• Sølund Musik-Festival åbner med nyt tilbud til børn og unge

    SKANDERBORG: Tirsdag åbner Sølund Musik-Festival portene for 41. gang, når omkring 18.000 gæster, frivillige, medarbejdere og kunstnere samles til tre dage med musik, fællesskab og livsglæde.

    Festivalen er verdens største musikfestival for mennesker med udviklingshandicap og kognitive udfordringer og har gennem mere end 40 år været et samlingspunkt, hvor der er plads til alle.

    Årets store nyhed er LARM! – en festival i festivalen for børn og unge på specialområdet.

    Vi oplever et stigende behov for fællesskaber og oplevelser, der er tilpasset børn og unge med særlige behov. Derfor er vi stolte af at kunne lancere LARM!, hvor vi har skabt trygge og fleksible rammer med musik, kreativitet, bevægelse og plads til pauser, siger festivalleder Sarah Theibel Øhrberg.

    LARM! gennemføres i samarbejde med Ungdomsskolen Skanderborg, VIA Horsens, HXC Kids og en stor gruppe frivillige. I år deltager 195 børn og unge samt 89 voksne i det nye initiativ.

    Sølund Musik-Festival er gennem årene vokset til en af Skanderborgs største tilbagevendende begivenheder og fortsætter med at udvikle sig med fokus på fællesskab, inklusion og gode oplevelser for alle.

    MobilFoto: Ole
    Sølund Musik-Festival åbner med nyt tilbud til børn og unge SKANDERBORG: Tirsdag åbner Sølund Musik-Festival portene for 41. gang, når omkring 18.000 gæster, frivillige, medarbejdere og kunstnere samles til tre dage med musik, fællesskab og livsglæde. Festivalen er verdens største musikfestival for mennesker med udviklingshandicap og kognitive udfordringer og har gennem mere end 40 år været et samlingspunkt, hvor der er plads til alle. Årets store nyhed er LARM! – en festival i festivalen for børn og unge på specialområdet. Vi oplever et stigende behov for fællesskaber og oplevelser, der er tilpasset børn og unge med særlige behov. Derfor er vi stolte af at kunne lancere LARM!, hvor vi har skabt trygge og fleksible rammer med musik, kreativitet, bevægelse og plads til pauser, siger festivalleder Sarah Theibel Øhrberg. LARM! gennemføres i samarbejde med Ungdomsskolen Skanderborg, VIA Horsens, HXC Kids og en stor gruppe frivillige. I år deltager 195 børn og unge samt 89 voksne i det nye initiativ. Sølund Musik-Festival er gennem årene vokset til en af Skanderborgs største tilbagevendende begivenheder og fortsætter med at udvikle sig med fokus på fællesskab, inklusion og gode oplevelser for alle. MobilFoto: Ole
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 241 Visninger
  • Var det "Højskolesangbogen anno 2026" der gjorde udslaget?
    Danskerne er generelt utroligt enige om de bedste danske sange nogensinde
    - Men der er også tydelige forskelle mellem landsdelene...
    😋 Var det "Højskolesangbogen anno 2026" der gjorde udslaget? Danskerne er generelt utroligt enige om de bedste danske sange nogensinde - Men der er også tydelige forskelle mellem landsdelene...
    WWW.DR.DK
    Danskerne har overraskende ens musiksmag. Men især to sange deler vandene
    Danskerne er generelt utroligt enige om de bedste danske sange nogensinde. Men der er også tydelige forskelle mellem landsdelene.
    0 Kommentarer 0 Delinger 249 Visninger
  • Elsker du dansk musik, gode historier og at være på? Rockmuseet i Roskilde søger studerende, der vil gøre pop, rock og ungdomskultur levende for skoleklasser, turister og musikelskere.

    Her får du ikke bare et studiejob – du får lov til at stå på scenen (næsten), møde masser af mennesker og skabe oplevelser, der bliver husket. Perfekt for dig, der har energi, humor og ikke er bange for at gribe mikrofonen Læs mere og ansøg her: https://studerendeonline.dk/job/3056594/

    #studiejob #musik #formidling #kultur #ViAnsætter #LedigStilling #AnsøgJob #Jobopslag
    🎸 Elsker du dansk musik, gode historier og at være på? Rockmuseet i Roskilde søger studerende, der vil gøre pop, rock og ungdomskultur levende for skoleklasser, turister og musikelskere. 🎤✨ Her får du ikke bare et studiejob – du får lov til at stå på scenen (næsten), møde masser af mennesker og skabe oplevelser, der bliver husket. Perfekt for dig, der har energi, humor og ikke er bange for at gribe mikrofonen 🎶😎 Læs mere og ansøg her: https://studerendeonline.dk/job/3056594/ #studiejob #musik #formidling #kultur #ViAnsætter #LedigStilling #AnsøgJob #Jobopslag
    0 Kommentarer 0 Delinger 900 Visninger
  • Hvis den skole jeg arbejder på er repræsentativ giver jeg Mølbak helt ret! Jeg ser elever spise mælkesnitter som dagens første indtag, og pølsehorn som frokost, frugt og grønt er sjældent, og en stor del af elevernes BMI er allerede alt for højt og vægten en begrænsning i deres leg...

    https://politiken.dk/mad/Klummer/art10848774/Det-er-helt-forkasteligt-at-vi-i-hyggens-navn-fejlernærer-vores-børn
    Hvis den skole jeg arbejder på er repræsentativ giver jeg Mølbak helt ret! Jeg ser elever spise mælkesnitter som dagens første indtag, og pølsehorn som frokost, frugt og grønt er sjældent, og en stor del af elevernes BMI er allerede alt for højt og vægten en begrænsning i deres leg... https://politiken.dk/mad/Klummer/art10848774/Det-er-helt-forkasteligt-at-vi-i-hyggens-navn-fejlernærer-vores-børn
    POLITIKEN.DK
    Det er helt forkasteligt at vi i hyggens navn fejlernærer vo
    Elevernes faglige niveau falder, flere og flere får diagnoser og kæmper med mentale problemer. Det er komplekse problemer, men vi må begynde at se på, hvad det egentlig er, børn og unge spiser.
    Like
    Sad
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 376 Visninger
  • Studiejob på museet Færgegården: Er du nysgerrig på historie, mennesker og gode fortællinger?

    Frederikssund Museum Færgegården fra ROMU søger en studentermedhjælper, der har lyst til at formidle kulturhistorie til skoleklasser, familier og turister. Her får du mulighed for at gøre historien levende og skabe oplevelser, som gæsterne vil huske

    Gemmer der sig en omviser i dig? Så læs mere her
    https://studerendeonline.dk/job/3056593/

    Nordsjælland
    Ca. 3-4 vagter om måneden
    Ansøgningsfrist: 15.06.2026

    #Studiejob #JobOpslag #Formidling #Museum #Kulturhistorie #Historie
    Studiejob på museet Færgegården: Er du nysgerrig på historie, mennesker og gode fortællinger? Frederikssund Museum Færgegården fra ROMU søger en studentermedhjælper, der har lyst til at formidle kulturhistorie til skoleklasser, familier og turister. Her får du mulighed for at gøre historien levende og skabe oplevelser, som gæsterne vil huske📜✨🪶 Gemmer der sig en omviser i dig? Så læs mere her👇 https://studerendeonline.dk/job/3056593/ 📍 Nordsjælland ⏱️ Ca. 3-4 vagter om måneden 🗓️ Ansøgningsfrist: 15.06.2026 #Studiejob #JobOpslag #Formidling #Museum #Kulturhistorie #Historie
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 819 Visninger
  • Han kan sine teoretikere.

    Som jeg læser og forstår ham, så er de voksne i institutioner og folkeskoler ikke kun stemmer, men også hele mennesker, mennesker der skal videregive mere end fagfaglig undervisning, nemlig også tryghed og nærvær.


    https://www.information.dk/debat/2026/05/paedagoger-vaere-taet-kropslig-kontakt-boernene-punktum?kupon=eyJpYXQiOjE3ODAyNTA0NzYsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4Mzk4NzcifQ.gq2sN1OPa7izDN-Xgs8Q6w
    Han kan sine teoretikere. Som jeg læser og forstår ham, så er de voksne i institutioner og folkeskoler ikke kun stemmer, men også hele mennesker, mennesker der skal videregive mere end fagfaglig undervisning, nemlig også tryghed og nærvær. https://www.information.dk/debat/2026/05/paedagoger-vaere-taet-kropslig-kontakt-boernene-punktum?kupon=eyJpYXQiOjE3ODAyNTA0NzYsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4Mzk4NzcifQ.gq2sN1OPa7izDN-Xgs8Q6w
    WWW.INFORMATION.DK
    Pædagoger skal være i tæt kropslig kontakt med børnene. Punktum
    I 00’erne lærte en hel generation af omsorgsarbejdere, at kropskontakt med børn kunne være noget mistænkeligt. Men når en af mine sønner falder, håber jeg ikke, at den voksne først tænker: Må jeg godt?
    Like
    Love
    5
    2 Kommentarer 1 Delinger 624 Visninger
  • SAMARBEJDE OM OPEN SOURCE-PROJEKT PÅ TVÆRS AF ØRESUND
    I denne uge var danske Magenta - Open source it på besøg i Laholm Kommune, hvor de svenske skoleelever bruger Magentas open source-løsning:

    Her får de svenske elever og lærere en løsning, hvor børnenes data ikke deles med amerikansk big tech. Og så kan de gamle PC'er genbruges, hvilket sparer kommunen for millioner af kroner.

    Interessant for det danske OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab…?

    Husk at du kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret) eller på vores kanaler på Meningspunktet eller Socii.dk/DTTalk.
    SAMARBEJDE OM OPEN SOURCE-PROJEKT PÅ TVÆRS AF ØRESUND I denne uge var danske Magenta - Open source it på besøg i Laholm Kommune, hvor de svenske skoleelever bruger Magentas open source-løsning: Her får de svenske elever og lærere en løsning, hvor børnenes data ikke deles med amerikansk big tech. Og så kan de gamle PC'er genbruges, hvilket sparer kommunen for millioner af kroner. Interessant for det danske OS2 – Offentligt digitaliseringsfællesskab…? 🤔 💡 Husk at du kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og 🇺🇸-kontrolleret) eller på vores kanaler på Meningspunktet eller Socii.dk/DTTalk.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 460 Visninger
  • Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene

    Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag.

    Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet.

    Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet.

    Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage.

    Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne.
    kl 10:00 - 15:00

    Mobilfoto: Carsten H
    Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag. Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet. Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet. Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage. Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne. kl 10:00 - 15:00 Mobilfoto: Carsten H
    Like
    Yay
    3
    1 Kommentarer 0 Delinger 698 Visninger
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Jeg er helt vild med den her.... okay mit tyske er om muligt ringere end i skolen, men jeg kan forstå det meste :0)

    https://www.youtube.com/watch?v=WJElet683X8
    Jeg er helt vild med den her.... okay mit tyske er om muligt ringere end i skolen, men jeg kan forstå det meste :0) https://www.youtube.com/watch?v=WJElet683X8
    Haha
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 243 Visninger
Flere resultater