Dagens Arne :

Hvor kører bussen hen?

Fast grund under fødderne, siger de. Men mig kan de ikke narre. Jeg ved, der er faldlemme i fortovene.
Verdener under denne. Døre, der bobler op i mure og lukker sig uden spor. De andres mumlen gennem vandrør.

I alle busserne sidder de. Viser næser og ører frem.
Flige og daskende vedhæng. Hvordan skulle det kunne gå naturligt til?
Alle de huller i hovederne. Hår de særeste steder.
De æder deres tænder om natten. I mørke gror følehornene ud.

Hvor kører bussen overhovedet hen? Hvorfor tager chaufføren høretelefoner på?
Det derude har aldrig været Husum. Om et øjeblik kører vi ind i pyramiderne.
Mågerne styrtdykker mod ruderne, åbner deres blodige gab.
De andre rotter sig sammen, man kan mærke det som en durren i gulvet.
Når de trækker armene ind til kroppen, er det for at mærke, om knivene sidder, hvor de skal.

Dørene er limet til. Jeg kan lige så godt knæle i midtergangen og strække hals.

©Arne Herløv Petersen