Krig mellem Mette og Putin er allerede i gang...
Rusland har planlagt “meget konkret” sabotage mod Danmark – og det bliver kun værre, siger militæranalytikere.
Putin raser mod Danmark, som en af de absolut stærkeste støtter til Ukraines kamp mod Rusland.

- Men hvorfor: Danmark og statsminister Mette Frederiksen har jo bare ydet økonomisk, militær og politisk støtte og været det første land i NATO og Europa, der har givet ukrainske forsvarsvirksomheder tilladelse til at etablere sig og producere militært udstyr direkte på eget territorium uden for Ukraines grænser.

Den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point er således ved at opføre en fabrik i Vojens til produktion af fast raketbrændstof.

Putin er hårdt presset i krigen mod Ukraine, der slet ikke er gået, som han håbede.
De russiske soldater dør i hobetal, uden at Rusland vinder frem på slagmarken. Samtidig bomber Ukraine mål dybt inde i Rusland. De rammer mål som olieraffinaderier og varelagre , der betyder stor skade på russisk økonomi. Den menige russer mærker nu krigen og utilfredsheden vokser.

Et af Putins modtræk er forsøg på at svække Europas støtte til Ukraine.
Putin kan satse på, at sprede frygt, så danskerne og andre europæere holder igen med støtten til Ukraine. Desuden kan han håbe på at afskrække andre europæiske lande fra at følge Danmarks eksempel med at tillade ukrainske våbenfabrikker.

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.

Jeg er i gang med flere bøger for øjeblikket (noget civilt slinger, som en afdød soldaterven kaldte uorden).

Den ene bog repræsenterer en sjældenhed, nemlig en bog jeg læser to gange. Det er Hulebjørnens klan af Jean M. Auel.

Bogen fik mig til at tænke på det her gamle citat: "mennesket vævede ikke livets spind, han er blot en tråd i det" Citat Chief Seattle.

Dejlig når en bog vækker et gammelt citat til live.

Gæt selv hvem der stadig snøler..... (Er du tryg ved vores Politikeres ageren?)

Alt imens alle de andre lande får opbygget et solidt forsvar, ja så sidder Danmark stadig på hænderne og snøler helt vildt.

Igen igen sakker vi bagud. Det er ved at være trættende at vores Politikere ikke fatter alvoren. Og den er nok ikke blevet mindre efter Donald Trump har fået smag på at invadere andre lande og bruge militæret, selv hvor de egentlig ikke hører til.

Vi har ikke tid til det snøl længere. Jeg er hverken militær specialist, analytiker eller noget andet, men for mig at se står det da lysende klart, at Danmark skal bruge skibe NU og ikke i 2040, og Ubåde. Vi har så mange penge siger de, jamen så brug da en del af dem på Forsvaret ... Vi skal da kunne forsvare Kongeriget i det mindste.

Som Dansk borger føler jeg mig langt fra tryg ved det vores Politikere har gang i. Langt fra. Vi har nye værnepligtige der gerne skulle blive i hæren noget længere end deres værnepligt, vi har garvede Soldater vi gerne skulle holde på via gode forhold og løn mv. - Men nej, vores Politikere snøler som aldrig før, de render rundt om sig selv som hovedløse høns.

Tag dog en beslutning - det er det vi borgere vælger jer til, kvajpander.

Det er efterhånden flovt at være Dansker.


https://www.dr.dk/nyheder/seneste/frankrig-og-sverige-underskriver-forsvarsaftale

Ja vi har jo ikke selv brug for beskyttelse... eller noget!

Jeg synes det er fint vi hjælper Ukraine (ingen tvivl om det), men jeg synes det er beskæmmende når vores Statsminister stiller sig op på den måde, og er villig til bare at give ud af vores penge, når vi ikke en gang kan sørge for god løn og vilkår til vores egne soldater (dem der skal beskytte Rigsfællesskabets territorie), vi har ikke en gang skibe der kan deltage i øvelser i Arktis, fordi at man ikke kan bestemme sig for hvilke skibe vi skal købe...

Måske vi skulle se at få brugt nogle penge på os selv først? Jeg mener, vi står overfor en fjende (USA) der truer med at tage en del af Rigsfællesskabets land, og alligevel pøser vi penge i Ukraine i stedet for at pøse penge i de våben og materiel vi mangler selv for at beskytte Rigsfællesskabet.

I stedet for at smide alle vores penge til Ukraine, burde vores Statsminister måske rent faktisk arbejde for at presse USA (sammen med andre) til at levere våben til Ukraine, i sær med tanke for at USA kunne have stoppet den krig for længe siden, hvis de havde leveret de våben Ukraine skulle bruge.

At krigen i Ukraine overhovedet kan lade sig gøre, er jo i princippet fordi at USA og Storbritanniens skyld, da de jo har ignoreret den aftale de lavede med Rusland om at beskytte Ukraine. da de alle tre afvæbnede Ukraine for deres Atomvåben.

Uanset, synes jeg der er beskæmmende at vores Statsminister ikke sørger for at vi kan beskytte hele Rigsfællesskabet, før vi smider i nakken af andre. Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg 100% håber Ukraine udraderer Rusland i den krig...

... Men Danmark, Grønland og Færøerne SKAL beskyttes først og fremmest.

I det hele taget synes jeg at det officielle Danmark svigter sine borgere fælt. Jeg sidder dagligt og kan kigge på nogle Bunkere der ALDRIG er blevet tjekket, eller gjort klar til brug.. vi har ikke nok skibe og mandskab, vi har ikke nok ammunition, vi har ingen Ubåde til at dække under vandet, vi har ikke nok kampfly, vi har ingen kaserner til de nye rekrutter osv.

Måske nogle af de penge skulle gå til at få de ting op at køre i en fart?


https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-forudser-blodig-ukrainsk-vinter-uden-mere-luftforsvar/11266156

Spøger det i kulisserne... En efterforskning er sat i værk, og forsvarsalliancen Nato er i tæt kontakt med myndighederne i Letland, efter at en drone natten til fredag uden tilladelse fløj ind i luftrummet over det baltiske land.


Er det de sidste krampetrækninger (Lovning om 50.000 iranske soldater og misiler til fronten i Rusland)?

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

- Stop afvisning af ukrainske krigsflygtninge!

Ukraine (og Rusland) sender militærnægtere og desertører i fængsel eller på kaserner under så usle forhold, at det har medført en række dødsfald. Regeringen har et lovforslag på vej, der risikerer at få Danmark til at stå som støtte for disse barbariske forhold.
En opdateret dansk lovgivning bør i stedet rumme ufravigelige krav til Ukraine om at genåbne sin nu suspenderede militærnægterordning, og udbygge den med fornuftigere vilkår.
Danmark bør også tilbyde Ukraine økonomisk støtte til at udvikle en langt bedre tilgang til håndteringen af konflikten, med fuldt fokus på diplomati og fredelig konfliktløsning.
Troen på at endnu flere soldater kan klare alt, er for naiv - vi skal beskytte de unge menneskers Liv, og deres ret til ikke at bære våben.
Læs mere i Aldrig Mere Krigs høringssvar:

https://aldrigmerekrig.dk/komntar/H%C3%B8ringssvar_Ukraine_2026.pdf

https://aldrigmerekrig.dk/komntar/index.htm

Først lidt baggrund: Det er sommeren 1944. Folkestrejken har lagt København ned. Rygtet spreder sig som en steppebrand til Hedehusene – tyskerne er på vej med forstærkninger til hovedstaden. Ingen ved, om det er sandt, men frygten er reel.

Den 1. juli 1944 udspillede der sig et dramatisk stykke lokalhistorie i Hedehusene.

København var lammet af folkestrejken, og rygtet lød, at tyske forstærkninger var på vej mod hovedstaden. I Hedehusene besluttede de lokale borgere, at det ikke måtte ske uden modstand.

Om aftenen samledes flere hundrede mennesker ved jernbaneviadukten over Roskildevej. Bevæbnet med mod og viljestyrke gik de i gang med at vælte jernbanevogne af sporet for at spærre både jernbanen og vejen mod København.

Den første togvogn styrtede ned på Roskildevej med et voldsomt brag. Den anden fulgte efter, men blev mirakuløst hængende fast på viadukten. Ingen vidste dengang, at den var lastet med det livsfarlige kemikalie klorsulfonsyre. Var den også styrtet ned, kunne ulykken have kostet mange menneskeliv.

Aktionen var ikke planlagt af en kendt modstandsgruppe som BOPA eller Holger Danske. Det var almindelige borgere fra Hedehusene, der i en ekstraordinær tid valgte at gøre modstand.

Dagen efter kom tyskerne for at rydde op. Begivenhederne fik et tragisk efterspil, da den lokale inspektør Fabricius blev skudt af en tysk soldat og senere døde af sine kvæstelser.

Historien om de væltede togvogne er derfor ikke blot fortællingen om sabotage under besættelsen – det er også fortællingen om et lokalsamfund, der stod sammen, da Danmark var besat.

Har du hørt denne historie før, eller ligger der gamle fotografier og fortællinger gemt hjemme hos din familie?

Hedehusene #Lokalhistorie #Besættelsen #1944 #Folkestrejken #Danmarkshistorie Modstandskampen

Den sidste kamp ved Kraghave – da døden kom med ammunitionstoget


29. august 1944 – Klokken er endnu ikke mange denne sensommerdag.

På jernbanestrækningen mellem Taastrup og Hedehusene hersker stilheden. Kun fuglene kan høres fra buskadset omkring Kraghave Blokpost. Ingen af de få mennesker, som denne morgen færdes i området, aner at en voldsom ildkamp om få minutter vil koste en ung dansk frihedskæmper livet.

Danmark har været besat i mere end fire år.

Modstandsbevægelsen kæmper en desperat kamp mod den tyske besættelsesmagt. Våben er en mangelvare, og hvert eneste gevær, hver eneste patron og hver eneste håndgranat kan være forskellen mellem liv og død.

BOPA har derfor besluttet at gøre noget, som mange vil kalde vanvittigt. De vil ikke sprænge et tysk ammunitionstog i luften – de vil erobre det.

En af mændene er den kun 26-årige Verner Emil Sørensen. I modstandsbevægelsen er han kendt under dæknavnet "Erik". Han er medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og har arbejdet sig op fra chauffør til leder af sin gruppe. Hans kammerater beskriver ham som modig, rolig og handlekraftig.

Denne dag bliver hans sidste.

Planen er enkel, men livsfarlig.

Ved Kraghave Blokpost tager frihedskæmperne opstilling. En af dem bærer en ledvogterkasket, så togets lokomotivfører tror, at det er et almindeligt signal fra jernbanen. I det fjerne høres toget nærme sig. Et tysk ammunitionstog på vej gennem Danmark med en eskorte af tyske soldater.

Toget standser.

Lokomotivet bliver overtaget, og føreren får ordre til at bakke toget 20-30 meter. Planen er nu, at vagtvognen med de tyske soldater skal komme inden for rækkevidde af modstandsfolkene, der ligger skjult i buskadset.

Men noget er helt galt.

I sidste øjeblik før toget forlod København, er det tyske vagtmandskab blevet forstærket. Der er langt flere soldater med toget, end frihedskæmperne havde forventet.

Så falder de første skud.

Pludselig brydes stilheden af maskingeværild. Kugler flænser luften omkring blokposten. Tyskerne besvarer øjeblikkeligt ilden fra togets vogne. Flere af soldaterne skyder ned mod buskadset, hvor modstandsfolkene ligger skjult.

To af sabotørerne forsøger nu det umulige.

De kravler ind under jernbanevognene med håndgranater. Planen er at kaste dem op gennem gulvet i vognen med de tyske soldater. Men tyskerne opdager dem og begynder at skyde direkte ned gennem vognbunden.

Kampen er tabt.

Frihedskæmperne giver ordre til tilbagetrækning. I det samme springer en tysk soldat ned fra toget med sin maskinpistol. Midt i den hektiske tilbagetrækning bliver Verner Emil Sørensen ramt af de dræbende skud.

Han rejser sig aldrig igen.

Hans kammerater må flygte og efterlade deres faldne ven ved jernbanesporet.

Det tyske ammunitionstog fortsætter mod Roskilde med én dræbt og én hårdt såret tysk soldat ombord.

Aktionen mislykkedes.

Men historien døde ikke med Verner Emil Sørensen denne augustdag i 1944.

I dag passerer tusindvis af mennesker dagligt området mellem Taastrup og Hedehusene uden at kende historien om den unge mand, som satte sit eget liv på spil for Danmarks frihed. Hans mindesten står stadig ved Kraghave som et stille vidnesbyrd om den pris, som nogle måtte betale.

Når vi taler om besættelsen, er det ofte de store historier, vi husker. Men Danmarks historie blev også skrevet ved små blokposter, på mørke jernbanespor og af ganske almindelige unge mennesker, som traf et ganske usædvanligt valg.

Verner Emil Sørensen blev kun 26 år gammel.

Han nåede aldrig at opleve den 5. maj 1945.

Men han var med til at gøre den mulig.

"Man dør kun den dag, man bliver glemt."

Æret være hans minde.

vi er nu på vej med nyt sart her på. fra krigen

vi er ved at se på foto og hvad der sket unoder krigen da vi var besat af TyskeSoldater. så se med

Putin begynder at frygte, at hans egne soldater skal vende sig mod ham - Rusland er nu så presset af Ukraines angreb, at landets præsident i søndags holdt en usædvanlig tale, hvor han erkendte, at Rusland står i en vanskelig situation, med alvorlig brændstofs mangel - og forsyninger.

Ukraine i offensiven
Putins udtalelser kommer på et tidspunkt, hvor Ukraine efter mere end fire års krig på det seneste har øget antallet af gengældelsesangreb mod mål i Rusland.
– Vi vil uden tvivl overvinde alle de udfordringer, vi står over for i dag, herunder terrorangreb på vores territorium og mod vores infrastruktur, siger Putin i talen.
- Men det lyder alt andet end overbevisende. Putin er hårdt ramt, og de russiske styrker er i alvorlige vanskeligheder.

#Socii #Ukraine #Rusland #Putin #brændstofmangen