• Nå for po... Nå ja vi skal vel have stoppet den golfstrøm, smeltet is og tøet lidt tundra...

    Og svingningerne i vejret? Skidt pyt, TV2 kan jo lave nogle fantastiske vejrmeldinger til at bære reklamefladen...
    Nå for po... Nå ja vi skal vel have stoppet den golfstrøm, smeltet is og tøet lidt tundra... Og svingningerne i vejret? Skidt pyt, TV2 kan jo lave nogle fantastiske vejrmeldinger til at bære reklamefladen...
    Sad
    1
    7 Comments 0 Shares 371 Views
  • Kom og sæt dit præg på verden

    I dag er vejret tørt og stille og du kan derfor - når du besøger os - få lov at male løs på den store globus i gårdspladsen 🫟

    Du kan låne en malerdragt og købe sprayflasker (64 kr/stk) her hos os eller du kan selv tage med hjemmefra.

    #alberque #vandrecafe #vandreherberg #cykelcafe #cykelherberg #pilgrim #noshitjustpeaceandpassion #makesimplelifegreatagain #MalVoresGlobus
    Læs mindre
    Kom og sæt dit præg på verden I dag er vejret tørt og stille og du kan derfor - når du besøger os - få lov at male løs på den store globus i gårdspladsen 🫟 Du kan låne en malerdragt og købe sprayflasker (64 kr/stk) her hos os eller du kan selv tage med hjemmefra. #alberque #vandrecafe #vandreherberg #cykelcafe #cykelherberg #pilgrim #noshitjustpeaceandpassion #makesimplelifegreatagain #MalVoresGlobus Læs mindre
    Yay
    2
    0 Comments 0 Shares 396 Views
  • Gang i den med mange børn til "Hop&Rock" i dag - Rudersdals Kommunes største, årlige børneevent.

    For første gang foregik det ved Birkerød Idrætscenter. Og vejret var meget mere behageligt, end det umiddelbart ser ud til på klippet.
    Gang i den med mange børn til "Hop&Rock" i dag - Rudersdals Kommunes største, årlige børneevent. For første gang foregik det ved Birkerød Idrætscenter. Og vejret var meget mere behageligt, end det umiddelbart ser ud til på klippet.
    Yay
    Love
    Like
    13
    1 Comments 0 Shares 444 Views 4
  • Og på den absolutte sidste plads i bilen 3 bog covers. Nu er det nærmest bare ud af døren og afsted til opstilling på Ravnsborg Viking og Sommermarked. Vejret lover ikke fantastisk men mon ikke det går alligevel Jeg glæder mig under alle omstændigheder til årets første store marked.
    Og på den absolutte sidste plads i bilen 3 bog covers. Nu er det nærmest bare ud af døren og afsted til opstilling på Ravnsborg Viking og Sommermarked. Vejret lover ikke fantastisk men mon ikke det går alligevel 😇 Jeg glæder mig under alle omstændigheder til årets første store marked.
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 244 Views
  • Vi bevæger os ind i et klimamæssigt ingenmandsland



    Prognoserne dikterer en ”super El Niño” – den kraftigste siden 1870’erne.



    Professorerne Eigil Kaas og Jens Hesselbjerg Christensen advarer: Stillehavets varmepumpe er tændt i en ekstremudgave simultant med den menneskeskabte drivhuseffekt.



    Tre kritiske observationer:



    1,5-graders målet er fysisk dødt:

    2024 satte rekord (1,62°C). Fysikken tilsiger, at vi rammer 1,7°C i 2026/27. Vi vender ikke tilbage under grænsen i denne menneskealder.



    Global systemrisiko:

    FAO advarer om fødevarekrise. Blokaden af Hormuzstrædet rammer kunstgødning, mens vejrekstremer destruerer høsten. Historiske tab ved super-events: 5,7 billioner USD.



    Geografiske ekstremer:

    Tørke i Indien/Australien vs. katastrofale oversvømmelser i Østafrika/Peru.



    Vi observerer en systemisk fejlvurdering.

    Trods ekstreme data udebliver politisk handlekraft (primært USA), og privatforbruget fortsætter ufortrødent ( flyrejser - køb og smid væk)

    Økonomisk ustabilitet er ikke længere en risiko, men en præmis for erhvervslivet.



    Læs hele artiklen

    https://www.berlingske.dk/videnskab/danske-eksperter-holder-vejret-foer-klodens-stoerste-varmekanon-starter-her-er-konsekvenserne-for-danmark-og-hele-verden
    Vi bevæger os ind i et klimamæssigt ingenmandsland Prognoserne dikterer en ”super El Niño” – den kraftigste siden 1870’erne. Professorerne Eigil Kaas og Jens Hesselbjerg Christensen advarer: Stillehavets varmepumpe er tændt i en ekstremudgave simultant med den menneskeskabte drivhuseffekt. Tre kritiske observationer: 1,5-graders målet er fysisk dødt: 2024 satte rekord (1,62°C). Fysikken tilsiger, at vi rammer 1,7°C i 2026/27. Vi vender ikke tilbage under grænsen i denne menneskealder. Global systemrisiko: FAO advarer om fødevarekrise. Blokaden af Hormuzstrædet rammer kunstgødning, mens vejrekstremer destruerer høsten. Historiske tab ved super-events: 5,7 billioner USD. Geografiske ekstremer: Tørke i Indien/Australien vs. katastrofale oversvømmelser i Østafrika/Peru. Vi observerer en systemisk fejlvurdering. Trods ekstreme data udebliver politisk handlekraft (primært USA), og privatforbruget fortsætter ufortrødent ( flyrejser - køb og smid væk) Økonomisk ustabilitet er ikke længere en risiko, men en præmis for erhvervslivet. Læs hele artiklen https://www.berlingske.dk/videnskab/danske-eksperter-holder-vejret-foer-klodens-stoerste-varmekanon-starter-her-er-konsekvenserne-for-danmark-og-hele-verden
    Sad
    1
    0 Comments 0 Shares 489 Views
  • Sommerfest fyldte Taastrup ByMidte med liv og musik

    Der var feststemning i Taastrup ByMidte, da den traditionsrige Sommerfest 2026 samlede borgere, foreninger og butikker til en dag fyldt med oplevelser.

    Hele hovedgaden blev lukket for trafik og omdannet til et levende festområde med aktiviteter for både børn og voksne. De lokale butikker rykkede ud på gaden med gode tilbud, mens besøgende kunne nyde mad, drikke og underholdning dagen igennem.

    Et af dagens store højdepunkter var Garderforeningen i Høje-Taastrups 50-års jubilæum. Jubilæet blev markeret med en flot march gennem ByMidten med musik, faner og gardere, som skabte en festlig start på dagen.

    Frivillighedsdagen var også tilbage med en række lokale foreninger og organisationer, der præsenterede deres aktiviteter og fortalte om mulighederne for at blive en del af fællesskabet i kommunen.

    På Domhustorvet sørgede KULTOUR for musikalsk underholdning, da Chief 1 gik på scenen og samlede et stort publikum til koncert i sommervejret.

    Sommerfesten er efterhånden blevet en fast tradition i Taastrup ByMidte og viser endnu en gang det stærke lokale fællesskab, der præger området.

    Foto: Carsten Hald
    30 Maj
    Sommerfest fyldte Taastrup ByMidte med liv og musik Der var feststemning i Taastrup ByMidte, da den traditionsrige Sommerfest 2026 samlede borgere, foreninger og butikker til en dag fyldt med oplevelser. Hele hovedgaden blev lukket for trafik og omdannet til et levende festområde med aktiviteter for både børn og voksne. De lokale butikker rykkede ud på gaden med gode tilbud, mens besøgende kunne nyde mad, drikke og underholdning dagen igennem. Et af dagens store højdepunkter var Garderforeningen i Høje-Taastrups 50-års jubilæum. Jubilæet blev markeret med en flot march gennem ByMidten med musik, faner og gardere, som skabte en festlig start på dagen. Frivillighedsdagen var også tilbage med en række lokale foreninger og organisationer, der præsenterede deres aktiviteter og fortalte om mulighederne for at blive en del af fællesskabet i kommunen. På Domhustorvet sørgede KULTOUR for musikalsk underholdning, da Chief 1 gik på scenen og samlede et stort publikum til koncert i sommervejret. Sommerfesten er efterhånden blevet en fast tradition i Taastrup ByMidte og viser endnu en gang det stærke lokale fællesskab, der præger området. Foto: Carsten Hald 30 Maj
    Like
    3
    1 Comments 0 Shares 890 Views
  • Ny britisk krimi på DR, John Travolta instruktørdebut og et svensk trekantsdrama præger ugens streaming-anbefalinger.

    "Velkommen til endnu en omgang ugentlige streaming-anbefalinger, denne gang på tærsklen til årets første sommermåned".

    Vejret viser sig i disse dage fra sin bedste side, men kendere af den danske sommer vil vide, at der hurtigt kan blive behov for at bevæge sig inden døre. Heldigvis er de kommende syv dage fyldt med spændende serier, underholdende tv-programmer og nervepirrende kampe i sportens verden.

    #Socii #JohnTravolta #streaming

    Ny britisk krimi på DR, John Travolta instruktørdebut og et svensk trekantsdrama præger ugens streaming-anbefalinger. "Velkommen til endnu en omgang ugentlige streaming-anbefalinger, denne gang på tærsklen til årets første sommermåned". Vejret viser sig i disse dage fra sin bedste side, men kendere af den danske sommer vil vide, at der hurtigt kan blive behov for at bevæge sig inden døre. Heldigvis er de kommende syv dage fyldt med spændende serier, underholdende tv-programmer og nervepirrende kampe i sportens verden. #Socii #JohnTravolta #streaming
    VIELSKERSERIER.DK
    Ugens bedste streaming: Britisk krimihit lander på DR
    Ny britisk krimi på DR, John Travoltas instruktørdebut og et svensk trekantsdrama præger ugens streaming-anbefalinger.
    0 Comments 0 Shares 796 Views
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Ekstremt vejr sender forsikringspræmier i vejret, truer forsyningskæder og kan destabilisere det europæiske finanssystem.

    Læs de seneste tal, og hvad virksomheder kan gøre for at klimatilpasse sig.

    https://www.csr.dk/klimarisiko-er-ikke-fremtidens-problem-det-er-nu
    Ekstremt vejr sender forsikringspræmier i vejret, truer forsyningskæder og kan destabilisere det europæiske finanssystem. Læs de seneste tal, og hvad virksomheder kan gøre for at klimatilpasse sig. https://www.csr.dk/klimarisiko-er-ikke-fremtidens-problem-det-er-nu
    WWW.CSR.DK
    Klimarisiko er ikke fremtidens problem – det er nu
    Ekstremt vejr sender forsikringspræmier i vejret, truer forsyningskæder og kan destabilisere det europæiske finanssystem. Læs de seneste tal, og hvad virksomheder kan gøre for at klimatilpasse sig.
    Like
    2
    0 Comments 0 Shares 558 Views
  • Lad dem nu larme lidt

    I dag er sidste skoledag.

    For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer.

    Og ved I hvad?

    Det må de gerne.

    For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op.

    Det fortjener faktisk en festdag.

    Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej.

    Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om.

    Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange.

    For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt.

    En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem.

    Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget.

    Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige.

    Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner.

    Det er, ærligt talt, lidt komisk.

    Og også lidt sørgeligt.

    For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet?

    Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen.

    Så lad dem dog få dem.

    Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel.

    Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden.

    Der må gerne være dage, hvor livet fylder.

    Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt.

    Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os.

    Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt.

    Ikke de unge.

    Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge.

    Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem.

    Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til.

    Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.
    Lad dem nu larme lidt I dag er sidste skoledag. For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer. Og ved I hvad? Det må de gerne. For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op. Det fortjener faktisk en festdag. Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej. Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om. Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange. For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt. En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem. Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget. Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige. Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner. Det er, ærligt talt, lidt komisk. Og også lidt sørgeligt. For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet? Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen. Så lad dem dog få dem. Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel. Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden. Der må gerne være dage, hvor livet fylder. Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt. Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os. Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt. Ikke de unge. Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge. Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem. Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til. Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.
    Yay
    Like
    Love
    11
    0 Comments 0 Shares 1K Views
More Results