• Mig og underlige transportmidler i NZ: En elbil og en cykel. Kiwierne er lidt skepiske overfor begge dele. For mig har det fungeret fint. Det er relativt nemt at finde en hurtig ladestander. Til gengæld er trafikken ikke tilpasset cykler - man bliver sendt ud på vejen og så ind på fortovet i ét væk…
    Mig og underlige transportmidler i NZ: En elbil og en cykel. Kiwierne er lidt skepiske overfor begge dele. For mig har det fungeret fint. Det er relativt nemt at finde en hurtig ladestander. Til gengæld er trafikken ikke tilpasset cykler - man bliver sendt ud på vejen og så ind på fortovet i ét væk…
    Like
    Love
    Yay
    6
    0 Comments 0 Shares 216 Views
  • HVIS DET SKAL HANDLE OM JUL

    Så har vi faktisk flere tilbud - julefortælling, juleforedrag, julekrimioplæsning...

    Kig i menuen JUL og læs mere. F.eks. om:

    Foredrag: Jul og fester i gamle dage

    Her i Norden starter det nye år med Julen. Den opmærksomme kirkegænger har sikkert også bemærket, at vi synger nytårssalmer til advent. Derfor. Man fejrede så blot ikke nytår som en selvstændig begivenhed – året starter bare der. Man fejrede Jul. Med fynd og klem og i adskillige dage, så nytårsdag efter romersk skik, som endte med at blive den sejrende, er ottendedag jul og dermed en del af festen allerede. Ottendedag jul er også skiftedag, lønningsdag og straffedag, hvor gårdretten læses, og mindre straffe uddeles.

    Oplæsning: Jul på Posthuset

    Der var kø. Rygtet om løjtnantens hund havde spredt sig, så det var ikke kun Sakskøbings egne borgere, som følte trang til at få ekspederet juleposten fra Sakskøbing Posthus. Hunden sad parat ved siden af løjtnant Nielsen – når julekortet blev lagt på disken og frimærket revet af arket, strakte vovsen hals og rakte tungen ud, så frimærket kunne fugtes og sættes på. Eller julemærket. Køen nåede helt ud på fortovet, og snakken gik, mens børn og voksne blev trætte af at stå, nogle halvt op ad trappen. Men det var utænkeligt at gå et andet sted hen – eller købe flere frimærker og selv sætte dem på...

    Oplæsning: Mordet i Juleudstillingen

    Stormagasinets allerførste julemand bliver fundet død på gulvet foran sin stol med en brunkage i hånden og en tom portvinsflaske på bordet.

    Hvad lavede han der efter lukketid? Og hvem er han? Den rigtige julemand? En anden julemand? Slet ikke nogen julemand?

    Husets kvindelige detektiv sættes på sagen og må sammen med en af politiets opdagere forsøge at opklare mysteriet, før stormagasinet åbner.

    De har tre en halv time...

    Oplæsning: Mordet i Modesalonen

    I stormagasinet er man begyndt at pynte op. Rygterne fra sidste år er ikke forstummet, og alle håber naturligvis på, at der ikke går mord i julehandlen endnu engang, men lige så naturligvis - ellers var der jo ikke nogen grund til en ny bog - sker der et nyt mord. Denne gang i stormagasinets modesalon, hvor der ellers er rigeligt travlt, og hvor hr. createur Genânt er hysterisk nok i forvejen.

    Husdetektiv Adeline la Cour tilkaldes igen klokken tidlig morgen for at opklare et mord - og igen helst inden stormagasinet åbner. Der er, som hun udtrykker det, gået Grand Guignol i guirlanderne.

    Juleåbent hos Anne Gyrite 29.-30. nov

    Traditionen tro åbner Anne dørene til sit værksted og byder på kørevenlig æbleglögg -

    og knas.

    Her blomstrer det stadig på billederne med insekter og frodige grøftekanter, fra

    Nye billeder er kommet til - så atelieret bugner af liv. Det er det nære liv, fra marker og grøftekanter omkring os, der hyldes lige fra en “hyldemor” - en blomstrende hyldebusk, græssende kvæg og heste til en “ko-kage” med insekter og ægte bladguld, som hyldes i malerier og tegninger.

    Anne Gyrite vil være til stede og klar til en god snak og en lun kop i den gamle skolestue.

    Der vil som altid være både postkort og keramik udover et flot udvalg af malerier.


    Atelier Norrevej 10, 4970 Rødby, tæt på afkørsel 49 fra motorvejen.
    HVIS DET SKAL HANDLE OM JUL Så har vi faktisk flere tilbud - julefortælling, juleforedrag, julekrimioplæsning... Kig i menuen JUL og læs mere. F.eks. om: Foredrag: Jul og fester i gamle dage Her i Norden starter det nye år med Julen. Den opmærksomme kirkegænger har sikkert også bemærket, at vi synger nytårssalmer til advent. Derfor. Man fejrede så blot ikke nytår som en selvstændig begivenhed – året starter bare der. Man fejrede Jul. Med fynd og klem og i adskillige dage, så nytårsdag efter romersk skik, som endte med at blive den sejrende, er ottendedag jul og dermed en del af festen allerede. Ottendedag jul er også skiftedag, lønningsdag og straffedag, hvor gårdretten læses, og mindre straffe uddeles. Oplæsning: Jul på Posthuset Der var kø. Rygtet om løjtnantens hund havde spredt sig, så det var ikke kun Sakskøbings egne borgere, som følte trang til at få ekspederet juleposten fra Sakskøbing Posthus. Hunden sad parat ved siden af løjtnant Nielsen – når julekortet blev lagt på disken og frimærket revet af arket, strakte vovsen hals og rakte tungen ud, så frimærket kunne fugtes og sættes på. Eller julemærket. Køen nåede helt ud på fortovet, og snakken gik, mens børn og voksne blev trætte af at stå, nogle halvt op ad trappen. Men det var utænkeligt at gå et andet sted hen – eller købe flere frimærker og selv sætte dem på... Oplæsning: Mordet i Juleudstillingen Stormagasinets allerførste julemand bliver fundet død på gulvet foran sin stol med en brunkage i hånden og en tom portvinsflaske på bordet. Hvad lavede han der efter lukketid? Og hvem er han? Den rigtige julemand? En anden julemand? Slet ikke nogen julemand? Husets kvindelige detektiv sættes på sagen og må sammen med en af politiets opdagere forsøge at opklare mysteriet, før stormagasinet åbner. De har tre en halv time... Oplæsning: Mordet i Modesalonen I stormagasinet er man begyndt at pynte op. Rygterne fra sidste år er ikke forstummet, og alle håber naturligvis på, at der ikke går mord i julehandlen endnu engang, men lige så naturligvis - ellers var der jo ikke nogen grund til en ny bog - sker der et nyt mord. Denne gang i stormagasinets modesalon, hvor der ellers er rigeligt travlt, og hvor hr. createur Genânt er hysterisk nok i forvejen. Husdetektiv Adeline la Cour tilkaldes igen klokken tidlig morgen for at opklare et mord - og igen helst inden stormagasinet åbner. Der er, som hun udtrykker det, gået Grand Guignol i guirlanderne. Juleåbent hos Anne Gyrite 29.-30. nov Traditionen tro åbner Anne dørene til sit værksted og byder på kørevenlig æbleglögg - og knas. Her blomstrer det stadig på billederne med insekter og frodige grøftekanter, fra Nye billeder er kommet til - så atelieret bugner af liv. Det er det nære liv, fra marker og grøftekanter omkring os, der hyldes lige fra en “hyldemor” - en blomstrende hyldebusk, græssende kvæg og heste til en “ko-kage” med insekter og ægte bladguld, som hyldes i malerier og tegninger. Anne Gyrite vil være til stede og klar til en god snak og en lun kop i den gamle skolestue. Der vil som altid være både postkort og keramik udover et flot udvalg af malerier. Atelier Norrevej 10, 4970 Rødby, tæt på afkørsel 49 fra motorvejen.
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 393 Views
  • Tara Adler

    "For 2. dag i træk har jeg sat mig på en bro med et skilt. I dag valgte jeg fortovet.

    Vejrudsigten lover regn i morgen. Men @mette har i snart to år gjort Danmark medskyldig i folkedrab. Så vi fortsætter med at gå på gaden!"
    Tara Adler "For 2. dag i træk har jeg sat mig på en bro med et skilt. I dag valgte jeg fortovet. Vejrudsigten lover regn i morgen. Men @mette har i snart to år gjort Danmark medskyldig i folkedrab. Så vi fortsætter med at gå på gaden!"
    Like
    3
    0 Comments 0 Shares 305 Views
  • Marmorbroen i København kan bringe dig tørskoet over Frederiksholms Kanal fra Ny Vestergade til Slotsholmen ved Christiansborg Ridebane.
    En skarpøjet murer vil nok sige: "Det er sgu ikke marmor det der", og nej. Broen er belagt med sandsten og kun fortovene er beklædt med marmor ... norsk marmor.
    Broen er opført 1739-45, samtidigt med afslutningen af ridebanebyggeriet.
    Marmorbroen i København kan bringe dig tørskoet over Frederiksholms Kanal fra Ny Vestergade til Slotsholmen ved Christiansborg Ridebane. En skarpøjet murer vil nok sige: "Det er sgu ikke marmor det der", og nej. Broen er belagt med sandsten og kun fortovene er beklædt med marmor ... norsk marmor. Broen er opført 1739-45, samtidigt med afslutningen af ridebanebyggeriet.
    Like
    Wow
    Love
    7
    0 Comments 0 Shares 396 Views
  • Det kan vi gøre bedre, Danmark - og mænd!!
    https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-07-14-ester-madsen-har-faaet-fire-vigtige-ord-tatoveret-efter-at-hendes-soester-blev-draebt
    Det kan vi gøre bedre, Danmark - og mænd!! https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-07-14-ester-madsen-har-faaet-fire-vigtige-ord-tatoveret-efter-at-hendes-soester-blev-draebt
    NYHEDER.TV2.DK
    Ester Madsen har fået fire vigtige ord tatoveret, efter at hendes søster blev dræbt
    Danmark er i top fem over de mest voldsudsatte lande for kvinder at bo i, viser en rapport fra EU i 2024.
    Sad
    1
    4 Comments 0 Shares 348 Views
  • Dagens Arne :

    Hvor kører bussen hen?

    Fast grund under fødderne, siger de. Men mig kan de ikke narre. Jeg ved, der er faldlemme i fortovene.
    Verdener under denne. Døre, der bobler op i mure og lukker sig uden spor. De andres mumlen gennem vandrør.

    I alle busserne sidder de. Viser næser og ører frem.
    Flige og daskende vedhæng. Hvordan skulle det kunne gå naturligt til?
    Alle de huller i hovederne. Hår de særeste steder.
    De æder deres tænder om natten. I mørke gror følehornene ud.

    Hvor kører bussen overhovedet hen? Hvorfor tager chaufføren høretelefoner på?
    Det derude har aldrig været Husum. Om et øjeblik kører vi ind i pyramiderne.
    Mågerne styrtdykker mod ruderne, åbner deres blodige gab.
    De andre rotter sig sammen, man kan mærke det som en durren i gulvet.
    Når de trækker armene ind til kroppen, er det for at mærke, om knivene sidder, hvor de skal.

    Dørene er limet til. Jeg kan lige så godt knæle i midtergangen og strække hals.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Hvor kører bussen hen? Fast grund under fødderne, siger de. Men mig kan de ikke narre. Jeg ved, der er faldlemme i fortovene. Verdener under denne. Døre, der bobler op i mure og lukker sig uden spor. De andres mumlen gennem vandrør. I alle busserne sidder de. Viser næser og ører frem. Flige og daskende vedhæng. Hvordan skulle det kunne gå naturligt til? Alle de huller i hovederne. Hår de særeste steder. De æder deres tænder om natten. I mørke gror følehornene ud. Hvor kører bussen overhovedet hen? Hvorfor tager chaufføren høretelefoner på? Det derude har aldrig været Husum. Om et øjeblik kører vi ind i pyramiderne. Mågerne styrtdykker mod ruderne, åbner deres blodige gab. De andre rotter sig sammen, man kan mærke det som en durren i gulvet. Når de trækker armene ind til kroppen, er det for at mærke, om knivene sidder, hvor de skal. Dørene er limet til. Jeg kan lige så godt knæle i midtergangen og strække hals. ©Arne Herløv Petersen
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 333 Views
  • i 1914 bliver Tove Jansson født. Hun kommer fra en kunstnerisk familie.
    Tove er født i Finland, men hendes første sprog var svensk.
    Hun studere kunst i Finland og i udlandet
    Hun blev uddannet maler, tegner og arbejdede som illustrator.
    Hendes første tegning med en mummitrold ligende tegning blev trykt første gang i magasin Garm i 1943.
    Garm var et finsk månedeligt politisk og satirisk magasin.
    1945 udkom den første bog "Småtrollen och den stora översvämningen", som var en fortælling om mumiedalen.
    i 1947 efter et par bøger kom fokusen til at ligge i Mumitroldende som var nogle fantasivæsner.

    Kilder:
    https://nordicmugs.com/da/moomin-characters/
    https://www.moomin.com/en/history/
    https://da.wikipedia.org/wiki/Tove_Jansson

    #mumietroldende
    #tove
    #finland
    #sverige
    #tegneserie
    i 1914 bliver Tove Jansson født. Hun kommer fra en kunstnerisk familie. Tove er født i Finland, men hendes første sprog var svensk. Hun studere kunst i Finland og i udlandet Hun blev uddannet maler, tegner og arbejdede som illustrator. Hendes første tegning med en mummitrold ligende tegning blev trykt første gang i magasin Garm i 1943. Garm var et finsk månedeligt politisk og satirisk magasin. 1945 udkom den første bog "Småtrollen och den stora översvämningen", som var en fortælling om mumiedalen. i 1947 efter et par bøger kom fokusen til at ligge i Mumitroldende som var nogle fantasivæsner. Kilder: https://nordicmugs.com/da/moomin-characters/ https://www.moomin.com/en/history/ https://da.wikipedia.org/wiki/Tove_Jansson #mumietroldende #tove #finland #sverige #tegneserie
    NORDICMUGS.COM
    Udforsk alle Mumitroldene i Mumidalen og find ud af, hvor mange gange de optræder på krusene.
    Find ud af hvor mange gange alle Mumitroldene i Mumidalen optræder på de forskellige Mumikrus. Hvilken af alle Mumitroldene i Mumidalen tror du er den mest populære? Find ud af det lige her!
    Love
    1
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Amerikanernes angst #Trump #USA
    Man kan blive træt, rigtig træt af at forsøge at forstå Donald Trump og håber, at han snart falder til ro og ender som en almindelig amerikansk præsident. Vi håber, han ikke mener det, han siger – at det bare er forhandlingstaktik – men efterhånden indser vi det ubehagelige faktum: At han faktisk har tænkt sig at føre sine tanker ud i livet.
    Men hvad vil han så? Gøre Amerika stort igen. Men hvad betyder det? Alle kan forstå, at han gerne vil det bedste for sit land, men skal det ske på bekostning af alle andre lande?
    Jeg mener, Trump skal forstås som en modreaktion til det liberale USA med deres omfavnelse af indvandring, diversitet og identitetspolitik. Den almindelige, hovedsageligt hvide amerikaner betragter det liberale USA som en trussel mod deres way of life og ser en fremtid, hvor de er en minoritet, og magten glider dem af hænde.
    De er angste for denne fremtid, og hvad USA kan udvikle sig til. Et nyt Mexico, fattigt og med hærgende bander og narkotika i gaderne? De ser Demokraterne som hovedansvarlig for denne udvikling, men med hjælp fra det traditionelle republikanske parti, som bevægede sig i samme retning under præsident George W. Bush. Demagogen Trump har forstået disse såkaldt almindelige amerikaneres angst for fremtiden og har indtaget rollen som manden, der skal frelse USA.
    Hvis man accepterer ovennævnte præmis, er det nemmere at forstå det, Trump gør. Han har ét primært mål: at overtage magten i USA. Dette indebærer blandt andet, at han må afskedige alle i statsapparatet, der kunne være imod ham; udnævne anklagere og dommere, som er enige med ham; kontrollere Det Republikanske Parti; og udstede dekreter, hvis den demokratiske proces opleves som for langsom.
    Trump ønsker at sætte sig så godt og grundigt på USA, at han og hans MAGA-bevægelse bliver umulige at fjerne fra magten igen. Og han ser denne frelseropgave som så vigtig, at den overtrumfer alt andet.
    For at befæste sin magt vil han gøre USA uafhængigt af resten af verden, derfor toldtariffer. Han ser i Vladimir Putin en ligemand, der er i gang med at frelse Rusland – og Trump er med på at lade russerne dominere deres nærområde, herunder Ukraine, hvis bare han kan gøre det samme i sit nærområde.
    Det samme med Kina. Trump er fuldstændig ligeglad med de demokratisk indstillede borgere på Taiwan og er i stedet ved at få verdens største mikrochipproducent TSMC til at flytte sin produktion til USA. Så kan Kina overtage resterne, når ellers de invaderer Taiwan.
    Trump har ingen moral og føler ikke et ansvar for USAs ledende rolle i verden. Han betragter den liberale del af USA, som hans forgænger, Joe Biden, repræsenterede, som en meget større trussel mod USA end Rusland og Kina. Og han ser med foragt på de svage europæiske lande, der lader sig overrende af immigranter, mens de forhaler tiden med regler og forordninger.
    Det er aldrig for sent at lære af historien, og vi må nok indse at USA er tabt som forbillede. Vi bør nøje overveje, hvorfor det gik så galt. Den altovervejende grund er menneskets naturlige frygt for at miste sit land og livsgrundlag, som hvis den udvikler sig til angst – det har historien vist os – kan få mange ellers fornuftige mennesker til at træffe meget dårlige valg.
    Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien er eksempler på lande, hvor mange mennesker efterhånden lever i angst for fremtiden. Der påhviler derfor politikerne i disse lande et stort ansvar for hurtigt at finde løsninger på de problemer, som borgerne oplever.
    Amerikanernes angst #Trump #USA Man kan blive træt, rigtig træt af at forsøge at forstå Donald Trump og håber, at han snart falder til ro og ender som en almindelig amerikansk præsident. Vi håber, han ikke mener det, han siger – at det bare er forhandlingstaktik – men efterhånden indser vi det ubehagelige faktum: At han faktisk har tænkt sig at føre sine tanker ud i livet. Men hvad vil han så? Gøre Amerika stort igen. Men hvad betyder det? Alle kan forstå, at han gerne vil det bedste for sit land, men skal det ske på bekostning af alle andre lande? Jeg mener, Trump skal forstås som en modreaktion til det liberale USA med deres omfavnelse af indvandring, diversitet og identitetspolitik. Den almindelige, hovedsageligt hvide amerikaner betragter det liberale USA som en trussel mod deres way of life og ser en fremtid, hvor de er en minoritet, og magten glider dem af hænde. De er angste for denne fremtid, og hvad USA kan udvikle sig til. Et nyt Mexico, fattigt og med hærgende bander og narkotika i gaderne? De ser Demokraterne som hovedansvarlig for denne udvikling, men med hjælp fra det traditionelle republikanske parti, som bevægede sig i samme retning under præsident George W. Bush. Demagogen Trump har forstået disse såkaldt almindelige amerikaneres angst for fremtiden og har indtaget rollen som manden, der skal frelse USA. Hvis man accepterer ovennævnte præmis, er det nemmere at forstå det, Trump gør. Han har ét primært mål: at overtage magten i USA. Dette indebærer blandt andet, at han må afskedige alle i statsapparatet, der kunne være imod ham; udnævne anklagere og dommere, som er enige med ham; kontrollere Det Republikanske Parti; og udstede dekreter, hvis den demokratiske proces opleves som for langsom. Trump ønsker at sætte sig så godt og grundigt på USA, at han og hans MAGA-bevægelse bliver umulige at fjerne fra magten igen. Og han ser denne frelseropgave som så vigtig, at den overtrumfer alt andet. For at befæste sin magt vil han gøre USA uafhængigt af resten af verden, derfor toldtariffer. Han ser i Vladimir Putin en ligemand, der er i gang med at frelse Rusland – og Trump er med på at lade russerne dominere deres nærområde, herunder Ukraine, hvis bare han kan gøre det samme i sit nærområde. Det samme med Kina. Trump er fuldstændig ligeglad med de demokratisk indstillede borgere på Taiwan og er i stedet ved at få verdens største mikrochipproducent TSMC til at flytte sin produktion til USA. Så kan Kina overtage resterne, når ellers de invaderer Taiwan. Trump har ingen moral og føler ikke et ansvar for USAs ledende rolle i verden. Han betragter den liberale del af USA, som hans forgænger, Joe Biden, repræsenterede, som en meget større trussel mod USA end Rusland og Kina. Og han ser med foragt på de svage europæiske lande, der lader sig overrende af immigranter, mens de forhaler tiden med regler og forordninger. Det er aldrig for sent at lære af historien, og vi må nok indse at USA er tabt som forbillede. Vi bør nøje overveje, hvorfor det gik så galt. Den altovervejende grund er menneskets naturlige frygt for at miste sit land og livsgrundlag, som hvis den udvikler sig til angst – det har historien vist os – kan få mange ellers fornuftige mennesker til at træffe meget dårlige valg. Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien er eksempler på lande, hvor mange mennesker efterhånden lever i angst for fremtiden. Der påhviler derfor politikerne i disse lande et stort ansvar for hurtigt at finde løsninger på de problemer, som borgerne oplever.
    Like
    3
    8 Comments 0 Shares 1K Views
  • "Norge advarer nu om, at det er farligt for USA, at Rusland og dets præsident Vladimir Putin kan affyre atomvåben fra Kolahalvøen, som grænser op til Norge og Finland."

    Nu er jeg ikke ekspert i geografi - men er der ikke kortere fra den østlige del af Rusland til USA? Så hvorfor være bange for at de skulle skyde bomber afsted vestover når der er længere? Er der en uskreven regl om at man ikke må sende raketter MOD uret?

    https://www.bt.dk/samfund/norge-i-opraab-rusland-kan-ramme-usa-med-atomvaaben-fra-kolahalvoeen
    "Norge advarer nu om, at det er farligt for USA, at Rusland og dets præsident Vladimir Putin kan affyre atomvåben fra Kolahalvøen, som grænser op til Norge og Finland." Nu er jeg ikke ekspert i geografi - men er der ikke kortere fra den østlige del af Rusland til USA? Så hvorfor være bange for at de skulle skyde bomber afsted vestover når der er længere? Er der en uskreven regl om at man ikke må sende raketter MOD uret? https://www.bt.dk/samfund/norge-i-opraab-rusland-kan-ramme-usa-med-atomvaaben-fra-kolahalvoeen
    1 Comments 0 Shares 897 Views

Sign In to your Account

Welcome back! Please enter your details

Do not have an account? Sign Up

Create a new account

Already have an account? Sign In