igennem slør, i evigt gådespil. De døde vågner til forbenet liv, de glemte dage springer atter ud. Det, jeg vil glemme, skraber som en kniv der trækker blod af nattens spændte hud. Fortabt i mørket på en bortgemt sti, fortumlet i en nat der varer ved. I nattens dag er ingenting forbi: Det svundne er blot det, jeg stadig ved. I drømme kender jeg de steder, hvor de tavse stimer, dybets tandfisk, går. ©Arne Herløv Petersen
    Yay
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 315 Visninger
  • Hvis du går i Netto for at købe ind, så vil du nok gerne have prisen for indkøbene, når du skal betale? Det vil ikke rigtigt give mening, hvis du får at vide, at du først skal betale et ukendt beløb, og derefter kan du tage hen i en anden Netto (adskillige kilometer væk) for at få at vide, hvad dagens indkøb kostede.

    Nå ja, og hvis du så ikke har penge nok på kortet, når du står og skal betale for dine indkøb, hvis pris du ikke kender og ikke får at vide, så må du selvfølgeligt gå uden dine varer.

    Det lyder jo fuldstændigt absurd!
    Ikke desto mindre er det præcis den måde Basiskortet (erstatningen for Rejsekortet) fungerer på Der er sågu ikke noget at sige til, at flere og flere vælger den offentlige transport fra.

    (Det ovenfor beskrevne er for anonymt basiskort. Hvis man har et personligt basiskort med tilknyttet betalingskort, får man stadigt ikke at vide, hvad man har rejst for, man får bare en mail om aftenen med beløbet, der bliver trukket fra éns konto.)
    Hvis du går i Netto for at købe ind, så vil du nok gerne have prisen for indkøbene, når du skal betale? Det vil ikke rigtigt give mening, hvis du får at vide, at du først skal betale et ukendt beløb, og derefter kan du tage hen i en anden Netto (adskillige kilometer væk) for at få at vide, hvad dagens indkøb kostede. Nå ja, og hvis du så ikke har penge nok på kortet, når du står og skal betale for dine indkøb, hvis pris du ikke kender og ikke får at vide, så må du selvfølgeligt gå uden dine varer. Det lyder jo fuldstændigt absurd! Ikke desto mindre er det præcis den måde Basiskortet (erstatningen for Rejsekortet) fungerer på 🤬 Der er sågu ikke noget at sige til, at flere og flere vælger den offentlige transport fra. (Det ovenfor beskrevne er for anonymt basiskort. Hvis man har et personligt basiskort med tilknyttet betalingskort, får man stadigt ikke at vide, hvad man har rejst for, man får bare en mail om aftenen med beløbet, der bliver trukket fra éns konto.)
    Angry
    Sad
    3
    4 Kommentarer 0 Delinger 257 Visninger
Flere resultater