Hvad er rigtig og forkert brug af sociale medier? Det spørgsmål rumstere ret ofte i mit hoved. Det dukker op, når EU vil fjerne unges adgang til sociale medier, når META tillader reklamer for deepfake seksuel midbrugsmatriale, ja selv når brugere på socii pointere min manglende aktivitet på platform, når nu jeg er bestyrelsesformand. Jeg er en del af den første generation som er vokset op med sociale medier som facebook og arto. Allerede dengang fremstod det tydeligt med fordele og ulemper. Fordelene: jeg kunne holde kontakten med venner fra hele Danmark, venner der betød enormt meget, når dem i klassen ikke behandlede én ordentligt. Jeg kunne planlægge fester for gymnasiet og jeg kunne holde øje med auditions på teaterstykker. Ulemperne: Dem der ikke behandlede mig ordentlig i den levede verden, blev pludselig mere grove, mere onde, når de kunne lave opslag og sende beskeder fra afstanden. Mænd jeg ikke kendte, fik nem adgang til mig og indhold fra unge med spiseforstyrrelser gav mig et forstyrret forhold til min egen krop. For mig virker det som om de sidste 20 år, kun har koncentreret sig om at forstærke ulemperne ved vores digitale tilstedeværelse og fordelene ved at deltage i de digitale fællesskaber er langsomt forsvundet ind i vrede kommentarspor. Det er jeg på godt jysk pisse træt af, men efter at have brokket mig til alle om det var fra min familie eller til FNs generalforsamling, har jeg indset, at den forandring kræver, at jeg selv tager del i at skabe den. Jeg bruger hovedsageligt mine sociale medier til at være forbundet med venner, engagere mig lokalt, ja understøtte mit levede liv, og derfor laver jeg ikke mange opslag ud til offentligheden. Det er meget muligt også en forsvarsmekanisme tillært af den forråelse, som jeg har mødt på andre platforme og som jeg langsomt skal aflære mig. Der er uden tvivl forkerte måder at deltage online, men hvad er den rigtige måde? Det kommer jeg nok til at blive ved med at gruble over.

Efter regn i september kommer svampene. Her er dagens høst af rørhatte, og især Spiselig Rørhat - også kaldet Karl Johan. Lækkert!

Kopieret fra Psst-nyt.dk på andet socialt medie: "Hvis du - som mange andre gør - går og venter på en politisk udmelding, der sørger for, at den statsbeordrede dyremishandling i form af det metanreducerende 'vidundermiddel' Bovaer, naturligvis ikke igen skal tvinges i køerne i Danmark, ser det ud til, at du venter forgæves. Vi skal efter alt at dømme på den igen. Fortsat som det eneste land i verden. Vi bevidnede sidste efterår en regulær dyrevelfærdskatastrofe, men vi gør det da bare igen. Årets sidste 80 dage nærmer sig, og når de ’gode tilbud’ på smør og fløde rammer til december, bliver det produkter, der indeholder masser af NOPA, som er det ene affaldsstof, som vi med sikkerhed ved, at Bovaer efterlader i danskernes fødevarer. Der kan sagtens være andre ’overraskelser’ til os, men fx Forbrugerrådet Tænk nægter at undersøge Bovaer-mælken, fordi EFSA jo har stemplet det ”sikkert og effektivt”. Men NOPA kender vi – og det kender vi vel at mærke uden, at ét eneste etableret dansk medie har informeret danskerne om, at det middel, der i efteråret 2025 gav køerne smertefulde hævelser, voldsom diarré, feber, diffuse sygdomme og en enorm mistrivsel over hele linjen, har den sidegevinst, at den efterlader affaldsstoffer i danskernes fødevarer. Køerne kollapsede og døde sidste efterår. Kalvene blev syge af Bovaer-mælken. Det må være svært for DSM-Firmenich (virksomheden bag Bovaer, red.) at tro på deres held. Deres kemiske middel skabte en flodbølge af sygdom, død og ulykke, men Danmark vil have mere. Måske derfor indsætter DSM nu et ”beredskabsteam”, der ifølge DSM er ”uafhængigt”. Det team skal kunne rejse rundt på gårde, hvor danske mælkebønder oplever, at Bovaer giver problemer, og så skal ’beredskabsteamet’ udfærdige en ’uafhængig rapport’, som selvfølgelig bliver betalt af DSM-Firmenich. Sikke spændende den rapport bliver, hva’? Gad vide, hvad den mon kommer til at konkludere? Nå, men spænd sikkerhedsselen. Lige om lidt skal køerne ind i stalden. Må ikke komme ud. Så skal de æde Bovaer. Og uanset om 9 ud af 10 landmænd kommer til at melde om (mere) sygdom, ulykke og død, betyder det intet. På papiret reducerer vi jo køernes metan-udslip med 8 procent. Det er vel nok ’grønt’, hva’? Så må vi leve med dyremishandling af køer og kalve og forurenede fødevarer – spøjst nok netop de fødevarer, der er steget allermest i pris i Danmark over de senere år. Men til jul kommer der nok gode tilbud. Velbekomme." P.S.: Økologiske bedrifter og bedrifter med under 50 kvæg skal ikke fodre med Bovaer. Jeg siger nej tak til kemikalier, der er ekstremt skadelige for dyrene og også påvirker mennesker, der spiser de animalske produkter. Derfor køber jeg kun mælkeprodukter fra Thiese og kød fra en lille gårdbutik med hjemmeslagteri (og det er superlækkert).

Heste og Engbrandbæger kan godt sammen. Billedet er fra Sydlangeland, hvor de vilde heste går på et område med mange engbrandbæger. Hestene spiser ikke planten, så problemet opstår, når mennesker høster til foder. Ca. 200 arter lever på og af Engbrandbæger, men i den til tider ophedede debat, tages der kun hensyn til en art: hesten. Læs evt. mere her: https://www.nucleus.dk/files/docs/Oevrigt-materiale/Engbrandbger-artikel-fra-nucleus-2024.pdf

Med fred i den ene hånd og krig i den anden... Amerikanerne optrapper netop nu krigen i Iran, alt imens de har såkaldte fredsmæglere i Ukraine for at mægle fred mellem Rusland og Ukraine. Det er da indbegrebet af en virkeliggørelse af den gamle Gnags sang "De vilde kaniner" (Hint overskriften). Jeg synes det er så underlig en verden vi lever i, når et land er krigsførende i et land og mægler fred i et andet... Der er et eller andet fuldstændig sygt i det scenarie. Vi lever i en verden hvor vi forgifter hinanden med alverdens sprøjtegifte på vores egen mad, en verden hvor vi behandler de mennesker der har slidt og slæbt og ødelagt sig selv i stykker, dem behandler vi dårligt. Vi fælder de træer vi skal bruge til at holde kloden afkølet med skygge, og de selv samme træer der skal rense den luft vi indånder, rense det vand vi drikker og det vand vi bader i osv alt sammen for ussel mammon. Men hvem har egentlig bestemt at det skal være sådan? Det er vel egentlig ligegyldigt hvem der har bestemt at det skal være sådan, det der betyder noget er, hvem der rent faktisk gør noget for at ændre de ting og den måde at leve på. Prøv at tænk, hvis vi alle sammen levede i pagt med naturen og kun dyrkede rene grønsager og frugt, og kun slagtede det vi skal bruge, og ikke mere end det. Prøv at tænk hvis alle lande arbejdede sammen om nå den verden.. der er intet vi ikke kan opnå sammen, til sammen har vi hidtil usete ressourcer. Bare lad os se frem i tiden, hvis alle arbejdede sammen om at menneskeheden kunne ikke bare leve i fred og fordragelighed her på jorden, men hvor meget kunne vi ikke opnå udenfor jordens atmosfære hvis vi alle arbejdede sammen? Men vigtigst af alt, hvad kunne vi ikke opnå ved at arbejde sammen om vores jordklode, og det fantastiske liv der er på den. I stedet for at smide bomber i hovedet på hinanden, føre krige over alt, kunne vi jo bruge de penge på at samarbejde for vores klode, vores fremtid. for livet som helhed. Kurere sygdomme, forlænge og forbedre vores liv osv. Vi er, så vidt vides, det eneste liv i universet, vi har kun den der blå lille kugle der hænger ude midt i det sorte tomrum. Så vidt vi ved er vi det eneste liv, og alligevel gør vi alt for at forkerte det liv på enhver tænkelig måde, i stedet for at arbejde for det samme. Ja ja det her lyder som om jeg har iført mig et par sandaler, et par fløjlsbukser med svaj i, og en blomstret skjorte og et farvet pandebånd og sidder midt i Thylejren og spiser klidboller og drikker urte te alt imens fredspiben med fniseurt får et ordentlig drøn... men jeg er lidt i det filosofiske hjørne i dag... og det eneste "fniseurt" jeg har fået er en evig strøm 95 oktan benzin duns lige op i fagotten ude fra Paludan Müllers vej (det virker det hele).. Jeg tror egentlig jeg vil stille et spørgsmål ud til hvem der end læser med her. Hvordan kommer vi dertil, hvor vi lever i pagt med naturen, og i fred med hinanden og måske endda ligefrem arbejder sammen for kloden, og livet på den? Hvor begynder vi? Er det utopi? Fred i den ene hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krigen-i-ukraine Krig i den anden hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-angreb-i-mellemoesten

Casper Drømme åbner ny burgerbar Efter en turbulent omgang med sine tidligere burgerbarer er Casper Drømme tilbage bag grillen. Denne gang sker det sammen med restaurantkoncernen Norrlyst, som står bag en række københavnske restauranter – blandt andet Michelin-restauranterne Udtryk og Lille Mølle. Sammen åbner de nu den nye burgerbar Beni i Carlsberg Byen. Beni åbner 1. september på Ny Carlsberg Vej 40 i København V. Det er dermed ikke længere bare et projekt på papiret – i dag bliver de første burgere serveret. Ifølge Norrlyst-direktør Bjarke Just Nielsen åbner stedet klokken 15. Prisen er sat ganske lavt. En **Beni Smash koster 99 kroner**, og det er en klassisk smashburger med to bøffer, ost, hjemmelavede pickles, løg, signatursauce, ketchup og sød sennep i en briochebolle med sesam. Burgeren fås også i en vegetarisk version. Der er også en kyllingeburger på menuen. Beni Bird koster 109 kroner og består af fried chicken, hjemmelavede pickles, coleslaw og signaturdressing. Her kan man selv vælge styrken – fra en mild Sweet Honey Glaze til en meget stærk version med tre slags chili. Casper Drømme står for burgerne Samarbejdet mellem Casper Drømme og Norrlyst er lidt af et makkerpar med forskellige styrker. Casper Drømme har gennem flere år opbygget et stort publikum med sine videoer og anmeldelser af takeaway og burgere, mens Norrlyst kommer med erfaringen fra restaurantbranchen og står for driften af det nye sted. Ifølge Norrlyst er det netop Casper Drømmes store viden om burgere, der var en vigtig årsag til samarbejdet. Restaurantkoncernen har samtidig set et marked, hvor danskerne fortsat køber store mængder burgere og takeaway. Hos Beni har man valgt at holde menukortet forholdsvis enkelt. Ud over burgere er der blandt andet crispy fries, chicken tenders, cheese bricks og en række dips. Der er også en børnemenu og søde snacks som de hjemmelavede Chewy Cookie Fries. Et andet særkende er, at alt på menuen er halal , oplyser Beni selv. Restauranten har samtidig lagt vægt på at være et sted, hvor også familier kan spise. Nyt kapitel efter konkurs Åbningen kommer efter et turbulent år for Casper Drømme. I oktober sidste år åbnede han Caspers Burger på Frederiksberg, hvorefter endnu en restaurant kom til i København. Projekterne løb dog ind i flere problemer, og mindre end to måneder efter trak Drømme sig som direktør og bestyrelsesmedlem. Selskabet endte senere med at blive erklæret konkurs. Nu forsøger han altså igen – denne gang med en erfaren restaurantkoncern i ryggen. Om Beni kan blive den burger-succes, Casper Drømme har jagtet, må tiden vise. Men med en burger til 99 kroner, en placering i Carlsberg Byen og Norrlyst som samarbejdspartner er der i hvert fald lagt op til, at den nye burgerbar får opmærksomhed fra første dag. Beni ligger på Ny Carlsberg Vej 40 i København V og holder ifølge restauranten åbent alle ugens dage fra klokken 11.00 til 21.30. FotoGraf: Carsten Hald

For nogle år siden var jeg på Bakken med en autistisk dreng. På et tidspunkt talte om, hvorvidt vi skulle gå ind og spise et sted, eller om vi skulle tage hjem. Vi tog hjem. Senere samme aften nedbrændte restauranten 😲

Smider du 'for gamle' æg ud? I køleskabet kan æg ofte holde betydeligt længere end pakkedatoen, lyder meldingen. Det behøver du ikke, siger Fødevarestyrelsen... Du kender måske situationen. Du står foran køleskabet og glaner ind. Du er sulten og får øje på æggebakken. Det kunne være oplagt lige at koge et hurtigt æg eller lave et spejlæg på panden. Men datoen på pakken viser, at æggene er for gamle, og derfor dukker tvivlen op: Kan jeg stadig godt spise æggene? Heldigvis kan Charlotte Kølln, der er sektionsleder i Fødevarestyrelsen, berolige dig. Hun ved, hvad der er værd at vide om æg og deres holdbarhed... Læs mere i artiklen Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Dagens Arne : Det er på tide at oprette Skiftingernes Befrielsesfront Vi er det mest miskendte mindretal der findes Vi bliver forhånet offentligt Wikipedia skriver vi er grimme og utiltalende Hvad ved mennesker om det? Den ene skifting finder den anden meget smuk og tiltalende Jeg har set mange smukke skiftinger med lodrette pupiller og ører så spidse som kræmmerhuse Vi er den sande urbefolkning Troldene var her først Vi nedstammer direkte fra de første pelsaber Jeg opdagede først, jeg var skifting, da jeg bemærkede, at alle de andre børn havde vanter på, når vi havde sneboldkampe. Jeg trak vanterne af Rikke og så, hendes håndflade var helt bar. Det var et sært og erotisk ladet øjeblik. Jeg viste hende mine lodne hårflader og de små hår, jeg havde på neglene og hun svor, hun ville være min, bare jeg ville sige ae ae til hende med mine troldehænder Når vi møder hinanden på gaden viser vi hugtænder og vifter med øreduskene. Men der er ikke nogen gay parade for os Vi springer ikke ud af selv det mindste kosteskab Vi afslører os aldrig for menneskene og de opdager aldrig, hvad vi er Vi er gode til camouflage Der er jo også det ved det at nogle af vores gamle skikke måske kunne vække anstød for eksempel det med at spise spædbørn Nogle ting skal man holde for sig selv Vi mødes i skumle kassematter drikker et glas kristenblod og synger de gamle sange En lille skifting rejste Den danske sang er en lodden skifting I natten klam og kold, der lå en lille trold ©Arne Herløv Petersen

25. august 2026 Sommerfuglelarver havde næsten gjort kål på min kålplante. Men da larverne forsvandt, groede den videre og fik nye blade. Så jeg regner med at kunne spise kål senere i år. For en sikkerheds skyld har jeg beskyttet den med et snegleværn.