# københavnerministerium Så fik vi et københavnerministerium og ikke et ord om et Danmark i balance i regeringsgrundlaget. OG DOG. En minister bor ikke i eller nær København. Transportminister Signe Munk fra Fur. Det glæder os her på Skiveegnen. Så vi ser frem til gratis færge til Fur hele året! Måske skulle vi, os her vest for store/lillebælt overveje om det ikke var bedre at være en del af Nordtyskland. ….Slesvig Holsten. Lidt upraktisk at Folketinget mm ligger i Udkantsdanmark. ( DK s centrum ligger et sted nær himmelbjerget

Mens jeg (utålmodigt😅) venter på, at "mine" bladhvepselarver begynder at dukke op, er de smukke snyltehvepse med til at holde abstinenserne i ro...😃 De overvintrende hunner kan man finde under løs bark og i frønnet træ. De fire første er fra den nærliggende True skov, den sidste fra haven, alle er de fundet i år, og særligt den første var en stor glæde at finde. Den er sjælden, og det er super fedt, at finde den i udkanten af en relativ kedelig ung produktionsskov😃 Navne kommer som kommentar til billederne😊

🌿 Joan Kirk Jensen – ordene som lys i kroppen I Jyske Vestkysten fortæller Joan Kirk Jensen om et liv med mørke og med lys.�Om dæmoner, diagnoser – og om at skrive som en måde at forbinde sig på. “Jeg kan føle, at jeg får downloads ovenfra. Det kan være, jeg går i skoven, eller jeg ligger på gulvet. Så kommer det bare.” For Joan handler skrivningen om at være i kontakt med noget større.�Om at lade sproget komme fra kilden — fra både himmel og jord. ✍️ Hun skriver alt i hånden, igen og igen, indtil sproget lyder, som musik næsten.�Det er sådan hendes seneste roman Possis (forlaget Em, 2025) blev til. – “Jeg føler, jeg skal skrive, fordi der er noget, der er vigtigere end mig selv.” forlaget em glæder sig over at udgive en forfatter som Joan – stemmer, der ikke taler for at larme, men for at skabe mening. 💫 Læs artiklen om Joan Kirk Jensen i Jyske Vestkysten. https://jv.dk/varde/joan-faar-downloads-fra-himlen 📖 Og læs mere om hendes Possis her. https://forlagetem.dk/ #uDkAnt #forlagetem #JoanKirkJensen #danskpoesi #danskprosa #litteratur #sprogogsamfund #erkendelse #forfatterliv #vestkysten #Varde #Possis

🌿 Joan Kirk Jensen – ordene som lys i kroppen I Jyske Vestkysten fortæller Joan Kirk Jensen om et liv med mørke og med lys.�Om dæmoner, diagnoser – og om at skrive som en måde at forbinde sig på. “Jeg kan føle, at jeg får downloads ovenfra. Det kan være, jeg går i skoven, eller jeg ligger på gulvet. Så kommer det bare.” For Joan handler skrivningen om at være i kontakt med noget større.�Om at lade sproget komme fra kilden — fra både himmel og jord. ✍️ Hun skriver alt i hånden, igen og igen, indtil sproget lyder, som musik næsten.�Det er sådan hendes seneste roman Possis (forlaget Em, 2025) blev til. – “Jeg føler, jeg skal skrive, fordi der er noget, der er vigtigere end mig selv.” forlaget em glæder sig over at udgive en forfatter som Joan – stemmer, der ikke taler for at larme, men for at skabe mening. 💫 Læs artiklen om Joan Kirk Jensen i Jyske Vestkysten. https://jv.dk/varde/joan-faar-downloads-fra-himlen 📖 Og læs mere om hendes Possis her. https://forlagetem.dk/ #uDkAnt #forlagetem #JoanKirkJensen #danskpoesi #danskprosa #litteratur #sprogogsamfund #erkendelse #forfatterliv #vestkysten #Varde #Possis

🔥 Anmeldelse af Gorm Rasmussens Sargassum 🔥 En bog skrevet i én bevægelse – rå, sprængfuld af sprog og nødvendighed. Gunnar Gnidderholm går i opløsning, men det gør verden også. Og anmelderen er begejstret. Læs anmeldelsen her 👉 https://udkant.nu/anmelderen/ #forlagfolke #sargassum #danskLitteratur #læsning #litteratur

I dag har Helga Falkesgaard anmeldt på Motherlode af Christine Kærulv. Læs mere her: https://udkant.nu/anmelderen/

Mød Alma – 18 år og forfatterspire med hang til krøllede hjerner og stærke sætninger. Alma går i 1.g på Sankt Annæ Gymnasium og har skrevet historier, siden hun var helt lille. Ordene har altid været hendes måde at forstå verden på – og give noget tilbage. Hun elsker både selv at skrive og at lytte til andres tekster: “Tekster er som vinduer direkte ind i folks hoveder – ind i deres krøllede hjerner,” siger hun. Siden 6. klasse har Alma gået til forfatterspire på det lokale bibliotek, og under et ophold på Ollerup Efterskole blev hun introduceret til spoken word og poetry slam – en genre, hun har udforsket lige siden. På efterskolen blev skriveglæden for alvor vakt: med poesiaftener, skrivevalgfag og masser af inspiration. Den tekst, hun deler her, blev skrevet netop dér – i en magisk efterskoletid. “Det der driver mig som forfatter,” siger Alma, “er smagen af ordene på tungen, den måde de krøller sig rundt i hjernen og får én til at tænke på helt nye måder. Og så er det bare mega sjovt.” #forfatter #DanskLitteratur #skrivning #litteratur #kultur #uDkAnt Mød

Morten Lind Eisensee har skrevet lige siden han lærte, hvordan man gør. Morten arbejder som procesadvokat, og forsøger i både sit arbejde og sin poesi at ramme et taktilt sprog, der indfanger de små detaljer i hverdagen. Morten skriver om kærlighed, nærvær og afstand. Om hvordan der altid er en distance i det intime. I en konstant samtale med et skiftende ”du” udfolder hans digte relationer, bevægelse og stilstand. Digtene balancerer det poetiske og det prosaiske, det erotiske og det melankolske, det dagligdags og det eksistentielle. De registrerer rejsens ydre bevægelse og parforholdets indre spændinger. www.udkant.nu

📚 Flavia Teoc i uDkAnt #31 Du kan møde Flavia Teocs digte i det nye nummer af uDkAnt, hvor bedstemorens hæklede handsker taler gennem spejlet, og sproget flyder som en understrøm af krop, knogler og erindring. Flavia – født i Rumænien, bosat i Danmark – skriver dansk poesi med både ømhed og skarphed. Hendes digte forvandler hverdagsøjeblikke og historiske spor til uforglemmelige billeder: et æg kogt af bedstemor Eva, en elfenbenskam gravet op af jorden, en fjord der sørger. Samtidig er hun netop udkommet med digtsamlingen Alluvium på forlaget em – et poetisk landskab, der mærkes som et stille jordskælv under huden. uDkAnt #31 rummer også Alma Solborg Burians poetiske novelle om keramiske ansigter, vrede kontorprosa af Cecilie Ruby Tolstrup, sorgens musik hos Rasmus Eklund og et hjertegribende råb fra Mahasti Masrouri Yazdi midt i ruinerne af Gaza. uDkAnt giver plads til stemmer, der tager deres sprog alvorligt. Ikke til hastige bladringer – men til dig, der læser med opmærksomhed. Og længsel. læs mere på: www.udkant.nu