Dagens Arne :

Sidder i læskuret
og ser på vejen:
Under asfalthuden
byens vandrette tarmsystem.
Risten får hikke
af nedfaldne blade.
En bamses afbidte øre
glider i ophøjet ro
på en strøm af lort
ud mod Østersøen.
Intetanende infusorier
går mod den sikre død
på rensningsanlægget.

Inde i mig
det private kloaksystem.
Små skræppende organer:
Pfttt pfttt, siger bugspytkirlen,
når den spytter enzymer.
Plirk plirk,
lyder det fra galdeblæren.
En lille stump banan
glider vemodig nedad.
Et halvt kilo bakterier
tager højstemt afsked med hinanden
før de skal skilles for evig
i en ublid verden.

Inde i husene
kablernes tarmslyng
Vinduer med grå stær
Små hostende kældre.

Skyer slæber navlestrengene efter sig.
Et sted i solens kerne
suger brintatomer sig sammen
mund mod mund
som tyklæbede dybhavsfisk
og sværger, de vil være helium
til det sidste protonhenfald.

Universet er en Storm P-maskine
med løjerlige vippearme og løftestænger
der med kluntet omhu
transporterer den ene evighed
over i den anden.

©Arne Herløv Petersen