• Bamses Venner "Klip i mit kørekort" Til alle dem der er på vej hjem fra en hård dag på jobbet, hør nu godt efter, så I ikke ender som en med klip i kortet.

    Der var nu ikke noget som Bamses venner. Synonym med Århus om nogen er. Da jeg var knægt og boede på Markus Kirke plads/Grønnegade, stod vi sommetider nede i Grønnegade og lyttede til når Bamses Venner øvede - de havde i en periode "øvelokale" i Grønnegade. Vi unger stod altid og hang når Bandbilen holdte i Grønnegade. Jeg kan huske de havde en gammel ramponeret kassevogn, der var orange tror jeg nok - og på siden stod der "Bamses Venner" .. jo man skulle da gøre opmærksom på sig selv

    Min Mor og Far var i deres unge dage til en del fester sammen hos Bamse da han boede inde i midt byen, og kors hvor har jeg hørt om det.... til hudløshed

    Var der nogen der kunne få gang i festen så var det dæleme Bamses venner. Jeg nåede at opleve ham en enkelt gang hvor han spillede nede på Havnen i forbindelse med en Festuge.. hold kæft der gang i folk.. Og med ham, var det sgu ikke nogen fine fornemmelser.

    Prøliåhørher igå .. Giv nu manden en statue i Århus ...

    https://www.youtube.com/watch?v=FRdfAeMz22o&list=RDFRdfAeMz22o&start_radio=1
    Bamses Venner "Klip i mit kørekort" Til alle dem der er på vej hjem fra en hård dag på jobbet, hør nu godt efter, så I ikke ender som en med klip i kortet. Der var nu ikke noget som Bamses venner. Synonym med Århus om nogen er. Da jeg var knægt og boede på Markus Kirke plads/Grønnegade, stod vi sommetider nede i Grønnegade og lyttede til når Bamses Venner øvede - de havde i en periode "øvelokale" i Grønnegade. Vi unger stod altid og hang når Bandbilen holdte i Grønnegade. Jeg kan huske de havde en gammel ramponeret kassevogn, der var orange tror jeg nok - og på siden stod der "Bamses Venner" .. jo man skulle da gøre opmærksom på sig selv 🙂 Min Mor og Far var i deres unge dage til en del fester sammen hos Bamse da han boede inde i midt byen, og kors hvor har jeg hørt om det.... til hudløshed 🤣 Var der nogen der kunne få gang i festen så var det dæleme Bamses venner. Jeg nåede at opleve ham en enkelt gang hvor han spillede nede på Havnen i forbindelse med en Festuge.. hold kæft der gang i folk.. Og med ham, var det sgu ikke nogen fine fornemmelser. Prøliåhørher igå .. Giv nu manden en statue i Århus ... https://www.youtube.com/watch?v=FRdfAeMz22o&list=RDFRdfAeMz22o&start_radio=1
    0 Kommentarer 0 Delinger 305 Visninger
  • Beredskabsstyrelsen og de danske myndigheder anbefaler, at alle husstande i Danmark kan klare sig selv i tre døgn i tilfælde af en krise.
    Selvom anbefalingen blev opdateret i 2024 på grund af det ændrede trusselsbillede i Europa, er målet ikke udelukkende at forberede sig på krig, men også på ekstremt vejr, cyber angreb eller langvarige strømafbrydelser.

    Her er den officielle tjekliste til, hvad du bør have liggende for at kunne klare dig i tre dage:

    Vand og mad
    Drikkevand: 3 liter vand pr. person pr. døgn (dvs. 9 liter pr. person i alt). Husk også vand til eventuelle kæledyr.
    Mad: Mad der kan holde sig uden at skulle på køl, og som ikke kræver tilberedning eller ovn (f.eks. konserves, knækbrød, nødder og feltrationer).

    Strøm, lys og varme
    FM-radio: En batteridrevet, solcelle- eller hånddrevet (kondensator) radio, så du kan modtage vigtige meldinger fra myndighederne (DR P4).
    Lys: Lommelygter, pandelamper eller stearinlys samt masser af ekstra batterier og tændstikker.
    Varme: Varme tæpper, soveposer og varmt tøj, hvis varmen forsvinder i en kold periode.
    Powerbanks: Fuldt opladte powerbanks til mobiltelefoner.

    Hygiejne og medicin
    Førstehjælp: En førstehjælpskasse og plaster.
    Medicin: Din nødvendige receptpligtige medicin til mindst et par uger samt smertestillende.
    Jodtabletter: Anbefales af Sundhedsstyrelsen til personer under 40 år samt gravide og ammende (til brug ved eventuelle nukleare hændelser).
    Hygiejneartikler: Toiletpapir, vådservietter, håndsprit og evt. affaldssække (hvis toilettet ikke kan skylle ud).

    Kontanter og ID Betaling: Et mindre beløb i kontanter (mønter og sedler), hvis de digitale betalingssystemer (Dankort, MobilePay) er nede.
    Dokumenter: Kopi af vigtige papirer (pas, sygesikring).Dokumenter: Kopi af vigtige papirer (pas, sygesikring).

    Obs! #Ironi og #sarkasme kan forekomme i visse indlæg.

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Beredskabsstyrelsen og de danske myndigheder anbefaler, at alle husstande i Danmark kan klare sig selv i tre døgn i tilfælde af en krise. Selvom anbefalingen blev opdateret i 2024 på grund af det ændrede trusselsbillede i Europa, er målet ikke udelukkende at forberede sig på krig, men også på ekstremt vejr, cyber angreb eller langvarige strømafbrydelser. Her er den officielle tjekliste til, hvad du bør have liggende for at kunne klare dig i tre dage: 💧 Vand og mad Drikkevand: 3 liter vand pr. person pr. døgn (dvs. 9 liter pr. person i alt). Husk også vand til eventuelle kæledyr. Mad: Mad der kan holde sig uden at skulle på køl, og som ikke kræver tilberedning eller ovn (f.eks. konserves, knækbrød, nødder og feltrationer). 🔋 Strøm, lys og varme FM-radio: En batteridrevet, solcelle- eller hånddrevet (kondensator) radio, så du kan modtage vigtige meldinger fra myndighederne (DR P4). Lys: Lommelygter, pandelamper eller stearinlys samt masser af ekstra batterier og tændstikker. Varme: Varme tæpper, soveposer og varmt tøj, hvis varmen forsvinder i en kold periode. Powerbanks: Fuldt opladte powerbanks til mobiltelefoner. 💊 Hygiejne og medicin Førstehjælp: En førstehjælpskasse og plaster. Medicin: Din nødvendige receptpligtige medicin til mindst et par uger samt smertestillende. Jodtabletter: Anbefales af Sundhedsstyrelsen til personer under 40 år samt gravide og ammende (til brug ved eventuelle nukleare hændelser). Hygiejneartikler: Toiletpapir, vådservietter, håndsprit og evt. affaldssække (hvis toilettet ikke kan skylle ud). 💳 Kontanter og ID Betaling: Et mindre beløb i kontanter (mønter og sedler), hvis de digitale betalingssystemer (Dankort, MobilePay) er nede. Dokumenter: Kopi af vigtige papirer (pas, sygesikring).Dokumenter: Kopi af vigtige papirer (pas, sygesikring). Obs! #Ironi og #sarkasme kan forekomme i visse indlæg. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    0 Kommentarer 0 Delinger 315 Visninger
  • Dagens Arne :

    Fald så på knæ, hvæser guderne,
    hvis du tilbeder os
    tager vi dig op til os.
    Hopsadasse,
    op på skødet.

    I kan tage jeres billige evige liv
    og proppe det skråt op.
    Harpeklang i evigheder
    Kan I ikke selv høre det?
    Trutte i basun fra nu af
    til evighedernes evighed.
    Gud fri og bevar os vel
    En plade der kører i samme hak
    Ravels Bolero fra nu af
    og til evig tid
    Efter en måned er vi alligevel
    alle sammen rablende gale.
    Hvad skal vi så med flere harper?

    Guderne mumler sammen,
    Der er tre af dem,
    men de er én alligevel
    selv om de er hver for sig.
    It’s complicated.
    Nærmest som en hedge fund.

    Nå, dit utaknemmelige skarn
    siger de så, guderne.
    Her har vi skabt dig i vores billede
    og så er du genstridig.
    Men så skal du den ondelyneme også få
    og vi bruger salamimetoden,
    Én skive ad gangen.

    Ikke noget med at falde på ærens mark
    eller gå ned i flammer.
    Næ du, det bliver meget værre.
    Inkontinens og blærebetændelse
    Et univers af rodbetændelse,
    nyregrus og slim i lungerne,
    søvnbesvær og nedgroede negle
    Hver gang du tror, du er færdig
    med den ene skavank,
    sidder syv små skavanker omkring dig
    og slikker sig om læberne.

    Alle de små, grisede måder
    man kan dø på.
    Smålige guders hævn.

    Kan du så falde på knæ, dit utyske?
    Det kan nemt blive endnu værre
    Vi kan gøre dig så dement
    at du må bruge alle dine åndsevner
    for at sidde og mose din afføring
    med en gaffel.

    Nå, siger man så.
    Skal vi så lige have den dér:
    ”Jeg kan skabe et næsehorn
    og det kan du ikke
    Øv bøv.”

    Men ved I hvad,
    Det kan da godt være
    jeg ikke kan skabe næsehorn
    men jeg kan så meget andet.
    Hvad siger I så?

    Nå, skal det være på den måde,
    hvæser de.
    Så får du små gule bylder over det hele,
    og vi giver dig en grusom kløe i røven
    og gør dine arme så korte
    at du ikke kan nå ned.

    Når vi er kommet dertil
    så er der kun én ting, man kan gøre:
    Grine dem ud.

    Latterlige guder
    Hvorfor vil I så gerne tilbedes?
    Hvad er det egentlig
    I vil kompensere for?
    Har I mindreværdskomplekser?
    Føler I ikke rigtig, I er noget,
    hvis vi ikke alle sammen smækker hælene sammen
    og flaprer i kor med vingerne
    når vi får sådan nogle?

    Hvis I lukkede mig indenfor
    så skulle I bare se,
    Jeg ville organisere alle englene
    Vi skulle have demokrati i Himmelen,
    Ny Gud hvert fjerde år
    og han skulle ikke bestemme en skid
    Bare skrive under
    når vi kom med lovene.
    Det er dybt forældet
    det system I har deroppe
    Det skulle vi nok hurtigt få lavet om på.

    Men vi kan jo slå en handel af.
    Så længe I holder mig i live hernede
    på en rimelig måde
    og ikke gør livet alt for besværligt for mig
    så skal I slippe for at få mig op til jer.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Fald så på knæ, hvæser guderne, hvis du tilbeder os tager vi dig op til os. Hopsadasse, op på skødet. I kan tage jeres billige evige liv og proppe det skråt op. Harpeklang i evigheder Kan I ikke selv høre det? Trutte i basun fra nu af til evighedernes evighed. Gud fri og bevar os vel En plade der kører i samme hak Ravels Bolero fra nu af og til evig tid Efter en måned er vi alligevel alle sammen rablende gale. Hvad skal vi så med flere harper? Guderne mumler sammen, Der er tre af dem, men de er én alligevel selv om de er hver for sig. It’s complicated. Nærmest som en hedge fund. Nå, dit utaknemmelige skarn siger de så, guderne. Her har vi skabt dig i vores billede og så er du genstridig. Men så skal du den ondelyneme også få og vi bruger salamimetoden, Én skive ad gangen. Ikke noget med at falde på ærens mark eller gå ned i flammer. Næ du, det bliver meget værre. Inkontinens og blærebetændelse Et univers af rodbetændelse, nyregrus og slim i lungerne, søvnbesvær og nedgroede negle Hver gang du tror, du er færdig med den ene skavank, sidder syv små skavanker omkring dig og slikker sig om læberne. Alle de små, grisede måder man kan dø på. Smålige guders hævn. Kan du så falde på knæ, dit utyske? Det kan nemt blive endnu værre Vi kan gøre dig så dement at du må bruge alle dine åndsevner for at sidde og mose din afføring med en gaffel. Nå, siger man så. Skal vi så lige have den dér: ”Jeg kan skabe et næsehorn og det kan du ikke Øv bøv.” Men ved I hvad, Det kan da godt være jeg ikke kan skabe næsehorn men jeg kan så meget andet. Hvad siger I så? Nå, skal det være på den måde, hvæser de. Så får du små gule bylder over det hele, og vi giver dig en grusom kløe i røven og gør dine arme så korte at du ikke kan nå ned. Når vi er kommet dertil så er der kun én ting, man kan gøre: Grine dem ud. Latterlige guder Hvorfor vil I så gerne tilbedes? Hvad er det egentlig I vil kompensere for? Har I mindreværdskomplekser? Føler I ikke rigtig, I er noget, hvis vi ikke alle sammen smækker hælene sammen og flaprer i kor med vingerne når vi får sådan nogle? Hvis I lukkede mig indenfor så skulle I bare se, Jeg ville organisere alle englene Vi skulle have demokrati i Himmelen, Ny Gud hvert fjerde år og han skulle ikke bestemme en skid Bare skrive under når vi kom med lovene. Det er dybt forældet det system I har deroppe Det skulle vi nok hurtigt få lavet om på. Men vi kan jo slå en handel af. Så længe I holder mig i live hernede på en rimelig måde og ikke gør livet alt for besværligt for mig så skal I slippe for at få mig op til jer. ©Arne Herløv Petersen
    Yay
    Like
    Love
    Wow
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 333 Visninger
  • Kan vi bygge byer, der holder i 500 år?

    Vi står i et paradoks. Danmark er en kystnation, hvor 76 ud af 98 kommuner lever med havet som nabo. Historisk har vi bygget ved vandet for vækst, men i dag udfordrer de stigende vandstande selve fundamentet for vores byudvikling.

    Rapporten "Hvad bygger vi på kanten til fremtiden?" fra Arkitektskolen Aarhus giver os et nødvendigt reality check: Vi bygger stadig i farezoner, ofte på indvundet havbund eller tidligere vådområder.

    Men midt i de kritiske tal findes der et enormt potentiale for håb – hvis vi tør ændre kurs nu.

    Håbet ligger ikke i at kæmpe en tabt kamp mod vandet med mure og diger, men i at genopdage landskabets visdom:

    Genopdag "byen på bakken"
    Vores historiske bymidter er ofte naturligt sikrede. Ved at flytte fokus fra de sårbare havnefronter til de robuste, højere liggende områder, kan vi skabe trygge byer.

    Fra fæstning til fleksibilitet
    Fremtidens arkitektur skal være reversibel og adaptiv. Vi skal designe byrum, der kan "ånde" med vandet i stedet for at blokere det.

    Langsigtet ansvarlighed
    Vi skal planlægge efter år 2120 og frem, ikke blot efter næste kvartalsregnskab.
    Vi har muligheden for at gå fra at bygge monumenter for nutidens økonomi til at skabe robuste rammer for de næste ti generationer.

    Lad os bruge fortidens erfaringer til at bygge en fremtid, der ikke bare overlever, men trives sammen med naturen.

    Se og lyt til videopræsentation af rapporten ( 8½ minut)

    https://notebook.google.com/notebook/e3287809-ea6d-4bdd-ad96-5aeea8d90e29/artifact/8b17b237-aa39-4509-b825-36a83d26ed04

    Rapporten og materialet
    Mange danske kystbyer udvikler fortsat nye bolig- og byområderi tæt på vandet samtidigt med at IPCC peger på havspejlstigning, hyppigere stormfloder og voksende usikkerheder.

    https://aarch.dk/rapport-hvad-bygger-vi-paa-kanten-til-fremtiden/

    Denne kortsamling er en del af forskningsprojektet “Hvad bygger vi på kanten til fremtiden? Stormflodshændelser og havstigning – en undersøgelse af bygningstypologier, by- og landskabsrum på havnearealer set i et længere tidsperspektiv.”.

    https://aarch.dk/se-offentlig-kortsamling-cela/
    Kan vi bygge byer, der holder i 500 år? Vi står i et paradoks. Danmark er en kystnation, hvor 76 ud af 98 kommuner lever med havet som nabo. Historisk har vi bygget ved vandet for vækst, men i dag udfordrer de stigende vandstande selve fundamentet for vores byudvikling. Rapporten "Hvad bygger vi på kanten til fremtiden?" fra Arkitektskolen Aarhus giver os et nødvendigt reality check: Vi bygger stadig i farezoner, ofte på indvundet havbund eller tidligere vådområder. Men midt i de kritiske tal findes der et enormt potentiale for håb – hvis vi tør ændre kurs nu. Håbet ligger ikke i at kæmpe en tabt kamp mod vandet med mure og diger, men i at genopdage landskabets visdom: Genopdag "byen på bakken" Vores historiske bymidter er ofte naturligt sikrede. Ved at flytte fokus fra de sårbare havnefronter til de robuste, højere liggende områder, kan vi skabe trygge byer. Fra fæstning til fleksibilitet Fremtidens arkitektur skal være reversibel og adaptiv. Vi skal designe byrum, der kan "ånde" med vandet i stedet for at blokere det. Langsigtet ansvarlighed Vi skal planlægge efter år 2120 og frem, ikke blot efter næste kvartalsregnskab. Vi har muligheden for at gå fra at bygge monumenter for nutidens økonomi til at skabe robuste rammer for de næste ti generationer. Lad os bruge fortidens erfaringer til at bygge en fremtid, der ikke bare overlever, men trives sammen med naturen. Se og lyt til videopræsentation af rapporten ( 8½ minut) https://notebook.google.com/notebook/e3287809-ea6d-4bdd-ad96-5aeea8d90e29/artifact/8b17b237-aa39-4509-b825-36a83d26ed04 Rapporten og materialet Mange danske kystbyer udvikler fortsat nye bolig- og byområderi tæt på vandet samtidigt med at IPCC peger på havspejlstigning, hyppigere stormfloder og voksende usikkerheder. https://aarch.dk/rapport-hvad-bygger-vi-paa-kanten-til-fremtiden/ Denne kortsamling er en del af forskningsprojektet “Hvad bygger vi på kanten til fremtiden? Stormflodshændelser og havstigning – en undersøgelse af bygningstypologier, by- og landskabsrum på havnearealer set i et længere tidsperspektiv.”. https://aarch.dk/se-offentlig-kortsamling-cela/
    0 Kommentarer 0 Delinger 523 Visninger
  • Kender du vores Dialog- og proceskort?

    Bestil dit sæt via linket herunder
    https://axept.dk/products/dialog-og-proceskort
    Kender du vores Dialog- og proceskort? Bestil dit sæt via linket herunder 👇 https://axept.dk/products/dialog-og-proceskort
    AXEPT.DK
    Dialog- og proceskort
    Axepts dialog- og proceskort er særdeles anvendelige til at fremme dialoger og processer på et møde, i et team, på en temadag, i en samtale osv. Et sæt består af i alt 157 kort - 6 kategorier med 26 spørgsmål i hver + 1 inspirationskort. Formatet på kortene er 9 x 13 cm, og de ligger pakket i en plastikæske. Dialog- og proceskortene kan bruges til at sætte refleksioner, dialoger og dynamiske processer på dagsordenen. De er gode til at generere idéer, sætte mål, skabe visioner og til at kreere konkrete handlingsplaner. Brug også kortene som en icebreaker, en sjov forstyrrelse eller som en anderledes og mere involverende måde at arbejde med et tema på. Kategorierne er: ledelse og ambitioner – f.eks. “Hvad er en leders vigtigste opgave?” arbejdsglæde og motivation – f.eks. “Hvad kan få dig til at møde glad og motiveret på arbejde? mig selv og mit job – f.eks. “Hvilke skulderklap fortjener du på jobbet?” samarbejde og teamwork – f.eks. “Hvordan udnytter i forskelligheden i jeres samarbejde?” mål og succes – f.eks. “Hvilke kriterier opstiller du for, at noget kan blive en succes?” relationer og kommunikation – f.eks. “Hvad gør du, når du anerkender en kollega?”
    Like
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 248 Visninger
  • Flere ældre bor i boliger, der ikke matcher deres behov
    - Seniorernes reelle ønskeliste

    Danske seniorer besidder i dag kvadratmeter designet til en svunden livsfase. Det vi ser en ny analyse fra Finans Danmark

    Når seniorer overvejer at aktivere deres friværdi og flytte, handler det sjældent om at få mere plads, men om at få mere "livskvalitet per kvadratmeter".

    3 observationer fra analysen

    A) Mismatchet: 34 % af de 55-64-årige oplever et mismatch, typisk pga. op mod 47 m² overskydende plads.
    B) Barriererne: Vedligeholdelse og uoverskuelige flytteprocesser fastlåser de ældste, når attraktive alternativer mangler.
    C) Potentialet: Mere end hver femte vil flytte. Det forudsætter dog øget lånefleksibilitet og adgang til nedsparingslån.


    Undersøgelsen viser dog, at lysten til at flytte ofte bremses af en reel udbudskrise; der mangler simpelthen attraktive alternativer på markedet.

    Seniorernes ønskeliste er ellers tydelig:

    1) Minimal vedligeholdelse: Ønsket om at slippe for store haver og løbende renoveringsprojekter.
    2) Funktionel tilgængelighed: Boliger uden barrierer (f.eks. trapper eller høje dørtrin), der er fremtidssikrede.
    3) Strategisk nærhed: Kort afstand til hverdagens fornødenheder som indkøb, transport og kulturelle tilbud.
    4) Fællesskab og natur: Mulighed for social interaktion med ligesindede kombineret med grønne omgivelser.

    Steen Lohmann Poulsen understreger i , at problemet ikke kun ligger hos den enkelte: ”Udfordringen er, at der mange steder ganske enkelt mangler attraktive alternativer.”


    Hvad betyder disse fund for fremtidens boligplanlægning?
    Mismatchet fungerer som en prop i systemet; seniorernes manglende mobilitet blokerer for børnefamiliernes adgang til markedet.
    Attraktive seniorboliger og smidige låneregler er derfor afgørende markedskatalysatorer.


    Flere ældre bor i boliger, der ikke matcher deres behov

    https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/flere-aeldre-bor-i-boliger-der-ikke-matcher-deres-behov/
    Flere ældre bor i boliger, der ikke matcher deres behov - Seniorernes reelle ønskeliste Danske seniorer besidder i dag kvadratmeter designet til en svunden livsfase. Det vi ser en ny analyse fra Finans Danmark Når seniorer overvejer at aktivere deres friværdi og flytte, handler det sjældent om at få mere plads, men om at få mere "livskvalitet per kvadratmeter". 3 observationer fra analysen A) Mismatchet: 34 % af de 55-64-årige oplever et mismatch, typisk pga. op mod 47 m² overskydende plads. B) Barriererne: Vedligeholdelse og uoverskuelige flytteprocesser fastlåser de ældste, når attraktive alternativer mangler. C) Potentialet: Mere end hver femte vil flytte. Det forudsætter dog øget lånefleksibilitet og adgang til nedsparingslån. Undersøgelsen viser dog, at lysten til at flytte ofte bremses af en reel udbudskrise; der mangler simpelthen attraktive alternativer på markedet. Seniorernes ønskeliste er ellers tydelig: 1) Minimal vedligeholdelse: Ønsket om at slippe for store haver og løbende renoveringsprojekter. 2) Funktionel tilgængelighed: Boliger uden barrierer (f.eks. trapper eller høje dørtrin), der er fremtidssikrede. 3) Strategisk nærhed: Kort afstand til hverdagens fornødenheder som indkøb, transport og kulturelle tilbud. 4) Fællesskab og natur: Mulighed for social interaktion med ligesindede kombineret med grønne omgivelser. Steen Lohmann Poulsen understreger i , at problemet ikke kun ligger hos den enkelte: ”Udfordringen er, at der mange steder ganske enkelt mangler attraktive alternativer.” Hvad betyder disse fund for fremtidens boligplanlægning? Mismatchet fungerer som en prop i systemet; seniorernes manglende mobilitet blokerer for børnefamiliernes adgang til markedet. Attraktive seniorboliger og smidige låneregler er derfor afgørende markedskatalysatorer. Flere ældre bor i boliger, der ikke matcher deres behov https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/flere-aeldre-bor-i-boliger-der-ikke-matcher-deres-behov/
    Like
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 644 Visninger
  • ISO 9001:2026 – Kvalitet og klima som strategisk våben
    Fremtidens vindere er dem, der tør tænke kvalitet, klima og strategi sammen.

    Verdens mest anvendte standard for kvalitetsledelse er kommet i en ny udgave
    Den nye ISO 9001:2026 flytter kvalitet fra teknisk detalje til strategisk nøglefaktor – med klima og miljø som centrale elementer. Det handler ikke længere om at overholde regler, men om at skabe konkurrencefordele i en verden, hvor bæredygtighed og digitalisering er afgørende.

    ISO 9001:2026 – Fra kontrol til strategisk konkurrencekraft med klima og miljø i centrum

    Hvad betyder det for jer?

    A) Ledelse skal tage ansvar
    Kvalitet er ikke længere kun en driftsopgave – det er en bestyrelses- og CEO-opgave. Med ISO 10010-værktøjet kan I måle og udvikle kvalitetskultur, så det bliver en strategisk prioritet på linje med økonomi og vækst.

    B) Klima og miljø er nu krav – ikke valg
    AI, digitalisering og klimarisici skal integreres i alle beslutninger.
    Det betyder:
    1) Kortlægning af klimarisici i forsyningskæder og produkter.
    2) Bæredygtighed som kvalitetskrav – mindre spild, lavere CO₂-aftryk og cirkulære løsninger.
    3) Digitalisering som konkurrencefordel – optimering af processer og gennemsigtighed.

    C) Værdikæder skal være robuste og effektive
    Standarden er forenklet, så den ikke længere er en byrde, men et praktisk værktøj. Fokus er på at styrke hele værdikæden – fra leverandører til kunder – med mindre bureaukrati og mere handling.

    Hvorfor det haster
    77 % af virksomhederne oplever klarere mål og bedre strategisk retning.
    54 % får lettere adgang til nye markeder, hvor bæredygtighed og kvalitet er afgørende.
    Klima og digitalisering bliver ikke længere set som omkostninger, men som drivkræfter for innovation og vækst.


    Er din organisation klar til den nye virkelighed?
    ISO 9001:2026 er et spejl af den moderne erhvervsvirkelighed. Den tvinger os til at tage stilling til AI-integration, værdikæde-robusthed og nødvendigheden af en autentisk kvalitetskultur.

    Som ledelse bør I stille jer selv spørgsmålene

    A) Er vores nuværende system gearet til at validere fremtidens teknologier og klimarisici, eller administrerer vi blot gårsdagens succes?

    B ) Ser I kvalitet som et nødvendigt onde, eller som det fundament, der skal bære jeres organisation gennem det næste årti?

    Link : Verdens mest anvendte standard for kvalitetsledelse er kommet i en ny udgave
    https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/2026/09/verdens-mest-anvendte-standard-for-kvalitetsledelse-er-kommet-i-en-ny-udgave
    ISO 9001:2026 – Kvalitet og klima som strategisk våben Fremtidens vindere er dem, der tør tænke kvalitet, klima og strategi sammen. Verdens mest anvendte standard for kvalitetsledelse er kommet i en ny udgave Den nye ISO 9001:2026 flytter kvalitet fra teknisk detalje til strategisk nøglefaktor – med klima og miljø som centrale elementer. Det handler ikke længere om at overholde regler, men om at skabe konkurrencefordele i en verden, hvor bæredygtighed og digitalisering er afgørende. ISO 9001:2026 – Fra kontrol til strategisk konkurrencekraft med klima og miljø i centrum Hvad betyder det for jer? A) Ledelse skal tage ansvar Kvalitet er ikke længere kun en driftsopgave – det er en bestyrelses- og CEO-opgave. Med ISO 10010-værktøjet kan I måle og udvikle kvalitetskultur, så det bliver en strategisk prioritet på linje med økonomi og vækst. B) Klima og miljø er nu krav – ikke valg AI, digitalisering og klimarisici skal integreres i alle beslutninger. Det betyder: 1) Kortlægning af klimarisici i forsyningskæder og produkter. 2) Bæredygtighed som kvalitetskrav – mindre spild, lavere CO₂-aftryk og cirkulære løsninger. 3) Digitalisering som konkurrencefordel – optimering af processer og gennemsigtighed. C) Værdikæder skal være robuste og effektive Standarden er forenklet, så den ikke længere er en byrde, men et praktisk værktøj. Fokus er på at styrke hele værdikæden – fra leverandører til kunder – med mindre bureaukrati og mere handling. Hvorfor det haster 77 % af virksomhederne oplever klarere mål og bedre strategisk retning. 54 % får lettere adgang til nye markeder, hvor bæredygtighed og kvalitet er afgørende. Klima og digitalisering bliver ikke længere set som omkostninger, men som drivkræfter for innovation og vækst. Er din organisation klar til den nye virkelighed? ISO 9001:2026 er et spejl af den moderne erhvervsvirkelighed. Den tvinger os til at tage stilling til AI-integration, værdikæde-robusthed og nødvendigheden af en autentisk kvalitetskultur. Som ledelse bør I stille jer selv spørgsmålene A) Er vores nuværende system gearet til at validere fremtidens teknologier og klimarisici, eller administrerer vi blot gårsdagens succes? B ) Ser I kvalitet som et nødvendigt onde, eller som det fundament, der skal bære jeres organisation gennem det næste årti? Link : Verdens mest anvendte standard for kvalitetsledelse er kommet i en ny udgave https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/2026/09/verdens-mest-anvendte-standard-for-kvalitetsledelse-er-kommet-i-en-ny-udgave
    0 Kommentarer 0 Delinger 775 Visninger
  • Global Risk Report 2026: En verden på kanten?

    I følge FN’s Global Risk Report 2026 har det globale risikobillede ændret sig markant, og geopolitiske samt teknologiske trusler er rykket helt i forgrunden.

    De mest presserende og alvorlige globale risici i 2026 kan opdeles ud fra deres vigtighed, akuthed og indbyrdes sammenhæng:

    1) Manglende klimahandling (Climate change inaction)
    Selv om den politiske opmærksomhed i høj grad har forskudt sig mod sikkerhedspolitik, vurderes manglende klimaindsats fortsat som den absolut mest alvorlige globale risiko målt på samlet sandsynlighed og konsekvens. Klimakrisen vurderes samtidig som en af de stærkeste drivkræfter, der forværrer andre globale risici.

    2) Storstilet krig og geopolitiske spændinger (Large-scale war & Geopolitical tensions)
    Storstilet krig er den risiko, der er rykket tættest på i tid — den tog det største hop i undersøgelsen ved at stige 16 pladser på skalaen for akuthed (imminence). Hele 36 % af de adspurgte forventer alvorlige konsekvenser inden for et år, og 76 % forventer det inden for syv år.
    Geopolitiske spændinger og sammenbrud af retssikkerheden betragtes sammen med krig som de mest centrale og indbyrdes forbundne risici i det samlede globale risikonetværk.

    3) Mis- og desinformation (Mis- and disinformation)
    Desinformation vurderes som den mest umiddelbare trussel på kort sigt af alle 28 undersøgte risici. Den fungerer som en central spredningsvej, der kanalisere teknologiske risici direkte over i samfundsmæssig uro og splid.

    4) Kunstig intelligens og teknologidrevet magtkoncentration (AI & Frontier Tech)
    AI og banebrydende teknologier samt teknologidrevet magtkoncentration udgør nogle af de hurtigst voksende trusler sammenlignet med 2024.
    De repræsenterer en kritisk global sårbarhed, fordi de multilaterale institutioners beredskab til at regulere og håndtere teknologiske risici vurderes som meget lavt.

    5) Økonomiske rystelser (Global finanskrise og forsyningskæder)
    Frygten for en global finanskrise og sammenbrud i globale forsyningskæder er steget markant, og begge ses nu som nært forestående økonomiske trusler.


    Hvad er faldet i prioritet?
    Seks år efter COVID-19 vurderes nye pandemier og biologiske risici (biorisks) nu som væsentligt mindre presserende i forhold til 2024 og opfattes i dag primært som langsigtede udfordringer.

    Rapporten konkluderer, at det internationale samfund er utilstrækkeligt forberedt på disse hurtigtudviklende risici på grund af manglende politisk konsensus og begrænset finansiering.
    Derfor understreges det kraftigt, at forpligtende samarbejde mellem regeringer er den eneste effektive vej til at forebygge fremtidige katastrofer.

    Link : https://www.un.org/en/global-risk-report
    Global Risk Report 2026: En verden på kanten? I følge FN’s Global Risk Report 2026 har det globale risikobillede ændret sig markant, og geopolitiske samt teknologiske trusler er rykket helt i forgrunden. De mest presserende og alvorlige globale risici i 2026 kan opdeles ud fra deres vigtighed, akuthed og indbyrdes sammenhæng: 1) Manglende klimahandling (Climate change inaction) Selv om den politiske opmærksomhed i høj grad har forskudt sig mod sikkerhedspolitik, vurderes manglende klimaindsats fortsat som den absolut mest alvorlige globale risiko målt på samlet sandsynlighed og konsekvens. Klimakrisen vurderes samtidig som en af de stærkeste drivkræfter, der forværrer andre globale risici. 2) Storstilet krig og geopolitiske spændinger (Large-scale war & Geopolitical tensions) Storstilet krig er den risiko, der er rykket tættest på i tid — den tog det største hop i undersøgelsen ved at stige 16 pladser på skalaen for akuthed (imminence). Hele 36 % af de adspurgte forventer alvorlige konsekvenser inden for et år, og 76 % forventer det inden for syv år. Geopolitiske spændinger og sammenbrud af retssikkerheden betragtes sammen med krig som de mest centrale og indbyrdes forbundne risici i det samlede globale risikonetværk. 3) Mis- og desinformation (Mis- and disinformation) Desinformation vurderes som den mest umiddelbare trussel på kort sigt af alle 28 undersøgte risici. Den fungerer som en central spredningsvej, der kanalisere teknologiske risici direkte over i samfundsmæssig uro og splid. 4) Kunstig intelligens og teknologidrevet magtkoncentration (AI & Frontier Tech) AI og banebrydende teknologier samt teknologidrevet magtkoncentration udgør nogle af de hurtigst voksende trusler sammenlignet med 2024. De repræsenterer en kritisk global sårbarhed, fordi de multilaterale institutioners beredskab til at regulere og håndtere teknologiske risici vurderes som meget lavt. 5) Økonomiske rystelser (Global finanskrise og forsyningskæder) Frygten for en global finanskrise og sammenbrud i globale forsyningskæder er steget markant, og begge ses nu som nært forestående økonomiske trusler. Hvad er faldet i prioritet? Seks år efter COVID-19 vurderes nye pandemier og biologiske risici (biorisks) nu som væsentligt mindre presserende i forhold til 2024 og opfattes i dag primært som langsigtede udfordringer. Rapporten konkluderer, at det internationale samfund er utilstrækkeligt forberedt på disse hurtigtudviklende risici på grund af manglende politisk konsensus og begrænset finansiering. Derfor understreges det kraftigt, at forpligtende samarbejde mellem regeringer er den eneste effektive vej til at forebygge fremtidige katastrofer. Link : https://www.un.org/en/global-risk-report
    1 Kommentarer 0 Delinger 846 Visninger
  • Overalt i landet er der problemer med borgere der svindler og misbruger handicapparkeringskort - men nu skal det være slut.
    Fra i dag får politiet en app, der kan afkode, om handicapkortet i forruden er gyldigt eller ej.


    Det er en app #Handikapkort, som går ind og trækker data fra Danske Handicaporganisationers database, så vi på meget få sekunder kan se, om en handicapparkeringstilladelse er gyldig eller ugyldig. Det er en mulighed, vi ikke har haft før, fortæller politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjort.

    Hvis det har din interesse kan du læse mere i artiklen.
    Du er velkommen til at like og kommentere
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Overalt i landet er der problemer med borgere der svindler og misbruger handicapparkeringskort - men nu skal det være slut. 📌 Fra i dag får politiet en app, der kan afkode, om handicapkortet i forruden er gyldigt eller ej. Det er en app #Handikapkort, som går ind og trækker data fra Danske Handicaporganisationers database, så vi på meget få sekunder kan se, om en handicapparkeringstilladelse er gyldig eller ugyldig. Det er en mulighed, vi ikke har haft før, fortæller politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjort. Hvis det har din interesse kan du læse mere i artiklen. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    WWW.DR.DK
    Længe ventet våben i kampen mod falske og stjålne handicapkort er landet
    Overalt i landet er der problemer med borgere, der svindler og misbruger handicapparkeringskort, fortæller Danske Handicaporganisationer.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 409 Visninger
  • Så er der nogen nu efter steam også. Handler om alder 18+ spil og kreditkort. Hvilket jeg faktisk selv syntes er helt okay.
    Hmmmm.




    Engelsk video og tale.





    https://youtu.be/DC8m5KGdc4s?si=foMbAOqR54mFfLds
    Så er der nogen nu efter steam også. Handler om alder 18+ spil og kreditkort. Hvilket jeg faktisk selv syntes er helt okay.😅👌👍 Hmmmm.😏🧐🤔🤨 Engelsk video og tale. https://youtu.be/DC8m5KGdc4s?si=foMbAOqR54mFfLds
    0 Kommentarer 0 Delinger 292 Visninger
Flere resultater