DRAMA NOIR - hvad er det for noget vrøvl?
I virkeligheden bryder jeg mig ikke særligt om at sætte genre-mærkater på mine bøger, men jeg må også acceptere, at når mit forfatterskab er så alsidigt (eller rodet, vil nogen måske sige), så er der en vis risiko for, at nogle læsere skuffes, alene fordi de forventede noget helt andet.
Men det er ikke altid let at sætte genre på, for jeg tænker ikke meget over det, når jeg skriver. Og genre bliver også hurtigt så firkantet og begrænsende, at det hurtigt kan blive misvisende.
Nogle vil måske læse ‘Ralf’ som en krimi. Der er en forbrydelse centralt i handlingen. Der er en opklaring, omend lidt ad bagvejen, plus en placering af skyld. Og selvom hovedperson er journalist, så er han ikke på sporet af noget, og hans drivkraft gennem bogen er ikke at opklare eller finde den skyldige.
Så hvis jeg kalder den en krimi, vil nogen måske tænke noget helt andet end det, de får i hænderne. Men noget krimi er der altså over den, eller under det hele.
Det er en historie, der bliver mørkere og mørkere. Men det er ingen gyser, og der er intet overnaturligt på spil. Er den spændende? Medrivende? Det håber jeg da, men måske mere håber jeg, at den er gribende.
Det er et drama. Et kammerspil mellem meget få personer, hvor sandheden er en flygtig størrelse. Der er meget på spil. Især menneskeligt.
Så jeg har valgt at kalde den for drama noir. En betegnelse jeg også brugte for min foregående roman ‘Kvinden der kom med kage’. Dramaet er igen menneskeligt, erkendelsesmæssigt, forståelsesmæssigt i forhold til eget liv. Der er stadig en underliggende, mørk krimi-fornemmelse, deraf ordet noir, men samtidig er det to meget forskellige bøger, og ‘Ralf’ er ikke en naturlig forlængelse af ‘Kvinden der kom med kage’. De har intet med hinanden at gøre.
‘Ralf’ er en selvstændig roman. Der er ingen tråde til tidligere bøger. Ingen
Bedre kan jeg ikke beskrive den genremæssigt.
DRAMA NOIR - hvad er det for noget vrøvl?
I virkeligheden bryder jeg mig ikke særligt om at sætte genre-mærkater på mine bøger, men jeg må også acceptere, at når mit forfatterskab er så alsidigt (eller rodet, vil nogen måske sige), så er der en vis risiko for, at nogle læsere skuffes, alene fordi de forventede noget helt andet.
Men det er ikke altid let at sætte genre på, for jeg tænker ikke meget over det, når jeg skriver. Og genre bliver også hurtigt så firkantet og begrænsende, at det hurtigt kan blive misvisende.
Nogle vil måske læse ‘Ralf’ som en krimi. Der er en forbrydelse centralt i handlingen. Der er en opklaring, omend lidt ad bagvejen, plus en placering af skyld. Og selvom hovedperson er journalist, så er han ikke på sporet af noget, og hans drivkraft gennem bogen er ikke at opklare eller finde den skyldige.
Så hvis jeg kalder den en krimi, vil nogen måske tænke noget helt andet end det, de får i hænderne. Men noget krimi er der altså over den, eller under det hele.
Det er en historie, der bliver mørkere og mørkere. Men det er ingen gyser, og der er intet overnaturligt på spil. Er den spændende? Medrivende? Det håber jeg da, men måske mere håber jeg, at den er gribende.
Det er et drama. Et kammerspil mellem meget få personer, hvor sandheden er en flygtig størrelse. Der er meget på spil. Især menneskeligt.
Så jeg har valgt at kalde den for drama noir. En betegnelse jeg også brugte for min foregående roman ‘Kvinden der kom med kage’. Dramaet er igen menneskeligt, erkendelsesmæssigt, forståelsesmæssigt i forhold til eget liv. Der er stadig en underliggende, mørk krimi-fornemmelse, deraf ordet noir, men samtidig er det to meget forskellige bøger, og ‘Ralf’ er ikke en naturlig forlængelse af ‘Kvinden der kom med kage’. De har intet med hinanden at gøre.
‘Ralf’ er en selvstændig roman. Der er ingen tråde til tidligere bøger. Ingen
Bedre kan jeg ikke beskrive den genremæssigt.
English