Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi. https://www.csr.dk/lidl-hjaelper-lokale-producenter-med-at-fa-styr-pa-klimaregnskab-og-klimamal

Youtube kanalen "Just have a think" gennemgår her en rapport der lukker endnu et af de smuthuller nogle videnskabsfolk har sat deres lid til. Kvælstof er vigtig for planterne vækst, planters vækst er vigtig for CO2 optaget, altså er kvælstof vigtigt for CO2 ballancen i atmosfæren. Det ved forskerne jo godt, så langt, så godt... Men de har brugt forkerte værdier når de har regnet kvælstofomsætningen ud. Der er forskel på kvælstofomsætningen i eksempelvis landbrug der får kvælstof via kunstgødning, og urørt natur der må bruge den mængde kvælstof der nu engang er tilstede på vækststedet, og alle de variabler i omsætning er ikke med i forskningens formler. Alle udregninger holdt op imod hinanden giver en mango på ca 11%, og det er immervæk en sjat. Hurtige løsninger på kvælstof problemet er iøvrigt ikke på trapperne, tværtimod, for forskerne har i årevis forsøgt at skabe kvælstof på andre måder end vi skaber den i dag, og det uden held, i hvert fald ikke noget der kan bruges i stordrift! Så vi har kun den sædvanlige kedelige løsning, skru ned for CO2 udslippet, men nu, endnu hurtigere. https://youtu.be/ywxdWD6NqE8?si=ZYspR9FPrQbL38Pm

Ja drop de klima mål.. de er da kun i vejen .. eller noget.. Hvis man nu, bare en strøtanke - stoppede med at give tilladelser til at private rige mennesker i og omkring Århus, ikke fik lov til at ligge og fare land og rige rundt i deres privat fly, helikoptere og store dyre benzinslugere - og gjorde alle en tjeneste og nedlagde den skide vandflyver som er fuldstændig unødvendig (og den slags initiativer) - så ville vi komme et godt skridt af vejen mod målet. Og hvis man nu f.eks holdt op med at udvide Århus med flere og flere fæle byggerier, der kun vil få flere og flere indbyggere til at bo i byen, der så igen vil øge CO2 tallet betragteligt. Det er logik for burhøns, at jo flere flere mennesker desto større udledning på et sted. Når der bygges så voldsomt som der gør, koster det voldsomt på CO2 udledningen, det er voldsom tunge lastbiler, gravemaskiner, gravkøer og andet benzin/Diesel maskineri der holdes i gang på et samlet sted (I det her tilfælde Århus). Det er og bliver skruen uden ende, at man ikke slår bremsen i, og stopper de ting. Ja det vil gøre at Århus ikke vokser? Og hvad så? hvem siger at Århus skal være større? Bevares, der skal penge til byen, men det må man så få på en anden måde.. her kunne man bede Århus byråd om at gøre noget der er meget uvant for dem - at tænke i nye baner og løsninger. I det hele taget det at tænke er ikke deres stærke side... Jeg tror egentlig min pointe i det her fableri er, at vi skal se verden (vore nære og fjerne områder) på en helt ny måde. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er en af dem der efterhånden er ved at kaste op over, at alt i verden drejer sig om penge og prestige - og savner nytænkning lokal politisk såvel som national politisk.. (Der fik jeg lige lidt luft 🙂) https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/aarhus-kommune-dropper-co2-maal/11256622

Tre graders afvigelse, tørke og oceaner i kog: Forstå den historiske juli 2026 Hvis du følte, at sommeren 2026 var anderledes, har du ret. Tallene er her nu, og de bekræfter den uro, som mange af os følte i varmen. De nyeste bulletiner fra Copernicus ECMWF er ikke bare tør statistik; de er et røntgenbillede af en planet, der har fået feber. Vi står i en tid, hvor det "ekstreme" ikke længere er en sjælden gæst, men en fastboende nabo, og juli 2026 har netop cementeret denne nye virkelighed med tal, der burde få os alle til at spærre øjnene op. Data fra Copernicus (C3S) bekræfter en voldsom udvikling: Juli 2026 var globalt den næstvarmeste nogensinde, men tallene for Vesteuropa er decideret alarmerende og kræver øjeblikkelig ledelsesmæssig opmærksomhed. 4 kritiske observationer: Ekstrem regional varme: Vesteuropa satte historisk rekord for juni-juli med en anomali på hele +2,79°C. Denne klimatiske volatilitet overgår nu de lineære fremskrivninger markant og skaber uforudsigelige rammevilkår. Rekordvarme have: Globale havoverfladetemperaturer satte ny rekord for juli og trender signifikant over de ekstreme niveauer fra 2023 og 2024. Havis i retræte: Udbredelsen i Arktis (6. laveste) og Antarktis (5. laveste) dokumenterer et vedvarende, simultant pres på begge polarregioner. Kritiske tørke- og hydrologiske forhold i Europa: Store dele af Vest- og Centraleuropa oplevede markant mindre nedbør end gennemsnittet i juli 2026. Dette har resulteret i usædvanligt tørre jordbundsforhold og en flodgennemstrømning langt under det normale i størstedelen af Europa. Vores europæiske vandressourcer og flodsystemer er under massivt pres. Når havene opvarmes i dette tempo, og havisen svinder ind, mister jorden sin evne til at reflektere sollys (albedo-effekten). Det skaber en selvforstærkende spiral. Dette er ikke længere bare "varmt vejr" – det er et system i ubalance, der kræver, at vi rykker hurtigere på både CO2-reduktioner og klimatilpasning i erhvervslivet. Hvor går vi herfra? Juli 2026 har ikke efterladt os med meget plads til fortolkning. Tallene fra Copernicus ECMWF viser en verden, hvor de naturlige systemer er under ekstremt pres. Vi ser et Vesteuropa, der konstant lyser mørkerødt på vejrkortet, og oceaner, der holder på varmen som aldrig før. Dataene er vores kompas. De fortæller os, at vi ikke længere kan betragte disse begivenheder som "uheld" eller "dårligt vejr". De er den nye normal. Spørgsmålet er ikke længere, om klimaet forandrer sig, men hvordan vi som samfund vil navigere i en virkelighed, hvor kortet over vores sommerferiedestinationer og vores egne baghaver bliver ved med at sprænge skalaen. Sea ice cover for July 2026 https://climate.copernicus.eu/sea-ice-cover-july-2026 Hydrological insights for July 2026 https://climate.copernicus.eu/precipitation-relative-humidity-soil-moisture-and-river-flow-july-2026 Surface air temperature for July 2026 https://climate.copernicus.eu/surface-air-temperature-july-2026

Accelerationen i den globale opvarmning: Grøn omstilling er ikke nok Mens vi rejser skove af solceller, accelererer den globale opvarmning med en hastighed, der gør nuværende klimamodeller forældede. Vi står over for et faretruende paradoks: Den grønne omstilling vinder frem, men klodens temperatur stiger hurtigere end nogensinde før. Dokumenteret acceleration: Siden 2015 er opvarmningen steget til 0,35 grader pr. årti. Stefan Rahmstorf påpeger, at der er 98 % statistisk sikkerhed for, at selve opvarmningstakten accelererer. Partikel-paradokset: Renere luft fra skibsfart og kulkraft fjerner svovlpartikler, der før fungerede som "spejle". Den utilsigtede bivirkning er, at mere solenergi nu rammer jordoverfladen direkte. Systemisk sårbarhed: Varmere have mister evnen til at optage CO2 – ligesom en varm sodavand mister sit brus. Denne feedback-mekanisme truer 1,5-graders målet allerede i 2030. Business as usual er en illusion Vi bevæger os fra en menneskeskabt krise mod et selvforstærkende, non-lineært system. James Hansen advarer om en klimafølsomhed på 4-5 grader, mens Bill McGuire kalder FN's nuværende prognoser for "komplet nonsens" og forudser en katastrofal stigning på 3 grader i 2050. Den nuværende, overordentlig kraftige El Niño i Stillehavet fungerer som et forstørrelsesglas på fremtidens klima. Den giver os en forsmag på en verden, hvor de vejrmønstre, vi har bygget vores civilisation på, bliver vendt på hovedet. Advarslerne fra videnskaben har lydt i årtier med stadigt stigende styrke. Som Eigil Kaas rammende konstaterer, er det svært at forstå, hvorfor verden ikke handler mere resolut, når konsekvenserne nu mærkes så tydeligt. Spørgsmålet er ikke længere, om modellerne får ret, men om vores samfund og politiske systemer overhovedet kan nå at tilpasse sig en virkelighed, der nu bevæger sig hurtigere end det menneskelige bureaukrati. Læs mere: https://www.berlingske.dk/videnskab/vindmoeller-snurrer-og-skove-af-solceller-rejser-sig-alligevel-gaar-verdenstermometeret-i-vejret-med-uhoert-hast

Enhedslisten åbner for diesel-comeback i nordjyske busser. Det med at have et fast standpunkt... til man tager et nyt når det handler om penge . Den klimavenlige biodiesel til Region Nordjyllands kollektive trafik er blevet så dyr, at almindelig diesel kan komme på tale, lyder det fra Enhedslisten. - Virkelighedens fakta tager over, selvom man udleder mindre CO2 med bio-diesel, er kassen nu så tom, at Enhedslistens regionsrådsmedlem Susanne Flydtkjær - trods partiets klimavenlige idealer - er klar til at gå tilbage til at køre på almindelig diesel i en periode for at spare penge. Den grønnere diesel i de nordjyske busser er blevet så dyr, at Region Nordjylland står med et stort millionunderskud.

Danmark etablerer ni nye energiparker som kombinerer sol- og vindenergi for at øge produktionen af vedvarende energi og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Parkerne vil være udstyret med “den nyeste teknologi inden for solpaneler” og “vindmøller… designet til at producere mere energi ved lavere vindhastigheder” . De nye anlæg får en samlet kapacitet på flere gigawatt, og avancerede energilagringssystemer skal sikre stabil strømforsyning, også når solen ikke skinner eller vinden ikke blæser. Forbrugerne kan forvente mere stabil grøn strøm, lavere CO₂‑udledning og potentielt lavere elpriser. På længere sigt kan energiparkerne styrke Danmarks position i den europæiske grønne omstilling og skabe nye arbejdspladser inden for grøn teknologi. 1) Danmark planlægger at blive CO2-neutral inden 2050. 2) De ni energiparker vil kombinere sol- og vindenergi. 3) Solcelleanlæg og vindmøller vil blive udstyret med den nyeste teknologi. 4) Energilagringsteknologier vil sikre en stabil strømforsyning. 5) Energiparkerne bidrager til at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Kilde: DOI https://energinyheder.dk/ni-nye-energiparker-kan-oege-din-adgang-til-groen-stroem/

Ny dansk løsning skal gøre asfalt og beton CO₂-fri Visibuilt har udviklet produktet Visibinder, som er baseret på mycelium – svampens rodlignende netværk. Materialet produceres ved at kombinere landbrugsrester med biologiske processer og kan erstatte traditionelle fossile bindemidler som bitumen og cement. Fordelene er væsentlige: Reduceret CO₂-aftrykLavere energiforbrug i produktionenMindre afhængighed af fossile ressourcerIntegration i eksisterende produktionsprocesser Det betyder, at bygge- og anlægssektoren kan reducere sin klimaeffekt uden at skulle omlægge hele værdikæden. https://eifo.dk/videnshub/ny-dansk-loesning-skal-goere-asfalt-og-beton-co2-fri

Når man importerer varer som stål, cement, aluminium eller gødning fra lande uden for EU, lægges der en pris på den CO2, der er brugt til at producere varen. For danske virksomheder handler det derfor om at se CBAM som mere end bare et krav, man skal opfylde. Griber man det rigtigt an, kan det ifølge McKinsey både styrke konkurrenceevnen og den reelle klimaindsats på samme tid Sådan kan man forberede sig McKinsey peger på fire ting, virksomheder med fordel kan gå i gang med: 1) Compliance: Byg et system, der kan koble produkter, leverandører og produktionssteder sammen med de rigtige emissionstal. Prioriter at få rigtige, verificerede tal fra leverandørerne – især for de varer, man importerer mest af, eller som udleder mest CO2. 2) Indkøb: Vælg leverandører med lavere CO2-udledning, hvor det er muligt – for eksempel stål lavet af skrot i stedet for nyt råjern. Overvej også at ændre produktspecifikationer for at bruge mindre materiale. Langsigtede aftaler med leverandører kan sikre adgang til de mest klimavenlige råvarer, som der kan blive kamp om. 3) Økonomi: Behandl CBAM som enhver anden omkostning, man skal styre. Det kan for eksempel ske ved at indføre klausuler i kontrakter, der binder priser til CO2-kvoteprisen, eller ved at bruge finansielle værktøjer til at gardere sig mod prisudsving. 4) Konkurrencefordel: De virksomheder, der tidligt får styr på data, indkøb og priser, kan vende en potentiel udgift til en fordel. Forskellen mellem dem, der betaler meget, og dem, der betaler lidt, ventes at vokse i de kommende år. https://www.csr.dk/cbam-den-nye-co2-regning-rammer-ogsa-danske-virksomheder

I juli blev der nemlig pantet 247 millioner flasker og dåser i Danmark, hvilket er det højeste antal for én måned nogensinde. De 247 millioner pantede flasker og dåser er en stigning på ti procent sammenlignet med juli 2025, hvor der sidste år blev pantet 225 millioner drikkevarer. I 2025 blev 92 procent af alle solgte flasker og dåser pantet, hvoraf næsten alle blev genanvendt. Genanvendelsen mindskede udledningen af 244.000 tons CO2 i 2025. Der er dog stadig otte procent af de drikkevarer, der bliver solgt med pant, som ikke bliver pantet. 93 procent af danskerne mener, det er det værd at pante, skriver Dansk Retursystem. I 2025 blev der pantet 2,2 milliarder dåser og flasker i Danmark, hvilket svarer til seks millioner om dagen. https://klimamonitor.dk/nyheder/forsyning/article19520087.ece