Advarsel fra USA : Skal vi risikere vores grundvand for at spare på gødningen?
- Årtiers udbringning af spildevandsslam på markerne har sendt PFAS-kemikalier direkte ned i de private brønde.

I Pennsylvania er drømmen om det rene landliv blevet til en miljømæssig katastrofe.

Resultatet? Forurenet drikkevand og ødelagte liv.

Vi står over for det samme valg i Danmark.
Når vi spreder slam fra vores renseanlæg på landbrugsjorden, sender vi en cocktail af industrielt affald direkte ud i vores natur. Selvom vi ønsker at udnytte næringsstofferne i slammet, må vi aldrig ignorere de usynlige evighedskemikalier, der følger med.


Vi har ikke råd til at vente på de store kriser.
Vi skal sikre, at de grænseværdier, vi fastsætter for slam på markerne, beskytter vores vigtigste ressource: det rene grundvand.

Læs mere :
https://insideclimatenews.org/news/26092026/pfas-contaminated-drinking-water-in-pennsylvania-rural-communities/

Her er det direkte link til den centrale kilde fra DANVA, som omhandler deres holdning til spildevandsslam og beskyttelse af drikkevandet:

https://www.danva.dk/hoeringssvar/hoeringssvar/hoeringssvar-2026/hoeringssvar-vedr-bekendtgoerelsesudkast-til-udmoentning-af-forslag-til-lov-om-baeredygtig-forvaltning-af-naeringsstoffer-og-drivhusgasser-mv-i-land-og-skovbruget-goedskningsloven/

#Thailand #Regn #Oversvømmelser #Vejret #Regntid

Flere områder erklæret katastroferamt efter kraftige oversvømmelser ‍​‌‌​‌‌‌​‌​‌‌‌​​‌‌​​‌‌‌‌‌‌​​‌​​‌‌‌​‌​​​​‌‌​​‌​​​‌‌​‌‌‌‌​‌‌‌‌‌​‌​‌‍

Alle Bangkoks 50 distrikter er lørdag den 26. september blevet erklæret katastroferamte efter vedvarende kraftig regn.

Læs og se nærmere her:

https://www.thailand-portalen.dk/forum/thailand/flere-omraader-erklaeret-katastroferamt-efter-kraftige-oversvoemmelser/

Kopieret fra Psst-nyt.dk på andet socialt medie.

"Danmark gør sig klar til sæson 2 af Bovaer som obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger over 50 køer.

Danmark var det første – og er fortsat det eneste – land i verden, der tvinger landmændene til at bruge Bovaer.

Lovkravet er 80 dage om året. I starten af oktober kan det ikke længere udskydes.
Den europæiske fødevareautoritet EFSA har udskudt deres revurdering af midlet, mens de danske politikere kører ufortrødent videre.

I den forbindelse rækker Psst! nu ud til alle, der kommer til at stå med Bovaer – og konsekvenserne af Bovaer – i hænderne de næste måneder.
Landmænd, medarbejdere, kalvepassere, dyrlæger. Alle.

Oplever du (endnu) en dyrevelfærdskatastrofe i real time, vil vi gerne tale med dig. Oplever du, at Bovaer fungerer perfekt, vil vi også gerne tale med dig.

Vi har ingen agenda – andet end at gøre danskerne klogere på, hvad der foregår.
Skriv til redaktion@psst-nyt.dk, og lad os tage en ganske uforpligtende snak om, hvad du ser, hører og oplever.

Vi glæder os til at høre fra dig."

Hold humøret højt "SÅ HØR DOG EFTER, MENNESKER" er en #humoristisk dansk festbasker om store planer, små katastrofer og en fantastiske evne til IKKE at høre efter.
Har du nogensinde sagt: “Det ordner jeg”, lige inden det hele gik fuldstændig galt?


Kaffen er klar.
Skabet ligger i 47 dele.
Indkøbslisten sagde mælk og smør
men på mystisk vis kom der alt muligt andet med hjem
selvfølgelig er der HELT styr på det!

Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Kaos og katastrofe for Troels Lund Poulsen og Venstre, der måske "ryger helt ud til højre".

Global Risk Report 2026: En verden på kanten?

I følge FN’s Global Risk Report 2026 har det globale risikobillede ændret sig markant, og geopolitiske samt teknologiske trusler er rykket helt i forgrunden.

De mest presserende og alvorlige globale risici i 2026 kan opdeles ud fra deres vigtighed, akuthed og indbyrdes sammenhæng:

1) Manglende klimahandling (Climate change inaction)
Selv om den politiske opmærksomhed i høj grad har forskudt sig mod sikkerhedspolitik, vurderes manglende klimaindsats fortsat som den absolut mest alvorlige globale risiko målt på samlet sandsynlighed og konsekvens. Klimakrisen vurderes samtidig som en af de stærkeste drivkræfter, der forværrer andre globale risici.

2) Storstilet krig og geopolitiske spændinger (Large-scale war & Geopolitical tensions)
Storstilet krig er den risiko, der er rykket tættest på i tid — den tog det største hop i undersøgelsen ved at stige 16 pladser på skalaen for akuthed (imminence). Hele 36 % af de adspurgte forventer alvorlige konsekvenser inden for et år, og 76 % forventer det inden for syv år.
Geopolitiske spændinger og sammenbrud af retssikkerheden betragtes sammen med krig som de mest centrale og indbyrdes forbundne risici i det samlede globale risikonetværk.

3) Mis- og desinformation (Mis- and disinformation)
Desinformation vurderes som den mest umiddelbare trussel på kort sigt af alle 28 undersøgte risici. Den fungerer som en central spredningsvej, der kanalisere teknologiske risici direkte over i samfundsmæssig uro og splid.

4) Kunstig intelligens og teknologidrevet magtkoncentration (AI & Frontier Tech)
AI og banebrydende teknologier samt teknologidrevet magtkoncentration udgør nogle af de hurtigst voksende trusler sammenlignet med 2024.
De repræsenterer en kritisk global sårbarhed, fordi de multilaterale institutioners beredskab til at regulere og håndtere teknologiske risici vurderes som meget lavt.

5) Økonomiske rystelser (Global finanskrise og forsyningskæder)
Frygten for en global finanskrise og sammenbrud i globale forsyningskæder er steget markant, og begge ses nu som nært forestående økonomiske trusler.


Hvad er faldet i prioritet?
Seks år efter COVID-19 vurderes nye pandemier og biologiske risici (biorisks) nu som væsentligt mindre presserende i forhold til 2024 og opfattes i dag primært som langsigtede udfordringer.

Rapporten konkluderer, at det internationale samfund er utilstrækkeligt forberedt på disse hurtigtudviklende risici på grund af manglende politisk konsensus og begrænset finansiering.
Derfor understreges det kraftigt, at forpligtende samarbejde mellem regeringer er den eneste effektive vej til at forebygge fremtidige katastrofer.

Link : https://www.un.org/en/global-risk-report

Vandkøbing
– Vejen til fremtidens klimatilpasning

Vandkøbing er en fiktiv, dansk kystby, som er sammensat af bydele fra virkelige danske byer.
Her truer vandet fra flere sider på én gang: fra havet, fra vandløb og fra kraftige regnskyl.

Vi har teknologien til at sikre Danmark, men lovgivningen spænder ben. Vandkøbing er en databaseret modelby skabt af Realdania og CIP Foundation for at "sætte klimatilpasningen fri".

Casen fjerner regulatoriske skyklapper og analyserer det enorme potentiale i at tænke på tværs af hele vandkredsløbet og administrative grænser.


3 vigtigste pointer:

Økonomisk rationale
ROI på 2:1. Helhedsløsninger afværger skader for 1,6 mia. kr.

Grænseløs synergi
Vandparkering i en nabokommune sparer 500 mio. kr. i forhold til traditionelle, teknisk tunge løsninger gennem bykernen.

Silo-barrierer
Udfordringerne er organisatoriske og finansielle – ikke tekniske. Sektorlovgivning bremser i dag de mest rentable og fremsynede projekter.


Vi er teknisk klar, men regulatorisk paralyseret.
Vandkøbing beviser, at klimatilpasning skal ses som en strategisk investering i natur og livskvalitet frem for blot defensiv sikring. Ved at integrere løsninger i Den Grønne Trepart og muliggøre finansiering på tværs af kommunegrænser, opnår vi den nødvendige systemiske optimering.

Det kræver politisk mod til et opgør med de forældede administrative barrierer, der lige nu spænder ben for både sund samfundsøkonomi og fremtidig urban resiliens.

Planlagt tilbagetrækning
Selv med en investering på 700 mio. kr. findes der en restrisiko. Ingen ingeniørkunst kan eliminere risikoen for teknisk svigt, såsom et digebrud ved en ekstrem stormflod.

Derfor må vi også have modet til at tale om det svære: Planlagt tilbagetrækning.

I områder som sommerhusudstykninger og lavtliggende kyststrækninger, hvor det hverken er teknisk eller økonomisk rentabelt at kæmpe mod vandet, foreslår rapporten en national ramme for tilbagetrækning.
Vi skal have modeller for opkøb og omdannelse, før katastrofen indtræffer. Det er en strategisk nødvendighed at acceptere, hvor naturen vinder, så vi kan fokusere vores ressourcer der, hvor vi kan gøre en reel forskel.

Er vi klar til at tænke som i Vandkøbing?

Vandkøbing er skabt som et dialogværktøj til at flytte samtalen fra lokale særinteresser til nationale principper. Det visuelle univers og de benhårde data viser os vejen: Vi kan få mere beskyttelse for færre penge, hvis vi tør udfordre vores eget mindset.

Spørgsmålet er nu: Vil vi ændre lovgivningen og handle strategisk i dag, eller vil vi vente på, at den næste stormflod giver os de samme svar gennem dyrekøbte erfaringer og ødelagte hjem?

Læs rapporten her :
https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/faglige-publikationer/vandkoebing

Kopieret fra Psst-nyt.dk på andet socialt medie:

"Hvis du - som mange andre gør - går og venter på en politisk udmelding, der sørger for, at den statsbeordrede dyremishandling i form af det metanreducerende 'vidundermiddel' Bovaer, naturligvis ikke igen skal tvinges i køerne i Danmark, ser det ud til, at du venter forgæves. Vi skal efter alt at dømme på den igen. Fortsat som det eneste land i verden.

Vi bevidnede sidste efterår en regulær dyrevelfærdskatastrofe, men vi gør det da bare igen.

Årets sidste 80 dage nærmer sig, og når de ’gode tilbud’ på smør og fløde rammer til december, bliver det produkter, der indeholder masser af NOPA, som er det ene affaldsstof, som vi med sikkerhed ved, at Bovaer efterlader i danskernes fødevarer. Der kan sagtens være andre ’overraskelser’ til os, men fx Forbrugerrådet Tænk nægter at undersøge Bovaer-mælken, fordi EFSA jo har stemplet det ”sikkert og effektivt”.

Men NOPA kender vi – og det kender vi vel at mærke uden, at ét eneste etableret dansk medie har informeret danskerne om, at det middel, der i efteråret 2025 gav køerne smertefulde hævelser, voldsom diarré, feber, diffuse sygdomme og en enorm mistrivsel over hele linjen, har den sidegevinst, at den efterlader affaldsstoffer i danskernes fødevarer.

Køerne kollapsede og døde sidste efterår. Kalvene blev syge af Bovaer-mælken.

Det må være svært for DSM-Firmenich (virksomheden bag Bovaer, red.) at tro på deres held. Deres kemiske middel skabte en flodbølge af sygdom, død og ulykke, men Danmark vil have mere.

Måske derfor indsætter DSM nu et ”beredskabsteam”, der ifølge DSM er ”uafhængigt”. Det team skal kunne rejse rundt på gårde, hvor danske mælkebønder oplever, at Bovaer giver problemer, og så skal ’beredskabsteamet’ udfærdige en ’uafhængig rapport’, som selvfølgelig bliver betalt af DSM-Firmenich.

Sikke spændende den rapport bliver, hva’? Gad vide, hvad den mon kommer til at konkludere?

Nå, men spænd sikkerhedsselen.

Lige om lidt skal køerne ind i stalden. Må ikke komme ud. Så skal de æde Bovaer. Og uanset om 9 ud af 10 landmænd kommer til at melde om (mere) sygdom, ulykke og død, betyder det intet.
På papiret reducerer vi jo køernes metan-udslip med 8 procent. Det er vel nok ’grønt’, hva’?

Så må vi leve med dyremishandling af køer og kalve og forurenede fødevarer – spøjst nok netop de fødevarer, der er steget allermest i pris i Danmark over de senere år.

Men til jul kommer der nok gode tilbud.

Velbekomme."

P.S.: Økologiske bedrifter og bedrifter med under 50 kvæg skal ikke fodre med Bovaer. Jeg siger nej tak til kemikalier, der er ekstremt skadelige for dyrene og også påvirker mennesker, der spiser de animalske produkter. Derfor køber jeg kun mælkeprodukter fra Thiese og kød fra en lille gårdbutik med hjemmeslagteri (og det er superlækkert).

Hvis man sender amatører, så er resultat derefter..

Der bliver ikke fred, hverken i morgen, næste uge eller de næste mange år af ganske enkelte årsager.

1. Når man sender amatører (forretningsmænd) til at forhandle fred mellem to krigsførende lande, så bliver resultatet også derefter. I dette tilfælde er det to forretningsmænd der begge har en agenda om at tjene penge, og som anser de "forhandlinger" som en forretnings aftale der skal på plads. Det er alt andet end det.

2. Putin vil ikke freden, eller rettere han kan ikke freden. Han har malet sig op i et hjørne i sådan en grad, at han ikke kan komme ud af det hjørne. Hvis han siger at hans "specielle mission" nu er fuldført, og Rusland har nået sit mål - at "Afnazificere" Ukraine som det hed sig i starten, så vil han blive til grin og anset som en svag leder - også i Rusland, og det vil give en intern kamp der vil koste Putin livet.

Hvis han erkender at krigen ikke kan vindes, ja så er det samme situation som ovenstående. Han vil blive slået ihjel af sine egne.

Hvis han ikke får noget land, så er det det samme som ovenstående = hans død.

Uanset hvordan, så vil Putin dø, eller skulle gemme sig resten af hans liv - medmindre han får land.. og det gør han ikke. Og Ukraine vil fremstå som de små der fik den Russiske bjørn ned at bide i græsset.

Og så længe USA bliver ved med at sende totale amatører der direkte er bange for Putin, så fortsætter krigen.

Krigen kunne have været stoppet lyn hurtigt, hvis USA havde overholdt deres løfte og kontrakt om at støtte Ukraine i tilfælde af krig, med de våben de skulle bruge fra start, så havde Putin trukket følehornene til sig efter kort tid. I princippet er det USAs skyld at det her fortsætter... og det er jo klart at USA ikke har nogen interesse i fred - de tvinger jo Europa til at købe deres våben, som vi så giver videre til Ukraine. Det er jo en fed forretning for USA.

Krigen i Ukraine viser faktisk meget godt at USA kan man overhovedet ikke stole på (og det har man aldrig kunnet). Og alt imens USA tømmer vores lommer, så dør folk som fluer i Ukraine, på begge sider.

Det her fortsætter til enten Zelenskyj dør eller Putin dør, Længere er den ikke.



https://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/intet-gennembrud-putin-punkterede-fredsballonen/11287447

Lidt af en katastrofe, at missilerne til ukraines forsvar hænger fast bureaukratiet