Fanget i ét enkelt blik 🧐 "Tanker er toldfrie" - men ikke altid bekymringsfrie", som ordsproget eller følelsen så ofte fortsætter! På den rustikke stenvæg skabes en følelse af noget langtidsholdbart og uforanderligt, mens motivet afspejler den indre, flygtige refleksion over fremtiden i tilværelsen, for de kommende #generationer. Hvor befinder du dig i livet? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

🤣 Et spørgsmål om opførsel for alle generationer? Jeg får ind imellem blikket fra de yngre generationer, jeg siger ikke hvorfor 😇 Hvordan har du det med din alder og omgivelserne, får du den fornødne respekt? Hvis du har lyst til at møde andre Seniorer her på Socii, så se ind til os på Seniorerne og vær med. https://socii.dk/groups/2420260413063924 #seniorerne #oplevelser #debat #aktiviteter #fællesskab Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Vil du være med til at bygge Danmarks historiske hukommelse med data science? 🧬📜💻 Rigsarkivet søger Data scientister og historiske datamanagere til Team Linking Lab i København og Odense 📍 Vi skal opbygge Historisk Personregister – HisPeR – en ny national forskningsinfrastruktur der forbinder personoplysninger fra 1600-tallet og frem og gør det muligt at skabe og analysere historiske livsforløb på tværs af generationer 🧩 Med næsten 1000 års samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse. Nu skal du være med til at gøre data levende. Du bliver del af Data Science-enheden og projekter som HisPeR, ChildHomes, Mapping Freedom, MiDiN-Data og WIDOWS – tæt samarbejde med historikere og dataspecialister 🤝 Dine mulige opgaver: - Record linkage, livsforløbsaggregering og familierelationer – udvikling og validering af linkningsmetoder 🔗 - Standardisering, databehandling og dokumentation – harmonisering af historiske datasæt, standarder og reproducerbare workflows - Forskningsinfrastruktur – bæredygtig infrastruktur mellem HPC og lokale systemer, datamodel og integration - Mulighed for videnskabelige publikationer 📄 Vi søger dig der: - Programmerer i Python og har erfaring med pandas/Polars 🐍 - Taler og skriver dansk og engelsk - Trives med komplekse, ufuldstændige historiske data hvor der ikke findes ét rigtigt svar - Har stærke kompetencer inden for mindst ét område: ML (scikit-learn/PyTorch), LLM/Hugging Face, HPC/Linux/Slurm/Apptainer, SQL, datarensning og klassifikationer, systemarkitektur, scalable Python workflows Fordel med erfaring inden for: sprogmodeller i lukkede miljøer, Neo4j/Linked Data, Git/Azure DevOps, Docker, Parquet/Arrow, .NET/C#/Angular/Java og brugerflader Vi forventer ikke du kan det hele – vi foretrækker nysgerrige teamplayers der både deler viden og udfordrer antagelser 💡 Vi tilbyder: - Tværfagligt team fordelt på København og Odense – lige ved Hovedbanegården / Banegårdspladsen 🚉 - Introduktionsprogram, fleksibilitet og godt humør - 1 fast + op til 3 tidsbegrænsede stillinger (30 mdr.+), 37 timer Klar til at omsætte 400 års personhistorie til data der skaber ny viden? Ansøg via linket: https://jobbank.dk/job/3111914/ #DataScience #Python #Rigsarkivet #HisPeR #HistoriskeData #MachineLearning #LedigtJob #København #Odense

DEADLINE FOR SGAV’S NATURGENOPRETNINGSPLAN TIL EU ER I DAG. I dag -hvor al opmærksomhed er rettet mod traktordemonstration og Gødskningslovforhandling - skal vi minde om, at der i dag er deadline for Danmarks indsendelse af en naturgenopretningsplan til EU jf Naturgenopretningsforordningen. Men det er ikke sket. Danmark hænger som sædvanligt i bremsen og et udkast er end ikke udsendt i offentlig høring. DVN har som medlem af Det Grønne Kontaktudvalg for længe siden tilsendt Folketinget en kritik af det sløve forløb sammen med kontaktudvalgets medlemsorganisationers forslag til indhold af en dansk Naturgenopretningsplan. Kort fortalt skal planen konkretisere, hvordan Danmark senest i 2030 har iværksat genopretning af mindst 30% af den hav - og landnatur, der er i ikke-god tilstand samt i senest 2040 på mindst 60% af hver naturtype. Grundlæggende handler forordningen om, at vi skal give et bedre hav og landnatur med sunde økosystemer videre til de kommende generationer. Og det handler Gødskningsloven i al beskedenhed jo også om… Vi ser frem til, at den nye regering får tid til at fremlægge en ambitiøs og fuldt finansieret plan, der lever op til EU forpligtelserne om at genoprette naturen i havet og på land.

NU synes jeg altså, at det bliver for mærkeligt! I min optik vil man gøre op med kønsstereotyper på bekostning af historien. Rigtig mange sange har bund i virkelige begivenheder, og med dette nybrud vil mange sange, og dermed brugeren/lytteren blive gjort historieløse. Det er så ufatteligt dumt, at jeg må spørge mig selv: Er forfatterne til disse nybrud selv så historieløse, at de ikke forstår den skade de forvolder på vores selvforståelse gennem historien. Opfind dog nogle nye sange, som bunder i den virkelighed vi lever i, så fremtidige generationer har en historie at spejle sig i. Hvem har for eksempel sidst skrevet en sang om en kvindelig topdirektør? Eller en transkønnet 'jordemoder'? Nå ikke! - Jamen så kom igang. (PS: På Wikipedia kan man læse følgende om Mester Jakob: "Sangen stammer muligvis fra middelalderen, da den handler om en munk, der sover over sig. Den er dermed nok fra en periode, hvor klostre var mere almindelige end personlige ure.") https://www.dr.dk/nyheder/kultur/mester-jakob-er-omdoebt-til-mester-maja-i-ny-bog

KRIG OG FRED Så kom jeg igennem Lev Tolstojs store roman, som i den danske oversættelse er på 1413 sider fordelt på 2 bind. Krig og Fred er en bog om Ruslands krige mod Napoleons Frankrig i begyndelsen af 1800-tallet. Og om den fred, der kom bagefter. På et andet plan er Tolstojs værk en fortælling om de unge generationer i familierne Bezukhov, Bolkonskij og Rostov og deres kamp for at finde deres vej i livet. Alt dette er tilsat Lev Tolstojs betragtninger over de love, der former historiske begivenheder, og hans dybe skepsis over for Vestens tro på fornuften som den kraft, der kan forme historien – og over for den civilisation, der truer med at smadre det naturlige russiske liv.

Når selv naturen sparer....😅 Den fine Lille penselspinder- Orgyia antiqua, er en af de arter, hvor evolutionen har skåret det overflødige væk... Ud over at de voksne individer ikke tager føde til sig, og dermed har underudviklede munddele, er hunnerne i tilgift vingeløse, så når de er klækket, sidder de, tykke af æg, blot på deres kokon eller i vegetationen tæt på, og venter på, at der kommer en han forbi, så deres æg kan blivebefrugtet. Hun lægger sine æg på kokonen eller grenen den sidder på. De har to generationer, og anden generation overvintrer som æg. Hende her klækkede i løbet af dagen i dag i "larvepensionen" fra puppen af en larve, jeg fandt på Armensk brombær i juli. Hun har haft lidt vel travlt, og har lagt tre æg på puppen, de er i sagens natur ubefrugtede, men med hendes pæne størrelse, hun måler 16mm., er der rigtig mange æg endnu, så nu krydser jeg fingre for, at der kommer en han forbi bromærplanten😃 Hannen på de sidste tre billeder er fra sidste år, og ligeledes klækket i "larvepensionen"😊

Anno 2026 - Ungdommen har en hård start på voksenlivet? Det er en problemstilling, der fylder rigtig meget i samfundsdebatten. Ungdommen i dag står over for en helt anden type voksenstart end tidligere generationer – på nogle områder langt hårdere, men på andre med nye muligheder. Set hvor skoen trykker mest for de unge i dag og hvorfor det kan føles som en op ad bakke-start: Det økonomiske pres på bolig- og leveomkostninger. Et boligmarked hvor kvadratmeterpriserne i de større uddannelsesbyer er tårnhøje. Ejerlejligheder er reelt uopnåelige for singler uden forældrekøb, og lejeboligmarkedet er presset. - Dette sammenholdt med stigende leveomkostninger der er kombinationen af de seneste års inflation, et generelt højt prisniveau og en SU, der sjældent rækker til hele måneden, gør, at mange skal passe et eller flere studiejob ved siden af fuldtidsstudiet blot for at løbe rundt, er en hård cocktail. Mange unge oplever et massivt forventningspres: "Det perfekte liv": SoMe-kulturen skaber en konstant og urealistisk sammenligning. Man skal ikke bare klare sig godt på studiet; man skal også have den perfekte krop, det rigtige tøj, det vildeste sociale liv og en klar karriereplan. (Undersøgelser viser fortsat historisk høje tal for angst, ensomhed og stress blandt unge. Overgangen fra det beskyttede børneliv til et præstationsorienteret voksenliv kan føles som en brat opvågning). Uddannelsessystem og arbejdsmarked i forandring og regler og strukturer har ændret sig markant. Mindre slingreplads i uddannelsesreformer og omstruktureringer gennem tiden har haft til formål at sluse unge hurtigere igennem systemet. Muligheden for at trække vejret, tage et sabbatår mere eller skifte retning opleves af mange som mere begrænset eller direkte straffet. Vejen ind på arbejdsmarkedet foregår for mange gennem projektstillinger, tidsbegrænsede kontrakter og deltid, hvilket skaber en økonomisk uforudsigelighed i de vigtige etablerings år. Medaljens anden side: Selvom det er hårdt, har dagens unge også historisk gode forudsætninger på andre punkter. De er ekstremt omstillingsparate, miljø- og samfundsbevidste og der er (på trods af udfordringerne) rekordlav samlet arbejdsløshed og stor efterspørgsel på arbejdskraft inden for mange brancher. Det gode liv starter med at tage initiativ... Det er dit valg som ung NU! Vi har alle gjort det på et tidspunkt og har og overlevet 😎 Go´ for it #Socii #stress #SoMeKultur #ungdom #voksenlivet #bolig #leveomkostninger #studiejob Se flere indlæg fra mig #OleVagnkjær du er velkommen til at følge mig.

korshavegård – Fløng Byvej 11B Et bevaret stykke af det gamle Fløng Korshavegård er en af Fløngs oprindelige landsbygårde og den eneste af de gamle gårde, der stadig er bevaret på sin oprindelige plads. Gården ligger på matrikel nr. 7 i Fløng By og fortæller historien om en tid, hvor Fløng var en lille landbrugslandsby med gårde, marker og fællesskab omkring kirken. I mange hundrede år var gården en del af det lokale landbrug, hvor jorden omkring landsbyen dannede grundlag for familiens liv og arbejde. Da landbruget gennem tiden ændrede sig, og mange gårde blev flyttet eller forsvandt, blev Korshavegård stående som et sjældent bevaret eksempel på den gamle landsbystruktur. Det oprindelige stuehus blev ramt af en brand i 1870’erne. Efter branden blev et nyt stuehus opført i 1878. Årstallet står stadig på gavlen og er et tydeligt spor efter den store genopbygning. Bygningen viser med sit solide murværk, dekorative detaljer og håndværksmæssige udførelse den byggestil, der var typisk for velholdte gårde i slutningen af 1800-tallet. Senere blev jorden omkring gården solgt fra, og landbrugsdriften ophørte. Selvom gården ikke længere fungerer som landbrug, står bygningerne stadig som et vigtigt historisk vidnesbyrd. Korshavegård minder os om, at Fløng ikke altid var en moderne bydel, men en levende landsby med gårde, bønder og generationer af mennesker, der satte deres præg på området. En gammel gård – et bevaret kapitel af Fløngs historie ( har et gammel foto men ved ikke om man må bruge det så kan ikke sætte det på pt )

Jorden har vi lånt af vores børnebørn. - Genfind forbindelsen til den danske muld Historie er ikke nostalgi, men et strategisk kompas. I "Jordens Stemme" reflekterer Dansk Økojords direktør,Kim Kvist over landbrugets transformation fra demokratisk andelsbevægelse til industriel mastodont. Vi har vundet hastighed, men tabt forbindelsen til vores livsgrundlag. Fra fællesskab til vækstmaskine: Andelsbevægelsen rejste velfærdssamfundet gennem kollektiv risiko og oplysning. I dag kolliderer kapitalistiske vækstkrav med de biologiske systemers naturlige grænser. Viden tabt, læring tabt: Industrialiseringen har medført et kritisk tab af håndværk. Når vi ignorerer mikrolivet under overfladen til fordel for kemiske "kvikfix", mister vi generationers indsigt i jordens frugtbarhed. Vi skal genstarte den demokratiske samtale om vores jordforvaltning. Selvom landmanden ejer jorden, ejer vi alle landskabet. At genfinde respekten for de biologiske processer er ikke blot sund fornuft – det er en strategisk forudsætning for fremtidig samfundsrigdom. Vi må huske det indianske ordsprog: Jorden har vi lånt af vores børnebørn. Se videoen her ( 20 minutter) : Link der virker: https://youtu.be/9CHeONNnstU