Danmark som frontløber i EU’s genopretningsplan

- Vi accelererer nu implementeringen af grønne løsninger og positionerer Danmark som Europas foretrukne partner inden for cirkulær økonomi og digitalisering.

Danmark skriver EU-historie som den første medlemsstat, der når 100 % målopfyldelse af NextGenerationEU.

Med Kommissionens godkendelse (30. juni 2026) af den sidste udbetaling på €359 mio. (€1,63 mia. totalt), har vi indfriet samtlige 79 mål før deadline i august. Det cementerer vores position som Unionens grønne førerhund.



Resultaterne transformerer nu dansk økonomi og hverdag:


Grøn transport:
Over 250.000 nulemissionsbiler er på vejene via strategiske afgiftslempelser.

Energieffektivitet:
28.000 husstande har skiftet til grøn varme, og 11.500 boliger er energirenoveret.

Fremtidens kompetencer:
Vi sikrer væksten via 48 skoler med nyt udstyr, 34 institutioner med kompetenceløft af lærere og 25 med nye grønne kursusforløb.


Da NextGeneration EU Recovery and Resilience Plan-faciliteten først lukker ultimo 2026, giver vores hurtige eksekvering dansk erhvervsliv et forspring på to år.

Det understreger, at omstillingen er en reel vækstmotor. Momentet er tårnhøjt.

Nu hvor den grønne og digitale infrastruktur er rullet ud, hvordan vil vi som borgere og virksomheder udnytte dette forspring til at skabe fremtidens bæredygtige vækst i vores egen hverdag?



Læs alle detaljerne om den danske genopretningsplan her: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/api/files/document/print/en/ip_26_1486/IP_26_1486_EN.pdf

Ny daginstitution åbnet i Nærheden – plads til 144 børn i Børnehuset Havtornen

NÆRHEDEN: Nærheden har fået endnu et vigtigt tilbud til områdets mange børnefamilier. Den nye daginstitution Børnehuset Havtornen er nu officielt åbnet og tager imod både vuggestue- og børnehavebørn.

Institutionen blev indviet den 16. juni, hvor børn, forældre, medarbejdere og inviterede gæster deltog i en festlig åbning med sang, musik og aktiviteter. Huset rummer 144 pladser fordelt på ti stuer og er indrettet med fokus på natur, bevægelse, fællesskab og kreativitet.

Formanden for Institutions- og Skoleudvalget i Høje-Taastrup Kommune, Kurt Scheelsbeck, understregede ved åbningen betydningen af gode rammer for de yngste borgere.

En af de vigtigste opgaver i en kommune er at skabe gode rammer for børns liv. Når vi investerer i gode dagtilbud, investerer vi samtidig i børnenes trivsel, læring og fællesskaber, lød det ved indvielsen.

Stigende behov i en bydel i vækst

Børnehuset Havtornen ligger centralt i boligområdet Havtornen i den nordøstlige del af Nærheden. Sammen med daginstitutionen Læringshuset råder bydelen nu over mere end 300 institutionspladser.

Udbygningen sker i takt med den store tilflytning til Nærheden. For blot lidt over et år siden passerede bydelen 5.000 indbyggere, mens befolkningstallet nu er vokset til omkring 6.250. Mange af de nye beboere er børnefamilier, som flytter fra Københavnsområdet og søger moderne boliger med gode dagtilbud og grønne omgivelser.

Projektdirektør for NærHeden P/S, Ole Møller, glæder sig over den nye institution.

Det er rigtig glædeligt, at der nu er endnu et tilbud i Nærheden, som især kommer de mange unge børnefamilier til gavn, siger han.

Naturen bliver en del af hverdagen

Børnehuset Havtornen ligger tæt ved naturområdet Hedeland, og netop naturen bliver en vigtig del af den pædagogiske hverdag. Institutionen arbejder med udeliv, bevægelse, musik og fællesskaber som centrale elementer i børnenes udvikling. Allerede inden åbningen blev der ansat personale med fokus på at skabe en stærk pædagogisk kultur fra første dag.

Flere familier kan skrive sig op

De første børn er allerede startet i Børnehuset Havtornen, men der vil løbende blive optaget flere børn i takt med, at bydelen vokser.

Forældre, der ønsker en plads til deres barn, kan skrive sig op via Høje-Taastrup Kommunes digitale pladsanvisning.

Med åbningen af Børnehuset Havtornen tager Nærheden endnu et skridt i udviklingen af bydelen, hvor skoler, daginstitutioner, butikker og rekreative områder skal følge med den hastigt voksende befolkning. Institutionen bliver dermed ikke blot et nyt hus, men et vigtigt samlingspunkt for områdets mange børnefamilier.

Foto: Carsten H

Nyt klubhus til over 70 millioner kroner skyder op i Nærheden

NÆRHEDEN: Om få år får børn og unge i Nærheden et helt nyt samlingspunkt. Høje-Taastrup Kommune har nu officielt sat gang i byggeriet af et moderne klubhus til Klub 5'Inn, der fra 2028 skal danne rammen om fritids- og ungdomslivet for områdets børn og unge.

Torsdag den 25. juni blev det første spadestik taget, da borgmester Michael Ziegler satte gravkoen i jorden på byggegrunden ved Læringshuset i den nordvestlige del af Nærheden.

Ved indvielsen lagde borgmesteren vægt på fællesskabets betydning.

"Vi lægger grundstenene til nye fællesskaber, hvor børnene mødes på tværs og oplever, at de hører til – også når de er forskellige. Den er en vigtig del af den dannelse og erfaring, som trækker spor gennem hele livet."

Bliver nyt samlingspunkt for hele området

Det nye klubhus bliver langt mere end en traditionel fritidsklub. Planerne rummer faciliteter til blandt andet:

Fodbold og basket
E-sport og gaming
Kreative værksteder
Dans og bevægelse
Brætspil og sociale aktiviteter
Hyggeområder med plads til fællesskab og samtaler

Udendørs etableres samtidig et stort aktivitetsområde, som deles med Læringshuset. Her bliver der plads til sport, leg og kreative aktiviteter året rundt.

Klubhuset skal være et tilbud til elever fra 4. til 10. klasse, men også til unge, der er færdige med folkeskolen og fortsat ønsker et trygt fællesskab.

Pris: Over 70 millioner kroner

Projektet er samtidig en af de større kommunale investeringer i Nærheden.

Ifølge Høje-Taastrup Kommunes anlægsbudget 2025-2028 er der afsat 70,424 millioner kroner til projektet "Klub Nærheden" . Beløbet omfatter opførelse af klubhuset samt de tilhørende udearealer.

Sætter man beløbet i perspektiv, svarer investeringen – fordelt på kommunens omkring 60.000 indbyggere – til cirka 1.170 kroner pr. borger**.

Det betyder naturligvis ikke, at hver borger betaler beløbet direkte. Projektet finansieres gennem kommunens samlede anlægsbudget, hvor der også investeres i skoler, daginstitutioner, idrætsfaciliteter, veje og byudvikling.

Klub 5'Inn samles under ét tag

I dag har Klub 5'Inn aktiviteter fordelt på fem forskellige adresser i Hedehusene.

Når byggeriet står færdigt i 2028, bliver den nye bygning klubbens centrale base – et moderne "moderskib", hvor langt flere aktiviteter kan samles under samme tag.

Placeringen ved siden af Læringshuset skal samtidig styrke samarbejdet mellem skole og fritidsliv og skabe et naturligt samlingspunkt for områdets børn og unge.

Endnu et skridt i udviklingen af Nærheden

Det nye klubhus er endnu et led i den fortsatte udvikling af Nærheden, hvor kommunen gennem de seneste år har investeret massivt i boliger, skole, institutioner, idrætsfaciliteter og grønne områder.

Med det nye klubhus får bydelen et moderne mødested, hvor fokus er på fællesskab, trivsel og aktive fritidstilbud – både inde og ude.

Hvis tidsplanen holder, kan de første børn og unge tage huset i brug i **2028**.

---

Fakta om projektet

* Placering: Ved Læringshuset i Nærheden
* Målgruppe: Børn og unge fra 4.-10. klasse samt unge efter folkeskolen
* Budget: 70,424 mio. kr.
* Byggestart: Juni 2026
* Forventet åbning: 2028
* Bruger: Klub 5'Inn

Hvad tænker du om investeringen? Er 70 millioner kroner godt givet ud for at skabe et moderne samlingssted for kommunens børn og unge – eller burde pengene bruges anderledes? Del gerne din mening i kommentarfeltet.

Se mere på www.semed.dk

Hovsa! Økonomiaftale giver milliardforbedring til nedslidte skoler, der sker lige pludselig noget positivt til gavn for det danske samfund.
Nedslidte folkeskoler og daginstitutioner kan renoveres for otte milliarder kroner næste år med den økonomiaftale, som regeringen og kommunerne har indgået efter omkring en uges forhandlinger.

Læs mere i artiklen...

#Socii #skoler #daginstitutioner

Han kan sine teoretikere.

Som jeg læser og forstår ham, så er de voksne i institutioner og folkeskoler ikke kun stemmer, men også hele mennesker, mennesker der skal videregive mere end fagfaglig undervisning, nemlig også tryghed og nærvær.


https://www.information.dk/debat/2026/05/paedagoger-vaere-taet-kropslig-kontakt-boernene-punktum?kupon=eyJpYXQiOjE3ODAyNTA0NzYsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4Mzk4NzcifQ.gq2sN1OPa7izDN-Xgs8Q6w

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

NYHED: Find din SOSU-skole nemt og hurtigt!
Er du nysgerrig på en uddannelse som social- og sundhedshjælper (SSH), social- og sundhedsassistent (SSA) eller pædagogisk assistent (PAU)?

Så har vi gjort det endnu lettere for dig at komme i gang!

På vores nye side på SOSU.nu kan du:
-Finde en oversigt over alle SOSU-skoler i Danmark
-Søge direkte efter skoler i dit område
-Se hvor der er ledige elevstillinger lige nu
-Læse mere om, hvad de enkelte skoler tilbyder

Det hele er samlet ét sted – så du nemt kan tage det første skridt mod en meningsfuld uddannelse og karriere, hvor du gør en forskel for andre
Tjek den nye funktion her:
https://sosu.nu/info/sosu-skoler/

<b>Hvor er det blevet let at komme i avisen!!</b>

Bare find 11 email-adresser på nettet (det kan man sikkert få en tumpet AI til?) - og så bare afsende 11 mails
Det tager kun 5 min! (lissom i Fakta) - straks er man i avisen!

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/yngre-mand-anholdt-paa-fyn-trusler-mod-11-efterskoler

Andre mennesker (Buschauffører, Mave-tarmkirurger, Rema-1000 kassedamer, Renovationsfolk - som alle har knoklet i 10 år, er der ingen, der gider læse om ....
Vi lever i en sær verden, hvor de mest tossede for taleret ?

Polens taknemmelighed overfor Iran.

I dag faldt jeg over en polsk mand, der skrev, at Polen altid vil være Iran taknemmelig, fordi de tog imod polske flygtninge, og undersøgte det lidt:

Under Anden Verdenskrig (1942-1943) modtog Iran over 116.000 polske flygtninge, herunder soldater fra General Władysław Anders' armé samt tusindvis af civile og omkring 2-3.000 forældreløse børn. De var flygtet fra sovjetiske fangelejre i Sibirien og Centralasien efter at være blevet deporteret fra det østlige Polen.

Flygtningene var svækket af to års mishandling og sult, og mange led af malaria, typhus, feber, luftvejssygdomme og sygdomme forårsaget af sult. Mange flygtninge døde kort efter ankomst til Iran som følge af langvarig sult - deres kroppe kunne ikke tåle mad.

Iranerne viste stor gæstfrihed på trods af egne vanskeligheder - hungersnød, økonomisk pres og allieret besættelse. Selvom Iran led under dårlige forhold, åbnede landet dørene for de polske flygtninge. Der er historier om, hvordan iranere kastede mad og slik til flygtningene, da de ankom, og hvordan den lokale befolkning hjalp til med at pleje de syge.

Byen Isfahan blev kendt som "De polske børns by" ("The City of Polish Children"). Der blev oprettet polske skoler og børnehjem i Isfahan. Tusindvis af børn, der var blevet forældreløse under krigen, fandt et midlertidigt hjem i disse institutioner.

Polske kirkegårde i Iran bliver stadig passet. I Tehran ligger den største polske kirkegård, og der findes også polske kirkegårde i andre byer.

Den polske regering har officielt takket Iran flere gange - bl.a. i 2022 ved 80-års jubilæet, hvor udenrigsminister Zbigniew Rau takkede det iranske folk for "generøs støtte" og for at passe polske kirkegårde. I 2024 blev der holdt arrangementer i Iran for at mindes den polske flygtningebølge - bl.a. en udstilling i Isfahan. Arrangementet viser, at Polen stadig lægger vægt på historien.

Og det er ikke første gang, Iran har støttet undertrykte folk. Under krigen i Bosnien-Hercegovina (1992-1995) sendte Iran våben og hjælp til bosniakerne, som var udsat for folkedrab - alt imens FN's våbenembargo var i kraft.

Også under apartheid i Sydafrika støttede Iran frihedskampen - efter revolutionen i 1979. Før da samarbejdede shahens Iran desværre med USA og Israel og bakkede op om apartheidregimet. Men efter revolutionen brød Iran med apartheid, indførte boykot og støttede i stedet ANC's kamp.

Jeg håber at den her artikel er udtryk for at den russiske propaganda i skolerne ikke rigtig gør indtryk på eleverne og at lærerne langt hen ad vejen boykotter den.
https://politiken.dk/del/m-6BsfAG2OkQ