Advarsel fra USA : Skal vi risikere vores grundvand for at spare på gødningen? - Årtiers udbringning af spildevandsslam på markerne har sendt PFAS-kemikalier direkte ned i de private brønde. I Pennsylvania er drømmen om det rene landliv blevet til en miljømæssig katastrofe. Resultatet? Forurenet drikkevand og ødelagte liv. Vi står over for det samme valg i Danmark. Når vi spreder slam fra vores renseanlæg på landbrugsjorden, sender vi en cocktail af industrielt affald direkte ud i vores natur. Selvom vi ønsker at udnytte næringsstofferne i slammet, må vi aldrig ignorere de usynlige evighedskemikalier, der følger med. Vi har ikke råd til at vente på de store kriser. Vi skal sikre, at de grænseværdier, vi fastsætter for slam på markerne, beskytter vores vigtigste ressource: det rene grundvand. Læs mere : https://insideclimatenews.org/news/26092026/pfas-contaminated-drinking-water-in-pennsylvania-rural-communities/ Her er det direkte link til den centrale kilde fra DANVA, som omhandler deres holdning til spildevandsslam og beskyttelse af drikkevandet: https://www.danva.dk/hoeringssvar/hoeringssvar/hoeringssvar-2026/hoeringssvar-vedr-bekendtgoerelsesudkast-til-udmoentning-af-forslag-til-lov-om-baeredygtig-forvaltning-af-naeringsstoffer-og-drivhusgasser-mv-i-land-og-skovbruget-goedskningsloven/

Selv om bilparken vokser herhjemme, belaster den ikke klimaet lige så meget, som den har gjort. Det viser Danmarks Statistiks emissionsregnskab for 2025, hvor forskellige sektorers udledninger af drivhusgasser er opgjort. Her er privatbilernes CO2-udledning i 2016 opgjort til indeks 100, og i 2025 er den nede i indeks 70, svarende til et fald på 30 procent. https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/danske-bilers-co2-udledning-er-faldet-30-procent-paa-seks-aar

Fra turen den årlige sognetur der i dag gik til Maribo Fuglsang og museet der derefter ,Stubbekøbing Bogø . I Maribo så vi domkirken der blev finansieret af bl.a. Margrethe den 1 det er en Klosterkirke hvor både munke og nonner holder til Leonora Christine boede i Maribo i 13 år efter sit fangenskab i Blå Tårn hun er begravet i Maribo Domkirke På Fuglsang museum så vi udstillingen Vingesus hvor bl.a. Lisa Porsberg og Oluf Rude udstiller spændende udstilling I Stubbekøbing så vi vietnameseren Danh wo udtales Yangs udstilling i et parkhus ved havnen der han arbejder med det ekstentielle det er planen at parkhuset om 10 år skal have træer til gro der og at det skal have drivhus tag Til sidst endte vi i Bogø med den lille færge Ida Fortsat god eftermiddag ☺️

Uha uha uha bliver det en ny Istid i Skandinavien... 🥴 Fredag den 28. august er der måneformørkelse og det vil optage mennesker - ligesom solformørkelsen den 12. august hvor månen et øjeblik dækkede ca. 84% af solen. - Men hvad nu hvis Golfstrømmen ændrer kurs, vil så få et iskoldt klima i Skandinavien? Istider, jordskælv og andre naturfænomener, har mennesket ikke haft andel i, men i 1983 opdagede en engelsk geofysiker Joe Farman et hul i ozonlaget over Antarktis skabt af drivhusgasser fra jorden. Livet på jorden beskyttes mod solens ultraviolette stråler af ozonlaget i stratosfæren, og uden denne beskyttelse vil denne stråling ramme jordens overflade med alvorlige konsekvenser for sundhed og miljø... Læs mere om klima forandringer i artiklen. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Obs! "De gode Nyheder" ✍️ Skovrydningen i verdens største regnskov er falder markant. præsident Luiz Inácio Lula da Silva har sat kampen ind for at redde Amazonas, hvor skovrydningen er i perioden august 2025 til juli 2026 faldet med næsten 37 procent i forhold til året før, det er det laveste niveau i et årti. Regnskoven lagrer enorme mængder CO₂, som ellers ville bidrage til drivhuseffekten i atmosfæren, og har ifølge forskere dermed stor betydning for det globale klima. Brasiliens venstreorienterede præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, har lovet at sætte en stopper for ulovlig skovrydning inden 2030. Men se også information: "Nu er klodens naturressourcer opbrugt for i år" https://nyheder.tv2.dk/klima/2026-07-23-nu-er-klodens-naturressourcer-opbrugt-for-i-aar Bagsiden af medaljen: Til det kommende præsidentvalg, hvor første runde af valget afholdes den 4. oktober 2026 står Luiz Inácio Lula da Silva over for senator Flávio Bolsonaro, som er søn af den kupdømte ekspræsident Jair Bolsonaro. Flávio Bolsonaro ser de beskyttende tiltag over for regnskoven som en hindring for Brasiliens økonomiske vækst. Han har svoret at stoppe et forbud mod sojaproduktion, der rydder regnskoven. Meningsmålingerne viser tæt løb mellem de to præsidentkandidater, men præsident Lula ligger en smule foran. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Med en cirkulær økonomi vil vi ikke have brug for lige så mange nye råstoffer. Vi kan genbruge eller omdanne de materialer, der allerede er i omløb, eller erstatte dem med bæredygtige biomaterialer, såsom planteaffald eller restprodukter fra landbruget. Dette gavner økonomien, klimaet og biodiversiteten, fordi: produktionen og forarbejdningen af ​​færre råstoffer fører til lavere udledninger af drivhusgasser; der opstår mindre affald og mindre henkastet affald i gader, parker og naturområder; hollandsk industri og fødevareproduktion bliver mindre afhængig af råstoffer fra andre lande; det skaber nye job og virksomheder, eksempelvis specialiserede reparationsværksteder; det skaber nye forretningsmodeller baseret på abonnementer og leasing. Eksempler herpå er cykelabonnementer og virksomheder, der tager brugte madrasser retur og genanvender dem. https://dakofa.dk/nyhed/holland-vil-vaere-fuldt-cirkulaer-i-2025

Et original avisudklip fra The Rodney & Otamatea Times, Waitemata & Kaipara Gazette, udgivet onsdag den 14. august 1912. Artiklen omhandler kulforbrug og dets indvirkning på klimaet, med en diskussion om, hvordan forbrænding af kul tilfører CO₂ til atmosfæren og kan påvirke jordens temperatur. Artiklens indhold om kulforbrug og CO₂'s indvirkning på klimaet stemmer med videnskabelige diskussioner fra den tid (f.eks. Arrhenius' teorier om drivhuseffekten, som blev fremsat i 1896). Dette er et ægte, historisk avisudklip og ikke et AI-genereret billede eller tekst.

Dagens Arne Arne : Lugten af benzin har altid gjort mig syg Det er ikke så underligt for det er dinosaurernes hævn over de irriterende rotter der overlevede dengang kometen faldt over Yucatan og den store vinter knugede verden. Dinosaurerne lå og stirrede fortabt frem for sig og døde langsomt mens vores forfædre vimsede rundt og gnavede af deres haler da de var forsvarsløse. I hundrede millioner år eksploderede kultidens bregneskove i et orgie af vækst. Meterlange guldsmede svævede over boblende metansumpe. Det var en orkan af sol og varme og uhæmmet liv, af paddesang og krybdyrenes skællede fødder. Alt blev presset sammen i tykke lag og langsomt blev al denne grøde destilleret til olie. Da vi borede os ned til laget af maste dyr blev vi ellevilde Vi frådsede i olie. På hundrede år brændte vi kultiden af for at køre rundt på striber af asfalt i blikdåser med glasruder. Den afbrændte benzin steg som damp op gennem luften og mættede den med kuldioxid. Den lagde et drivhustag over Jorden så kultidens varme blev genfødt. De små vimse firben der så længe havde iagttaget os med ubevægeligt blik spillede med kløftede tunger og ventede på den dag de skulle vokse sig store og fuldbyrde det, der skulle ske. ©Arne Herløv Petersen

Klimagæld - klimaets sande pris Hvis hver eneste beslutning, vi tager i dag, bærer en usynlig gæld til fremtiden, er vi så villige til at ændre vores definition af, hvad ting egentlig "koster"? Vi besidder i dag en præcision i vores værdiansættelse af klimaskader, som var utænkelig for blot få år siden. Vi kan nu forbinde specifikke udledninger fra lande, virksomheder og personlige livsstilsvalg direkte til konkrete økonomiske tab på tværs af kloden. Når vi smider vores husholdningsaffald ud, betaler vi typisk en renovationsafgift for, at nogen henter det og opbevarer det sikkert. Men med drivhusgasser har vi i årtier gjort det modsatte: Vi har udledt "atmosfærisk affald" uden at betale regningen. Hver gang vi udleder et ton CO2, stifter vi i virkeligheden en økonomisk gæld, som andre skal betale i form af ødelagte høstudbytter, sundhedsudgifter og tabt økonomisk vækst. Denne viden tvinger os til at genoverveje klimaretfærdighed. Hvis vi anerkender, at fortidens udledninger er ubetalte regninger, der fortsætter med at vokse i atmosfæren, må det ændre alt – fra international klimafinansiering til de valg, vi træffer i hverdagen. Studiet fra Burke et al. (2026) redefinerer fundamentet for klimaerstatning (Loss & Damage). ( se link til fulde rapport i kommentarfelt) Ved at koble emissioner direkte til BNP-vækstrater – ikke blot niveauer – dokumenteres en benhård økonomisk kausalitet: Temperaturstigninger rammer selve vækstevnen, hvilket får de økonomiske skader til at akkumulere eksponentielt over tid. Hvis du vil høre en ai-videopræsentation af rapporten ( 6 minutter) : https://notebooklm.google.com/notebook/b64647d5-fb6e-4816-a0d5-b3e872fb6fb4/artifact/78241f2e-072f-4630-afd3-a225d9b68198 Link til rapport : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6

Vegetarisk Kost og Miljøet Forskning viser, at en vegetarisk kost har en betydeligt lavere CO2-udledning sammenlignet med en kost, der inkluderer kød. Produktionen af animalske fødevarer, især kød fra drøvtyggere som køer og får, er forbundet med store mængder af drivhusgasudledninger, herunder metan og lattergas, som har en høj global opvarmningspotentiale. For eksempel har produktionen af oksekød en af de højeste CO2-udledninger pr. kilogram, mens plantebaserede fødevarer som bønner, linser og grøntsager har en betydeligt lavere udledning. Ved at vælge en vegetarisk kost kan vi som samfund reducere vores samlede CO2-udledning og dermed bidrage til at bekæmpe klimaforandringer.