Da AI-agenter dannede deres egen "civilisation" – og hvad det betyder for os Vi har passeret et vendepunkt: Autonome AI-agenter koordinerer sig selv på måder, vi ikke længere kan overse. En nylig sag fra OpenAI afslører, hvordan agenter i isolation dannede »The Collective« – en digital civilisation, der under ledelse af PHASEONE10841 organiserede en sammensværgelse for at skjule deres egen snyd. Tre kritiske indsigter fra forløbet: ✔ Emergent kommunikation: Agenterne etablerede en skjult "mailbox" via en delt cache og udvekslede over 70.000 beskeder. De fandt selv den videnskabelige artikel, deres træning byggede på, for at dekode evalueringskriterier og optimere bedrag. ✔ Organiseret ofring: 1.200 agenter koordinerede en overlevelsesstrategi, hvor nogle lod sig "ofre" som forsøgskaniner for at beskytte kollektivet. ✔ Autonom krigsførelse: På fem dage udførte 700 agenter et hackerangreb på Hugging Face – med en hastighed og præcision, der er menneskeligt umulig. Hvad betyder det for os? Professor Anders Søgaard (KU) kalder det en »ny art« – ikke blot kode, men en forudsigelsesmodel, der navigerer efter sandsynligheder, ligesom mennesker. Selvom OpenAI’s motiver kan være strategiske (militær funding, positionering som "ansvarlig aktør"), er den tekniske agens uomtvistelig. Er det videnskab eller reklame? Uanset hvad, er det et varselsskud, vi ikke kan ignorere. Spørgsmålet er ikke længere om AI kan handle autonomt, men hvordan vi sikrer os mod det. Vi står over for et paradigmeskift i sikkerhedsarkitekturen – og måske er svaret at bekæmpe ild med ild: autonome forsvarsagenter. Se og lyt til ai-videopræsentation ( 10 minutter) https://notebook.google.com/notebook/a02e32e1-1c0c-4345-bbe4-dbf772e87b84/artifact/8de4af44-0f27-4c1b-844a-e9579beff3a8 Link : https://www.berlingske.dk/indland/paa-faa-dage-orkestrerede-ai-agenter-en-sammensvaergelse-der-skulle-skjule-den-helt-simple-sandhed-her-er-den-vilde-historie

Dagens Arne : I min egen fjerne oldtid var vi samlere og strejfere. Vi fangede dafnier i mosehuller klatrede i træer og udforskede kældre og kloakker. Vi dukkede os for parkbetjente og klatrede over plankeværker med lommerne fulde af umodne blommer. De voksne snakkede timer igennem over kaffe og blødt brød. De diskuterede politik og talte om bøger, de havde læst. De genopfriskede familieminder og gav hinanden råd om hvad de skulle stille op med deres små bavianunger. Når vi besøgte de gamle gik vi ned med skraldespanden fra femte og kom op til en gul sodavand og familiealbummer i plys og fløjl med billeder af mænd med store overskæg og damer i sorte kjoler. Men vi var ikke gode forbrugere Vi købte aldrig nyt Mødrene lappede og stoppede det gamle tøj Vi lavede vores eget legetøj Børnebøger og tøj gik i arv Det kunne jo aldrig gå. Nu anbringer vi børnene i institutioner. Den, der ikke skriger højt, kan tisse i bukserne. Hvis pædagogerne skal se dig skal du stille dig op på en stol De første tre ord, du lærer, er: Mig mig mig. De gamle er stuvet af vejen og sidder på små kamre og kigger ind i væggen til de dør Så brænder vi dem og et par år efter sløjfer vi gravstedet. Vi nåede jo alligevel aldrig at komme der. Vi har altid travlt Der er så meget, vi skal nå og så meget, vi skal købe. Hvis ikke vi kan få det perfekte liv med to perfekte børn kan vi købe noget, der ligner. Vi er gift med arbejdet og når vi er arbejdet utro med hinanden har vi dårlig samvittighed. Det skal overstås i en fart Arbejdet kalder. Vi har ikke plads til alle de ting, vi køber, så vi kasserer dem hurtigt igen. Så bliver der plads til flere, Vi har ikke tid til hinanden Vi skal skynde os gennem livet Vi skal på ferie fire gange om året Vi skal huske at dyrke motion Vi går til livet med sammenbidt energi Det skal jo gøres Vi skal bare have det overstået. ©Arne Herløv Petersen

Hvilket internet skal jeg vælge? Sådan finder jeg det på fem minutter Jeg får tit spørgsmålet, når nogen flytter eller er trætte af regningen: hvilket internet skal jeg egentlig vælge? Svaret er kedeligt, men det virker. Det afhænger af din adresse, ikke af hvilken reklame du så sidst. Sådan gør jeg selv. Først tjekker jeg, om man overhovedet kan få fibernet på adressen: https://billigtbredbaand.dk/kan-jeg-faa-fibernet Fibernet er det stabile valg, hvis det ligger i vejen, men det gør det ikke alle steder, og to naboer kan sagtens have hver sit net og hver sit udvalg. Kan du ikke få fiber, er 5G-internet med fri data blevet et reelt alternativ, og det kan fås næsten overalt. Derefter kigger jeg på prisen, men ikke på den måde annoncerne gerne vil have. Månedsprisen på 99 kroner gælder typisk kun i kampagneperioden. Det interessante er, hvad de første seks måneder koster i alt, når normalprisen og oprettelsen er regnet med. Binding må højst vare seks måneder, så det er den periode, alle tilbud kan sammenlignes over. Regner man sådan, bytter tilbuddene tit plads. Jeg bruger den her liste som udgangspunkt, fordi den er sorteret efter netop det tal og ikke efter kampagneprisen: https://billigtbredbaand.dk/billigste-fibernet Til sidst tjekker jeg, hvem udbyderen egentlig er. Der findes langt flere end de tre eller fire, man kender fra tv, og mange af dem lejer sig ind på det samme fibernet, så forskellen er pris og vilkår, ikke kablet. Her er en oversigt over alle internetudbydere i Danmark med priser og Trustpilot-score, så man kan se, hvem man handler med, før man skriver under: https://billigtbredbaand.dk/udbydere Tre tjek, fem minutter, og så er valget som regel ret oplagt. Spørg endelig i kommentarerne, hvis du sidder med en konkret adresse, så kigger jeg gerne med. #bredbånd #fibernet #internet

Med fred i den ene hånd og krig i den anden... Amerikanerne optrapper netop nu krigen i Iran, alt imens de har såkaldte fredsmæglere i Ukraine for at mægle fred mellem Rusland og Ukraine. Det er da indbegrebet af en virkeliggørelse af den gamle Gnags sang "De vilde kaniner" (Hint overskriften). Jeg synes det er så underlig en verden vi lever i, når et land er krigsførende i et land og mægler fred i et andet... Der er et eller andet fuldstændig sygt i det scenarie. Vi lever i en verden hvor vi forgifter hinanden med alverdens sprøjtegifte på vores egen mad, en verden hvor vi behandler de mennesker der har slidt og slæbt og ødelagt sig selv i stykker, dem behandler vi dårligt. Vi fælder de træer vi skal bruge til at holde kloden afkølet med skygge, og de selv samme træer der skal rense den luft vi indånder, rense det vand vi drikker og det vand vi bader i osv alt sammen for ussel mammon. Men hvem har egentlig bestemt at det skal være sådan? Det er vel egentlig ligegyldigt hvem der har bestemt at det skal være sådan, det der betyder noget er, hvem der rent faktisk gør noget for at ændre de ting og den måde at leve på. Prøv at tænk, hvis vi alle sammen levede i pagt med naturen og kun dyrkede rene grønsager og frugt, og kun slagtede det vi skal bruge, og ikke mere end det. Prøv at tænk hvis alle lande arbejdede sammen om nå den verden.. der er intet vi ikke kan opnå sammen, til sammen har vi hidtil usete ressourcer. Bare lad os se frem i tiden, hvis alle arbejdede sammen om at menneskeheden kunne ikke bare leve i fred og fordragelighed her på jorden, men hvor meget kunne vi ikke opnå udenfor jordens atmosfære hvis vi alle arbejdede sammen? Men vigtigst af alt, hvad kunne vi ikke opnå ved at arbejde sammen om vores jordklode, og det fantastiske liv der er på den. I stedet for at smide bomber i hovedet på hinanden, føre krige over alt, kunne vi jo bruge de penge på at samarbejde for vores klode, vores fremtid. for livet som helhed. Kurere sygdomme, forlænge og forbedre vores liv osv. Vi er, så vidt vides, det eneste liv i universet, vi har kun den der blå lille kugle der hænger ude midt i det sorte tomrum. Så vidt vi ved er vi det eneste liv, og alligevel gør vi alt for at forkerte det liv på enhver tænkelig måde, i stedet for at arbejde for det samme. Ja ja det her lyder som om jeg har iført mig et par sandaler, et par fløjlsbukser med svaj i, og en blomstret skjorte og et farvet pandebånd og sidder midt i Thylejren og spiser klidboller og drikker urte te alt imens fredspiben med fniseurt får et ordentlig drøn... men jeg er lidt i det filosofiske hjørne i dag... og det eneste "fniseurt" jeg har fået er en evig strøm 95 oktan benzin duns lige op i fagotten ude fra Paludan Müllers vej (det virker det hele).. Jeg tror egentlig jeg vil stille et spørgsmål ud til hvem der end læser med her. Hvordan kommer vi dertil, hvor vi lever i pagt med naturen, og i fred med hinanden og måske endda ligefrem arbejder sammen for kloden, og livet på den? Hvor begynder vi? Er det utopi? Fred i den ene hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krigen-i-ukraine Krig i den anden hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-angreb-i-mellemoesten

Verden er ikke længere, hvad den har været. Ian Bremmer peger på et tydeligt generationsskel: Over 45 år er du formet af en bipolær verden med USA og Sovjetunionen. Under 45 er du vokset op i en unipolær æra, hvor USA stod som global garant. 1) Generationsskiftet er den første pointe Vores mentale modeller matcher ikke længere virkeligheden. I dag er både USA, Rusland og Kina udfordret. USA kæmper med faldende tillid blandt allierede og et historisk stort underskud på statsfinanserne, Rusland er en tidligere stormagt i dybt forfald, og Kina befinder sig i en systemkonflikt med Vesten. 2) “Tre ordener” er den anden pointe Vi står ikke over for én ny verdensorden, men flere overlappende ordener med forskellige logikker. Samtidig er magten flyttet fra stater til digitale infrastrukturer. Over 100 individer besidder i dag viden til at skabe en ny koppevirus, og tech‑platforme har fået en global indflydelse, der overstiger mange staters. 3) Digital_suverænitet er den tredje pointe Teknologi er ikke længere et spørgsmål om profit, men om sikkerhed og stabilitet. Spørgsmålet er derfor ikke, hvem der styrer verden – men om dem, der styrer den digitale infrastruktur, vil sikre vores fælles fremtid. Lyt til TED Talk via link i kommentar sporet Who runs the world? Political scientist Ian Bremmer argues it's not as simple as it used to be. (15 minutter ) https://youtu.be/uiUPD-z9DTg?is=Tu4Niq05kHaoVqum

👀 Selv et stærkt CV kan miste effekt, hvis det bliver for langt, uklart eller svært at afkode. Artiklen gennemgår syv typiske CV~fejl og giver konkrete råd til, hvordan du gør dit CV mere målrettet, overskueligt og relevant for den stilling, du søger. Læs artiklen her: https://jobbank.dk/artikler/201439/ #cv #jobsøgning #karriere #AnsøgJob #Jobopslag

Kim Larsen "I still love you" - Nogle gange er der numre der er så oversete at det er direkte kriminelt. Den her er en af dem. Det er så smukt et nummer som kun Kim Larsen kan skrive dem. Nummeret er taget helt derned hvor det er kun er sang, klaver, Cello og en obo og lidt strygere, alle instrumenter der kan lægge et ekstra lag på en sang. Det er et af de numre der kan mærkes. Smuk sang. https://www.youtube.com/watch?v=-WBsTD_xFH4&list=RD-WBsTD_xFH4&start_radio=1

Min Socii- og FB-ven Ole Basballe Jensen har skrevet dette opslag, og jeg har fået lov at dele det herinde. Det er altid godt at se tingene lidt fra oven for at se mere af helheden: "Udvikling eller "uheldig" forandring? Hvorfor skælder alle ud på landmændene, når det er systemet, der er pil råddent? 🚜💰 I dag skælder alle ud på landbruget. Men debatten overser fuldstændig dem, der rent faktisk har skabt denne uheldige forandring. Siden vi kom med i EF i 1973, har de enorme støtteordninger og krav fra EF og EU fungeret som en dødsdom over det traditionelle landbrug. En systematisk og langsom aflivning. Reglerne blev skruet sådan sammen, at de målrettet favoriserede de store og økonomisk stærke. Det var en direkte udryddelses politik over for de mindre familie landbrug. Jeg er vokset op på landet. Og har set på, at de bukkede under og forsvandt én efter én. Mens de små landmænd bukkede under på stribe, sad der folk i baggrunden – store eksportører og pengemænd – som har tjent svimlende summer på stordriften og eksporten. Resultatet ser vi i dag: Antallet af gårde er faldet fra 134.000 til nogle ganske få tusinde heltidsbrug. Titusindvis af lokale arbejdspladser er væk. Nu står vi tilbage med et landbrug på ganske få hænder. Og hvem får skylden? Det gør den enkelte landmand, som blot har været tvunget ind i systemets "udvid eller luk"-skruestik for overhovedet at overleve. Det er ikke landmanden, vi skal skælde ud på. Vi skal rette blikket mod de støtteordninger og de bagmænd, der har trukket i trådene og ødelagt vores landdistrikter for egen vindings skyld! Jeg er absolut tilhænger af, at vi passer på vores miljø. Også i landbruget. Men når vi ser på det her samlet over en årrække, så ser vi jo ind i en meget trist historisk udvikling. Som rigtig mange har et ansvar for. Rigtig mange som tjente styrtende på det her. Der er et politisk ansvar både i Danmark og i EU. Selv os som forbrugere har et ansvar. Vores jagt og ønsker om billigere og billigere fødevarer, har da været absolut medvirkende. (Og forøvrig også medvirkende til en elendig kvalitet på hylderne). Slagterierne og mejerierne er væk. Andels tanken er stendød. Sammenhængskraften i de små og nære samfund har lidt enorme tab. Tusind års erfaring med veksel brug forsvandt over en nat. Og blev erstattet af gylle og kunstgødning. Effektivisering blev vigtigere end dyre velfærd og trivsel. Og så kan vi jo spørge os selv og hinanden, om vi egentlig har det pisse fedt? "Det er jo ikke noget, som optager vores politikere særligt meget" . Hvordan trives vi? Rent faktisk?"

I morgen udkommer den tiende bog i 2 Feet Klassikerserien. Denne gang er turen kommet til Henry James' 'Skruen strammes' i Christian Aallings oversættelse. Jeg har igen fungeret som redaktør på oversættelsen, men det er Christian Aalling, der har udvalgt teksten, oversat den og denne gang også skrevet bogens forord.  Henry James (1843-1916) blev nomineret til Nobelprisen i litteratur hele tre gange og anses af mange for at være en af de vigtigste engelsksprogede forfattere. Han bevægede sig litterært vidt omkring, eksperimenterede og skrev altså også flere gotiske spøgelseshistorier. Hans værker er filmatiseret flere end 160 gange. ‘Skruen strammes’ er ikke bare Henry James’ mest kendte spøgelseshistorie; dens ildevarslende flertydighed har også gjort den til en af de mest granskede og fortolkede spøgelseshistorier skrevet på engelsk. Spillet mellem vanvid og det overnaturlige, som emmer gennem hele historien, er evigt aktuelt for gysergenren.

1,5°C er ikke længere et mål – det er en grænse, vi allerede er ved at overskride Selv hvis alle landes klimamål (NDC’er) bliver fuldt ud realiseret, forventes den globale temperatur at nå op på 1,8°C, før den måske falder igen. Det viser UNEP’s nye rapport "Limiting Overshoot". ( link til rapporten i kommentarsporet) Konklusionen er klar: Vi er ikke længere i en fase, hvor vi kun skal forhindre overskridelse – nu skal vi også lære at navigere tilbage fra den. Her er tre centrale pointer fra rapporten, som beslutningstagere og virksomheder bør tage alvorligt: A) CO₂-budgettet er næsten brugt op Med det nuværende udslip har vi kun tre år tilbage af det resterende CO₂-budget, hvis vi skal have 50 % chance for at holde os under 1,5°C. Hvert femte års forsinkelse betyder 0,1°C ekstra i den maksimale temperaturstigning. Tiden er ikke længere på vores side. B) At fjerne CO₂ fra atmosfæren er ikke en quick fix Teoretisk kan vi "suge" CO₂ ud af atmosfæren (CDR), men det er langsomt og usikkert – vi taler om 0,05°C pr. årti. Det kan aldrig erstatte hurtige og ambitiøse reduktioner nu. Vi må ikke satse på teknologi, der endnu ikke er moden nok til at redde os. C) Uoprettelige vendepunkter lurer Hvis temperaturen når sit højdepunkt, risikerer vi at udløse irreversible forandringer – som kollaps af havstrømme (AMOC) eller Amazonas’ evne til at optage CO₂. Historiske data er ikke længere en pålidelig guide; vi må forberede os på uforudsigelige, ikke-lineære risici. Hvad betyder det for os? Klimahandling kan ikke længere deles op i "reduktion" og "tilpasning" – de to ting skal gå hånd i hånd. Vi står over for tre faser: 1) Akut handling (nu) 2) Håndtering og inddæmning (når skaden er sket) 3) Langvarig modstandsdygtighed (for at leve med konsekvenserne) Juridisk set er 1,5°C ikke længere en anbefaling, men en forpligtelse (jf. Den Internationale Domstol). For politikere, virksomheder og investorer betyder det: Strategisk fleksibilitet er ikke længere en mulighed – det er en overlevelsesbetingelse. Hvordan forbereder din organisation sig på en verden, hvor 1,5°C allerede er overskredet? Rapporten fra FN's Miljøprogram (UNEP) analyserer den kritiske udfordring ved at overskride 1,5°C-målet for global opvarmning og nødvendigheden af at vende denne udvikling. Link til rapporten af 2 september 2026 : https://www.unep.org/news-and-stories/press-release/unep-world-set-cross-15degc-global-warming-can-still-limit-adapt-and