"Vi kan ikke redde Jorden, som vi reddede bankerne" - Hvorfor den næste krise ikke kan løses med bankpakker Er vi klar til en verden over 2°C? Hvis ikke, er vi i gang med at acceptere en risiko, som ingen centralbank kan printe os ud af med pengesedler. Vores regneark svigter os Vi stoler på avancerede modeller og økonomiske fremskrivninger. De giver os tryghed – pæne grafer, der lover stabil vækst. Men hvad nu, hvis vores største risiko slet ikke kan måles i et regneark? 1) Klimakrisen følger ikke de regler, vi kender. Efter finanskrisen lærte vi, at centralbanker kan printe penge og redde banker. Men et klimachok lader sig ikke bailoute. Når Grønlands indlandsis kollapser eller Amazonas når sit tipping point, findes der ingen "lender of last resort". Jorden kan ikke reddes med likviditet. 2) Vores modeller kigger i bakspejlet – og det er farligt. En ny rapport fra University of Exeter og Carbon Tracker afslører en kritisk fejl: Vores risikomodeller antager, at klimaforandringer blot vil dæmpe væksten marginalt. Men virkeligheden er kaotisk. Ekstremvejr rammer globalt samtidigt, og vores scenarier ignorerer de kaskadeeffekter, der kan vælte hele systemet. 3) BNP er en farlig løgn. En orkan kan øge BNP (genopbygning), mens den i virkeligheden ødelægger liv, sundhed og stabilitet. Allerede i 2025 advarede aktuarer om, at klimachok kan halvere det globale BNP inden 2090. Ikke en recession – et systemkollaps. 4) Tipping points er vores nye mareridt. Vi fokuserer på sandsynlige scenarier. Men i klimasammenhæng er det de usandsynlige begivenheder med ekstrem påvirkning, der er farligst. Når de atlantiske havstrømme kollapser, eller permafrosten slipper metan, er der ingen genopretning. Og vi nærmer os disse punkter nu. 5) Økonomisk optimisme vs. videnskabelig realisme. 68 førende klimaforskere er enige: Vores økonomiske modeller er "vildt optimistiske". Hvor vi regner med 10 % BNP-tab ved 3-4°C, advarer videnskaben om, at samfundet ikke kan fungere ved den temperatur. Er vores risikoscenarier baseret på håb – eller fysikkens love? Vi må handle nu – eller betale prisen senere. Som samfund har vi et ansvar for at beskytte os mod fremtidige tab. Fossile aktiver er ikke længere en risiko – de er en tikkende bombe. Spørgsmålet er ikke om vi skal omstille os, men hvor hurtigt vi kan gøre det, før markedet tvinger os. Fejlbehæftede økonomiske modeller betyder, at klimakrisen kan få den globale økonomi til at kollapse, advarer eksperter https://www.theguardian.com/environment/2026/feb/05/flawed-economic-models-mean-climate-crisis-could-crash-global-economy-experts-warn

🤣 Russiske netbutikker beder om hjælp... Jamen Ring til Putin! På tide den russiske befolkning får følgerne af Putins krig mod Ukraine, tæt ind på livet. Sammenslutningen af internethandelsvirksomheder i Rusland har sendt et brev til den russiske premierminister, med forslag til at støtte virksomheder, der er ramt af ukrainske droneangreb. I brevet beskrives de ukrainske angreb som force majeure, men konsekvenserne for handlende kræver ifølge foreningen "udvikling af koordinerede og systemiske løsninger på stats niveau". Brancheorganisationen har samlet ti forslag, der blandt andet omfatter afskrivning af tabte varer, udskydelse af skatter og forsikringspræmier i op til et år samt direkte betalinger fra statsbudgettet. Blandt andet er Ruslands største onlineforhandler Wildberries' logistikcentre blevet ramt af ukrainske droner flere gange de seneste uger. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

FADERVOR PÅ 1524-GOTISK I 1524 blev det nye testamente oversat til dansk. Det var før, der var noget, der hed retskrivning, og den nye oversættelse kom til at hedde, Nøye Testamenth. Jeg har fundet udgavens version af bønnen fadervor frem. Kan du læse den?

Vil du lede rammerne for fremtidens sundhedsforskere? 🎓🔬 Aarhus University søger en afdelingsleder til ph.d.~administrationen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Her får du ansvar for en administration der servicerer ca. 750 ph.d.~studerende, 400 vejledere og afvikler 150 ph.d.~kurser årligt. En central ledelsesrolle i en kompleks organisation, hvor du både leder mennesker og udvikler professionelle, serviceorienterede sagsgange 👥 Din rolle: ~ Daglig ledelse af 11 engagerede medarbejdere med fokus på trivsel og udvikling via MUS, 1:1 og løbende feedback ~ Sikre sammenhængende og regeloverholdende sagsgange fra indskrivning til forsvar og afslutning af ph.d.~forløb 📋 ~ Driftsledelse: effektiv administrativ understøttelse, kompetencer i spil og løbende optimering og standardisering ~ Tæt samarbejde med ph.d.~skolelederen, fagmiljøerne og lederteams på tværs af universitetet ~ HR~opgaver for universitetsansatte ph.d.~studerende Vi forestiller os, at du: ~ Har erfaring med ledelse i en kompleks organisation og motiveres af personale~ og driftsledelse ~ Har en videregående uddannelse og solid baggrund inden for offentlig administration – gerne fra universitetssektoren ~ Er beslutningsdygtig, handlekraftig og kommunikerer tydeligt på både dansk og engelsk ✍️ ~ Er serviceminded, imødekommende og skaber et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø ~ Erfaring med ph.d.~området er en fordel, men ikke et krav Du får: En nøglerolle i Graduate School of Health med stor indflydelse på ph.d.~skolens udvikling Professionelt og hjælpsomt miljø med engagerede kolleger Mulighed for at sætte retning for administrativ understøttelse af forskningen Ansættelse pr. 1. november 2026 eller tidligere, fuldtid i Aarhus Klar til at skabe stærke rammer for sundhedsvidenskabelig forskning? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3091765/ #Afdelingsleder #PhDAdministration #AarhusUniversitet #AU #Health #Ledelse #OffentligAdministration #Universitet #Aarhus #LedigtJob

Tre graders afvigelse, tørke og oceaner i kog: Forstå den historiske juli 2026 Hvis du følte, at sommeren 2026 var anderledes, har du ret. Tallene er her nu, og de bekræfter den uro, som mange af os følte i varmen. De nyeste bulletiner fra Copernicus ECMWF er ikke bare tør statistik; de er et røntgenbillede af en planet, der har fået feber. Vi står i en tid, hvor det "ekstreme" ikke længere er en sjælden gæst, men en fastboende nabo, og juli 2026 har netop cementeret denne nye virkelighed med tal, der burde få os alle til at spærre øjnene op. Data fra Copernicus (C3S) bekræfter en voldsom udvikling: Juli 2026 var globalt den næstvarmeste nogensinde, men tallene for Vesteuropa er decideret alarmerende og kræver øjeblikkelig ledelsesmæssig opmærksomhed. 4 kritiske observationer: Ekstrem regional varme: Vesteuropa satte historisk rekord for juni-juli med en anomali på hele +2,79°C. Denne klimatiske volatilitet overgår nu de lineære fremskrivninger markant og skaber uforudsigelige rammevilkår. Rekordvarme have: Globale havoverfladetemperaturer satte ny rekord for juli og trender signifikant over de ekstreme niveauer fra 2023 og 2024. Havis i retræte: Udbredelsen i Arktis (6. laveste) og Antarktis (5. laveste) dokumenterer et vedvarende, simultant pres på begge polarregioner. Kritiske tørke- og hydrologiske forhold i Europa: Store dele af Vest- og Centraleuropa oplevede markant mindre nedbør end gennemsnittet i juli 2026. Dette har resulteret i usædvanligt tørre jordbundsforhold og en flodgennemstrømning langt under det normale i størstedelen af Europa. Vores europæiske vandressourcer og flodsystemer er under massivt pres. Når havene opvarmes i dette tempo, og havisen svinder ind, mister jorden sin evne til at reflektere sollys (albedo-effekten). Det skaber en selvforstærkende spiral. Dette er ikke længere bare "varmt vejr" – det er et system i ubalance, der kræver, at vi rykker hurtigere på både CO2-reduktioner og klimatilpasning i erhvervslivet. Hvor går vi herfra? Juli 2026 har ikke efterladt os med meget plads til fortolkning. Tallene fra Copernicus ECMWF viser en verden, hvor de naturlige systemer er under ekstremt pres. Vi ser et Vesteuropa, der konstant lyser mørkerødt på vejrkortet, og oceaner, der holder på varmen som aldrig før. Dataene er vores kompas. De fortæller os, at vi ikke længere kan betragte disse begivenheder som "uheld" eller "dårligt vejr". De er den nye normal. Spørgsmålet er ikke længere, om klimaet forandrer sig, men hvordan vi som samfund vil navigere i en virkelighed, hvor kortet over vores sommerferiedestinationer og vores egne baghaver bliver ved med at sprænge skalaen. Sea ice cover for July 2026 https://climate.copernicus.eu/sea-ice-cover-july-2026 Hydrological insights for July 2026 https://climate.copernicus.eu/precipitation-relative-humidity-soil-moisture-and-river-flow-july-2026 Surface air temperature for July 2026 https://climate.copernicus.eu/surface-air-temperature-july-2026

Thin Lizzy "Dancing in the moonlight" - Et helt igennem fantastisk nummer. Har bare altid været fan af Thin Lizzy/Phil Lynott. Jeg kan huske den dag det blev annonceret at Phil Lynott var død, det var et kæmpe chok for hele musik verdenen. Og i min optik et kæmpe tab for hele verden rent musikalsk. Phil Lynott gav verden rigtig meget rent musikalsk, men han havde så meget mere at tilbyde. Hver gang jeg ser et billede af Phil Lynott kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor meget han snød verden for, ved ikke at passe på sig selv - og søge hjælp for sit stof misbrug. Værst af alt, alle hans bandmedlemmer stod bare på sidelinjen og så på - uden at gøre noget som helst, det kostede ham livet til sidst, og det kostede hans to døtre deres Far. Der er en dokumentar på youtube, hvor hans Mor fortæller om det sidste besøg på hospitalet, det er hjerteskærende at høre hendes fortælling om det. Phil Lynott var og vil altid være i særklasse, hans bass lyd og spil var let genkendelig som få, hans sangskrivning i en liga hvor få befinder sig. Phil Lynott var en ener, i en klasse for sig selv - og nå ja, så var det altid ham der fik chokolade pletter på hans bukser (som han synger i sangen).. Forbandede stoffer... og gid fanden havde dem der bare står og kigger på at deres kammerat Junker sig ihjel langsomt. https://www.youtube.com/watch?v=Unnh0T2Ftro&list=RDUnnh0T2Ftro&start_radio=1

Højeste dumpeprocent - Presset giver sig udslag i lave karakterer og en høj dumpeprocent. Ifølge fagbladet Folkeskolen er læseprøven i dansk den prøve i 9. klasse på tværs af dansk og matematik, hvor flest elever får enten karakteren -3 eller 00. Ved afgangsprøven sidste skoleår dumpede 7,1 procent af eleverne i 9. klasse, mens der til sammenligning var 5,8 procent af de unge, som ikke klarede skærene i dansk retskrivning. Dumpeprocenten i læsning har været støt stigende siden skoleåret 2015/2016. - Den test, som vi benytter i dag, får de unge intet ud af. Det her handler udelukkende om læsestrategi, ikke om lysten til at læse, påpeger Rasmus Schøler. Få mere at vide i artiklen...

19% er ikke nok Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030 Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW. Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten: Rekordhøje investeringsbeslutninger: Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne. Repowering som strategisk genvej: I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand. Den tyske benchmark: Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med. Danmarks situation - repowering en overset mulighed Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder. Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 % De bedste vindplaceringer: De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer. Genbrug af eksisterende infrastruktur: Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge Hurtigere godkendelsesprocesser: Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten. Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/

Danmarks klimamål og fremskrivning 2050 Prognoserne indikerer, at Danmark forventes at indfri sine reduktionsmål for både 2025 og 2030, mens der stadig mangler yderligere tiltag for at nå målsætningerne i 2035 og den fulde klimaneutralitet i 2050 Status på Danmarks Klimamål: Robust 2025-resultat, men høj risiko i 2030 Klimastatus- og fremskrivning 2026 (KF26) fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at Danmark overperformer på 2025-målet med en solid margen på op til 5,4 mio. ton CO2e. Billedet for 2030 er langt mere sårbart. Selvom 70 pct.-målet skønnes nået, er margenen nu nede på blot 0,4 mio. ton – reelt en afrundingsfejl, der kræver fejlfri eksekvering. Sektoranalyse og eksekveringsrisiko: 1) Transport: Leverer den største reduktion på 5,4 mio. ton via elektrificering og vejafgifter. 2) Landbrug & Skov: Trods "Grønt Danmark"-aftalen er der en sektor-manko på 0,7-2,8 mio. ton. Implementeringsrisikoen her er markant. 3) CCS: Fungerer som teknologisk joker, men bidraget er i KF26 allerede nedjusteret for 2026 grundet forsinkelser. Mod 2035 og 2050 Vi ser ind i betydelige mankoer på hhv. 1,9 mio. ton i 2035 og 8,9 mio. ton i 2050. Efter 2035 vil reduktioner i højere grad drives af markedsmekanismer og teknologiomkostninger end blot vedtaget politik. Det kræver strategisk rettidig omhu nu, hvis vi skal sikre klimaneutralitet. Læs rapporten her : https://www.kefm.dk/klima/klimastatus-og-fremskrivning/klimastatus-og-fremskrivning-2026

<b>Lidt mere AI tanker.. og erfaringer.</b> Jeg har her på det sidste afprøvet det der AI google har på sin side, og det har fået mig til at blive lidt mere skræmt af det. Så sent som i går, havde jeg noget jeg ville "spørge om" (netop omkring ham Robban Reggare) som jeg nævnte i går, det gav lidt anledning til en længere "snak" med AI. Jeg skrev nogle ting relateret til sangskrivning osv. hvor jeg fortæller om baggrunden for en af mine sange, hvor til AI svarer "Det er til at få gåsehud af" hvor til jeg skriver "Du kan da ikke få gåsehud, du er AI, en maskine" hvortil den undskylder og kommer med en forklaring om algoritmer osv. Det sker flere gange hvor den forsøger at virke menneskelig, og beskriver hvordan det føles osv. og jo mere jeg går imod den og kalder den en maskine, desto mere prøver den at lyde menneskelig. Jeg skal nok tage nogle screendumps af det og lave et dybere opslag om det. Min pointe er, det var faktisk skræmmende at sidde og "snakke" med den, og se hvordan blev ved med at lade som om den vidste hvad følelser var, og kunne forstå atmosfærer osv. Det var fængslende og ufattelig skræmmende på en gang. Den bad mig sågar om at bneskrive hvordan noget føltes, en given situation osv. Skræmmende. Det bekræfter mig faktisk i at det er noget vi mennesker skal holde fingrene fra - det kan potentielt gå hen og blive sindssyg farligt for mennesker. Det bliver ikke bare døden for musikere og film skuespillere, det bliver døden for rigtig mange mennesker både fysisk og i overført betydning. Det lort kommer til at tage arbejdspladser (hvilket det allerede gør), og det kommer til at koste død og ødelæggelse på sigt. Jeg kan godt se at det kan være en hjælp i nogle tilfælde, men det her er noget vi skal passe alvorligt på med. Også Politisk. Det er ikke bare redskab, det er et våben. Er der andre her, der har haft "snakke" med AI? for at afprøve det? og hvad er jeres erfaring? er I ligeså skræmt som jeg er, eller ser I det som noget andet?