• Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene

    Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag.

    Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet.

    Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet.

    Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage.

    Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne.
    kl 10:00 - 15:00

    Mobilfoto: Carsten H
    Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag. Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet. Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet. Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage. Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne. kl 10:00 - 15:00 Mobilfoto: Carsten H
    Like
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 349 Visninger
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 556 Visninger
  • Jeg er helt vild med den her.... okay mit tyske er om muligt ringere end i skolen, men jeg kan forstå det meste :0)

    https://www.youtube.com/watch?v=WJElet683X8
    Jeg er helt vild med den her.... okay mit tyske er om muligt ringere end i skolen, men jeg kan forstå det meste :0) https://www.youtube.com/watch?v=WJElet683X8
    Haha
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 167 Visninger
  • Samarbejde med den lokale musikskole her til aften:

    Cello – og klaverkoncert med unge talenter
    torsdag den 21. maj kl. 18.30-19.30 i Helikon Musik & Teatercafé

    Gratis koncert med tre lovende talenter fra Rudersdal Musik- og Billedskole med værker af Bach, Chopin, Saint-Saëns, Schubert og Vivaldi, når Christine (cello), Frieda (cello) og Yago (klaver). De tre musikere er alle aktive deltagere i nationale og internationale musikkonkurrencer, og nu har du altså muligheden for at opleve de lokale talenter helt tæt på.

    Samarbejde giver mere liv i lokalsamfundet.
    Samarbejde med den lokale musikskole her til aften: Cello – og klaverkoncert med unge talenter torsdag den 21. maj kl. 18.30-19.30 i Helikon Musik & Teatercafé Gratis koncert med tre lovende talenter fra Rudersdal Musik- og Billedskole med værker af Bach, Chopin, Saint-Saëns, Schubert og Vivaldi, når Christine (cello), Frieda (cello) og Yago (klaver). De tre musikere er alle aktive deltagere i nationale og internationale musikkonkurrencer, og nu har du altså muligheden for at opleve de lokale talenter helt tæt på. Samarbejde giver mere liv i lokalsamfundet.
    Like
    Yay
    Love
    13
    1 Kommentarer 0 Delinger 505 Visninger
  • Lad dem nu larme lidt

    I dag er sidste skoledag.

    For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer.

    Og ved I hvad?

    Det må de gerne.

    For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op.

    Det fortjener faktisk en festdag.

    Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej.

    Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om.

    Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange.

    For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt.

    En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem.

    Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget.

    Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige.

    Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner.

    Det er, ærligt talt, lidt komisk.

    Og også lidt sørgeligt.

    For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet?

    Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen.

    Så lad dem dog få dem.

    Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel.

    Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden.

    Der må gerne være dage, hvor livet fylder.

    Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt.

    Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os.

    Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt.

    Ikke de unge.

    Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge.

    Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem.

    Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til.

    Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.
    Lad dem nu larme lidt I dag er sidste skoledag. For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer. Og ved I hvad? Det må de gerne. For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op. Det fortjener faktisk en festdag. Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej. Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om. Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange. For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt. En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem. Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget. Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige. Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner. Det er, ærligt talt, lidt komisk. Og også lidt sørgeligt. For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet? Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen. Så lad dem dog få dem. Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel. Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden. Der må gerne være dage, hvor livet fylder. Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt. Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os. Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt. Ikke de unge. Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge. Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem. Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til. Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.
    Yay
    Like
    Love
    11
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Har du en klasse der ikke virker socialt, kan du ikke skabe et godt læringsmiljø.

    Jeg er helt enig i vi skal stille høje krav til eleverne, hver enkelt elev skal stilles højest mulige krav ud fra elevens samlede forudsætning.

    Her kommer trivsel ind som en stor parameter, hvordan virker klassedynamikken for alle elever i fællesskabet.

    https://www.information.dk/indland/2026/05/laererformanden-appel-ny-regering-saet-faglighed-trivsel-folkeskolen?kupon=eyJpYXQiOjE3Nzg2MDk4NjgsInN1YiI6IjI4Mjk6ODM5NDkwIn0.SgNyyKWCElnvUzWuhYJa1w
    Har du en klasse der ikke virker socialt, kan du ikke skabe et godt læringsmiljø. Jeg er helt enig i vi skal stille høje krav til eleverne, hver enkelt elev skal stilles højest mulige krav ud fra elevens samlede forudsætning. Her kommer trivsel ind som en stor parameter, hvordan virker klassedynamikken for alle elever i fællesskabet. https://www.information.dk/indland/2026/05/laererformanden-appel-ny-regering-saet-faglighed-trivsel-folkeskolen?kupon=eyJpYXQiOjE3Nzg2MDk4NjgsInN1YiI6IjI4Mjk6ODM5NDkwIn0.SgNyyKWCElnvUzWuhYJa1w
    WWW.INFORMATION.DK
    Lærerformanden med appel til en ny regering: Sæt faglighed over trivsel i folkeskolen
    Debatten om folkeskolen er blevet skæv, lyder det fra Gordon Ørskov Madsen, der nu blander sig i regeringsforhandlingerne med en opfordring om at tone ned for det politiske fokus på trivsel
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 830 Visninger
  • Dagens Arne :

    Det tog mig ti år
    at gennemgå uddannelsen til gedehyrde.
    Der var så meget man skulle lære.
    Fløjtespil, klovskæring, konfliktløsning for bukke
    malkning, sikker fjernelse af små lorteklumper
    fra sammenfiltrede halehår.

    Da jeg stod med mit eksamensbevis i hånden
    begyndte jeg at tænke på beskæftigelsesmulighederne.
    Det var begrænset
    hvor mange åbninger der var for gedehyrder
    inden for sundhedsvæsenet og i folkeskolen.
    Der var ingen ledige stillinger
    i Frederiksberg Have eller Fælledparken.

    Men hellere død end rådvild,
    så jeg oprettede virksomheden Goatlight Aps.
    og så var jeg iværksætter.

    Konceptet var ganske ligetil:
    Find din indre ged.
    Jeg sad i lotusstilling på en pude
    og spillede på panfløjte
    mens midaldrende kvinder
    vuggede følsomt.

    I brægende flokke
    fulgte de mig ud ad døren.
    De sidste sommerdage
    slog vi os ned i Kongens Have.
    Vi legede Store Bukke Bruse
    og Blindebuk

    Med satyrsmil
    slæbte jeg af
    med en fed og smilende
    forstadsfrue
    og indviede hende
    i bacchantiske riter
    bag en busk
    med kyske snebær.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Det tog mig ti år at gennemgå uddannelsen til gedehyrde. Der var så meget man skulle lære. Fløjtespil, klovskæring, konfliktløsning for bukke malkning, sikker fjernelse af små lorteklumper fra sammenfiltrede halehår. Da jeg stod med mit eksamensbevis i hånden begyndte jeg at tænke på beskæftigelsesmulighederne. Det var begrænset hvor mange åbninger der var for gedehyrder inden for sundhedsvæsenet og i folkeskolen. Der var ingen ledige stillinger i Frederiksberg Have eller Fælledparken. Men hellere død end rådvild, så jeg oprettede virksomheden Goatlight Aps. og så var jeg iværksætter. Konceptet var ganske ligetil: Find din indre ged. Jeg sad i lotusstilling på en pude og spillede på panfløjte mens midaldrende kvinder vuggede følsomt. I brægende flokke fulgte de mig ud ad døren. De sidste sommerdage slog vi os ned i Kongens Have. Vi legede Store Bukke Bruse og Blindebuk Med satyrsmil slæbte jeg af med en fed og smilende forstadsfrue og indviede hende i bacchantiske riter bag en busk med kyske snebær. ©Arne Herløv Petersen
    Yay
    Like
    Haha
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 913 Visninger
  • Kjellerup Bibliotek

    Syntes uret på min lokale bibliotek er helt fantastisk. Den har et glas facade, så man kan se de udenfor sportshal og bus terminalen. Skole ligger lige ved siden af så børnene kan lige tjekke klokken, hvis de er kommet til at hænge ud med vennerne for længe. Hver tal ligger i lag som klassiske neon skilte.
    Man kan se sekund talene går længer ind imod muren når den tæller op.
    Kjellerup Bibliotek Syntes uret på min lokale bibliotek er helt fantastisk. Den har et glas facade, så man kan se de udenfor sportshal og bus terminalen. Skole ligger lige ved siden af så børnene kan lige tjekke klokken, hvis de er kommet til at hænge ud med vennerne for længe. Hver tal ligger i lag som klassiske neon skilte. Man kan se sekund talene går længer ind imod muren når den tæller op.
    Love
    Like
    Yay
    13
    3 Kommentarer 0 Delinger 721 Visninger 15
  • Vil du inspirere unge til at engagere sig i demokratiet – fra Christiansborg?

    Folketingets Administration søger en studentermedhjælper til det interaktive rollespil Politiker for en dag

    Her får du et helt særligt studiejob, hvor du hver uge hjælper grundskoleelever med at prøve kræfter med den politiske beslutningsproces – i hjertet af dansk demokrati

    Du kommer til at:
    Præsentere og facilitere rollespillet for 8.-9. klasser
    Stå for miniomvisninger i Folketinget
    Styre spillet med teknisk værktøj og holde tidsplanen
    Evaluere og samle op med eleverne efter hver session

    Du passer ind, hvis du:
    Er studerende på en videregående uddannelse
    Brænder for demokrati, samfundsforhold og formidling
    Er udadvendt og god til at skabe trygge rammer for unge
    Har interesse for læring og undervisning
    Har et overordnet kendskab til Folketingets arbejde

    Du modtager grundig sidemandsoplæring inden du får din første klasse

    Ca. 9 timer om ugen fordelt på 2 aftenvagter – mødetid 15.30-20.00
    Timeløn fra 143,15 kr. med tillæg efter uddannelsesniveau
    Opstart 1. august 2026 – ansættelse frem til medio juni 2027 med mulighed for forlængelse

    Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3027247/

    #Studiejob #Christiansborg #Folketinget #Demokrati #Undervisning #Formidling #PolitikerForEnDag #Studentermedhjælper #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere
    🏛️ Vil du inspirere unge til at engagere sig i demokratiet – fra Christiansborg? Folketingets Administration søger en studentermedhjælper til det interaktive rollespil Politiker for en dag 👇 Her får du et helt særligt studiejob, hvor du hver uge hjælper grundskoleelever med at prøve kræfter med den politiske beslutningsproces – i hjertet af dansk demokrati 🇩🇰 Du kommer til at: 🎭 Præsentere og facilitere rollespillet for 8.-9. klasser 🏛️ Stå for miniomvisninger i Folketinget 💻 Styre spillet med teknisk værktøj og holde tidsplanen 💬 Evaluere og samle op med eleverne efter hver session Du passer ind, hvis du: 🎓 Er studerende på en videregående uddannelse ❤️ Brænder for demokrati, samfundsforhold og formidling 👥 Er udadvendt og god til at skabe trygge rammer for unge 📚 Har interesse for læring og undervisning 💡 Har et overordnet kendskab til Folketingets arbejde Du modtager grundig sidemandsoplæring inden du får din første klasse 🙌 Ca. 9 timer om ugen fordelt på 2 aftenvagter – mødetid 15.30-20.00 📅 Timeløn fra 143,15 kr. med tillæg efter uddannelsesniveau 💰 Opstart 1. august 2026 – ansættelse frem til medio juni 2027 med mulighed for forlængelse ⏳ Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3027247/ #Studiejob #Christiansborg #Folketinget #Demokrati #Undervisning #Formidling #PolitikerForEnDag #Studentermedhjælper #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Jeg er bare stolt af mine elever! Tegneserieholdet på Svendborg Ungdomsskole har barslet med dette års tegneserie: "Tegneserieholdet i Spændetrøje". Albummet er fuldt af fantastiske historier og fantastisk tegnet af mine fantastiske elever! Det er bare stort! #svendborgungdomsskole #tegneserier
    Jeg er bare stolt af mine elever! Tegneserieholdet på Svendborg Ungdomsskole har barslet med dette års tegneserie: "Tegneserieholdet i Spændetrøje". Albummet er fuldt af fantastiske historier og fantastisk tegnet af mine fantastiske elever! 😀 Det er bare stort! #svendborgungdomsskole #tegneserier
    Love
    Like
    Yay
    11
    0 Kommentarer 0 Delinger 437 Visninger
Flere resultater