• <h2>Er Vesten bagud i accept af fremtidens brændstof?</h2>Energikrise, mangel på brændstof, stigende vandstand i verdenshavet og CO2 forurening, kan løses med Brint (hydrogen) produktion!
    <h2> DET ER GRØN OMSTILLING!</h2>
    <b>- Men det kræver kompetente politikere der evner at tage både beslutning og handling!</b>

    #Socii #energikrise #brændstof #brint #CO2 #smeltevand #grønenergi
    <h2>Er Vesten bagud i accept af fremtidens brændstof?</h2>Energikrise, mangel på brændstof, stigende vandstand i verdenshavet og CO2 forurening, kan løses med Brint (hydrogen) produktion! <h2> 🌍 DET ER GRØN OMSTILLING!</h2> <b>- Men det kræver kompetente politikere der evner at tage både beslutning og handling!</b> #Socii #energikrise #brændstof #brint #CO2 #smeltevand #grønenergi
    Like
    7
    10 Kommentarer 0 Delinger 629 Visninger
  • Prisen på brændstof skal tilbage på et normalt niveau (som før Mette Frederiksen gik amok med #Brændstofafgifter).

    Jeg synes også, det er blevet alt for dyrt at være bilejer i Danmark.
    Når jeg ser på priserne ved tankstationen, er det tydeligt for mig, at noget er helt skævt. Over halvdelen af det, du betaler for benzin og diesel, går i dag direkte til staten i form af afgifter og moms. Det er ganske enkelt ikke rimeligt.

    Der skal gøres noget mærkbart i forhold til benzin og diesel priserne.

    Helt konkret skal afgifterne reguleres:
    At sænke benzinafgiften med 2,68 kr. pr. liter
    At sænke dieselafgiften med 1,80 kr. pr. liter
    At reducere momsen på brændstof fra 25 % til 15 %

    Hvad betyder det for dig?
    En benzinbilist, der kører 16.000 km om året, vil spare i omegnen af 4.150 kr. årligt i afgifter
    En dieselbilist, der kører lige så langt, vil få en årlig besparelse på ca. 2.750 kr.
    Det er penge, der kan mærkes..!

    Samtidig er virkeligheden, at du som bilist i dag betaler langt mere, end det reelt koster samfundet.
    Benzin- og dieselbiler er i dag markant overbeskattede.

    Det skal der gøres op med - Men det kræver, at vi prioriterer anderledes.
    Jeg mener ikke, det giver mening, at staten bruger enorme summer på prestigeprojekter langt ude i fremtiden, mens helt almindelige danskere kæmper med økonomien her og nu.
    Derfor skal der i stedet bruge pengene anderledes – blandt andet ved at stoppe eller udskyde nogle af de meget dyre klimaprojekter som energiøer, havvind, fremtiden kan vise sig at være brint som drivkraft.

    Samtidig skal der gøres op med 2035-klimamålet og de mange milliarder, der er bundet op på det.

    Det handler ikke om at ignorere klimaet. Det handler om balance. For jeg mener ikke, at danskernes hverdag skal presses, mens staten prioriterer forkert.

    Vi kan ikke alene, styre de internationale oliepriser - Men der skal – gøres noget ved de ekstra unødvendige danske afgifter.

    For mig er det helt enkelt: Det skal igen kunne betale sig at være almindelig dansker - Også når du står ved tanken!

    #socii #Folketingsvalg2026
    Ref.: Ole Vagnkjær
    Prisen på brændstof skal tilbage på et normalt niveau (som før Mette Frederiksen gik amok med #Brændstofafgifter). Jeg synes også, det er blevet alt for dyrt at være bilejer i Danmark. Når jeg ser på priserne ved tankstationen, er det tydeligt for mig, at noget er helt skævt. Over halvdelen af det, du betaler for benzin og diesel, går i dag direkte til staten i form af afgifter og moms. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Der skal gøres noget mærkbart i forhold til benzin og diesel priserne. Helt konkret skal afgifterne reguleres: At sænke benzinafgiften med 2,68 kr. pr. liter At sænke dieselafgiften med 1,80 kr. pr. liter At reducere momsen på brændstof fra 25 % til 15 % Hvad betyder det for dig? En benzinbilist, der kører 16.000 km om året, vil spare i omegnen af 4.150 kr. årligt i afgifter En dieselbilist, der kører lige så langt, vil få en årlig besparelse på ca. 2.750 kr. Det er penge, der kan mærkes..! Samtidig er virkeligheden, at du som bilist i dag betaler langt mere, end det reelt koster samfundet. Benzin- og dieselbiler er i dag markant overbeskattede. Det skal der gøres op med - Men det kræver, at vi prioriterer anderledes. Jeg mener ikke, det giver mening, at staten bruger enorme summer på prestigeprojekter langt ude i fremtiden, mens helt almindelige danskere kæmper med økonomien her og nu. Derfor skal der i stedet bruge pengene anderledes – blandt andet ved at stoppe eller udskyde nogle af de meget dyre klimaprojekter som energiøer, havvind, fremtiden kan vise sig at være brint som drivkraft. Samtidig skal der gøres op med 2035-klimamålet og de mange milliarder, der er bundet op på det. Det handler ikke om at ignorere klimaet. Det handler om balance. For jeg mener ikke, at danskernes hverdag skal presses, mens staten prioriterer forkert. Vi kan ikke alene, styre de internationale oliepriser - Men der skal – gøres noget ved de ekstra unødvendige danske afgifter. For mig er det helt enkelt: Det skal igen kunne betale sig at være almindelig dansker - Også når du står ved tanken! #socii #Folketingsvalg2026 Ref.: Ole Vagnkjær
    0 Kommentarer 0 Delinger 599 Visninger

  • <h2>IC 63 Ghosts of Cassiopeia</h2>
    Spøgelserne i stjernebilledet Cassiopeia er en sky af interstellart støv og brint som formes af lystrykket fra den nærliggende stjerne Navi (γ Cas), den midterste klare stjerne i Cassiopeias kendte W. Ultraviolet lys fra Navi ioniserer (egl. exiterer) brintatomerne i skyen og får dem til at udsende rødt lys, og den blå farve kommer af synligt lys der spredes af støvkornene. Afstanden fra jorden er ca. 550 lysår.
    Flere oplysninger på min Astrobin: https://astrob.in/smvafg/E/
    <h2>IC 63 Ghosts of Cassiopeia</h2> Spøgelserne i stjernebilledet Cassiopeia er en sky af interstellart støv og brint som formes af lystrykket fra den nærliggende stjerne Navi (γ Cas), den midterste klare stjerne i Cassiopeias kendte W. Ultraviolet lys fra Navi ioniserer (egl. exiterer) brintatomerne i skyen og får dem til at udsende rødt lys, og den blå farve kommer af synligt lys der spredes af støvkornene. Afstanden fra jorden er ca. 550 lysår. Flere oplysninger på min Astrobin: https://astrob.in/smvafg/E/
    Love
    Like
    Yay
    Wow
    5
    1 Kommentarer 0 Delinger 543 Visninger
  • <h2>NGC 6888 Crescent Nebula</h2>
    Halvmånetågen i Svanen, NGC 6888, er skabt af en Wolf-Rayet stjerne, en ekstremt tung og varm stjerne, hvis ultraviolette lys får de gasser den tidligere har blæst ud fra overfladen til at lyse op med de karakteristiske røde og blågrønne farver fra ioniseret brint og ilt. Strukturen i de hvirvlende gasskyer illustrerer at det går voldsomt for sig.
    Data er optaget i august og september 2025, med en samlet eksponeringstid på 5 timer og 18 minutter.
    Flere detaljer om billedet på Astrobin: https://www.astrobin.com/v14pj5/D/
    Jeg huserer også på YouTube: https://www.youtube.com/@flemmingsastro
    <h2>NGC 6888 Crescent Nebula</h2> Halvmånetågen i Svanen, NGC 6888, er skabt af en Wolf-Rayet stjerne, en ekstremt tung og varm stjerne, hvis ultraviolette lys får de gasser den tidligere har blæst ud fra overfladen til at lyse op med de karakteristiske røde og blågrønne farver fra ioniseret brint og ilt. Strukturen i de hvirvlende gasskyer illustrerer at det går voldsomt for sig. Data er optaget i august og september 2025, med en samlet eksponeringstid på 5 timer og 18 minutter. Flere detaljer om billedet på Astrobin: https://www.astrobin.com/v14pj5/D/ Jeg huserer også på YouTube: https://www.youtube.com/@flemmingsastro
    Like
    Love
    Yay
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 701 Visninger
  • Surpriiiiiise – der er noget i universets der forandres…

    https://www.bbc.com/news/articles/c17xe5kl78vo

    um, yeah, sorry, men er det ligesom ikke bygget ind i hele herligheden? Big bang, brint og helium, og whoopsie her kommer vi? Stjernestøv i endeløs forandring, og det er det nødt til, for uden forandring – intet. Som i absolut intet. Universet ER forandring – og uden ville det slet ikke være der. Så at sort stof skulle være udenfor forandring er liiiidt…. Hvad jeg gerne vil vide er, hvornår det der brint og helium i alle dets efterfølgende sammensætninger begyndte at tænke. Kom bevidsthed først? Er det bare en anden frekvens? Just asking. Men yes boyz, universet forandres. Get used to it. Hvis ikke det gjorde, var I der slet ikke til at skændes om det.
    Surpriiiiiise – der er noget i universets der forandres… https://www.bbc.com/news/articles/c17xe5kl78vo um, yeah, sorry, men er det ligesom ikke bygget ind i hele herligheden? Big bang, brint og helium, og whoopsie her kommer vi? Stjernestøv i endeløs forandring, og det er det nødt til, for uden forandring – intet. Som i absolut intet. Universet ER forandring – og uden ville det slet ikke være der. Så at sort stof skulle være udenfor forandring er liiiidt…. Hvad jeg gerne vil vide er, hvornår det der brint og helium i alle dets efterfølgende sammensætninger begyndte at tænke. Kom bevidsthed først? Er det bare en anden frekvens? Just asking. Men yes boyz, universet forandres. Get used to it. Hvis ikke det gjorde, var I der slet ikke til at skændes om det.
    WWW.BBC.COM
    Dark Energy may be changing and with it the fate of the Universe
    A mysterious force called Dark Energy might be changing, in a way that challenges our current understanding of the nature of time and space.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 366 Visninger
  • Dagens Arne :

    Sidder i læskuret
    og ser på vejen:
    Under asfalthuden
    byens vandrette tarmsystem.
    Risten får hikke
    af nedfaldne blade.
    En bamses afbidte øre
    glider i ophøjet ro
    på en strøm af lort
    ud mod Østersøen.
    Intetanende infusorier
    går mod den sikre død
    på rensningsanlægget.

    Inde i mig
    det private kloaksystem.
    Små skræppende organer:
    Pfttt pfttt, siger bugspytkirlen,
    når den spytter enzymer.
    Plirk plirk,
    lyder det fra galdeblæren.
    En lille stump banan
    glider vemodig nedad.
    Et halvt kilo bakterier
    tager højstemt afsked med hinanden
    før de skal skilles for evig
    i en ublid verden.

    Inde i husene
    kablernes tarmslyng
    Vinduer med grå stær
    Små hostende kældre.

    Skyer slæber navlestrengene efter sig.
    Et sted i solens kerne
    suger brintatomer sig sammen
    mund mod mund
    som tyklæbede dybhavsfisk
    og sværger, de vil være helium
    til det sidste protonhenfald.

    Universet er en Storm P-maskine
    med løjerlige vippearme og løftestænger
    der med kluntet omhu
    transporterer den ene evighed
    over i den anden.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Sidder i læskuret og ser på vejen: Under asfalthuden byens vandrette tarmsystem. Risten får hikke af nedfaldne blade. En bamses afbidte øre glider i ophøjet ro på en strøm af lort ud mod Østersøen. Intetanende infusorier går mod den sikre død på rensningsanlægget. Inde i mig det private kloaksystem. Små skræppende organer: Pfttt pfttt, siger bugspytkirlen, når den spytter enzymer. Plirk plirk, lyder det fra galdeblæren. En lille stump banan glider vemodig nedad. Et halvt kilo bakterier tager højstemt afsked med hinanden før de skal skilles for evig i en ublid verden. Inde i husene kablernes tarmslyng Vinduer med grå stær Små hostende kældre. Skyer slæber navlestrengene efter sig. Et sted i solens kerne suger brintatomer sig sammen mund mod mund som tyklæbede dybhavsfisk og sværger, de vil være helium til det sidste protonhenfald. Universet er en Storm P-maskine med løjerlige vippearme og løftestænger der med kluntet omhu transporterer den ene evighed over i den anden. ©Arne Herløv Petersen
    Love
    Like
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 846 Visninger