Nedbrydning af klimamyter og strategisk handlingslammelse - Det er aldrig for sent at beskytte det, der er værd at redde. I en opmærksomhedsøkonomi er uvidenhed den dyreste post, og mange ledere lader sig styre af narrativer, der modarbejder deres økonomiske interesser. Artiklen ”Six climate myths, busted” af Robert Langkjær-Bain (Imagine5) dekonstruerer den ”dodgy information”, der blokerer for strategisk handling. 3 vigtigste pointer Økonomisk realisme: Vi subsidierer fossile brændstoffer med 7 billioner dollars. Klimahandling koster ca. 2 % af BNP, men skaderne ved passivitet er seks gange højere (Nature, 2024). At vi ikke har råd, er en matematisk fejlslutning. Aktivistisk pragmatisme: Hykleri-argumentet er en afledningsmanøvre. Du skal ikke bo i en hytte i skoven for at kræve forandring. Vi har ikke brug for få perfekte miljøforkæmpere, men en verden af uperfekte stemmer, der udfordrer status quo. Energisikkerhed: Myter om hvalmord (afvist af NOAA) skygger for fakta. Ved blackouts i Spanien i 2025 fejlede konventionelle værker i at styre spændingsudsving – trods de blev betalt for det. Læs mere: https://imagine5.com/articles/six-climate-myths-busted/

Farvetests i microbølgeovnen. Den lyse lilla farve er hvid lammeuld bejdset med 10% WOF titanium oxalat, skyllet, vasket og farvetmed cochenille. Det bordeaux / myrtillefarvede garn er hvid ubejdset lammeuld farvet med cochenille med titaniumoxalat i selve farvesuppen - altså farvning og bejdsning i samme proces. Altså samme stoffer, men forskellig rækkefølge og stor farveforskel. Jeg er vild med begge farver. Har du erfaringer med titanium oxalat til plantefarvning eller anden farvning?

5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion. I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser. Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål. Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats: En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det. Spørgsmålet er nu: Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed? Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary) https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ

#Thailand #Bangkok #Togulykke #Narkotika #Kriminalitet <b>Togfører testet positiv for stoffer efter dødsulykke i Bangkok</b> ‍​‌‌​‌‌‌​‌​‌‌‌​​‌‌​​‌‌‌‌‌‌​​‌​​‌‌‌​‌​​​​‌‌​​‌​​​‌‌​‌‌‌‌​‌‌‌‌‌​‌​‌‍ Ifølge thailandske medier viste den foreløbige test spor af cannabis og metamfetamin, men den officielle bekræftelse fra hospitalet afventes fortsat. Læs og se nærmere her: https://www.thailand-portalen.dk/forum/thailand/mindst-otte-doede-efter-voldsom-togulykke-i-bangkok/#post-3775

Dagens Arne : I Roskildes kongegrave ligger de Ikke brændt eller formalet Ingen pulveriserede potentater Ingen tilsætningsstoffer eller balsameringsvæsker. Hele og fuldstændige økologisk forsvarlige ligger de som fuldfede oste og hengiver sig til omdannelsesprocesserne. Saftsprængte svulmer de og siver stille i kisterne Midernes herrer Lodne af svampevækst Døde, men kravlende af liv Så bliver alt stille Lidt brunt pergament strakt over knogler Nærmest som tørrede lichi-frugter Med tiden smuldrer også ben og støvet løber i en tynd strøm ud af kistens timeglas og ned i den ventende jord. I århundreder har jorden ventet på sprækker i sarkofagerne Men jorden er tålmodig Alt kommer til den, der kan vente. Et mælkebøttefnug svæver ind i kirkerummet på en solstribe af støv sætter sig i en sprække mellem fliserne suger næring af Harald Blåtand og begynder at spire. ©Arne Herløv Petersen

Byggeriet står over for betydelige udfordringer med krav om at nedbringe CO2-udledninger og også mindske affald og forbruget af råstoffer. https://dagensbyggeri.dk/arrangementer/under-05-af-materialerne-er-genbrug-lad-os-inspirere-af-holland/

Regningen for CO2 er mindst 10 gange højere, end vi antog - Hvem mener du skal betale regningen for fremtiden – nationerne, virksomhederne eller os forbrugere? Vi taler ofte om den klimagæld, vi allerede har opbygget. Men de fremtidige økonomiske tab forårsaget af fortidens CO2-udledninger vil være mindst ti gange større end de skader, vi har set frem til i dag. At indfri gælden for de allerede forårsagede skader dækker altså langt fra den fulde regning frem mod år 2100. Hvilke nationer koster mest? USA har forårsaget de største økonomiske klimaskader på verdensplan. Deres udledninger (1990-2020) resulterede i 10,2 billioner dollars i skader frem til 2020. Kina ($8,7 billioner) og EU ($6,42 billioner) følger lige efter, sammen med lande som Brasilien og Rusland. Virksomhedernes enorme ansvar Store producenter af fossile brændstoffer ("carbon majors") bærer et massivt økonomisk ansvar: 1) Saudi Aramco forårsagede skader for $3 billioner (1988-2015) – og forventes at medføre yderligere 64 billioner dollars i skader frem mod 2100. 2) ExxonMobil har skabt historiske skader for $1,6 billioner, med forventede fremtidige skader på hele $29 billioner. 3) Shell, BP, Pemex og Gazprom ligger også i den absolutte top. Hvad med vores individuelle valg? Vores egne valg, som flyrejser og kost, har en bemærkelsesværdig langvarig indvirkning. De forventede fremtidige skader fra vores tidligere individuelle udledninger er faktisk cirka 100 gange større (to størrelsesordener) end de skader, der allerede er sket. Privatfly: Ser man på enkeltpersoner med et særligt stort forbrug, bliver den fremtidige klimagæld endnu mere tydelig. Privatflyvninger foretaget i 2022 af kendte personer som Bill Gates, Jeff Bezos, Elon Musk, Jay-Z og Taylor Swift anslås hver især at ville generere over 1 million dollars i fremtidige, diskonterede klimaskader frem til 2100. Selv meget beskedne ændringer i adfærd kan altså gøre en markant forskel for den klimagæld, vi efterlader til de næste generationer. Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Lyt til ai-dialogpodcast ( 27 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Læs rapporten her : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6

Opråb om nødvendigheden af et kursskifte i forvaltningen af de danske farvande. Tænketanken Hav belyser den massive vækst i råstofindvinding til havs, som er steget med ca. 80 % siden 1990. Den omfattende udvinding af sand og grus truer havmiljøet ved at ødelægge vigtige levesteder for planter og dyr på havbunden. Efterspørgslen på sand og grus fra havet stiger af en række samvirkende årsager, der både knytter sig til klimaet og samfundets generelle udvikling: 1) Høj aktivitet i bygge- og anlægsbranchen: Råstoffer fra havet er helt afgørende for bygge- og anlægsprojekter, og branchens aktivitet er en af de primære drivkræfter bag den stigende efterspørgsel. Forbruget i anlægs- og byggebranchen forventes alene at stige fra 36 mio. m³ i 2021 til 40 mio. m³ i 2040. 2) Kystsikring som følge af klimaforandringer: Klimaforandringerne skaber øget erosion langs de danske kyster, hvilket betyder, at der er et stigende behov for kystsikring. I dag anvendes hele 50-60 % af råstofferne fra havet netop til sandfodring for at beskytte kysterne. 3) Udbygning af grøn infrastruktur: Den grønne omstilling kræver store mængder råstoffer til etablering af blandt andet nye vindmøller og udbygning af fjernvarmenettet. 4) Knaphed på råstoffer på land: Der er faldende tilgængelighed og stigende rift om råstofressourcerne på land i visse dele af Danmark. Denne mangel på landjorden er med til at skubbe indvindingen ud på havet. Kilde : https://www.taenketankenhav.dk/indlaeg/r%C3%A5stofindvinding-p%C3%A5-havet---hovedkonklusioner

Danmarks voksende forbrug af sand og grus til byggematerialer skader havmiljøet og klimaet og underminerer forsyningssikkerheden. Der er brug for en ny national strategi. Vi har kritisk mangel på råstoffer i Danmark, da et massivt forbrug af sand og grus truer både forsyningssikkerheden og havmiljøet. Den nuværende udvindingstendenser er uholdbare og kræver en ny national strategi med fokus på cirkulær økonomi frem for blot at finde nye graveområder. Gennem tre centrale anbefalinger foreslås det at prioritere anlægsprojekter strengere, fjerne bureaukratiske hindringer for genanvendelse af jord og gøre det økonomisk attraktivt at genbruge materialer. Ved at lade sig inspirere af lande som Holland kan Danmark reducere sin klimabelastning og beskytte de sårbare marine økosystemer mod yderligere ødelæggelse. Målet er at skabe en fremtid, hvor vi bruger færre ressourcer mere effektivt for at sikre fundamentet for den grønne omstilling. Link til artiklen https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10786811/Danmark-st%C3%A5r-foran-r%C3%A5stofmangel-her-er-tre-ting-vi-kan-g%C3%B8re?shareToken=8tuKsOAHE0wQ

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, erkender nu at have taget kokain, mens han har været leder for sit parti. Det er et lovbrud. Det er et brud imod de regler, man har vedtaget i Folketinget. Og det var heller ikke meningen at tes skulle frem. Han skulle jo presses til at være ærlig omkring det, fordi aviserne var på sporet af det. Og i forhold til at bekæmpe narko- og bandekriminalitet i vores samfund, sagde LA-formanden, at det burde være lovligt for voksne mænd med styr på deres liv at tage kokain til fester nogle gange om året. Samtidig skulle man lovligt kunne købe de hårde stoffer på landets apoteker. Hvorfor, fordi man har trang til stoffer. Jeg tror personligt ikke at han er holdt op med at tage stoffer. Det er så nemt at skyde på andre selvom man selv har lig i lasten. Man kritiserer ikke Alex Vaopslasg uden konsekvenser det bliver man ekskluderet for. Og så er der den nye sag om at Liberal Alliance lørdag aften har sagt 'farvel og tak' til det 24-årige nyvalgte politikertalent Cecilie Liv Hansen efter 'yderst alvorlige forhold i sit private liv'. Der ligger nok noget andet under. Kort efter skrev hendes kæreste Søren Emil Hoppe Steenberg på Facebook, at ekskluderingen skyldes, at han har solgt cannabis. Noget, LA hverken har be - eller afkræftet. Nogen må andre må ikke!....