• Boobies on Scooties animationsvideoen, er nu også rettet helt til og uploadet i en bedre lydkvalitet

    https://youtu.be/s-7a_5bm5dQ?si=NlGa6bVJDmaGz99F
    Boobies on Scooties animationsvideoen, er nu også rettet helt til og uploadet i en bedre lydkvalitet 🤩 https://youtu.be/s-7a_5bm5dQ?si=NlGa6bVJDmaGz99F
    0 Kommentarer 0 Delinger 241 Visninger
  • Vil du arbejde i krydsfeltet mellem udbud, kontraktstyring og it – med stor samfundsmæssig betydning?

    Udlændingestyrelsen søger engageret contract manager til Kontoret for Indkvartering, Udbud og Service Næstved med 1-2 dage ugentligt i København

    Hos os får du mulighed for at dykke ned i komplekse problemstillinger med stor offentlig og politisk bevågenhed. Vi er ca. 700 medarbejdere der sammen sikrer at de rette mennesker får ophold og beskyttelse i Danmark.

    Du bliver del af et stærkt fagligt team på ca. 20 engagerede kolleger der arbejder med indkøb, udbud og kontraktstyring – med stærke kompetencer inden for kontraktret og udbudsret

    Dine opgaver:
    - Gennemførsel af EU-udbud – særligt på it-området
    - Miniudbud via SKI-aftaler under Statens Indkøbsprogram
    - Ad hoc-sparring til ledere og medarbejdere om indkøb og jura
    - Tværfaglige udbudsforløb og juridisk kvalitetssikring af kontrakter
    - Sikre korrekt anvendelse af aftaler og håndtering af risici
    - Stakeholder management – tæt dialog mellem leverandører og organisationen

    Vi forestiller os du:
    - Har relevant videregående uddannelse inden for jura, forvaltning eller lignende med erfaring inden for udbudsret eller kontraktstyring – gerne it-området
    - Kan skabe fremdrift og tage ansvar
    - Har gennemslagskraft i dialog med leverandører og fagkontorer
    - Arbejder struktureret og bevarer overblikket
    - Trives med mange samarbejdsflader – erfaring fra offentlig organisation er en fordel

    Vi tilbyder:
    - Central rolle med mulighed for at præge processer og løsninger
    - Stort fagligt miljø i udvikling
    - Høj faglighed, humor i hverdagen og god work-life balance
    - Ansvar, selvstændighed og faglig og personlig udvikling

    Klar til at styrke kontraktstyringen i en styrelse der gør en forskel?

    Ansøg via linket: https://jobbank.dk/job/3111909/

    #ContractManager #Udbud #Kontraktstyring #IT #Jura #Udlændingestyrelsen #Næstved #København #LedigtJob
    Vil du arbejde i krydsfeltet mellem udbud, kontraktstyring og it – med stor samfundsmæssig betydning? 📝🤝💻 Udlændingestyrelsen søger engageret contract manager til Kontoret for Indkvartering, Udbud og Service 📍 Næstved med 1-2 dage ugentligt i København Hos os får du mulighed for at dykke ned i komplekse problemstillinger med stor offentlig og politisk bevågenhed. Vi er ca. 700 medarbejdere der sammen sikrer at de rette mennesker får ophold og beskyttelse i Danmark. Du bliver del af et stærkt fagligt team på ca. 20 engagerede kolleger der arbejder med indkøb, udbud og kontraktstyring – med stærke kompetencer inden for kontraktret og udbudsret ⚖️ Dine opgaver: - Gennemførsel af EU-udbud – særligt på it-området 💻 - Miniudbud via SKI-aftaler under Statens Indkøbsprogram - Ad hoc-sparring til ledere og medarbejdere om indkøb og jura - Tværfaglige udbudsforløb og juridisk kvalitetssikring af kontrakter - Sikre korrekt anvendelse af aftaler og håndtering af risici - Stakeholder management – tæt dialog mellem leverandører og organisationen 🤝 Vi forestiller os du: - Har relevant videregående uddannelse inden for jura, forvaltning eller lignende med erfaring inden for udbudsret eller kontraktstyring – gerne it-området 🎓 - Kan skabe fremdrift og tage ansvar - Har gennemslagskraft i dialog med leverandører og fagkontorer - Arbejder struktureret og bevarer overblikket - Trives med mange samarbejdsflader – erfaring fra offentlig organisation er en fordel Vi tilbyder: - Central rolle med mulighed for at præge processer og løsninger 🚀 - Stort fagligt miljø i udvikling - Høj faglighed, humor i hverdagen og god work-life balance 😊 - Ansvar, selvstændighed og faglig og personlig udvikling Klar til at styrke kontraktstyringen i en styrelse der gør en forskel? Ansøg via linket: https://jobbank.dk/job/3111909/ #ContractManager #Udbud #Kontraktstyring #IT #Jura #Udlændingestyrelsen #Næstved #København #LedigtJob
    0 Kommentarer 0 Delinger 331 Visninger
  • Verdens Bedste Nyheder skriver om alt det, der virker.
    Om løsninger, der hver dag gør en forskel for mennesker, dyr og klimaet.

    Vi har samlet en håndfuld favoritter til dig her.

    https://verdensbedstenyheder.dk/fremskridt/

    Hver femte dansker er nu begyndt at slukke for nyhederne. Samtidig ønsker 9 ud af 10 danskere, at medier også laver nyheder om fremskridt og løsninger.

    Det har vi gjort i over 10 år i Verdens Bedste Nyheder som Danmarks første konstruktive medie. Vi fortæller om de store globale fremskridt og tendenser, vilde teknologiske løsninger med massivt potentiale og om de mange mennesker, der hver dag arbejder for at rykke livet på kloden i en bedre retning.

    Vores nyheder har altid været gratis. Og det bliver de ved med at være. Men det er ikke gratis at lave kvalitetsjournalistik. Vi håber derfor, du vil støtte os, så vi kan lave endnu flere gode nyheder og nå ud til mange flere læsere.


    Hvis du også ønsker at blive medlem af Verdens bedste Nyheder, kan du gøre det her

    https://verdensbedstenyheder.dk/stoet/
    Verdens Bedste Nyheder skriver om alt det, der virker. Om løsninger, der hver dag gør en forskel for mennesker, dyr og klimaet. Vi har samlet en håndfuld favoritter til dig her. https://verdensbedstenyheder.dk/fremskridt/ Hver femte dansker er nu begyndt at slukke for nyhederne. Samtidig ønsker 9 ud af 10 danskere, at medier også laver nyheder om fremskridt og løsninger. Det har vi gjort i over 10 år i Verdens Bedste Nyheder som Danmarks første konstruktive medie. Vi fortæller om de store globale fremskridt og tendenser, vilde teknologiske løsninger med massivt potentiale og om de mange mennesker, der hver dag arbejder for at rykke livet på kloden i en bedre retning. Vores nyheder har altid været gratis. Og det bliver de ved med at være. Men det er ikke gratis at lave kvalitetsjournalistik. Vi håber derfor, du vil støtte os, så vi kan lave endnu flere gode nyheder og nå ud til mange flere læsere. Hvis du også ønsker at blive medlem af Verdens bedste Nyheder, kan du gøre det her https://verdensbedstenyheder.dk/stoet/
    Love
    Yay
    Like
    8
    2 Kommentarer 0 Delinger 534 Visninger
  • Vil du bruge data science og generativ AI til at gøre en reel forskel?

    Udlændingestyrelsen's Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) søger en data scientist med fokus på strukturering af data, machine learning og generativ AI.

    CDE arbejder med dokumentation, forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme nationalt og internationalt – med viden og samarbejde som våben for at skabe tryghed i Danmark. Vi har store mængder data og ser et kæmpe potentiale i at bruge data science og AI endnu mere til at styrke kontrolindsatsen.

    Din rolle i Indhentning & Analyse:
    ~ Udvikle løsninger der øger effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen
    ~ Strukturere komplekse datasæt på tværs af kilder og systemer
    ~ Arbejde med RAG, embeddings, vector databases og søgeteknologier
    ~ Anvende generativ AI og LLM'er til analyse af tekst og dokumenter
    ~ Bygge pipelines til indsamling, strukturering og kvalitetssikring af data – både strukturerede og ustrukturerede / indscannede dokumenter
    ~ OSINT: API'er, web scraping, crawling, browser automation
    ~ Afprøve, implementere, drifte og evaluere AI~løsninger i lukkede miljøer med fx Docker
    ~ Sikre integration til fagsystemer og vidensdatabaser, dokumentere løsningerne så andre kan bygge videre

    Vi forestiller os, at du:
    ~ Har relevant baggrund inden for data science, datalogi eller softwareudvikling
    ~ Er begejstret for data, programmering og nye teknologier – især Python
    ~ Har praktisk erfaring med generativ AI, LLM~teknologier og kan vurdere modeller ud fra kvalitet, performance, sikkerhed og omkostninger
    ~ Kan forstå den faglige problemstilling bag en teknisk opgave og forklare hvad din løsning gør – og ikke gør
    ~ Er initiativrig, selvstændig og stærk i samarbejde på tværs af fagligheder
    ~ Trives med at arbejde inden for skarpt definerede juridiske rammer og gerne erfaring med offentlig myndighed
    ~ Fordel med erfaring inden for: relationelle databaser, SQL, datamodellering, systemintegration, informationssikkerhed, databeskyttelse, ansvarlig AI, ESDH som Public 360 / F2 / Sharepoint

    Du får:
    En arbejdsplads i Center Sandholm i Allerød med engagerede kolleger
    Mulighed for at gøre en forskel på et område med stor offentlig bevågenhed
    Fagligt stærkt miljø med fokus på godt kollegaskab og erfaringsudveksling med andre kontrol~ og tilsynsmyndigheder
    Både arbejde i lukkede, kontrollerede miljøer og integration til eksisterende systemer

    Klar til at bruge AI hvor det virkelig betyder noget?

    Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3101758/

    #DataScientist #MachineLearning #GenerativAI #LLM #RAG #Python #OSINT #Udlændingestyrelsen #CDE #Allerød #LedigtJob
    Vil du bruge data science og generativ AI til at gøre en reel forskel? 🤖🛡️ Udlændingestyrelsen's Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) søger en data scientist med fokus på strukturering af data, machine learning og generativ AI. CDE arbejder med dokumentation, forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme nationalt og internationalt – med viden og samarbejde som våben for at skabe tryghed i Danmark. Vi har store mængder data og ser et kæmpe potentiale i at bruge data science og AI endnu mere til at styrke kontrolindsatsen. Din rolle i Indhentning & Analyse: ~ Udvikle løsninger der øger effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen ~ Strukturere komplekse datasæt på tværs af kilder og systemer ~ Arbejde med RAG, embeddings, vector databases og søgeteknologier ~ Anvende generativ AI og LLM'er til analyse af tekst og dokumenter ~ Bygge pipelines til indsamling, strukturering og kvalitetssikring af data – både strukturerede og ustrukturerede / indscannede dokumenter ~ OSINT: API'er, web scraping, crawling, browser automation ~ Afprøve, implementere, drifte og evaluere AI~løsninger i lukkede miljøer med fx Docker ~ Sikre integration til fagsystemer og vidensdatabaser, dokumentere løsningerne så andre kan bygge videre Vi forestiller os, at du: ~ Har relevant baggrund inden for data science, datalogi eller softwareudvikling 🎓 ~ Er begejstret for data, programmering og nye teknologier – især Python ~ Har praktisk erfaring med generativ AI, LLM~teknologier og kan vurdere modeller ud fra kvalitet, performance, sikkerhed og omkostninger ~ Kan forstå den faglige problemstilling bag en teknisk opgave og forklare hvad din løsning gør – og ikke gør ~ Er initiativrig, selvstændig og stærk i samarbejde på tværs af fagligheder 👥 ~ Trives med at arbejde inden for skarpt definerede juridiske rammer og gerne erfaring med offentlig myndighed ~ Fordel med erfaring inden for: relationelle databaser, SQL, datamodellering, systemintegration, informationssikkerhed, databeskyttelse, ansvarlig AI, ESDH som Public 360 / F2 / Sharepoint Du får: En arbejdsplads i Center Sandholm i Allerød med engagerede kolleger 📍 Mulighed for at gøre en forskel på et område med stor offentlig bevågenhed Fagligt stærkt miljø med fokus på godt kollegaskab og erfaringsudveksling med andre kontrol~ og tilsynsmyndigheder Både arbejde i lukkede, kontrollerede miljøer og integration til eksisterende systemer Klar til at bruge AI hvor det virkelig betyder noget? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3101758/ #DataScientist #MachineLearning #GenerativAI #LLM #RAG #Python #OSINT #Udlændingestyrelsen #CDE #Allerød #LedigtJob
    0 Kommentarer 0 Delinger 894 Visninger
  • Min Socii- og FB-ven Ole Basballe Jensen har skrevet dette opslag, og jeg har fået lov at dele det herinde. Det er altid godt at se tingene lidt fra oven for at se mere af helheden:

    "Udvikling eller "uheldig" forandring?

    Hvorfor skælder alle ud på landmændene, når det er systemet, der er pil råddent? I dag skælder alle ud på landbruget.

    Men debatten overser fuldstændig dem, der rent faktisk har skabt denne uheldige forandring. Siden vi kom med i EF i 1973, har de enorme støtteordninger og krav fra EF og EU fungeret som en dødsdom over det traditionelle landbrug. En systematisk og langsom aflivning.

    Reglerne blev skruet sådan sammen, at de målrettet favoriserede de store og økonomisk stærke. Det var en direkte udryddelses politik over for de mindre familie landbrug. Jeg er vokset op på landet. Og har set på, at de bukkede under og forsvandt én efter én.

    Mens de små landmænd bukkede under på stribe, sad der folk i baggrunden – store eksportører og pengemænd – som har tjent svimlende summer på stordriften og eksporten. Resultatet ser vi i dag: Antallet af gårde er faldet fra 134.000 til nogle ganske få tusinde heltidsbrug.

    Titusindvis af lokale arbejdspladser er væk. Nu står vi tilbage med et landbrug på ganske få hænder. Og hvem får skylden? Det gør den enkelte landmand, som blot har været tvunget ind i systemets "udvid eller luk"-skruestik for overhovedet at overleve.

    Det er ikke landmanden, vi skal skælde ud på. Vi skal rette blikket mod de støtteordninger og de bagmænd, der har trukket i trådene og ødelagt vores landdistrikter for egen vindings skyld!

    Jeg er absolut tilhænger af, at vi passer på vores miljø. Også i landbruget. Men når vi ser på det her samlet over en årrække, så ser vi jo ind i en meget trist historisk udvikling. Som rigtig mange har et ansvar for. Rigtig mange som tjente styrtende på det her. Der er et politisk ansvar både i Danmark og i EU.

    Selv os som forbrugere har et ansvar. Vores jagt og ønsker om billigere og billigere fødevarer, har da været absolut medvirkende. (Og forøvrig også medvirkende til en elendig kvalitet på hylderne).

    Slagterierne og mejerierne er væk. Andels tanken er stendød. Sammenhængskraften i de små og nære samfund har lidt enorme tab.

    Tusind års erfaring med veksel brug forsvandt over en nat. Og blev erstattet af gylle og kunstgødning. Effektivisering blev vigtigere end dyre velfærd og trivsel.

    Og så kan vi jo spørge os selv og hinanden, om vi egentlig har det pisse fedt? "Det er jo ikke noget, som optager vores politikere særligt meget" . Hvordan trives vi? Rent faktisk?"
    Min Socii- og FB-ven Ole Basballe Jensen har skrevet dette opslag, og jeg har fået lov at dele det herinde. Det er altid godt at se tingene lidt fra oven for at se mere af helheden: "Udvikling eller "uheldig" forandring? Hvorfor skælder alle ud på landmændene, når det er systemet, der er pil råddent? 🚜💰 I dag skælder alle ud på landbruget. Men debatten overser fuldstændig dem, der rent faktisk har skabt denne uheldige forandring. Siden vi kom med i EF i 1973, har de enorme støtteordninger og krav fra EF og EU fungeret som en dødsdom over det traditionelle landbrug. En systematisk og langsom aflivning. Reglerne blev skruet sådan sammen, at de målrettet favoriserede de store og økonomisk stærke. Det var en direkte udryddelses politik over for de mindre familie landbrug. Jeg er vokset op på landet. Og har set på, at de bukkede under og forsvandt én efter én. Mens de små landmænd bukkede under på stribe, sad der folk i baggrunden – store eksportører og pengemænd – som har tjent svimlende summer på stordriften og eksporten. Resultatet ser vi i dag: Antallet af gårde er faldet fra 134.000 til nogle ganske få tusinde heltidsbrug. Titusindvis af lokale arbejdspladser er væk. Nu står vi tilbage med et landbrug på ganske få hænder. Og hvem får skylden? Det gør den enkelte landmand, som blot har været tvunget ind i systemets "udvid eller luk"-skruestik for overhovedet at overleve. Det er ikke landmanden, vi skal skælde ud på. Vi skal rette blikket mod de støtteordninger og de bagmænd, der har trukket i trådene og ødelagt vores landdistrikter for egen vindings skyld! Jeg er absolut tilhænger af, at vi passer på vores miljø. Også i landbruget. Men når vi ser på det her samlet over en årrække, så ser vi jo ind i en meget trist historisk udvikling. Som rigtig mange har et ansvar for. Rigtig mange som tjente styrtende på det her. Der er et politisk ansvar både i Danmark og i EU. Selv os som forbrugere har et ansvar. Vores jagt og ønsker om billigere og billigere fødevarer, har da været absolut medvirkende. (Og forøvrig også medvirkende til en elendig kvalitet på hylderne). Slagterierne og mejerierne er væk. Andels tanken er stendød. Sammenhængskraften i de små og nære samfund har lidt enorme tab. Tusind års erfaring med veksel brug forsvandt over en nat. Og blev erstattet af gylle og kunstgødning. Effektivisering blev vigtigere end dyre velfærd og trivsel. Og så kan vi jo spørge os selv og hinanden, om vi egentlig har det pisse fedt? "Det er jo ikke noget, som optager vores politikere særligt meget" . Hvordan trives vi? Rent faktisk?"
    Like
    5
    3 Kommentarer 1 Delinger 928 Visninger
  • Efter en lidt vel lang pause fra tastaturet...., er det vist på tide at hilse på nogle af sensommerhavens mange skønne natsommerfuglelarver

    Det har altid fascineret mig, hvor utrolig mange forskellige smukke og finurlige variationer der findes, og indrømmet, der går rigtig megen (kvalitets) tid med blot at betragte dem, når jeg møder dem rundt om i haven

    Her kommer et lille udvalg af de seneste ugers mange hyggelige møder.
    Navne kommer som kommentarer til billederne
    Efter en lidt vel lang pause fra tastaturet...., er det vist på tide at hilse på nogle af sensommerhavens mange skønne natsommerfuglelarver😃 Det har altid fascineret mig, hvor utrolig mange forskellige smukke og finurlige variationer der findes, og indrømmet, der går rigtig megen (kvalitets) tid med blot at betragte dem, når jeg møder dem rundt om i haven😅 Her kommer et lille udvalg af de seneste ugers mange hyggelige møder. Navne kommer som kommentarer til billederne😊
    Yay
    Wow
    Like
    Love
    13
    2 Kommentarer 0 Delinger 414 Visninger
  • Vejret var ikke samarbejdsvilligt til bioblitzen i Søgård Mose, ustadigt vejr med blæst og hyppige regnbyger er ikke det fedeste vejr at lyslokke i, men det klarede op med jævne mellemrum og det var stadig en pragtfuld dag (og nat) sammen med de andre nørder.
    205 observationer, 103 arter, heraf 60 indtil videre, der har opnået forskningskvalitet, og 17 nye arter til livslisten. Ikke et dårligt udbytte på 24 timer :D

    #Bioblitz #SøgårdMose #Natur #Insekter #Fugleværnsfonden #Entomolgi #Natsværmer
    Vejret var ikke samarbejdsvilligt til bioblitzen i Søgård Mose, ustadigt vejr med blæst og hyppige regnbyger er ikke det fedeste vejr at lyslokke i, men det klarede op med jævne mellemrum og det var stadig en pragtfuld dag (og nat) sammen med de andre nørder. 205 observationer, 103 arter, heraf 60 indtil videre, der har opnået forskningskvalitet, og 17 nye arter til livslisten. Ikke et dårligt udbytte på 24 timer :D #Bioblitz #SøgårdMose #Natur #Insekter #Fugleværnsfonden #Entomolgi #Natsværmer
    Love
    Yay
    Wow
    8
    3 Kommentarer 0 Delinger 458 Visninger
  • Droner... fremtidens hemmelige agenter, med eller uden sprængstof?
    En drone med sprængstoffer blev opdaget i Leipzig/Halle Lufthavn den 4. august. Det ser ud til, at dronen var beregnet til at ramme et ukrainsk militærfragtfly, men detonatoren svigtede...

    En anden drone kolliderede angiveligt med et DHL-fragtfly samme nat.
    Nu er det kommet frem, at efterforskere fandt en tredje drone og flere sprængstoffer ti dage senere. Det skriver den tyske avis BILD tirsdag morgen.

    Efterforskerne mistænker, at et hybridangreb fra udenlandske magter ligger bag den professionelle drone, der blev fundet i Leipzig.
    Dronen var også udstyret med sprængstoffer af militær kvalitet, men detonerede ikke. “Den manglende detonation kan skyldes en teknisk eller menneskelig fejl,” fortalte en efterforsker til BILD.

    Et DNA-spor blev fundet på gerningsstedet. Det føderale kriminalpoliti ( BKA) efterforsker under ledelse af den føderale anklagemyndighed på grund af mistanke om statsterrorisme.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    Droner... fremtidens hemmelige agenter, med eller uden sprængstof? En drone med sprængstoffer blev opdaget i Leipzig/Halle Lufthavn den 4. august. Det ser ud til, at dronen var beregnet til at ramme et ukrainsk militærfragtfly, men detonatoren svigtede... En anden drone kolliderede angiveligt med et DHL-fragtfly samme nat. Nu er det kommet frem, at efterforskere fandt en tredje drone og flere sprængstoffer ti dage senere. Det skriver den tyske avis BILD tirsdag morgen. Efterforskerne mistænker, at et hybridangreb fra udenlandske magter ligger bag den professionelle drone, der blev fundet i Leipzig. Dronen var også udstyret med sprængstoffer af militær kvalitet, men detonerede ikke. “Den manglende detonation kan skyldes en teknisk eller menneskelig fejl,” fortalte en efterforsker til BILD. Et DNA-spor blev fundet på gerningsstedet. Det føderale kriminalpoliti ( BKA) efterforsker under ledelse af den føderale anklagemyndighed på grund af mistanke om statsterrorisme. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    DENKORTEAVIS.DK
    Tredje drone med sprængstof fundet i lufthavnen i Leipzig tæt på ukrainske militærfly – frygt for russisk terror på tysk grund
    En drone med sprængstoffer blev opdaget i Leipzig/Halle Lufthavn den 4. august. Det ser ud til, at dronen var beregnet til at ramme et ukrainsk militærfragtfly, men detonatoren svigtede. En anden d…
    0 Kommentarer 0 Delinger 429 Visninger
  • AT LEVE OP TIL ‘KVINDEN DER KOM MED KAGE’

    Ligeså fantastisk følelsen af at have skrevet sit absolut bedste værk til dato kan være, ligeså tung kan opgaven være at skulle skrive næste bog i rækken, for det føles umuligt, at den nogensinde vil kunne indfri forventningerne.

    Der følger en tomhed, som ikke bare handler om frygt og tvivl, men også i hvert fald til at starte med lettelse og befrielse. Frygt og tvivl kommer først snigende senere.

    Jeg har været der før og har grebet det forskelligt an, men helt let bliver det ikke.

    Og denne gang troede jeg jo sådan set ikke, at jeg skulle fortsætte med at skrive. Jeg havde jo besluttet at stoppe helt, havde kastet håndklædet i ringen, accepteret, at dem, der gennem årene havde vrænget på næse ad mine udgydelser, nok havde ret, jeg var kommet til enden på mit forfatterskab i 2019 – og der gik fem år, før jeg udgav et nyskrevet, skønlitterært værk igen.

    Ja, jeg havde skrevet fagbogen ‘Forfattersind’ og udgivet novellesamlingen ‘SMS’ i løbet af de år, men ‘Forfattersind’ var ikke skønlitteratur, og ‘SMS’ var en opsamling af mine sms-noveller.

    Det var ikke meningen, at jeg skulle skrive en ny roman. Men så skete der noget. Nogle brikker omkring en gammel idé, som jeg havde værnet om, fordi jeg oplevede den stærkere og vigtigere end mine gængse påfund, faldt pludselig på plads, og jeg forstod, at jeg nu vidste, hvordan den bog skulle skrives, og at hvis jeg stadig kunne skrive efter så mange års ikke-skriven, ville det blive min bedste bog. Jeg var nødt til at skrive den. Så det gjorde jeg. Og jeg følte, at den lykkedes. Den fik en fornem modtagelse, jeg tror, flertallet var enige i, at det var min bedste bog.
    
Jeg havde ikke de store planer om at fortsætte med at skrive. Jeg ville næppe nogensinde kunne skrive en bog af den kvalitet igen, og hvorfor så ikke stoppe på toppen?

    Men jeg søgte alligevel Statens Kunstfonds arbejdslegat, hvilket kan lyde mærkeligt, men altså, oddsene er mikroskopiske for at få et, og i min optik var de dårligere end ellers, fordi jeg mente at iagttage, at det havde udviklet sig i en mere elitær retning end i årtiet før. Men pengene er altid små, når man er en kreativ sjæl og forsøger at leve af sine påfund, så jeg søgte.

    Og jeg fik.

    Så pludselig skyldte jeg ligesom at fortsætte med at skrive, og det var jeg slet ikke forberedt på. Jeg havde ingen idéer, der var i nærheden at have gæret længe nok til at kunne skrives. Så jeg valgte at give det tid, for jeg tænkte, at tvang jeg en bog ud af mig på kommando, så ville jeg nok kunne det, men den ville ende med at være pinlig i forhold til ‘Kvinden der kom med kage’.

    Det kom til at tage et års tids summen og grublen og legen med tanker, før jeg begyndte at have fundamentet til det, der skulle blive til ‘Ralf’.

    Man kan altså roligt sige, at det er Statens Kunstfonds fortjeneste, at jeg forsatte med at skrive, og at ‘Ralf’ overhovedet blev til noget.

    Lever den så op til forventningerne? Helt ærligt, jeg aner det ikke. Det er meget svært at bedømme den slags for forfatteren selv, især så kort tid efter man har skrevet bogen. Man kommer jo aldrig til at læse den med friske øjne, man ved jo, hvor det hele ender, og man kommer også let til at forbinde resultatet med oplevelsen af at skrive den.

    Jeg havde haft det nogenlunde på samme måde tyve år tidligere, da jeg havde udgivet ‘Måne måne’, som jeg også oplevede som et helt særligt værk, jeg måske aldrig ville komme i nærheden af igen. Det var en meget stresset periode i mit liv, hvor jeg af bar virkelyst og indre ild havde sat alt for mange projekter i gang med det resultat, at jeg havde det ret skidt med min næste roman, ‘Panzer’, som jeg følte skuffede på alle måder.

    I dag så mange år senere er jeg ikke sikker på, at ‘Måne måne’ er en bedre eller vigtigere roman end ‘Panzer’, ja, jeg hælder måske lidt til det modsatte.

    Jeg har det meget bedre med ‘Ralf’, end jeg havde det med ‘Panzer’ dengang, men om den lever op til ‘Kvinden der kom med kage’, tør jeg slet ikke spekulere på. Det kan jeg måske om tyve år.

    Hvis jeg lever til den tid.

    Og betyder det overhovedet noget?

    Det er en anden bog, en anden historie. Den har sin egen ret. Jeg håber, du vil tage godt imod den.
    AT LEVE OP TIL ‘KVINDEN DER KOM MED KAGE’ Ligeså fantastisk følelsen af at have skrevet sit absolut bedste værk til dato kan være, ligeså tung kan opgaven være at skulle skrive næste bog i rækken, for det føles umuligt, at den nogensinde vil kunne indfri forventningerne. Der følger en tomhed, som ikke bare handler om frygt og tvivl, men også i hvert fald til at starte med lettelse og befrielse. Frygt og tvivl kommer først snigende senere. Jeg har været der før og har grebet det forskelligt an, men helt let bliver det ikke. Og denne gang troede jeg jo sådan set ikke, at jeg skulle fortsætte med at skrive. Jeg havde jo besluttet at stoppe helt, havde kastet håndklædet i ringen, accepteret, at dem, der gennem årene havde vrænget på næse ad mine udgydelser, nok havde ret, jeg var kommet til enden på mit forfatterskab i 2019 – og der gik fem år, før jeg udgav et nyskrevet, skønlitterært værk igen. Ja, jeg havde skrevet fagbogen ‘Forfattersind’ og udgivet novellesamlingen ‘SMS’ i løbet af de år, men ‘Forfattersind’ var ikke skønlitteratur, og ‘SMS’ var en opsamling af mine sms-noveller. Det var ikke meningen, at jeg skulle skrive en ny roman. Men så skete der noget. Nogle brikker omkring en gammel idé, som jeg havde værnet om, fordi jeg oplevede den stærkere og vigtigere end mine gængse påfund, faldt pludselig på plads, og jeg forstod, at jeg nu vidste, hvordan den bog skulle skrives, og at hvis jeg stadig kunne skrive efter så mange års ikke-skriven, ville det blive min bedste bog. Jeg var nødt til at skrive den. Så det gjorde jeg. Og jeg følte, at den lykkedes. Den fik en fornem modtagelse, jeg tror, flertallet var enige i, at det var min bedste bog. 
Jeg havde ikke de store planer om at fortsætte med at skrive. Jeg ville næppe nogensinde kunne skrive en bog af den kvalitet igen, og hvorfor så ikke stoppe på toppen? Men jeg søgte alligevel Statens Kunstfonds arbejdslegat, hvilket kan lyde mærkeligt, men altså, oddsene er mikroskopiske for at få et, og i min optik var de dårligere end ellers, fordi jeg mente at iagttage, at det havde udviklet sig i en mere elitær retning end i årtiet før. Men pengene er altid små, når man er en kreativ sjæl og forsøger at leve af sine påfund, så jeg søgte. Og jeg fik. Så pludselig skyldte jeg ligesom at fortsætte med at skrive, og det var jeg slet ikke forberedt på. Jeg havde ingen idéer, der var i nærheden at have gæret længe nok til at kunne skrives. Så jeg valgte at give det tid, for jeg tænkte, at tvang jeg en bog ud af mig på kommando, så ville jeg nok kunne det, men den ville ende med at være pinlig i forhold til ‘Kvinden der kom med kage’. Det kom til at tage et års tids summen og grublen og legen med tanker, før jeg begyndte at have fundamentet til det, der skulle blive til ‘Ralf’. Man kan altså roligt sige, at det er Statens Kunstfonds fortjeneste, at jeg forsatte med at skrive, og at ‘Ralf’ overhovedet blev til noget. Lever den så op til forventningerne? Helt ærligt, jeg aner det ikke. Det er meget svært at bedømme den slags for forfatteren selv, især så kort tid efter man har skrevet bogen. Man kommer jo aldrig til at læse den med friske øjne, man ved jo, hvor det hele ender, og man kommer også let til at forbinde resultatet med oplevelsen af at skrive den. Jeg havde haft det nogenlunde på samme måde tyve år tidligere, da jeg havde udgivet ‘Måne måne’, som jeg også oplevede som et helt særligt værk, jeg måske aldrig ville komme i nærheden af igen. Det var en meget stresset periode i mit liv, hvor jeg af bar virkelyst og indre ild havde sat alt for mange projekter i gang med det resultat, at jeg havde det ret skidt med min næste roman, ‘Panzer’, som jeg følte skuffede på alle måder. I dag så mange år senere er jeg ikke sikker på, at ‘Måne måne’ er en bedre eller vigtigere roman end ‘Panzer’, ja, jeg hælder måske lidt til det modsatte. Jeg har det meget bedre med ‘Ralf’, end jeg havde det med ‘Panzer’ dengang, men om den lever op til ‘Kvinden der kom med kage’, tør jeg slet ikke spekulere på. Det kan jeg måske om tyve år. Hvis jeg lever til den tid. Og betyder det overhovedet noget? Det er en anden bog, en anden historie. Den har sin egen ret. Jeg håber, du vil tage godt imod den.
    Love
    Yay
    9
    1 Kommentarer 0 Delinger 564 Visninger
  • Grønne pensionsprodukter i 2026:

    3,2 millioner danskere har muligheden – men branchen udnytter den ikke



    Er du villig til at acceptere et lidt højere CO2-aftryk for din pension i dag, hvis det er prisen for at finansiere fremtidens omstilling – eller bør vi kræve, at selskaberne taler samme sprog?



    I dag har 3,2 millioner danskere adgang til en grøn pension, men alligevel vælger færre end 5 % faktisk de bæredygtige tilvalg.



    En ny kortlægning fra AnsvarligFremtid (august 2026) af de store pensionsselskaber som PFA, Danica, AP Pension, Velliv og Nordea viser, at uklare regler og dårlige data holder den grønne omstilling af vores fælles pensionspenge tilbage.





    De tre vigtigste pointer fra analysen:



    Myten om dårligt afkast er afsløret:

    Den mest sejlivede barriere for grønne investeringer er frygten for, at den gode samvittighed koster på den lange bane. Kigger vi på de dugfriske tal for 2026, bliver denne frygt dog udfordret. PFA Klima Plus leverede i 2026 et afkast på 11,3 %, hvilket markant overgik standardproduktet PFA Plus, der landede på 8,3 %.



    EU-reglerne halter:

    Der er store huller i, hvor godt selskaberne følger EU’s grønne regler (taxonomien). Velliv (kun 1,7 % alignment) og AP Pension (1,2 %) ligger langt bagefter. Mærkeligt nok er Vellivs almindelige pensionsprodukt (2,1 %) faktisk mere grønt end deres særlige bæredygtige tilvalg.



    Fare for nedgradering:

    Hvis selskaberne ikke får styr på deres grønne indsats, risikerer de at miste deres status som "bæredygtige" produkter under de nye EU-regler (SFDR 2.0). Det kan betyde, at produkterne i stedet bliver stemplet som "under omstilling" – og det kan gøre dem mindre attraktive.



    God datakvalitet er ikke længere bare en bonus – det er en nødvendighed for at kunne drive en pensionsforretning i dag.



    Hvis selskaberne ikke bliver mere åbne om, hvad deres produkter faktisk indeholder, risikerer de både at blive beskyldt for greenwashing og at miste deres grønne mærkat.



    Selvom det i dag er risikofrit for kunderne at vælge grønne løsninger, skal pensionsselskaberne skærpe deres indsats – ellers mister de troværdigheden som bæredygtige.



    Læs hele analysen https://www.ansvarligfremtid.dk/hvor-baeredygtige-er-de-baeredygtige-pensionsprodukter/
    Grønne pensionsprodukter i 2026: 3,2 millioner danskere har muligheden – men branchen udnytter den ikke Er du villig til at acceptere et lidt højere CO2-aftryk for din pension i dag, hvis det er prisen for at finansiere fremtidens omstilling – eller bør vi kræve, at selskaberne taler samme sprog? I dag har 3,2 millioner danskere adgang til en grøn pension, men alligevel vælger færre end 5 % faktisk de bæredygtige tilvalg. En ny kortlægning fra AnsvarligFremtid (august 2026) af de store pensionsselskaber som PFA, Danica, AP Pension, Velliv og Nordea viser, at uklare regler og dårlige data holder den grønne omstilling af vores fælles pensionspenge tilbage. De tre vigtigste pointer fra analysen: Myten om dårligt afkast er afsløret: Den mest sejlivede barriere for grønne investeringer er frygten for, at den gode samvittighed koster på den lange bane. Kigger vi på de dugfriske tal for 2026, bliver denne frygt dog udfordret. PFA Klima Plus leverede i 2026 et afkast på 11,3 %, hvilket markant overgik standardproduktet PFA Plus, der landede på 8,3 %. EU-reglerne halter: Der er store huller i, hvor godt selskaberne følger EU’s grønne regler (taxonomien). Velliv (kun 1,7 % alignment) og AP Pension (1,2 %) ligger langt bagefter. Mærkeligt nok er Vellivs almindelige pensionsprodukt (2,1 %) faktisk mere grønt end deres særlige bæredygtige tilvalg. Fare for nedgradering: Hvis selskaberne ikke får styr på deres grønne indsats, risikerer de at miste deres status som "bæredygtige" produkter under de nye EU-regler (SFDR 2.0). Det kan betyde, at produkterne i stedet bliver stemplet som "under omstilling" – og det kan gøre dem mindre attraktive. God datakvalitet er ikke længere bare en bonus – det er en nødvendighed for at kunne drive en pensionsforretning i dag. Hvis selskaberne ikke bliver mere åbne om, hvad deres produkter faktisk indeholder, risikerer de både at blive beskyldt for greenwashing og at miste deres grønne mærkat. Selvom det i dag er risikofrit for kunderne at vælge grønne løsninger, skal pensionsselskaberne skærpe deres indsats – ellers mister de troværdigheden som bæredygtige. Læs hele analysen https://www.ansvarligfremtid.dk/hvor-baeredygtige-er-de-baeredygtige-pensionsprodukter/
    0 Kommentarer 0 Delinger 493 Visninger
Flere resultater