Dagens Arne Arne :

Lugten af benzin
har altid gjort mig syg

Det er ikke så underligt
for det er dinosaurernes hævn
over de irriterende rotter
der overlevede
dengang kometen
faldt over Yucatan
og den store vinter
knugede verden.

Dinosaurerne lå
og stirrede fortabt frem for sig
og døde langsomt
mens vores forfædre
vimsede rundt
og gnavede af deres haler
da de var forsvarsløse.

I hundrede millioner år
eksploderede kultidens bregneskove
i et orgie af vækst.
Meterlange guldsmede
svævede over boblende metansumpe.
Det var en orkan af sol og varme
og uhæmmet liv,
af paddesang
og krybdyrenes skællede fødder.

Alt blev presset sammen
i tykke lag
og langsomt
blev al denne grøde
destilleret til olie.

Da vi borede os ned
til laget af maste dyr
blev vi ellevilde
Vi frådsede i olie.
På hundrede år
brændte vi kultiden af
for at køre rundt
på striber af asfalt
i blikdåser med glasruder.

Den afbrændte benzin
steg som damp op gennem luften
og mættede den med kuldioxid.
Den lagde et drivhustag over Jorden
så kultidens varme blev genfødt.

De små vimse firben
der så længe havde iagttaget os
med ubevægeligt blik
spillede med kløftede tunger
og ventede på den dag
de skulle vokse sig store
og fuldbyrde det,
der skulle ske.

©Arne Herløv Petersen