<h2>M31 Andromedagalaksen</h2> Som vejret er for tiden er der ikke meget andet at gøre end at se på gamle billeder, så her er et billede jeg optog i september 2022. Andromedagalaksen er, med en afstand af 2,5 milliarder lysår, det fjerneste objekt der kan ses med det blotte øje. Fra et virkelig mørkt sted kan man i stjernebilledet Andromeda skimte en stor utydelig tågeklat, som er denne kæmpegalakse der rummer mere end tusind milliarder stjerner. Dværggalakserne M32 og M110 er i kredsløb om kæmpen. Billedet er optaget over 3 nætter med en samlet eksponeringstid på 16 timer og 20minutter. Flere oplysninger på https://www.astrobin.com/2ctz8j/G/ Jeg huserer også på YouTube: https://www.youtube.com/@flemmingsastro

<h2>LBN 535 Shark Nebula</h2> Hajtågen i stjernebilledet Cepheus er en gigantisk støvsky som delvist skærmer for lyset fra bagvedliggende galakser og stjerner. Enkelte blå kæmpestjerner, som er begravet i tågen, får dele af den til at lyse op i blåt reflekteret lys. Samlet eksponeringstid 10 timer og 50 minutter indsamlet over tre nætter. Mere information på Astrobin: https://www.astrobin.com/r6xqpf/C/ Jeg huserer også på YouTube: https://www.youtube.com/@flemmingsastro

<h2>IC 63 Ghosts of Cassiopeia</h2> Spøgelserne i stjernebilledet Cassiopeia er en sky af interstellart støv og brint som formes af lystrykket fra den nærliggende stjerne Navi (γ Cas), den midterste klare stjerne i Cassiopeias kendte W. Ultraviolet lys fra Navi ioniserer (egl. exiterer) brintatomerne i skyen og får dem til at udsende rødt lys, og den blå farve kommer af synligt lys der spredes af støvkornene. Afstanden fra jorden er ca. 550 lysår. Flere oplysninger på min Astrobin: https://astrob.in/smvafg/E/

<h2>M51 Hvirvelstrømsgalaksen</h2> Nr. 51 i Charles Messiers katalog over 'things not comets' er faktisk to galakser der interagerer gravitationelt med hinanden, formentlig efter en kollision. Den store NGC 5195 og den noget mindre NGC 5194 er passeret tæt forbi eller igennem hinanden, og sammestødet har forårsaget store forandringer i begge galakser. Den lille er nærmest splittet ad, og mange af dens stjerner er spredt ud det omgivende intergalaktiske rum. Den store galakser har fået sat gang i en massiv omgang dannelse af nye blå kæmpestjerner, hvilket ses af den klare blå farve i galaksearmene. Billedet er det første større projekt jeg kastede mig over efter anskaffelsen af et 200mm spejlteleskop for næsten 4 år siden. Det havde været gavnligt med længere optagelsestid end de 4 timer og 50 minutter som her er brugt, ligesom mine redigeringsevner på tidspunktet også kunne have været bedre. Måske man skulle gøre et nyt forsøg? Som altid er der flere oplysninger på min Astrobin: https://astrob.in/whw681/B/

<h2>M45 De Syv Søstre, Pleiaderne, Syvstjernen</h2> Kært barn har mange navne, og denne åbne stjernehob har fået sine fordi den er så tæt på vort solsystem (~440 lysår) at man med det blotte øje kan skelne 6-7 af dens klareste stjerner. Den indeholder omkring 1000 stjerner. Hoben er ret ung, kun omkring 100 millioner år gammel, så den har stadig mange varme blå stjerner, som oplyser den støvsky, som hoben tilfældigvis er på vej igennem, med klart blåt lys, der gør sig godt på billeder. Stjernehoben befinder sig i stjernebilledet Tyren. Data omkring optagelsen finder du her: https://www.astrobin.com/zqu93q/0/

<h2>NGC 6888 Crescent Nebula</h2> Halvmånetågen i Svanen, NGC 6888, er skabt af en Wolf-Rayet stjerne, en ekstremt tung og varm stjerne, hvis ultraviolette lys får de gasser den tidligere har blæst ud fra overfladen til at lyse op med de karakteristiske røde og blågrønne farver fra ioniseret brint og ilt. Strukturen i de hvirvlende gasskyer illustrerer at det går voldsomt for sig. Data er optaget i august og september 2025, med en samlet eksponeringstid på 5 timer og 18 minutter. Flere detaljer om billedet på Astrobin: https://www.astrobin.com/v14pj5/D/ Jeg huserer også på YouTube: https://www.youtube.com/@flemmingsastro