Amerikanernes angst
#Trump #USA
Man kan blive træt, rigtig træt af at forsøge at forstå Donald Trump og håber, at han snart falder til ro og ender som en almindelig amerikansk præsident. Vi håber, han ikke mener det, han siger – at det bare er forhandlingstaktik – men efterhånden indser vi det ubehagelige faktum: At han faktisk har tænkt sig at føre sine tanker ud i livet.
Men hvad vil han så? Gøre Amerika stort igen. Men hvad betyder det? Alle kan forstå, at han gerne vil det bedste for sit land, men skal det ske på bekostning af alle andre lande?
Jeg mener, Trump skal forstås som en modreaktion til det liberale USA med deres omfavnelse af indvandring, diversitet og identitetspolitik. Den almindelige, hovedsageligt hvide amerikaner betragter det liberale USA som en trussel mod deres way of life og ser en fremtid, hvor de er en minoritet, og magten glider dem af hænde.
De er angste for denne fremtid, og hvad USA kan udvikle sig til. Et nyt Mexico, fattigt og med hærgende bander og narkotika i gaderne? De ser Demokraterne som hovedansvarlig for denne udvikling, men med hjælp fra det traditionelle republikanske parti, som bevægede sig i samme retning under præsident George W. Bush. Demagogen Trump har forstået disse såkaldt almindelige amerikaneres angst for fremtiden og har indtaget rollen som manden, der skal frelse USA.
Hvis man accepterer ovennævnte præmis, er det nemmere at forstå det, Trump gør. Han har ét primært mål: at overtage magten i USA. Dette indebærer blandt andet, at han må afskedige alle i statsapparatet, der kunne være imod ham; udnævne anklagere og dommere, som er enige med ham; kontrollere Det Republikanske Parti; og udstede dekreter, hvis den demokratiske proces opleves som for langsom.
Trump ønsker at sætte sig så godt og grundigt på USA, at han og hans MAGA-bevægelse bliver umulige at fjerne fra magten igen. Og han ser denne frelseropgave som så vigtig, at den overtrumfer alt andet.
For at befæste sin magt vil han gøre USA uafhængigt af resten af verden, derfor toldtariffer. Han ser i Vladimir Putin en ligemand, der er i gang med at frelse Rusland – og Trump er med på at lade russerne dominere deres nærområde, herunder Ukraine, hvis bare han kan gøre det samme i sit nærområde.
Det samme med Kina. Trump er fuldstændig ligeglad med de demokratisk indstillede borgere på Taiwan og er i stedet ved at få verdens største mikrochipproducent TSMC til at flytte sin produktion til USA. Så kan Kina overtage resterne, når ellers de invaderer Taiwan.
Trump har ingen moral og føler ikke et ansvar for USAs ledende rolle i verden. Han betragter den liberale del af USA, som hans forgænger, Joe Biden, repræsenterede, som en meget større trussel mod USA end Rusland og Kina. Og han ser med foragt på de svage europæiske lande, der lader sig overrende af immigranter, mens de forhaler tiden med regler og forordninger.
Det er aldrig for sent at lære af historien, og vi må nok indse at USA er tabt som forbillede. Vi bør nøje overveje, hvorfor det gik så galt. Den altovervejende grund er menneskets naturlige frygt for at miste sit land og livsgrundlag, som hvis den udvikler sig til angst – det har historien vist os – kan få mange ellers fornuftige mennesker til at træffe meget dårlige valg.
Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien er eksempler på lande, hvor mange mennesker efterhånden lever i angst for fremtiden. Der påhviler derfor politikerne i disse lande et stort ansvar for hurtigt at finde løsninger på de problemer, som borgerne oplever.
Amerikanernes angst #Trump #USA
Man kan blive træt, rigtig træt af at forsøge at forstå Donald Trump og håber, at han snart falder til ro og ender som en almindelig amerikansk præsident. Vi håber, han ikke mener det, han siger – at det bare er forhandlingstaktik – men efterhånden indser vi det ubehagelige faktum: At han faktisk har tænkt sig at føre sine tanker ud i livet.
Men hvad vil han så? Gøre Amerika stort igen. Men hvad betyder det? Alle kan forstå, at han gerne vil det bedste for sit land, men skal det ske på bekostning af alle andre lande?
Jeg mener, Trump skal forstås som en modreaktion til det liberale USA med deres omfavnelse af indvandring, diversitet og identitetspolitik. Den almindelige, hovedsageligt hvide amerikaner betragter det liberale USA som en trussel mod deres way of life og ser en fremtid, hvor de er en minoritet, og magten glider dem af hænde.
De er angste for denne fremtid, og hvad USA kan udvikle sig til. Et nyt Mexico, fattigt og med hærgende bander og narkotika i gaderne? De ser Demokraterne som hovedansvarlig for denne udvikling, men med hjælp fra det traditionelle republikanske parti, som bevægede sig i samme retning under præsident George W. Bush. Demagogen Trump har forstået disse såkaldt almindelige amerikaneres angst for fremtiden og har indtaget rollen som manden, der skal frelse USA.
Hvis man accepterer ovennævnte præmis, er det nemmere at forstå det, Trump gør. Han har ét primært mål: at overtage magten i USA. Dette indebærer blandt andet, at han må afskedige alle i statsapparatet, der kunne være imod ham; udnævne anklagere og dommere, som er enige med ham; kontrollere Det Republikanske Parti; og udstede dekreter, hvis den demokratiske proces opleves som for langsom.
Trump ønsker at sætte sig så godt og grundigt på USA, at han og hans MAGA-bevægelse bliver umulige at fjerne fra magten igen. Og han ser denne frelseropgave som så vigtig, at den overtrumfer alt andet.
For at befæste sin magt vil han gøre USA uafhængigt af resten af verden, derfor toldtariffer. Han ser i Vladimir Putin en ligemand, der er i gang med at frelse Rusland – og Trump er med på at lade russerne dominere deres nærområde, herunder Ukraine, hvis bare han kan gøre det samme i sit nærområde.
Det samme med Kina. Trump er fuldstændig ligeglad med de demokratisk indstillede borgere på Taiwan og er i stedet ved at få verdens største mikrochipproducent TSMC til at flytte sin produktion til USA. Så kan Kina overtage resterne, når ellers de invaderer Taiwan.
Trump har ingen moral og føler ikke et ansvar for USAs ledende rolle i verden. Han betragter den liberale del af USA, som hans forgænger, Joe Biden, repræsenterede, som en meget større trussel mod USA end Rusland og Kina. Og han ser med foragt på de svage europæiske lande, der lader sig overrende af immigranter, mens de forhaler tiden med regler og forordninger.
Det er aldrig for sent at lære af historien, og vi må nok indse at USA er tabt som forbillede. Vi bør nøje overveje, hvorfor det gik så galt. Den altovervejende grund er menneskets naturlige frygt for at miste sit land og livsgrundlag, som hvis den udvikler sig til angst – det har historien vist os – kan få mange ellers fornuftige mennesker til at træffe meget dårlige valg.
Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien er eksempler på lande, hvor mange mennesker efterhånden lever i angst for fremtiden. Der påhviler derfor politikerne i disse lande et stort ansvar for hurtigt at finde løsninger på de problemer, som borgerne oplever.
Dansk
