Polens taknemmelighed overfor Iran.
I dag faldt jeg over en polsk mand, der skrev, at Polen altid vil være Iran taknemmelig, fordi de tog imod polske flygtninge, og undersøgte det lidt:
Under Anden Verdenskrig (1942-1943) modtog Iran over 116.000 polske flygtninge, herunder soldater fra General Władysław Anders' armé samt tusindvis af civile og omkring 2-3.000 forældreløse børn. De var flygtet fra sovjetiske fangelejre i Sibirien og Centralasien efter at være blevet deporteret fra det østlige Polen.
Flygtningene var svækket af to års mishandling og sult, og mange led af malaria, typhus, feber, luftvejssygdomme og sygdomme forårsaget af sult. Mange flygtninge døde kort efter ankomst til Iran som følge af langvarig sult - deres kroppe kunne ikke tåle mad.
Iranerne viste stor gæstfrihed på trods af egne vanskeligheder - hungersnød, økonomisk pres og allieret besættelse. Selvom Iran led under dårlige forhold, åbnede landet dørene for de polske flygtninge. Der er historier om, hvordan iranere kastede mad og slik til flygtningene, da de ankom, og hvordan den lokale befolkning hjalp til med at pleje de syge.
Byen Isfahan blev kendt som "De polske børns by" ("The City of Polish Children"). Der blev oprettet polske skoler og børnehjem i Isfahan. Tusindvis af børn, der var blevet forældreløse under krigen, fandt et midlertidigt hjem i disse institutioner.
Polske kirkegårde i Iran bliver stadig passet. I Tehran ligger den største polske kirkegård, og der findes også polske kirkegårde i andre byer.
Den polske regering har officielt takket Iran flere gange - bl.a. i 2022 ved 80-års jubilæet, hvor udenrigsminister Zbigniew Rau takkede det iranske folk for "generøs støtte" og for at passe polske kirkegårde. I 2024 blev der holdt arrangementer i Iran for at mindes den polske flygtningebølge - bl.a. en udstilling i Isfahan. Arrangementet viser, at Polen stadig lægger vægt på historien.
Og det er ikke første gang, Iran har støttet undertrykte folk. Under krigen i Bosnien-Hercegovina (1992-1995) sendte Iran våben og hjælp til bosniakerne, som var udsat for folkedrab - alt imens FN's våbenembargo var i kraft.
Også under apartheid i Sydafrika støttede Iran frihedskampen - efter revolutionen i 1979. Før da samarbejdede shahens Iran desværre med USA og Israel og bakkede op om apartheidregimet. Men efter revolutionen brød Iran med apartheid, indførte boykot og støttede i stedet ANC's kamp.
I dag faldt jeg over en polsk mand, der skrev, at Polen altid vil være Iran taknemmelig, fordi de tog imod polske flygtninge, og undersøgte det lidt:
Under Anden Verdenskrig (1942-1943) modtog Iran over 116.000 polske flygtninge, herunder soldater fra General Władysław Anders' armé samt tusindvis af civile og omkring 2-3.000 forældreløse børn. De var flygtet fra sovjetiske fangelejre i Sibirien og Centralasien efter at være blevet deporteret fra det østlige Polen.
Flygtningene var svækket af to års mishandling og sult, og mange led af malaria, typhus, feber, luftvejssygdomme og sygdomme forårsaget af sult. Mange flygtninge døde kort efter ankomst til Iran som følge af langvarig sult - deres kroppe kunne ikke tåle mad.
Iranerne viste stor gæstfrihed på trods af egne vanskeligheder - hungersnød, økonomisk pres og allieret besættelse. Selvom Iran led under dårlige forhold, åbnede landet dørene for de polske flygtninge. Der er historier om, hvordan iranere kastede mad og slik til flygtningene, da de ankom, og hvordan den lokale befolkning hjalp til med at pleje de syge.
Byen Isfahan blev kendt som "De polske børns by" ("The City of Polish Children"). Der blev oprettet polske skoler og børnehjem i Isfahan. Tusindvis af børn, der var blevet forældreløse under krigen, fandt et midlertidigt hjem i disse institutioner.
Polske kirkegårde i Iran bliver stadig passet. I Tehran ligger den største polske kirkegård, og der findes også polske kirkegårde i andre byer.
Den polske regering har officielt takket Iran flere gange - bl.a. i 2022 ved 80-års jubilæet, hvor udenrigsminister Zbigniew Rau takkede det iranske folk for "generøs støtte" og for at passe polske kirkegårde. I 2024 blev der holdt arrangementer i Iran for at mindes den polske flygtningebølge - bl.a. en udstilling i Isfahan. Arrangementet viser, at Polen stadig lægger vægt på historien.
Og det er ikke første gang, Iran har støttet undertrykte folk. Under krigen i Bosnien-Hercegovina (1992-1995) sendte Iran våben og hjælp til bosniakerne, som var udsat for folkedrab - alt imens FN's våbenembargo var i kraft.
Også under apartheid i Sydafrika støttede Iran frihedskampen - efter revolutionen i 1979. Før da samarbejdede shahens Iran desværre med USA og Israel og bakkede op om apartheidregimet. Men efter revolutionen brød Iran med apartheid, indførte boykot og støttede i stedet ANC's kamp.
Polens taknemmelighed overfor Iran.
I dag faldt jeg over en polsk mand, der skrev, at Polen altid vil være Iran taknemmelig, fordi de tog imod polske flygtninge, og undersøgte det lidt:
Under Anden Verdenskrig (1942-1943) modtog Iran over 116.000 polske flygtninge, herunder soldater fra General Władysław Anders' armé samt tusindvis af civile og omkring 2-3.000 forældreløse børn. De var flygtet fra sovjetiske fangelejre i Sibirien og Centralasien efter at være blevet deporteret fra det østlige Polen.
Flygtningene var svækket af to års mishandling og sult, og mange led af malaria, typhus, feber, luftvejssygdomme og sygdomme forårsaget af sult. Mange flygtninge døde kort efter ankomst til Iran som følge af langvarig sult - deres kroppe kunne ikke tåle mad.
Iranerne viste stor gæstfrihed på trods af egne vanskeligheder - hungersnød, økonomisk pres og allieret besættelse. Selvom Iran led under dårlige forhold, åbnede landet dørene for de polske flygtninge. Der er historier om, hvordan iranere kastede mad og slik til flygtningene, da de ankom, og hvordan den lokale befolkning hjalp til med at pleje de syge.
Byen Isfahan blev kendt som "De polske børns by" ("The City of Polish Children"). Der blev oprettet polske skoler og børnehjem i Isfahan. Tusindvis af børn, der var blevet forældreløse under krigen, fandt et midlertidigt hjem i disse institutioner.
Polske kirkegårde i Iran bliver stadig passet. I Tehran ligger den største polske kirkegård, og der findes også polske kirkegårde i andre byer.
Den polske regering har officielt takket Iran flere gange - bl.a. i 2022 ved 80-års jubilæet, hvor udenrigsminister Zbigniew Rau takkede det iranske folk for "generøs støtte" og for at passe polske kirkegårde. I 2024 blev der holdt arrangementer i Iran for at mindes den polske flygtningebølge - bl.a. en udstilling i Isfahan. Arrangementet viser, at Polen stadig lægger vægt på historien.
Og det er ikke første gang, Iran har støttet undertrykte folk. Under krigen i Bosnien-Hercegovina (1992-1995) sendte Iran våben og hjælp til bosniakerne, som var udsat for folkedrab - alt imens FN's våbenembargo var i kraft.
Også under apartheid i Sydafrika støttede Iran frihedskampen - efter revolutionen i 1979. Før da samarbejdede shahens Iran desværre med USA og Israel og bakkede op om apartheidregimet. Men efter revolutionen brød Iran med apartheid, indførte boykot og støttede i stedet ANC's kamp.
English