Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft. Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft. Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter. - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet. 🧐 Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning! #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme

Danmark bærer stadig spor af en kolonial og imperialistisk tankegang, som ofte ligger skjult i vores sprog og måde at se verden på. Når vi taler om andre lande, kulturer og mennesker, bruger vi let ord, der gør magtforhold pænere, end de er. Derfor er det værd at være varsom med store ord som “allieret”. Ofte er “samarbejdspartner” et mere ærligt ord, fordi det minder os om, at relationer kan ændre sig, og at samarbejde ikke er det samme som blind loyalitet. Det handler også om, hvordan vi møder mennesker tættere på os selv — for eksempel grønlændere — og om vi ser dem som ligeværdige eller gennem gamle forestillinger om, hvem der har ret til at definere normalen. Man bliver ikke mindre dansk af at holde fast i sit ophav. Man bliver dansk ved at tage ansvar for det samfund, man er en del af, og ved at værne om frihed, ligeværd og fælles regler. Mange oplever samtidig, at politikerne gradvist flytter på vores værdier uden at sige det direkte. Nogle politikere er hurtige til at fremhæve det negative og bruge minoritetsspørgsmål som skjold, mens de overser det, der faktisk går godt. På den måde kan de skjule deres egne svagheder og deres mere antidemokratiske tendenser bag et pænt sprog og en bekvem dagsorden. Det er netop derfor, det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der sætter dagsordenen, og hvilke værdier vi faktisk giver plads til. Det danske samfund må ikke bøje sig for ekstremisme, had eller ufrihed. Historien har lært os, hvad der sker, når vi ikke skelner klart mellem samarbejde, magt og underkastelse. Derfor må vi tale ærligt om, hvem vi samarbejder med, hvad det koster, og hvornår vi faktisk bare lader os forme af andres interesser.

Tag dig selv og din stress alvorligt ❤️‍🩹 I perioder kan arbejdet virke uoverskueligt, og du kan opleve, at dine ressourcer ikke rækker langt nok. Måske føles tiden for knap, det indre og ydre pres vokser, og du har mistet overblikket. Stressen sniger sig ind, og pludselig føles selv små opgaver tunge. Det er her, du kan have brug for hjælp til at genfinde balance, harmoni og glæde – og jo før, jo bedre. Stresscoaching giver dig mulighed for at komme tilbage på sporet med professionel støtte. I et trygt og fortroligt rum arbejder vi både anerkendende og udfordrende med det, der fylder, så din stresstilstand kan mindskes og håndteres. Du vil opleve at blive mere bevidst om prioritering af opgaver, balancen mellem mål, værdier og handlinger, samt hvad der reelt kræver din energi, og hvor der kan justeres. Hos Axept har vi både stor ekspertise og store hjerter. Vi er parate til at tage hånd om dig og din stress, så du kan få det gode liv tilbage ❤️ Kontakt os for at høre mere om dine muligheder for stresscoaching – til dig selv, en kollega eller en medarbejder. ☎️ 4030 1495 📩 post@axept.dk Se mindre

Oversætteren foretager en kort U-vending, i slowmotion. Læsere der havde håbet på lidt fremdrift anbefales at vende tilbage næste søndag. https://www.signelyng.dk/l/stupid-sexy-modersmal/

"Det simple liv" i dagens Danmark, er det et frivilligt valg? For nogle er det simple liv et dybtfølt, frivilligt valg om at hoppe af hamsterhjulet... For andre er det en nødvendighed dikteret af økonomiske realiteter, boligmarkedet eller personlige kriser som stress. Det frivillige valg: Jagten på tid og frihed. For en voksende gruppe danskere er det simple liv en luksus, man aktivt vælger til. Det handler ikke om fattigdom, men om bevidst at fravælge forbrugsræset. Tid over penge: Man går ned i tid på arbejdet eller vælger et mindre betalt, men mere meningsfyldt job for at få mere tid med familien eller til hobbyer. Minimalisme: Et aktivt opgør med "køb-og-smid-væk"-kulturen. Man ejer færre ting for at få mere mentalt overskud. Geografisk flugt: Mange flytter fra de dyre storbyer ud i bofællesskaber, økosamfund eller til "Vandkantsdanmark", hvor boligudgifterne er lavere, og naturen er tættere på. Det ufrivillige valg: Det simple liv er dog ikke altid romantisk selvvalgt. For mange er det en livsstil, man er tvunget ud i med det dyre boligmarked, særligt i og omkring de store byer er ejerboliger blevet så dyre, at mange må bo småt eller flytte langt væk – ikke fordi de vil, men fordi de skal. Inflation og leveomkostninger: Stigende priser på energi, fødevarer og renter har gjort, at mange danskere har måttet skære alt overflødigt væk for overhovedet at få budgettet til at hænge sammen. Stress som stopklods: For en del er det simple liv en nødbremse. Kroppen eller psyken har sagt stop på grund af stress, og det "simple liv" bliver den eneste udvej for at overleve mentalt. 😉 Så svaret om det simple liv er et både Ja og Nej.

🙄 Velkommen i køkkenet – Hjemmets uofficielle ’Hunger Games’ Stedet hvor familien Danmark samles, i sandhed hjemmets hyggeligste rum - lige indtil det forvandler sig til en potentielt livsfarlig forhindringsbane. Med en cocktail af samuraiskarpe kokkeknive, glødende kogeplader og flyvende kasseroller kogende vand og hidsig spruttende olie, er det faktisk et mindre mirakel, at vi slipper helskindet fra en helt almindelig tirsdagsbolognese. Men før du opgiver alt hjemmelavet mad og overgår til en ren diæt af færdigretter (hvilket også er farligt pga. mikrobølgeovns-stråling og ekstremt uoverskuelig emballage), er der håb. Med en fokuseret indsats, militær disciplin og basale arbejdsrutiner – som f.eks. reglen om, at en faldende kniv ikke har et håndtag! – kan du minimere risikoen markant. Få så børnesikret de skuffer, inden de små monstre bruger flæskeøkserne som legetøj, så vi kan transformere køkkenet fra en regulær gyserfilm til et sted, hvor maden faktisk overlever længere end kokken. 😱 Frygt ej! Du behøver ikke at kokkerere iført fuld rustning. Med en fokuseret indsats, et par gennemtænkte arbejdsrutiner (udarbejdet af konen) og en solid omgang børnesikring, kan du minimere risikoen for skadestuebesøg markant. Nå ja, ironi kan forekomme 🤣

!Xóõ, G/ui, G//ana, Ju/'hoansi, Herero, Himba og Uchoi. Hvad er det? Jo, det er de oprindelige folk, som min kunstudstilling i Tobaksgaarden handler om. Det er grupper, der alt for ofte bliver overset, og hvis kulturer risikerer at gå i glemmebogen. Og så er der selvfølgelig Dani-folket fra West Papuas højland; de skal nok klare sig og vil formå at bevare deres kultur i en eller anden form. Under alle omstændigheder er det disse folk, der giver mine kunstværker værdi og et ægte, dybt indhold. Udover selve værkerne har jeg skabt en introduktionsvideo til udstillingen, og de figurerer selvfølgelig også i min nye bog, "Måske en Odyssé". Den udkommer medio august, og vi holder bogreception i Tobaksgaarden under selve udstillingen. Jeg håber, I kommer forbi og tager jeres nysgerrighed med.

Den aktuelle sag i SF, hvor et medlem og folkevalgt på Frederiksberg (LK) kritiserer forkvindens (POD) ansættelsen af en ministerrådgiver, er et godt eksempel på, hvordan "det progressive fængsel"/dogmatisme i praksis forhindrer venstrefløjens politiske udvikling. Først til spørgsmålet om, hvorfor jeg mener LKs holdninger/reaktion stammer fra "det progressive fængsel". Det progressive fængsel bygger på to primære dogmer: verden fortolkes i absolutter og der er mistro til ledelsen. LK bygger sin kritik på, at ministerrådgiveren tidligere har krænket hende (og andre kvinder). LK skelner ikke mellem grader af krænkelser, og vi ved derfor ikke "hvor grov en krænkelse" hun har været udsat for. Vi ved, at den pågældende person fratrådte sin stilling, så krænkelsen har været alvorlig nok til, at der i 2020 skulle reageres på den. Selvom krænkelsen ikke dengang blev meldt til politiet, kan fraværet af en politianmeldelse være en del af et uformelt forlig, hvor manden stopper i sin stilling og til gengæld anmeldes krænkelsen ikke. Der kan altså være tale om alt mellem en upassende bemærkning og en grov voldtægt suppleret med dødstrusler. For LK er det irrelevant, hvor grov en krænkelse der er tale om. Hun ønsker, at omverdenen alene forholder sig til, at der er sket en krænkelse, og at hun ikke skal gentraumatiseres ved at støde ind i manden i sit politiske arbejde. Krænkelsen bliver puttet ind i boks, hvor der ikke eksisterer nuancer eller grader af handling, den bliver "absolut". Forholdet mellem forbrydelse og straf vil normalt være genstand for politisk opmærksomhed og diskussion, men den diskussion kommer aldrig i gang her. Vi kender ikke forbrydelsens omfang og karakter, og må tage LKs udmelding for gode varer - straffen er ikke hård nok. Det fører os til det næste dogme, som handler om mistillid til ledelsen. Vi må antage, at POD kender til den konkrete karakter af den krænkelse LK blev udsat for. POD var nemlig med til at håndtere sagen tilbage i 2020. Dvs. at POD har (som en af de eneste udover LK) mulighed for at vurdere forholdet mellem forbrydelsen og straffen. Hun har på den baggrund vurderet, at straffen er udstået. POD må i sine overvejelser have vægtet både krænkelsens karakter, den efterfølgende straf, LKs forventede reaktion og kvaliteten af den rådgivning hun forventer at kunne få ved ansættelsen. Dvs. at "alt taget i betragtning" vil ansættelsen af den pågældende person øge mulighederne for at gennemføre SF-politik i et omfang som mere end opvejer LKs følelser af gentraumatisering. Denne beslutning træffer POD som leder af SF, som minister og som den formelt vigtigste person i gennemførslen af socialisme i Danmark. Når LK går op imod PODs beslutning, er budskabet det omvendte. LKs følelser og mulige gentraumatisering er et vigtigere hensyn end at få gennemført SFs politik i regeringen og folketinget. LK har indlysende ikke lyst til at redegøre for hvad krænkelsen gik ud på, og på samme måde er POD afskåret fra at forholde sig til det konkrete. Det burde være simpelt at tage stilling: Manden er straffet, der er gået 6 år siden da, POD er valgt til at lede et politisk projekt, og fællesskabets behov bør (som socialister) vægtes højere end individets behov. Det ser anderledes ud i DPF: Her arbejder vi ikke med nuancerne i krænkelsen, ligesom vi ikke stiller spørgsmålstegn ved den subjektive oplevelse af en krænkelse. Hertil kommer at vi som udgangspunkt har mistillid til ledelsen, hvilket forklarer hvorfor LKs kritik kan vinde forståelse og opbakning blandt SFs progressive medlemmer. Støtte til LK er det lette valg, fordi vi dermed vælger side med den svageste part i konflikten. Når vi som progressive i forvejen leger med tanken om, at SF primært er i regering fordi nogen vil have en ministerpost og ikke fordi det er bedst for Sf, så er virker det fornuftigt at vælge side med LK i konflikten. Det som den progressive overser, er 1) at vi bytter gennemførsel af socialistisk politik til fordel for enkelte personers følelser, og 2) at vi fratager ledelsen dens ledelsesret. LK kunne søge en løsning ved at kontakte POD og bede hende sikre, at LK og den pågældende person ikke møder hinanden. Når LK søger konfrontationen i offentligheden skylder det formentligt, at hun mentalt er låst i det progressive fængsel, hvor der dels arbejdes i absolutter, dels som udgangspunkt er mistillid til ledelsen og hvor der i høj grad sættes lighedstegn mellem subjektive oplevelser og samfundsstrukturer. Vi kender ikke sagens reelle indhold, og LK har dygtigt etableret et paradigme hvor vi enten støtter hendes kritik, eller afslører os selv som kyniske, onde magtmennesker. https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-sf-plejer-man-ikke-staa-paa-kraenkerens-side-det-goer-man-her

🚗✨ Vi gør snart svinget lidt mere overskueligt ✨🚗 Vi har set de forvirrede håndtegn, bilisters hovedrysten bag forruden og vi har hørt de kreative udtryk råbt ud af bilernes vinduer 😉 Derfor har vi taget skridtet og købt arealet på den anden side af vejen (Sognevejen 1). Det betyder, at vi kan fjerne hækken og skabe bedre oversigt. Haven på Sognevejen 1 vil også fremadrettet fungere som have - dog nok lidt mere åben og vild end tidligere. Bekymret for at fartbøllerne bare kører endnu stærkere?: Ja, det er vi også. Vi håber dog, at bedre oversigt gør, at alle – også dem med tungt højreben – kan se, hvad der kommer. Det giver i alt fald børnene, vandrerne, cykelturisterne og alle andre en chance for at undvige i tide. #alberque #vandrecafe #vandreherberg #cykelcafe #cykelherberg #pilgrim #noshitjustpeaceandpassion #makesimplelifegreatagain

JEG ER KONSERVATIV... MEN Jeg indrømmer, at jeg lige måtte læse den et par gange. Konservative foreslår, at danskerne skal kunne få skattefradrag for udvalgte medier. Formentlig de medier, der har en ansvarshavende redaktør, et pænt logo og en kantineordning. Det er næste trin i opdragelsesraketten. Først tager man penge fra borgerne. Så sender man nogle af pengene videre til medierne. Derefter giver man borgerne et fradrag, hvis de bruger deres egne penge på de medier, politikerne mener, de burde læse. Det er sådan en slags demokratisk rundkørsel, hvor pengene kører rundt og rundt, mens administrationen står iklædt i gul refleksvest og peger i den rigtige retning. Argumentet er naturligvis, at sociale medier fylder for meget, og at der er for mange fake news. Alle ved, at der findes meget vrøvl på sociale medier. Det kræver ikke ligefrem en kommission at opdage. Efter 2 minutters scrolling har man læst sikkerhedspolitik fra en mand med profilbillede af en ørn og en vred analyse fra en person, der tydeligvis kun har læst overskriften, og 17 afgørende kostråd fra en numerolog. Men løsningen på dårlig dømmekraft er ikke nødvendigvis, at staten skal begynde at uddele små økonomiske klap på hovedet til dem, der læser det rigtige. Det er i hvert fald en mærkelig konservativ tanke. Og så er der den lille detalje, at en meget stor del af det indhold, der deles på sociale medier, faktisk kommer fra de etablerede medier. Artikler, klip, overskrifter, analyser, debatindlæg og breaking news bliver delt, kommenteret, fordrejet, misforstået og brugt som ammunition i kommentarsporene. Så hvis problemet er, at sociale medier fylder for meget, er det sku lidt pudsigt at belønne dem, der leverer brændet til bålet. Jeg forstår godt ønsket om en stærkere offentlig samtale med mere kvalitet, mere oplysning og mindre digitalt skrald. Men vi må snart holde op med at tro, at enhver samfundsudfordring kan løses med en støtteordning, fradrag, regelsæt og en administrativ parade af mennesker, der skal afgøre, hvad der er sundt for borgerne at mene Jeg er konservativ. Men jeg er ikke konservativ for at gøre staten til redaktør for borgernes medievaner.