• KAOSINGENIØRERNE
    af Giuliano da Empoli



    da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning.

    Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret.

    Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.'

    'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land.

    Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.'

    Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere.

    Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau.

    Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder.

    En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror.

    Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede.


    Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib.
    Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5.

    https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571

    KAOSINGENIØRERNE af Giuliano da Empoli da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning. Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret. Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.' 'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land. Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.' Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere. Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau. Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder. En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror. Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede. Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib. Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5. https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571
    3 Kommentarer 0 Delinger 957 Visninger
  • Jeg er meget interesseret i Animisme, (yep, jeg er nok lidt skæv i skallen) det er jeg fordi det er det eneste verdenssyn der gør at mennesket behandler klodens øvrige liv ordentligt.

    Et af de mest spændende stykker arbejde inden for det område er "Nordisk animisme", et projekt skabt af PHD Rune Hjarnø Rasmussen.

    Hans mål med projektet er at øge bevidstheden om nordisk animisme og for at etablere området som både en akademisk forskningsdisciplin og en form for økokulturel aktivisme.

    Se evt den her video:

    https://www.youtube.com/watch?v=NoyRyTJYyVs

    Det er den økokulturelle aktivisme der vakte min interesse, den tanke at der findes mange personer, nogen af dem er mennesker, og andre er andet, finder jeg meget tiltalende og rigtigt.

    Alle os der har haft husdyr kan ikke være i tvivl, dyr er en form for personer, de har deres egen vilje, deres eget særpræg osv, de er ikke personer som os, men vi er jo heller ikke personer som dem. Og som personer skal de behandles med respekt.

    Hvad med planter? er de personer, har de egen vilje, som jeg ser det, er der mere og mere forskning der tyder på det, træer kan samarbejde om fælles bedste via signalstoffer, og endda på tværs af arter. Men planter er så forskellige fra os, så der skal meget mere forskning før vi kan få videnskablig evidens for deres forskellige egenskaber.

    https://www.youtube.com/watch?v=NoyRyTJYyVs
    Jeg er meget interesseret i Animisme, (yep, jeg er nok lidt skæv i skallen) det er jeg fordi det er det eneste verdenssyn der gør at mennesket behandler klodens øvrige liv ordentligt. Et af de mest spændende stykker arbejde inden for det område er "Nordisk animisme", et projekt skabt af PHD Rune Hjarnø Rasmussen. Hans mål med projektet er at øge bevidstheden om nordisk animisme og for at etablere området som både en akademisk forskningsdisciplin og en form for økokulturel aktivisme. Se evt den her video: https://www.youtube.com/watch?v=NoyRyTJYyVs Det er den økokulturelle aktivisme der vakte min interesse, den tanke at der findes mange personer, nogen af dem er mennesker, og andre er andet, finder jeg meget tiltalende og rigtigt. Alle os der har haft husdyr kan ikke være i tvivl, dyr er en form for personer, de har deres egen vilje, deres eget særpræg osv, de er ikke personer som os, men vi er jo heller ikke personer som dem. Og som personer skal de behandles med respekt. Hvad med planter? er de personer, har de egen vilje, som jeg ser det, er der mere og mere forskning der tyder på det, træer kan samarbejde om fælles bedste via signalstoffer, og endda på tværs af arter. Men planter er så forskellige fra os, så der skal meget mere forskning før vi kan få videnskablig evidens for deres forskellige egenskaber. https://www.youtube.com/watch?v=NoyRyTJYyVs
    Like
    Love
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 365 Visninger
  • Er det det man kalder for at "tørre regningen af på en anden"

    "Toiletpapir lavet af genanvendte materialer kan indeholde det hormonforstyrrende stof BPA.
    Det oplyser det norske Miljødirektoratet til Dagbladet.
    Stoffet stammer fra gamle kasseboner, som kan blive genanvendt i papirproduktionen."


    https://www.bt.dk/sundhed/myndigheder-har-fundet-giftstoffer-i-toiletpapir
    Er det det man kalder for at "tørre regningen af på en anden" 🤣 "Toiletpapir lavet af genanvendte materialer kan indeholde det hormonforstyrrende stof BPA. Det oplyser det norske Miljødirektoratet til Dagbladet. Stoffet stammer fra gamle kasseboner, som kan blive genanvendt i papirproduktionen." https://www.bt.dk/sundhed/myndigheder-har-fundet-giftstoffer-i-toiletpapir
    WWW.BT.DK
    Myndigheder har fundet giftstoffer i toiletpapir
    Visse typer af toiletpapir kan indeholde hormonforstyrrende stof fra gamle kvitteringer.
    Haha
    2
    5 Kommentarer 0 Delinger 569 Visninger
  • Nedbrydning af klimamyter og strategisk handlingslammelse

    - Det er aldrig for sent at beskytte det, der er værd at redde.



    I en opmærksomhedsøkonomi er uvidenhed den dyreste post, og mange ledere lader sig styre af narrativer, der modarbejder deres økonomiske interesser.



    Artiklen ”Six climate myths, busted” af Robert Langkjær-Bain (Imagine5) dekonstruerer den ”dodgy information”, der blokerer for strategisk handling.





    3 vigtigste pointer



    Økonomisk realisme:

    Vi subsidierer fossile brændstoffer med 7 billioner dollars. Klimahandling koster ca. 2 % af BNP, men skaderne ved passivitet er seks gange højere (Nature, 2024). At vi ikke har råd, er en matematisk fejlslutning.



    Aktivistisk pragmatisme:

    Hykleri-argumentet er en afledningsmanøvre. Du skal ikke bo i en hytte i skoven for at kræve forandring. Vi har ikke brug for få perfekte miljøforkæmpere, men en verden af uperfekte stemmer, der udfordrer status quo.



    Energisikkerhed:

    Myter om hvalmord (afvist af NOAA) skygger for fakta.

    Ved blackouts i Spanien i 2025 fejlede konventionelle værker i at styre spændingsudsving – trods de blev betalt for det.







    Læs mere:

    https://imagine5.com/articles/six-climate-myths-busted/
    Nedbrydning af klimamyter og strategisk handlingslammelse - Det er aldrig for sent at beskytte det, der er værd at redde. I en opmærksomhedsøkonomi er uvidenhed den dyreste post, og mange ledere lader sig styre af narrativer, der modarbejder deres økonomiske interesser. Artiklen ”Six climate myths, busted” af Robert Langkjær-Bain (Imagine5) dekonstruerer den ”dodgy information”, der blokerer for strategisk handling. 3 vigtigste pointer Økonomisk realisme: Vi subsidierer fossile brændstoffer med 7 billioner dollars. Klimahandling koster ca. 2 % af BNP, men skaderne ved passivitet er seks gange højere (Nature, 2024). At vi ikke har råd, er en matematisk fejlslutning. Aktivistisk pragmatisme: Hykleri-argumentet er en afledningsmanøvre. Du skal ikke bo i en hytte i skoven for at kræve forandring. Vi har ikke brug for få perfekte miljøforkæmpere, men en verden af uperfekte stemmer, der udfordrer status quo. Energisikkerhed: Myter om hvalmord (afvist af NOAA) skygger for fakta. Ved blackouts i Spanien i 2025 fejlede konventionelle værker i at styre spændingsudsving – trods de blev betalt for det. Læs mere: https://imagine5.com/articles/six-climate-myths-busted/
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 801 Visninger
  • Farvetests i microbølgeovnen.

    Den lyse lilla farve er hvid lammeuld bejdset med 10% WOF titanium oxalat, skyllet, vasket og farvetmed cochenille. Det bordeaux / myrtillefarvede garn er hvid ubejdset lammeuld farvet med cochenille med titaniumoxalat i selve farvesuppen - altså farvning og bejdsning i samme proces.

    Altså samme stoffer, men forskellig rækkefølge og stor farveforskel. Jeg er vild med begge farver.

    Har du erfaringer med titanium oxalat til plantefarvning eller anden farvning?

    Farvetests i microbølgeovnen. Den lyse lilla farve er hvid lammeuld bejdset med 10% WOF titanium oxalat, skyllet, vasket og farvetmed cochenille. Det bordeaux / myrtillefarvede garn er hvid ubejdset lammeuld farvet med cochenille med titaniumoxalat i selve farvesuppen - altså farvning og bejdsning i samme proces. Altså samme stoffer, men forskellig rækkefølge og stor farveforskel. Jeg er vild med begge farver. Har du erfaringer med titanium oxalat til plantefarvning eller anden farvning?
    Like
    Yay
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 412 Visninger
  • 5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad

    - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen



    For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion.



    I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser.



    Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål.

    Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser



    Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats:

    En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det.



    Spørgsmålet er nu:

    Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed?







    Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary)



    https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ
    5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion. I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser. Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål. Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats: En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det. Spørgsmålet er nu: Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed? Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary) https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ
    Like
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • #Thailand #Bangkok #Togulykke #Narkotika #Kriminalitet

    <b>Togfører testet positiv for stoffer efter dødsulykke i Bangkok</b> ‍​‌‌​‌‌‌​‌​‌‌‌​​‌‌​​‌‌‌‌‌‌​​‌​​‌‌‌​‌​​​​‌‌​​‌​​​‌‌​‌‌‌‌​‌‌‌‌‌​‌​‌‍

    Ifølge thailandske medier viste den foreløbige test spor af cannabis og metamfetamin, men den officielle bekræftelse fra hospitalet afventes fortsat.

    Læs og se nærmere her:

    https://www.thailand-portalen.dk/forum/thailand/mindst-otte-doede-efter-voldsom-togulykke-i-bangkok/#post-3775
    #Thailand #Bangkok #Togulykke #Narkotika #Kriminalitet <b>Togfører testet positiv for stoffer efter dødsulykke i Bangkok</b> ‍​‌‌​‌‌‌​‌​‌‌‌​​‌‌​​‌‌‌‌‌‌​​‌​​‌‌‌​‌​​​​‌‌​​‌​​​‌‌​‌‌‌‌​‌‌‌‌‌​‌​‌‍ Ifølge thailandske medier viste den foreløbige test spor af cannabis og metamfetamin, men den officielle bekræftelse fra hospitalet afventes fortsat. Læs og se nærmere her: https://www.thailand-portalen.dk/forum/thailand/mindst-otte-doede-efter-voldsom-togulykke-i-bangkok/#post-3775
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Dagens Arne :

    I Roskildes kongegrave ligger de
    Ikke brændt eller formalet
    Ingen pulveriserede potentater
    Ingen tilsætningsstoffer
    eller balsameringsvæsker.
    Hele og fuldstændige
    økologisk forsvarlige
    ligger de som fuldfede oste
    og hengiver sig
    til omdannelsesprocesserne.

    Saftsprængte svulmer de
    og siver stille i kisterne
    Midernes herrer
    Lodne af svampevækst
    Døde, men kravlende af liv

    Så bliver alt stille
    Lidt brunt pergament
    strakt over knogler
    Nærmest som tørrede
    lichi-frugter

    Med tiden smuldrer også ben
    og støvet løber i en tynd strøm
    ud af kistens timeglas
    og ned i den ventende jord.
    I århundreder har jorden ventet
    på sprækker i sarkofagerne
    Men jorden er tålmodig
    Alt kommer til den, der kan vente.

    Et mælkebøttefnug
    svæver ind i kirkerummet
    på en solstribe af støv
    sætter sig i en sprække mellem fliserne
    suger næring af Harald Blåtand
    og begynder at spire.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : I Roskildes kongegrave ligger de Ikke brændt eller formalet Ingen pulveriserede potentater Ingen tilsætningsstoffer eller balsameringsvæsker. Hele og fuldstændige økologisk forsvarlige ligger de som fuldfede oste og hengiver sig til omdannelsesprocesserne. Saftsprængte svulmer de og siver stille i kisterne Midernes herrer Lodne af svampevækst Døde, men kravlende af liv Så bliver alt stille Lidt brunt pergament strakt over knogler Nærmest som tørrede lichi-frugter Med tiden smuldrer også ben og støvet løber i en tynd strøm ud af kistens timeglas og ned i den ventende jord. I århundreder har jorden ventet på sprækker i sarkofagerne Men jorden er tålmodig Alt kommer til den, der kan vente. Et mælkebøttefnug svæver ind i kirkerummet på en solstribe af støv sætter sig i en sprække mellem fliserne suger næring af Harald Blåtand og begynder at spire. ©Arne Herløv Petersen
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Byggeriet står over for betydelige udfordringer med krav om at nedbringe CO2-udledninger og også mindske affald og forbruget af råstoffer.

    https://dagensbyggeri.dk/arrangementer/under-05-af-materialerne-er-genbrug-lad-os-inspirere-af-holland/
    Byggeriet står over for betydelige udfordringer med krav om at nedbringe CO2-udledninger og også mindske affald og forbruget af råstoffer. https://dagensbyggeri.dk/arrangementer/under-05-af-materialerne-er-genbrug-lad-os-inspirere-af-holland/
    DAGENSBYGGERI.DK
    "Under 0,5 % af materialerne er genbrug - lad os inspirere af Holland”
    Byggeriets Dialogforum samler i starten af maj branchen til debat om, hvordan renovering og transformation kan reducere klimaaftryk, affald og forbrug af råstoffer i byggeriet.
    Like
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Regningen for CO2 er mindst 10 gange højere, end vi antog
    - Hvem mener du skal betale regningen for fremtiden – nationerne, virksomhederne eller os forbrugere?

    Vi taler ofte om den klimagæld, vi allerede har opbygget. Men de fremtidige økonomiske tab forårsaget af fortidens CO2-udledninger vil være mindst ti gange større end de skader, vi har set frem til i dag. At indfri gælden for de allerede forårsagede skader dækker altså langt fra den fulde regning frem mod år 2100.

    Hvilke nationer koster mest?
    USA har forårsaget de største økonomiske klimaskader på verdensplan. Deres udledninger (1990-2020) resulterede i 10,2 billioner dollars i skader frem til 2020. Kina ($8,7 billioner) og EU ($6,42 billioner) følger lige efter, sammen med lande som Brasilien og Rusland.

    Virksomhedernes enorme ansvar
    Store producenter af fossile brændstoffer ("carbon majors") bærer et massivt økonomisk ansvar:
    1) Saudi Aramco forårsagede skader for $3 billioner (1988-2015) – og forventes at medføre yderligere 64 billioner dollars i skader frem mod 2100.
    2) ExxonMobil har skabt historiske skader for $1,6 billioner, med forventede fremtidige skader på hele $29 billioner.
    3) Shell, BP, Pemex og Gazprom ligger også i den absolutte top.

    Hvad med vores individuelle valg?
    Vores egne valg, som flyrejser og kost, har en bemærkelsesværdig langvarig indvirkning. De forventede fremtidige skader fra vores tidligere individuelle udledninger er faktisk cirka 100 gange større (to størrelsesordener) end de skader, der allerede er sket.

    Privatfly:
    Ser man på enkeltpersoner med et særligt stort forbrug, bliver den fremtidige klimagæld endnu mere tydelig. Privatflyvninger foretaget i 2022 af kendte personer som Bill Gates, Jeff Bezos, Elon Musk, Jay-Z og Taylor Swift anslås hver især at ville generere over 1 million dollars i fremtidige, diskonterede klimaskader frem til 2100.

    Selv meget beskedne ændringer i adfærd kan altså gøre en markant forskel for den klimagæld, vi efterlader til de næste generationer.

    Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter)
    https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657

    Lyt til ai-dialogpodcast ( 27 minutter)
    https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657


    Læs rapporten her :
    https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    Regningen for CO2 er mindst 10 gange højere, end vi antog - Hvem mener du skal betale regningen for fremtiden – nationerne, virksomhederne eller os forbrugere? Vi taler ofte om den klimagæld, vi allerede har opbygget. Men de fremtidige økonomiske tab forårsaget af fortidens CO2-udledninger vil være mindst ti gange større end de skader, vi har set frem til i dag. At indfri gælden for de allerede forårsagede skader dækker altså langt fra den fulde regning frem mod år 2100. Hvilke nationer koster mest? USA har forårsaget de største økonomiske klimaskader på verdensplan. Deres udledninger (1990-2020) resulterede i 10,2 billioner dollars i skader frem til 2020. Kina ($8,7 billioner) og EU ($6,42 billioner) følger lige efter, sammen med lande som Brasilien og Rusland. Virksomhedernes enorme ansvar Store producenter af fossile brændstoffer ("carbon majors") bærer et massivt økonomisk ansvar: 1) Saudi Aramco forårsagede skader for $3 billioner (1988-2015) – og forventes at medføre yderligere 64 billioner dollars i skader frem mod 2100. 2) ExxonMobil har skabt historiske skader for $1,6 billioner, med forventede fremtidige skader på hele $29 billioner. 3) Shell, BP, Pemex og Gazprom ligger også i den absolutte top. Hvad med vores individuelle valg? Vores egne valg, som flyrejser og kost, har en bemærkelsesværdig langvarig indvirkning. De forventede fremtidige skader fra vores tidligere individuelle udledninger er faktisk cirka 100 gange større (to størrelsesordener) end de skader, der allerede er sket. Privatfly: Ser man på enkeltpersoner med et særligt stort forbrug, bliver den fremtidige klimagæld endnu mere tydelig. Privatflyvninger foretaget i 2022 af kendte personer som Bill Gates, Jeff Bezos, Elon Musk, Jay-Z og Taylor Swift anslås hver især at ville generere over 1 million dollars i fremtidige, diskonterede klimaskader frem til 2100. Selv meget beskedne ændringer i adfærd kan altså gøre en markant forskel for den klimagæld, vi efterlader til de næste generationer. Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Lyt til ai-dialogpodcast ( 27 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Læs rapporten her : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
Flere resultater