• Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab.
    - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser.

    De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl"
    - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk.
    - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed.

    "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal"
    - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen.
    - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier.

    "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet"
    - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge.
    - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre.

    "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør"
    - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet.
    - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske.

    "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn"
    - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning.
    - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien.

    Konstruktive veje frem...
    Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til.
    Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset).

    Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp.

    Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab. - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser. De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl" - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk. - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed. "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal" - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen. - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier. "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet" - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge. - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre. "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør" - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet. - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske. "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn" - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning. - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien. Konstruktive veje frem... Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til. Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset). Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp. Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 668 Views
  • Accelerationen i den globale opvarmning: Grøn omstilling er ikke nok



    Mens vi rejser skove af solceller, accelererer den globale opvarmning med en hastighed, der gør nuværende klimamodeller forældede.



    Vi står over for et faretruende paradoks: Den grønne omstilling vinder frem, men klodens temperatur stiger hurtigere end nogensinde før.



    Dokumenteret acceleration:

    Siden 2015 er opvarmningen steget til 0,35 grader pr. årti. Stefan Rahmstorf påpeger, at der er 98 % statistisk sikkerhed for, at selve opvarmningstakten accelererer.



    Partikel-paradokset:

    Renere luft fra skibsfart og kulkraft fjerner svovlpartikler, der før fungerede som "spejle". Den utilsigtede bivirkning er, at mere solenergi nu rammer jordoverfladen direkte.



    Systemisk sårbarhed:

    Varmere have mister evnen til at optage CO2 – ligesom en varm sodavand mister sit brus. Denne feedback-mekanisme truer 1,5-graders målet allerede i 2030.





    Business as usual er en illusion

    Vi bevæger os fra en menneskeskabt krise mod et selvforstærkende, non-lineært system. James Hansen advarer om en klimafølsomhed på 4-5 grader, mens Bill McGuire kalder FN's nuværende prognoser for "komplet nonsens" og forudser en katastrofal stigning på 3 grader i 2050.



    Den nuværende, overordentlig kraftige El Niño i Stillehavet fungerer som et forstørrelsesglas på fremtidens klima. Den giver os en forsmag på en verden, hvor de vejrmønstre, vi har bygget vores civilisation på, bliver vendt på hovedet.



    Advarslerne fra videnskaben har lydt i årtier med stadigt stigende styrke.

    Som Eigil Kaas rammende konstaterer, er det svært at forstå, hvorfor verden ikke handler mere resolut, når konsekvenserne nu mærkes så tydeligt.



    Spørgsmålet er ikke længere, om modellerne får ret, men om vores samfund og politiske systemer overhovedet kan nå at tilpasse sig en virkelighed, der nu bevæger sig hurtigere end det menneskelige bureaukrati.





    Læs mere:

    https://www.berlingske.dk/videnskab/vindmoeller-snurrer-og-skove-af-solceller-rejser-sig-alligevel-gaar-verdenstermometeret-i-vejret-med-uhoert-hast
    Accelerationen i den globale opvarmning: Grøn omstilling er ikke nok Mens vi rejser skove af solceller, accelererer den globale opvarmning med en hastighed, der gør nuværende klimamodeller forældede. Vi står over for et faretruende paradoks: Den grønne omstilling vinder frem, men klodens temperatur stiger hurtigere end nogensinde før. Dokumenteret acceleration: Siden 2015 er opvarmningen steget til 0,35 grader pr. årti. Stefan Rahmstorf påpeger, at der er 98 % statistisk sikkerhed for, at selve opvarmningstakten accelererer. Partikel-paradokset: Renere luft fra skibsfart og kulkraft fjerner svovlpartikler, der før fungerede som "spejle". Den utilsigtede bivirkning er, at mere solenergi nu rammer jordoverfladen direkte. Systemisk sårbarhed: Varmere have mister evnen til at optage CO2 – ligesom en varm sodavand mister sit brus. Denne feedback-mekanisme truer 1,5-graders målet allerede i 2030. Business as usual er en illusion Vi bevæger os fra en menneskeskabt krise mod et selvforstærkende, non-lineært system. James Hansen advarer om en klimafølsomhed på 4-5 grader, mens Bill McGuire kalder FN's nuværende prognoser for "komplet nonsens" og forudser en katastrofal stigning på 3 grader i 2050. Den nuværende, overordentlig kraftige El Niño i Stillehavet fungerer som et forstørrelsesglas på fremtidens klima. Den giver os en forsmag på en verden, hvor de vejrmønstre, vi har bygget vores civilisation på, bliver vendt på hovedet. Advarslerne fra videnskaben har lydt i årtier med stadigt stigende styrke. Som Eigil Kaas rammende konstaterer, er det svært at forstå, hvorfor verden ikke handler mere resolut, når konsekvenserne nu mærkes så tydeligt. Spørgsmålet er ikke længere, om modellerne får ret, men om vores samfund og politiske systemer overhovedet kan nå at tilpasse sig en virkelighed, der nu bevæger sig hurtigere end det menneskelige bureaukrati. Læs mere: https://www.berlingske.dk/videnskab/vindmoeller-snurrer-og-skove-af-solceller-rejser-sig-alligevel-gaar-verdenstermometeret-i-vejret-med-uhoert-hast
    Like
    4
    1 Comments 0 Shares 1K Views
  • Det kræver sin helt egen form for selvkontrol, når ordsproget "at holde masken" går fra at være en talemåde til en direkte fysisk disciplin.
    For hvad sker der egentlig, når vi kigger på begge verdener - både det figurative pokerfjæs og den faktiske, fysiske maske?

    Det sociale pokerfjæs:
    I hverdagen er det "at holde masken" en usynlig overlevelsesmekanisme. Det er den indre kamp for ikke at flække af grin, når en kollega siger noget utilsigtet morsomt under et stramt personalemøde, eller kunsten at se professionel ud, når alt sejler.

    Den bogstavelige maske: Teater og illusion:
    Tager vi udtrykket helt bogstaveligt, rammer vi den klassiske scenekunst - fra det antikke græske teater til Commedia dell'arte og den venetianske karnevalstradition.

    At bære en fysisk maske ændrer spillereglerne fuldstændigt:
    - Kroppen overtager: Når dit ansigtsudtryk er faststøbt i træ, læder eller plastik, skal dit kropssprog bære 100% af følelsen.
    - Øjets magi: Selvom masken er stiv, snyder du tilskuerens hjerne til at tro, at masken skifter udtryk, blot ved at ændre hovedets vinkel i forhold til lyset.
    - Ingen genveje: Hvis du griner inde bag en fysisk maske, ryster skuldrene - og så er illusionen ødelagt med det samme!

    Den dobbelte udfordring:
    Den ultimative disciplin opstår der, hvor de to mødes: At stå i fuld udklædning med en fysisk maske og et stift teateransigt, mens alt omkring dig skriger på, at du burde bryde karakter.

    Står du midt i en specifik situation, hvor du har brug for enten teaterteknikker, et godt grin, eller konkrete tricks til at bevare roen i en akavet samtale - Hvor sikker føler du dig så i situationen, mestrer du spillet og kan du holde masken?

    #Socii #masken #pokerfjæs #ironi #humor #selvkontrol
    Se flere indlæg fra mig #OleVagnkjær du er velkommen til at følge mig.
    🙄 Det kræver sin helt egen form for selvkontrol, når ordsproget "at holde masken" går fra at være en talemåde til en direkte fysisk disciplin. For hvad sker der egentlig, når vi kigger på begge verdener - både det figurative pokerfjæs og den faktiske, fysiske maske? Det sociale pokerfjæs: I hverdagen er det "at holde masken" en usynlig overlevelsesmekanisme. Det er den indre kamp for ikke at flække af grin, når en kollega siger noget utilsigtet morsomt under et stramt personalemøde, eller kunsten at se professionel ud, når alt sejler. Den bogstavelige maske: Teater og illusion: Tager vi udtrykket helt bogstaveligt, rammer vi den klassiske scenekunst - fra det antikke græske teater til Commedia dell'arte og den venetianske karnevalstradition. At bære en fysisk maske ændrer spillereglerne fuldstændigt: - Kroppen overtager: Når dit ansigtsudtryk er faststøbt i træ, læder eller plastik, skal dit kropssprog bære 100% af følelsen. - Øjets magi: Selvom masken er stiv, snyder du tilskuerens hjerne til at tro, at masken skifter udtryk, blot ved at ændre hovedets vinkel i forhold til lyset. - Ingen genveje: Hvis du griner inde bag en fysisk maske, ryster skuldrene - og så er illusionen ødelagt med det samme! Den dobbelte udfordring: Den ultimative disciplin opstår der, hvor de to mødes: At stå i fuld udklædning med en fysisk maske og et stift teateransigt, mens alt omkring dig skriger på, at du burde bryde karakter. 🤔 Står du midt i en specifik situation, hvor du har brug for enten teaterteknikker, et godt grin, eller konkrete tricks til at bevare roen i en akavet samtale - Hvor sikker føler du dig så i situationen, mestrer du spillet og kan du holde masken? #Socii #masken #pokerfjæs #ironi #humor #selvkontrol Se flere indlæg fra mig #OleVagnkjær du er velkommen til at følge mig.
    Like
    Yay
    5
    1 Comments 0 Shares 881 Views
  • I denne video ser vi på illusionen om kontrol — trangen til at holde fast, styre udfaldet og sikre os mod det, vi frygter. Vi undersøger forskellen på at handle med klarhed og at leve i et anspændt greb om livet. For måske er det ikke livet selv, der udmatter os, men forsøget på at kontrollere det, der aldrig kunne kontrolleres.
    #frigjort
    I denne video ser vi på illusionen om kontrol — trangen til at holde fast, styre udfaldet og sikre os mod det, vi frygter. Vi undersøger forskellen på at handle med klarhed og at leve i et anspændt greb om livet. For måske er det ikke livet selv, der udmatter os, men forsøget på at kontrollere det, der aldrig kunne kontrolleres. #frigjort
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 812 Views
  • "Kvinden bag tapetet"...
    Stemningen i billedet kan bedst beskrives som surrealistisk, mystisk og drømmende, med en klar undertone af længsel og romantik...


    Der er en stærk magisk realistisk stemning i billedet.
    Grænsen mellem virkelighed og illusion udviskes fuldstændigt, idet kvinden i maleriet fysisk træder ud af væggen og holder håndværkeren i hånden. Det skaber en følelse af, at fortiden eller en skjult dimension bogstaveligt talt bryder igennem til nutiden.

    Se også videre i kommentarer Hvad ser du i billedet - giv det gerne et "Like".

    #Socii #surrealistisk #illusion #romantik
    💞 "Kvinden bag tapetet"... Stemningen i billedet kan bedst beskrives som surrealistisk, mystisk og drømmende, med en klar undertone af længsel og romantik... Der er en stærk magisk realistisk stemning i billedet. Grænsen mellem virkelighed og illusion udviskes fuldstændigt, idet kvinden i maleriet fysisk træder ud af væggen og holder håndværkeren i hånden. Det skaber en følelse af, at fortiden eller en skjult dimension bogstaveligt talt bryder igennem til nutiden. Se også videre i kommentarer 😉 Hvad ser du i billedet - giv det gerne et "Like". #Socii #surrealistisk #illusion #romantik
    Like
    Love
    3
    4 Comments 0 Shares 864 Views
  • 5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad

    - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen



    For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion.



    I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser.



    Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål.

    Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser



    Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats:

    En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det.



    Spørgsmålet er nu:

    Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed?







    Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary)



    https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ
    5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion. I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser. Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål. Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats: En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det. Spørgsmålet er nu: Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed? Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary) https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ
    Like
    3
    0 Comments 0 Shares 3K Views
  • Stor oplevelse med <b>Savage Rose</b> i Mantzius her til aften.

    Min eneste anke er, at jeg har regnet mig frem til, at det er ca. 50 år siden, jeg hørte dem første gang til koncert i Vejle, så det gør det nemlig en del sværere at bevare illusionen om, at jeg er en ung mand
    Stor oplevelse med <b>Savage Rose</b> i Mantzius her til aften. Min eneste anke er, at jeg har regnet mig frem til, at det er ca. 50 år siden, jeg hørte dem første gang til koncert i Vejle, så det gør det nemlig en del sværere at bevare illusionen om, at jeg er en ung mand 😀
    Like
    Love
    Haha
    Yay
    31
    8 Comments 0 Shares 848 Views
  • Jens Beckerts bog :
    How We Sold Our Future
    - The Failure to Fight Climate Change

    konkluderer, at menneskeheden har tabt klimakampen, fordi økonomiske og personlige interesser altid vægtes højere end miljøet.

    Forfatteren argumenterer for, at hverken forbrugere, virksomheder eller politikere er villige til at acceptere de nødvendige økonomiske ofre, hvilket gør omfattende CO2-reduktioner umulige i praksis. Vores identitet og frihedsfølelse er tæt knyttet til et højt forbrug, og forestillingen om grøn vækst kritiseres for at være en virkelighedsfjern illusion.

    Da gevinsterne ved passivitet overstiger de kortsigtede omkostninger ved handling, må vi ifølge kilden forberede os på et uundgåeligt naturnedbrud.

    Samlet set præsenteres et dystert perspektiv på, hvordan systemiske strukturer aktivt modarbejder den nødvendige grønne omstilling.

    https://ugebrev.dk/samfundsansvar/esg-nyt/hvordan-vi-solgte-verden-og-hvorfor-klimakampen-er-tabt/

    https://www.saxo.com/dk/bog_9781509565092?srsltid=AfmBOop1KHoV6S5ZiYOlpVvtqAbgObpyXo7njlTvnskp_sTSSUxzeVYC -

    Jens Beckerts bog : How We Sold Our Future - The Failure to Fight Climate Change konkluderer, at menneskeheden har tabt klimakampen, fordi økonomiske og personlige interesser altid vægtes højere end miljøet. Forfatteren argumenterer for, at hverken forbrugere, virksomheder eller politikere er villige til at acceptere de nødvendige økonomiske ofre, hvilket gør omfattende CO2-reduktioner umulige i praksis. Vores identitet og frihedsfølelse er tæt knyttet til et højt forbrug, og forestillingen om grøn vækst kritiseres for at være en virkelighedsfjern illusion. Da gevinsterne ved passivitet overstiger de kortsigtede omkostninger ved handling, må vi ifølge kilden forberede os på et uundgåeligt naturnedbrud. Samlet set præsenteres et dystert perspektiv på, hvordan systemiske strukturer aktivt modarbejder den nødvendige grønne omstilling. https://ugebrev.dk/samfundsansvar/esg-nyt/hvordan-vi-solgte-verden-og-hvorfor-klimakampen-er-tabt/ https://www.saxo.com/dk/bog_9781509565092?srsltid=AfmBOop1KHoV6S5ZiYOlpVvtqAbgObpyXo7njlTvnskp_sTSSUxzeVYC -
    Like
    Sad
    6
    0 Comments 0 Shares 911 Views
  • hvis du har Netflix eller Polle abonnement

    https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10779881/I-algoritmernes-digitale-cirkus-m%C3%A5-man-if%C3%B8re-sig-klovnekostumet-og-tr%C3%A6de-af-sted-p%C3%A5-den-ethjulede


    "For manfluencerne er det fuldkommen ligegyldigt, hvad de skal sige, bare det fører til flere følgere. Det hele er en funktion af forretningsmodellen. Jo mere opmærksomhed dine videoer og lives får, desto flere følgere får du. Disse følgere kan du tjene penge på ved fx at sælge dem tvivlsomme onlinekurser eller lokke dem til at investere på lige så tvivlsomme investeringsplatforme, hvor du får en procentdel af deres tab.

    De er performere, digitale gøglere, hvis trick består i at skabe en illusion om rigdom og succes og sælge drømme om den."
    hvis du har Netflix eller Polle abonnement https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10779881/I-algoritmernes-digitale-cirkus-m%C3%A5-man-if%C3%B8re-sig-klovnekostumet-og-tr%C3%A6de-af-sted-p%C3%A5-den-ethjulede "For manfluencerne er det fuldkommen ligegyldigt, hvad de skal sige, bare det fører til flere følgere. Det hele er en funktion af forretningsmodellen. Jo mere opmærksomhed dine videoer og lives får, desto flere følgere får du. Disse følgere kan du tjene penge på ved fx at sælge dem tvivlsomme onlinekurser eller lokke dem til at investere på lige så tvivlsomme investeringsplatforme, hvor du får en procentdel af deres tab. De er performere, digitale gøglere, hvis trick består i at skabe en illusion om rigdom og succes og sælge drømme om den."
    POLITIKEN.DK
    I algoritmernes digitale cirkus må man iføre sig klovnekostumet og træde af sted på den ethjulede
    Det interessante ved Andrew tate-klonerne i Louis’ Therouxs nye dokumentar er ikke deres holdninger til kvinder, men hvordan de bruger opmærksomhedsøkonomien til at tjene penge. For det er en algoritmelogik, der er ved at brede sig langt ud over manosfæren.
    1 Comments 0 Shares 941 Views
  • Når rødderne ikke bliver skåret over, går alt fint.

    Vinteren slog til lige efter nytår. Kulde og sne lagde et tæppe af ro over haven og en illusion om, at verden er blevet god igen.
    Når jeg sidder med morgenkaffen og kigger ud, falder der en velsignet ro over livet. Pindsvinene ligger forhåbentlig trygt i deres vinterhi og venter på forår.
    Fuglene sidder stille rundt om i træer og buske. Et par musvitter, gærdesmutter og en rødhals flokkes omkring foderstederne sammen med en større gruppe af solsorte.
    Mellem fuglesporene i sneen, er der kattespor!
    Et øjeblik føler jeg mig fanget mellem den Trumpske udgave af verdensfred, Putins menneske ofringer i nabolaget og behovet for at sætte kedlen over til endnu en kop kaffe, eller at gå i seng igen for at få varmen og det hele til at gå væk.
    Jeg slukker for nyhedsstrømmen og en af kattene springer op for at få lidt omsorg. Når Xantippe har fået sit behov dækket, så er det Sokrates der springer op og sætter sig til rette. Nogle gange er det omvendt. Det kan der godt gå lidt tid med.
    Jeg har i mange år brugt januar til eftertanke. Om livet der var og det liv der venter.
    Forleden genså jeg en film på DR. Filmen så jeg første gang da den blev vist i biografen i 1980: Velkommen Mr. Change, hedder den. Det er Peter Sellers der har hovedrollen som gartneren Mr. Change. Forventningen dengang i 1980 var, at jeg skulle ind for at se en sjov film, for det er jo sådan vi husker Peter Sellers, bl.a. i Den lyserøde panter eller i den evigt tilbagevendende film nytårsnat: Kom og vask min elefant.
    Hele sit liv har Mr. Chance boet isoleret som gartner i en rig excentrikers villa. Han kan hverken læse eller skrive. Da ejeren dør, kommer Chance ud i en verden, han kun kender gennem tv. Han taler med et barns enfoldighed om rødder, jord og solskin. Chance bliver skiftevis fortolket som poet og filosof af den finansielle elite.
    Når gartneren Chance siger noget banalt om havearbejde, så fortolker politikerne det som dyb filosofi: Når rødderne ikke bliver skåret over, går alt fint.
    Change lyver aldrig. Nogle tilfældigheder senere er han præsidentens personlige rådgiver!
    Det vil aldrig kunne ske i dag. Ikke at en enfoldig kan blive præsidentens rådgiver eller præsident for den sags skyld, men at vedkommende aldrig lyver.
    I filmens slutscene går Mr. Change på vandet.

    Ind imellem lyder fuglene som om det er forår, og et par blåmejser ser ud til at have reserveret plads i havens to mejsekasser. Det ser ifølge DMI ikke ud til, at vinteren har tænkt sig at overgive sig lige med det første.
    Og som det er med verdenspolitikken, er vejret uforudsigeligt i denne tid. Vi må håbe, at rødderne ikke bliver skåret over, så skal det nok gå alt sammen.
    Når rødderne ikke bliver skåret over, går alt fint. Vinteren slog til lige efter nytår. Kulde og sne lagde et tæppe af ro over haven og en illusion om, at verden er blevet god igen. Når jeg sidder med morgenkaffen og kigger ud, falder der en velsignet ro over livet. Pindsvinene ligger forhåbentlig trygt i deres vinterhi og venter på forår. Fuglene sidder stille rundt om i træer og buske. Et par musvitter, gærdesmutter og en rødhals flokkes omkring foderstederne sammen med en større gruppe af solsorte. Mellem fuglesporene i sneen, er der kattespor! Et øjeblik føler jeg mig fanget mellem den Trumpske udgave af verdensfred, Putins menneske ofringer i nabolaget og behovet for at sætte kedlen over til endnu en kop kaffe, eller at gå i seng igen for at få varmen og det hele til at gå væk. Jeg slukker for nyhedsstrømmen og en af kattene springer op for at få lidt omsorg. Når Xantippe har fået sit behov dækket, så er det Sokrates der springer op og sætter sig til rette. Nogle gange er det omvendt. Det kan der godt gå lidt tid med. Jeg har i mange år brugt januar til eftertanke. Om livet der var og det liv der venter. Forleden genså jeg en film på DR. Filmen så jeg første gang da den blev vist i biografen i 1980: Velkommen Mr. Change, hedder den. Det er Peter Sellers der har hovedrollen som gartneren Mr. Change. Forventningen dengang i 1980 var, at jeg skulle ind for at se en sjov film, for det er jo sådan vi husker Peter Sellers, bl.a. i Den lyserøde panter eller i den evigt tilbagevendende film nytårsnat: Kom og vask min elefant. Hele sit liv har Mr. Chance boet isoleret som gartner i en rig excentrikers villa. Han kan hverken læse eller skrive. Da ejeren dør, kommer Chance ud i en verden, han kun kender gennem tv. Han taler med et barns enfoldighed om rødder, jord og solskin. Chance bliver skiftevis fortolket som poet og filosof af den finansielle elite. Når gartneren Chance siger noget banalt om havearbejde, så fortolker politikerne det som dyb filosofi: Når rødderne ikke bliver skåret over, går alt fint. Change lyver aldrig. Nogle tilfældigheder senere er han præsidentens personlige rådgiver! Det vil aldrig kunne ske i dag. Ikke at en enfoldig kan blive præsidentens rådgiver eller præsident for den sags skyld, men at vedkommende aldrig lyver. I filmens slutscene går Mr. Change på vandet. Ind imellem lyder fuglene som om det er forår, og et par blåmejser ser ud til at have reserveret plads i havens to mejsekasser. Det ser ifølge DMI ikke ud til, at vinteren har tænkt sig at overgive sig lige med det første. Og som det er med verdenspolitikken, er vejret uforudsigeligt i denne tid. Vi må håbe, at rødderne ikke bliver skåret over, så skal det nok gå alt sammen.
    Love
    Yay
    Wow
    10
    2 Comments 0 Shares 2K Views
More Results