TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE



Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup.



Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter.



3 vigtige pointer



Tekniske barrierer som de facto stopklods:

Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet.



Geopolitisk selvmål:

Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed.



Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"?

Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder.

Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet.





Denne sag er et wake-up call.

Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder.

Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning.



Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/

Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene

Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag.

Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet.

Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet.

Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage.

Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne.
kl 10:00 - 15:00

Mobilfoto: Carsten H

Lammeuld bejdset med titanium oxalat og farvet med cochenille lus. Garnet er 100% lammeuld fra Wadils. De 3 fed til venstre er lysegrå lammeuld og de 3 fed til højre er ubleget hvid lammeuld. Garnet er dejligt blødt efter farvning og vask. Billedet er af garnet efter det er blevet tørret.

Jeg bejdsede først garnet i titanium oxalat ved 75 grader C i ca en time og skyllede derefter garnet godt, så overskydende bejdse blev skyllet ud. Derefter blev garnet tørret og nogle dage senere havde jeg tid til at farve. Jeg farvede garnet med cochenille ved 85 grader C i ca en times tid. Skyllede og vaskede garnet. Farven lader til at være fint vaskeægte. Der var ikke særlig meget farve i sæbevandet, da jeg vaskede det.

Nu skal jeg lave lysægthedstest og strikke naturligvis

Har vi større problemer end en manglende regering?
Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

“Nu må der gøres noget.”

Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
“Jeg skrev faktisk noget om det.”
“Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
“Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

Vi mangler ikke kun en regering.
Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.

5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad

- Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen



For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion.



I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser.



Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål.

Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser



Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats:

En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det.



Spørgsmålet er nu:

Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed?







Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary)



https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ

<h2>Trumps prestigeprojekt bliver pillet ud af lovpakke</h2>Et kontroversielt spørgsmål om Trumps balsal handler om bevilling på fem milliarder kroner til Secret Service.

Der er ikke tilstrækkeligt med opbakning i Senatet i USA til et forslag om at afsætte i alt én milliard dollar til at bygge en balsal ved Det Hvide Hus.

Derfor er forslaget nu blevet pillet ud af en lovpakke til i alt 72 milliarder dollar, som ellers handler om indvandringsområdet.
Det siger den republikanske senator John Kennedy efter et møde onsdag med andre senatorer fra sit parti.

#Socii #lovpakke #DonaldJTrump

Hvis du skulle have overset det...

https://www.puls48.dk/?seneste-nyt=iccs-anklagemyndighed-begaerer-arrestordrer-paa-ben-gvir-og-smotrich

Nogle har med at gøre det eller betvivle det osv. for at aflede.

Eksperter peger i stigende grad på, at udbredelsen af mobiltelefoner og sociale medier er en medvirkende årsag til den faldende fødselsrate.

Det skyldes primært, at skærmene ændrer vores sociale vaner, forsinker parforhold og fører til mere isolation, hvilket resulterer i, at færre finder sammen og stifter familie.

Sammenhængen mellem den faldende fødselsrate og udbredelsen af skærme kan forklares gennem disse hovedårsager:

Mindre ansigt-til-ansigt socialisering:
Smartphones og sociale medier har erstattet meget af den uformelle, fysiske kontakt mellem unge og voksne. Forskning, blandt andet fra University of Cincinnati, viser, at en udbredelse af højhastigheds-internet og smartphones falder sammen med et markant dyk i den fysiske sociale interaktion, hvor de fleste spontane, intime relationer og uplanlagte graviditeter traditionelt opstår.

Færre og senere parforhold:
Demografer fremhæver, at digitale platforme og dating-apps ændrer måden, vi danner par på. Mange oplever et "valg-overload", som kan gøre det sværere at binde sig og skabe langsigtede, stabile parforhold. Når folk etablerer sig senere i livet, mindskes det samlede antal børn, de når at få.

Dårligere mental trivsel og øget ensomhed:
Et højt forbrug af mobiltelefoner og tv kan føre til stress, søvnproblemer og ensomhed. Disse faktorer påvirker den mentale sundhed negativt og mindsker lysten og overskuddet til at indgå i nære parforhold og familieplanlægning.

Mulig fysisk påvirkning af fertiliteten:
Nogle studier undersøger, om stråling, varme fra laptops og det blå lys fra skærme sent om aftenen (der forstyrrer kroppens melatonin-produktion og søvn) kan have en negativ indflydelse på sædkvaliteten hos mænd og den hormonelle balance hos kvinder, hvilket dog fortsat debatteres i forskningskredse.

Traditionelle faktorer som økonomi, karriere og boligpriser spiller stadig en afgørende rolle for, at vi får færre børn, men det teknologiske skifte har fundamentalt ændret den menneskelige adfærd og forudsætningerne for at mødes

https://www.indiatoday.in/technology/story/birth-rates-are-falling-globally-your-smartphone-may-be-the-reason-behind-it-2913196-2026-05-18

Hvad enten man ligger disse to overskrifter sammen eller ej, så har jeg et spørgsmål?

Hvordan foregår det lige?
Det der med at få smæk af Only Fans? Tager man sin computer, logger ind på only fans, og smækker den lige i fjæset på sig selv eller andre?

<h2> Er du mon gammel nok til at være med blandt "Seniorerne"?</h2><b>Seniorlivet "Den tredje alder".</b> Fasen betragtes i dag af mange som en af livets bedste perioder, da man nu har stor personlig frihed og faglige eller personlige erfaringer at høste af, uden de daglige forpligtelser fra karriere og børneopdragelse.

At være voksen senior med et positivt syn på livet betyder, at man har overskuddet til at nyde sin tid, engagere sig i fællesskaber og se muligheder frem for begrænsninger.

Her inde i er det medlemmernes initiativer der skaber fællesskabet i gruppens - debat og aktiviteter.
Mød Seniorerne: https://socii.dk/groups/2420260413063924
Del og like gerne budskabet!

#Socii #fællesskab #folkepensionist #seniorer #pensionister #humor #relationer #initiativ #aktiviteter