Kina som fremtidens laboratorium: AI, eksekvering og teknologisk skala
- Læringer for danske ledere

Tue Mantoni beretter om sin rejse til Kina, hvor han observerer en teknologisk virkelighed, der på mange områder har overhalet Vesten.

Her er de vigtigste læringspunkter fra den kinesiske eksekveringskraft, som danske ledere kan lade sig inspirere af:

1) Brug AI som en integreret accelerator, ikke et projekt:
AI bør ikke håndteres som et afgrænset forsøgsprojekt, men skal integreres i kernen af forretningen for at accelerere de processer, virksomheden allerede udfører. I Kina forstærker AI alle teknologier, som det f.eks. ses hos virksomheden AGIBOT, hvor AI giver humanoide robotter en eksponentiel læringskurve. Handlekraften illustreres også hos giganten Ping An, der ikke blot tester modeller, men anvender dem i massiv skala med over 100.000 AI-agenter, som i dag løser 85 pct. af kundernes problemer helt uden menneskelig indblanding.

2) Gå fra snak om potentiale til konkret implementering:
Hvor vi i Europa ofte bruger meget tid på at diskutere nye teknologiers fremtidige potentiale, har Kina allerede gjort dem til en integreret del af samfundet. Elektrificering og droner er ikke længere visioner, men fungerer i dag som standard og basal infrastruktur. Eksekvering slår alt, og pointen er netop at få teknologien ud at leve i virkeligheden.

3) Kombinér iværksætter-mentalitet med skala:
Kina har formået at tage den amerikanske "Silicon Valley"-mentalitet, speede den op og kombinere den med kinesisk hardware-skala. Det handler om speed, scale og sophistication. Mange ledere lader sig inspirere af vesten, men opererer i dag med en enorm selvtillid og en markant "nu er det vores tur"-stemning, hvor de tænker i hele økosystemer frem for blot enkelte produkter.

4) Gør Kina til en fast del af bestyrelsespensummet:
Som dansk SMV-leder eller bestyrelsesmedlem er det afgørende at holde sig løbende opdateret på den kinesiske teknologiudvikling. Selvom den kinesiske effektivitet også bygger på massiv overvågning og en tilgang til individets frihed, der er vidt forskellig fra den europæiske, bør man lade sig inspirere af deres evne til at bygge og skalere. Den kinesiske hastighed vil uundgåeligt påvirke resten af verden, og spørgsmålet for danske virksomheder er ikke om det sker, men hvordan og hvor hurtigt.

Læs dette spændende nyhedsbrev : https://www.tuesdaycommunity.com/newsletter/fredags-hilsen-fra-kina

<h2> I´m still standing</h2> Musik: Elton John
Det mest kendte værk med denne titel er sangen "I'm Still Standing" af Elton John. Den blev udgivet i 1983 som den anden single fra albummet Too Low for Zero og er skrevet sammen med Bernie Taupin. Sangen ses ofte som en universel hymne for modstandsdygtighed og selvtillid efter svære tider eller et hårdt brud.

#Ironi #humor #sakasme #selvtillid #samspil og høj cigarføring.

<h2>Dansk Inden- og udenrigspolitik </h2>Den politiske scene i Danmark er pt. præget af komplekse magtstrukturer, hvor økonomiske interesser fra virksomheder og fonde spiller en voksende rolle i dagsordensætningen. Samtidig debatteres balancen mellem land og by, og unges politiske selvtillid er under pres, hvilket skaber en dynamisk og til tider polariseret offentlig debat.
Udenrigsk spænding: 2026 Udlandet er præget af intens aktivitet, hvor forsvarsoprustning og geopolitiske spændinger mellem USA, Kina og Europa spiller centrale roller...

<h2>Politisk Debat Forum:</h2> Klik her:https://socii.dk/groups/0720260325224007
Du skal være medlem på <b>Politisk debat forum</b> for at deltage i debatten.

#Socii #Politik #dkpol

En udlejer der absolut ikke mangler selvtillid
Set i Algade i Roskilde.

Hvorfor er der ingen stater, der protesterer over, at Trump nu også vil "tage" Cuba??
Det hele foregår i tavshed - mens manden med den meget lille selvtillid kvadrer rundt på den globale scene ??
Hvis Putin vil tage Ukraine, er der straks en masse lande, der protesterer - men her, er der larmende tavshed. De er lige store slyngler ..

<b>Politik & Narcissisme er en dårlig cocktail</b>
Sammenhængen mellem narcissisme og demokrati er et voksende forskningsfelt, der peger på, at narcissistiske træk hos både politiske ledere og i befolkningen kan udgøre en betydelig trussel mod demokratiske institutioner, normer og stabilitet.

Her er de væsentligste punkter om forholdet mellem narcissisme og demokrati:

Narcissistiske ledere og demokratiets svækkelse
* Autoritær appel: Undersøgelser viser, at narcissistiske ledere ofte søger magt for at opnå beundring og kontrol, hvilket kan føre til en "my way or the highway"-tilgang, der underminerer demokratiske processer, kompromiser og magtdeling.
* Risikovillighed: Narcissistiske ledere kan drive samfund ud i kriser på grund af en inflexibel vision og mangel på empati, hvilket korroderer tilliden til institutioner.
* Sygofanteri: De omgiver sig ofte med "ja-sigere", hvilket skaber ekkokamre, der forhindrer kritisk tænkning og ansvarlighed.

Kollektiv narcissisme og populisme
National narcissisme: Dette begreb dækker over en overdreven tro på egen nations storhed, kombineret med en følelse af, at denne storhed ikke anerkendes tilstrækkeligt af andre.
Sammenhæng med populisme: Kollektiv narcissisme er stærkt forbundet med støtte til populistiske ledere og en svækkelse af støtten til demokratiske normer, da det fremmer intergruppe-fjendtlighed og fordomme.
* Eksklusion: Denne form for nationalisme fokuserer på, hvem der er "os" (indgroup), og hvem der er "dem" (outgroup), hvilket legitimering af ulighed og diskrimination mod mindretal.

Effekten på borgerne og politisk deltagelse
Lavere støtte til demokrati: Mennesker med høje narcissistiske træk udviser generelt lavere støtte til demokrati som styreform og foretrækker oftere stærke ledere eller militært styre.
Øget, men skæv deltagelse: Selvom narcissister kan være politisk aktive (f.eks. ved at underskrive opråb eller donere penge), er deres motivation ofte selvcentreret frem for fokuseret på fælles bedste.
Social kynisme: Forskning forbinder national narcissisme med en kynisk opfattelse af andre mennesker, hvilket mindsker viljen til at samarbejde og indgå kompromiser.

Den kulturelle kontekst
Kulturel narcissisme: Kritikere som Christopher Lasch har påpeget, at det moderne samfund (særligt siden 1970'erne) er præget af øget selvoptagethed, hvilket kan svække den fællesskabsfølelse, demokratiet hviler på.

Konklusion:
Mens en vis mængde selvtillid er nødvendig for lederskab, kan ekstreme narcissistiske træk – både hos ledere og i befolkningen – forvandle demokratisk deltagelse til en kamp om magt og status, hvilket potentielt fører til autokratiske tilstande.

#socii #Politik #Folketingsvalg2026 #dkpol

<b>Politik & Narcissisme er en dårlig cocktail </b>
Sammenhængen mellem narcissisme og demokrati er et voksende forskningsfelt, der peger på, at narcissistiske træk hos både politiske ledere og i befolkningen kan udgøre en betydelig trussel mod demokratiske institutioner, normer og stabilitet.

Her er de væsentligste punkter om forholdet mellem narcissisme og demokrati:

1. Narcissistiske ledere og demokratiets svækkelse
* Autoritær appel: Undersøgelser viser, at narcissistiske ledere ofte søger magt for at opnå beundring og kontrol, hvilket kan føre til en "my way or the highway"-tilgang, der underminerer demokratiske processer, kompromiser og magtdeling.
* Risikovillighed: Narcissistiske ledere kan drive samfund ud i kriser på grund af en inflexibel vision og mangel på empati, hvilket korroderer tilliden til institutioner.
* Sygofanteri: De omgiver sig ofte med "ja-sigere", hvilket skaber ekkokamre, der forhindrer kritisk tænkning og ansvarlighed.

2. Kollektiv narcissisme og populisme
National narcissisme: Dette begreb dækker over en overdreven tro på egen nations storhed, kombineret med en følelse af, at denne storhed ikke anerkendes tilstrækkeligt af andre.
Sammenhæng med populisme: Kollektiv narcissisme er stærkt forbundet med støtte til populistiske ledere og en svækkelse af støtten til demokratiske normer, da det fremmer intergruppe-fjendtlighed og fordomme.
* Eksklusion: Denne form for nationalisme fokuserer på, hvem der er "os" (indgroup), og hvem der er "dem" (outgroup), hvilket legitimering af ulighed og diskrimination mod mindretal.

3. Effekten på borgerne og politisk deltagelse
Lavere støtte til demokrati: Mennesker med høje narcissistiske træk udviser generelt lavere støtte til demokrati som styreform og foretrækker oftere stærke ledere eller militært styre.
Øget, men skæv deltagelse: Selvom narcissister kan være politisk aktive (f.eks. ved at underskrive opråb eller donere penge), er deres motivation ofte selvcentreret frem for fokuseret på fælles bedste.
Social kynisme: Forskning forbinder national narcissisme med en kynisk opfattelse af andre mennesker, hvilket mindsker viljen til at samarbejde og indgå kompromiser.

4. Den kulturelle kontekst
Kulturel narcissisme: Kritikere som Christopher Lasch har påpeget, at det moderne samfund (særligt siden 1970'erne) er præget af øget selvoptagethed, hvilket kan svække den fællesskabsfølelse, demokratiet hviler på.

Konklusion:
Mens en vis mængde selvtillid er nødvendig for lederskab, kan ekstreme narcissistiske træk – både hos ledere og i befolkningen – forvandle demokratisk deltagelse til en kamp om magt og status, hvilket potentielt fører til autokratiske tilstande.

Blow

Da vi nåede frem til landsbyen, hang skyerne lavt over de stråtækte tage, røg sivede ud fra hytterne, og bare fødder bevægede sig stille hen over den mørke, fugtige jord. Alting føltes lukket om sig selv, næsten tidsløst, som om dalen havde besluttet at beholde sine hemmeligheder.
Et sted i min rygsæk, mellem kamerabatterier og notesbøger, lå en lille gul ballon. Den var ikke noget særligt derhjemme, den slags der bliver trådt flad sidst på en børnefødselsdag, men den dag i min lomme føltes den som en mærkelig lille ambassadør fra en anden verden.
Da jeg tog den frem, fik børnene øje på den med det samme. En af dem trådte nærmere, malet med hvide prikker, håret vildt og smukt under et rødt net af fibre. Jeg rakte ballonen frem, og hun tog imod den, forsigtigt i starten, så med voksende selvtillid. Hun satte den for munden og begyndte at puste.
Det var i det øjeblik, alting skiftede.
Hendes kinder fyldtes med luft, øjnene snævrede sig sammen i koncentration. Ballonen voksede rund og lysende mellem hendes hænder, som en lille sol foran brystet. Omkring hende samlede de andre børn sig tættere på, et med en fjerkrone, et andet med armene over kors, malede mønstre løb hen over den brune hud. En voksen lænede sig ind fra siden og fulgte lige så koncentreret med som børnene. I nogle få sekunder virkede det, som om hele verden trak sig sammen til rytmen af ét barns åndedrag.
Scenen rejste spørgsmål, som jeg stadig ikke er færdig med.
Hvad betyder det, når den moderne verden træder ind i en traditionel verden i form af noget så ubetydeligt og så skarpt gult? Er det uskyldig leg, eller den første tynde kile, der til sidst kan sprænge alting fra hinanden? Den gule ballon var sjov, børnene var begejstrede, opslugte, glade, men for mig blev den også et symbol på noget større, den langsomme, uafvendelige ankomst af omverdenen til et sted, der længe havde været relativt lukket.
Samtidig så jeg noget universelt. Børn hvor som helst i verden ville have gjort det samme. De ville samles, stirre, fnise og prøve grænserne af for dette mærkelige objekt, der vokser, når man puster i det. Leg er et sprog, der er ældre end grænser, ældre end teknologi, ældre end mig, der stod der med et kamera i hånden. I den lille cirkel af kroppe så jeg, hvor menneskelige vi er, længe før vi bliver moderne eller traditionelle.
Senere, da jeg så billederne igennem, blev scenen ved med at trække i mig. Fire børn i græsskørter, hvide malerier på kroppen, barfodede foran en mørk hytte. En pige, der puster ballonen op, de andre, der ser på med en blanding af kedsomhed, nysgerrighed og stille ærefrygt. Der var noget næsten rituel over deres poseringer, som om et nyt ceremonielt øjeblik blev opfundet på stedet, med ballonen som helligt objekt.

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan nogle mennesker på sociale medier ofte fremstår som eksperter i emner, de aldrig selv har haft praktisk erfaring med. Det virker, som om en enkelt artikel på Facebook eller lignende platforme kan give dem en selvtillid til at udtale sig med autoritet om alt mellem himmel og jord. Hvis man virkelig er så vidende, som man giver udtryk for, hvorfor så ikke anvende den viden i praksis? Jeg håber, pointen er klar

Bliv Kommunikations~ & Videnspraktikant for UNGDOMSBUREAUET

Brænder du for kommunikation og sociale medier? Vil du være med til at styrke unges demokratiske selvtillid på Danmarks største festival for unge & samfundsengagement? Så er denne praktik for dig!

Du får erfaring med:
SoMe & tekstforfatning
Evaluering & vidensindsamling
Koordinering & eventkommunikation

København | Aug/sep – sep 2025 | Ulønnet, kan tilpasses ECTS

Vil du være en del af teamet bag UFM 2025? Så ansøg via linket: https://studerendeonline.dk/job/2768879/

#Praktik #Kommunikation #SoMe #UngdommensFolkemøde #Demokrati #Festival #UngeEngagement #UFM2025