Joan Kirk Jensen – ordene som lys i kroppen

I Jyske Vestkysten fortæller Joan Kirk Jensen om et liv med mørke og med lys.�Om dæmoner, diagnoser – og om at skrive som en måde at forbinde sig på.

“Jeg kan føle, at jeg får downloads ovenfra. Det kan være, jeg går i skoven, eller jeg ligger på gulvet. Så kommer det bare.”

For Joan handler skrivningen om at være i kontakt med noget større.�Om at lade sproget komme fra kilden — fra både himmel og jord.

Hun skriver alt i hånden, igen og igen, indtil sproget lyder, som musik næsten.�Det er sådan hendes seneste roman Possis (forlaget Em, 2025) blev til.
– “Jeg føler, jeg skal skrive, fordi der er noget, der er vigtigere end mig selv.”
forlaget em glæder sig over at udgive en forfatter som Joan – stemmer, der ikke taler for at larme, men for at skabe mening.

Læs artiklen om Joan Kirk Jensen i Jyske Vestkysten. https://jv.dk/varde/joan-faar-downloads-fra-himlen

Og læs mere om hendes Possis her. https://forlagetem.dk/

#uDkAnt #forlagetem #JoanKirkJensen #danskpoesi #danskprosa #litteratur #sprogogsamfund #erkendelse #forfatterliv #vestkysten #Varde #Possis

Joan Kirk Jensen – ordene som lys i kroppen

I Jyske Vestkysten fortæller Joan Kirk Jensen om et liv med mørke og med lys.�Om dæmoner, diagnoser – og om at skrive som en måde at forbinde sig på.

“Jeg kan føle, at jeg får downloads ovenfra. Det kan være, jeg går i skoven, eller jeg ligger på gulvet. Så kommer det bare.”

For Joan handler skrivningen om at være i kontakt med noget større.�Om at lade sproget komme fra kilden — fra både himmel og jord.

Hun skriver alt i hånden, igen og igen, indtil sproget lyder, som musik næsten.�Det er sådan hendes seneste roman Possis (forlaget Em, 2025) blev til.
– “Jeg føler, jeg skal skrive, fordi der er noget, der er vigtigere end mig selv.”
forlaget em glæder sig over at udgive en forfatter som Joan – stemmer, der ikke taler for at larme, men for at skabe mening.

Læs artiklen om Joan Kirk Jensen i Jyske Vestkysten. https://jv.dk/varde/joan-faar-downloads-fra-himlen

Og læs mere om hendes Possis her. https://forlagetem.dk/

#uDkAnt #forlagetem #JoanKirkJensen #danskpoesi #danskprosa #litteratur #sprogogsamfund #erkendelse #forfatterliv #vestkysten #Varde #Possis

Har du læst hendes bøger?

6. bind af 7 er kommet af "Om udregning af rumfang" af Solvej Balle
Det hele bygger på det tankeeksperiment, at én bestemt dato gentager sig igen og igen.
Hvis du kan lide tænksomme, langsomt fremadskridende og meget, meget unikke bøger, så er den et absolut "must". For mig er hun i Nobelpris-klassen.

Læs mere om Solvej Balle og hendes bøger:
https://forfatterweb.dk/oversigt/zballe00

Gæt en forfatter - (på side 16):
"Friedrich Nietsche og kvindemoden omkring 1870" eller "Komponisten Rossinis yndlingsretter" eller "skødehundens rolle i de store kurtisaners liv" - næsten umuligt?

DR Drama havde allerede produceret et radiohørespil bygget over en anden af mine romaner (‘Fluernes hvisken‘) året før, så det var egentligt ikke meningen, at de skulle lave mere af mig, i hvert fald ikke så kort efter, men samarbejdet med en anden forfatter var brudt sammen og måtte opgives, og jeg havde vist været okay at samarbejde med, så de tog fat i mig igen.

De havde allerede besluttet sig for, at det skulle være ‘Kat‘ denne gang, hvilket jeg må sige undrede mig noget. Det var trods alt en krimi-serie, de mente at arbejde på, og selvom ‘Fluernes hvisken‘ heller ikke var en krimi, så rummede den i det mindste massive krimielementer, hvor ‘Kat‘ er fuldblodshorror. Jeg foreslog, at de valgte ‘Stikker‘ i stedet, det var trods alt den, de havde fået anbefalet til at starte med, men nej, en højere på strå mente, at den var for kompliceret med alt det med dæknavne og sådan. Så det blev ‘Kat‘.

De var dertil i voldsom tidsnød pga. forløbet med den anden forfatter, så de var mere eller mindre allerede i gang, og jeg ville ikke blive inddraget i produktionen, som jeg havde været året før med ‘Fluernes hvisken’, men hey, jeg blev betalt, og en bog mere blev radiodramatiseret.

Radiohørespillet blev sendt i fire afsnit. Det første havde premiere den 24. oktober 2005. Det havde nykomponeret musik af Anders Koppel, sunget af Marie Carmen Koppel.

‘Kat’ blev instrueret af Ole Kröll, mens hovedrollerne blev spillet af Sonja Richter, Ditte Hansen og Jens Jacob Tychsen.

Jeg var måske ikke helt så begejstret for resultatet, som jeg havde været for ‘Fluernes hvisken‘ året før, hvilket fik mig til at overveje, om det var bogen, der var noget galt med, for filmatiseringen af samme fire år tidligere var heller ikke ubetinget vellykket. Til gengæld håbede jeg meget at komme til at arbejde mere med DR Drama, for hørespil er en stærk genre, når det kommer til gys, og jeg kunne virkelig godt lide samarbejdet, men sådan blev det ikke. Danmarks Radio forlod kort efter Radiohuset på Rosenørns Allé og flyttede ud i nye store, flotte og dyre bygningen i DR-Byen, og det blev mere eller mindre enden på DR Dramas radiohørespil. I hvert fald for mit vedkommende. Dem, jeg havde arbejdet sammen med, søgte andre steder hen, og sigtet blev igen sørgeligt elitært.

Hjemme og noget træt efter nogle hektiske og vidunderlige dage til Fantasyfestival i Esbjerg med skønne mennesker, bogelskere, forfatterkollegaer, forlagskollegaer, orker, læsere og alt muligt andet.

Tak til alle jer, der kiggede forbi standen til en snak eller bogkøb. Til jer, der gjorde det muligt, at jeg overhovedet kunne komme til Esbjerg og hjem igen. Et lille forlag som 2 Feet ville aldrig klare sig, hvis der ikke var gode mennesker omkring os.

Jeg havde hørt så meget godt om Fantasyfestivallen i forvejen, men jeg må nok sige, at det var meget bedre i virkeligheden. Vi satser på at vende tilbage næste år.

I den kommende weekend er der Fantasyfestival i Esbjerg, og for første gang nogensinde har vi stand der. Her vil du kunne være heldig at møde flere af forlagets forfattere, blandt andre Teddy Vork, Steen Langstrup, Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen i løbet af de to dage.

Vi har selvfølgelig også et udvalg af forlagets bøger med på standen, så kig forbi, sig hej, køb en bog, få den signeret, eller bare snak med forfatteren. Vi er der begge dage.

Skriver du – og er du i tvivl om, hvor dit manuskript skal hen?

Jeg tilbyder manuskriptvejledning: en tæt læsning af din tekst, med fokus på hvad du vil med værket, og hvordan det kan komme derhen.
Jeg er forfatter, redaktør og forlægger – og arbejder med at hjælpe tekster frem mod deres færdige form.

Send mig en besked, hvis du vil høre mere. Læs mere her: https://forlagetem.dk/manuskripthjaelp/

August er ved at være forbi, og efteråret anes allerede i vinden, men fortvivl ikke, for i morgen udkommer en helt særlig bog, som jeg er særdeles stolt over at have fået mulighed for at være redaktør på.

Jeg havde egentligt lukket for modtagelse af uopfordrede manuskripter på 2 Feet i erkendelse af, at det var jeg nødt til, hvis jeg nogensinde skulle få plads til selv at skrive i løbet af 2025. Men jeg havde begået den lille fejl at skrive, at der var lukket for manuskripter året ud, så 2024 var knap overstået, før de første manuskripter lå i min indbakke, og jeg fik travlt med at rette fejlen med året ud på 2 Feets hjemmeside.

Af samme grund havde jeg ingen forventninger om, at der blandt de manuskripter, der nu lå min indbakke, var nogle, jeg ville have mod på at udgive. Det ville virkelig kræve noget ud over det sædvanlige, for jeg havde allerede sat faste ugedage af til forberedelse af min egen kommende roman, og at tage et manus mere ind, i hvad der i forvejen tegnede til at blive et noget fortravlet forårsprogram for mig som forlægger, så der skulle noget særligt til at få mig til at antage en nyt manus.

Men det gjorde jeg.

Et af manuskripterne var af Naja Roos, en forfatter, jeg med skam må erkende, at jeg ikke havde hørt om før, selvom hun allerede havde udgivet et par romaner andetsteds, men hold da op for en læseoplevelse det gemte på. I afsættet måske alt andet end dragende: Et år på en folkeskole beskrevet gennem ottende klasses klasselærerteam. Det var skrevet så skarpt, at jeg blev draget ind i historien, som havde det været en spændingsroman, og fulgte intrigerne mellem lærerne indbyrdes, mellem eleverne, elever og lærere, og forældrene imellem og forældrene og lærerne, og så lige den vaklende skoleledelse oveni, med bankende hjerte og et bittersødt smil på læben, for det var samtidig alt for genkendeligt.

Det manus var ganske enkelt noget helt særligt. Så jeg tyggede på det nogle dage og besluttede så at tage et møde med forfatteren. Jeg må nok tilstå, at jeg var lidt forsigtig med at påtage mig redaktørrollen over for en skolelærer. Sikkert et gammelt spøgelse fra min egen skolegang. Så jeg ville lige mærke Naja på tænderne, inden jeg sagde endeligt ja.

Samarbejdet viste sig nu at blive en særdeles behagelig oplevelse, og 'Mellemtime' som bogen hedder, er en bog, jeg er utrolig stolt over at have fået muligheden for at redigere og udgive. Jeg håber virkelig, at mange vil læse den, for dels bliver man klogere på, hvordan hverdagen er på en helt almindelig folkeskole, hvor politiske fokusområder klinger som hule paroler over en synkende skude, dels er det bare en fed historie, velskrevet, med nerve og indsigt ... og bid.
 

Niende billede i serien 'Røde løbere' fra 2022.

Det mindste i serien, måler blot 20,5 x 26 cm, og måske heller ikke det, jeg er mest tilfreds med selv. 

Jeg er ikke sikker på, at billederne blev malet præcis i den rækkefølge, jeg har vist dem her, men dette billede er alligevel oplagt til at beskrive den metaltræthed, jeg oplever, når jeg har arbejdet med et tema for længe. 

Ligesom jeg aldrig bliver en god, veltilpasset krimiforfatter, der skriver en ny bog i samme format hvert år – og intet andet, så bliver jeg nok heller aldrig en billedkunstner, der 'har fundet sin stil' og siden blot varierer denne. Jeg dør en lille smule af den slags, jeg visner, jeg må videre. Jeg forstår, at det for nogle læsere osv kan være svært at rumme, fordi man forventer et produkt, ikke en kunstnerisk rejse, som man ikke forstår, men sådan fungerer jeg altså. 

Energien i 'Røde løbere' var ved at være brugt op, jeg følte ikke længere, at jeg udviklede mig, eller udviklede billederne, jeg fik ikke længere ny inspiration af at se på dem, jeg havde malet, og andre ting begyndte at trække i mig. Jeg synes, man kan fornemme det i dette lille billede. Metoden er skabt, formen fundet, men hjertet er ikke længere i det.

Og hermed har jeg så vist alle billeder i serien ... fra 2022. Men jeg mangler stadig to, som måske ikke er helt i serien, men alligevel er fra samme kilde. For det sker også tit, som det også gør med bøgerne, at jeg vender tilbage til noget, jeg har arbejdet intenst med tidligere, og giver det et nyt skud. Så vi fortsætter lidt endnu. 

Dette lille billede står i dag på en hylde på mit arbejdsværelse.

Akryl på bogbinderpap, Lakeret og opklæbet på blindramme.
20,5 x 26 cm.
Malet i 2022.

Er du interesseret, så skriv til mig. Det kan blive dit for 400 kroner + evt. levering.