Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

Ny legeplads skyder op i Rønnevang – plads til både fart, leg og fællesskab

Der er godt nyt til områdets børn og familier i Rønnevang. En splinterny legeplads er nemlig blevet indviet i den vestlige ende af Rønnevangsstrøget tæt ved Birkehøj Plejehjem og gang- og cykelstien langs Hveen Boulevard.

Den nye legeplads er skabt med fokus på både små børn og de lidt større i alderen 6-14 år – noget mange familier i området længe har efterspurgt. Med alt fra svævebaner og pendulgynge til balancebaner og hængekøjer er der lagt op til mange timers aktiv leg og socialt samvær.

Borgmester Michael Ziegler glæder sig over det nye samlingspunkt:

> “Vi har gerne villet lave en legeplads i Rønnevangsområdet, som også er for de lidt større børn. Nu er den klar, og vi håber, at der bliver taget godt imod den.”

Legepladsen rummer blandt andet et stort tårnsystem med rutsjebane, dobbelt svævebane, karrusel, vippe, kolbøttestativ, hængekøjer og en stor 5-gynge. Derudover er der etableret en lille boldbane, som giver mulighed for både spontane fodboldkampe og fælles aktiviteter.

Området omkring legepladsen er samtidig tænkt som mere end bare et sted at lege. Her finder man også små grønne bakker, frugttræer og en hundeskov, hvilket skal være med til at skabe et levende og grønt byrum for hele kvarteret. Kommunen forventer desuden at så nyt græs i området til efteråret.

Den nye legeplads bliver en del af udviklingen omkring Rønnevangsstrøget, som gennem de senere år er blevet forvandlet til et grønt og rekreativt område med plads til både leg, bevægelse og ophold. Området er tidligere blevet beskrevet som et vigtigt samlingspunkt for lokale familier og unge.

Flere beboere i området håber nu, at den nye legeplads kan blive et naturligt mødested, hvor børn kan mødes på tværs af alder, mens forældre og bedsteforældre får et hyggeligt sted at samles i hverdagen.

Med kombinationen af moderne legeredskaber, grønne omgivelser og aktiviteter for flere aldersgrupper ser den nye legeplads allerede ud til at blive et populært samlingspunkt i Rønnevang.

MobilFoto: Carsten H

#Taastrup #Rønnevang #børn

AI-kapløbet og den manglende forbrugertillid i finanssektoren



Hovedudfordringen består i at bevise, at teknologien kan skabe bedre kundeoplevelser frem for blot at fungere som et værktøj til effektivisering og besparelser.



Rapporten "Fremtidens Finans 2026", udarbejdet af FinansWatch og analysehuset Wilke på baggrund af 1.564 repræsentative interview, belyser en række tendenser i den danske befolkning.



Mennesket vs. Maskinen



Ifølge eksperter fra både analysebranchen og den akademiske verden er tillid den primære barriere for AI’s gennembrud i kunderådgivningen.



Behovet for menneskelig kontakt

Christian Hendriksen, lektor ved CBS, påpeger, at danskerne skelner skarpt mellem praktiske småting og store livsbeslutninger:



Hverdagen:

Chatbots accepteres til mindre, praktiske opgaver og hurtigere svartider.



Komplekse beslutninger:

Ved store beslutninger, såsom optagelse af huslån, foretrækker kunderne at sidde over for et menneske, de kan se i øjnene.



Ansvarlighed:

En væsentlig faktor er evnen til at holde et andet menneske ansvarlig, hvilket maskiner ikke kan replikere i kundernes bevidsthed.



Analogien til selvkørende biler

Udviklingen sammenlignes med udbredelsen af selvkørende biler. Selvom statistikkerne ofte taler til maskinens fordel, er forbrugerne tøvende med at overlade kontrollen.



For AI i finanssektoren betyder det, at tilliden først vil flytte sig, når det bliver "overvældende tydeligt", at teknologien er markant hurtigere, billigere og bedre end det menneskelige alternativ.



Læs hele den spændende artiklen

https://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring/article19290965.ece

Oase, én af Danmarks nye sociale platforme, tager nu næste skridt imod at skabe en bæredygtig forretning ud af at tilbyde danskerne - og nu danske organisationer - et trygt og bigtech-frit sted for samtalerne i hverdagen.

Oases Plenum er en udvidet og struktureret version bygget oven på Oase, og udviklet specifikt til medlemmerne i foreninger og organisationer.

✔ Fællesrum for hele organisationen
✔ Underoaser til fx teams og årgange
✔ Rollebaseret adgang
✔ Sikker invitation
✔ GDPR og EU-hosting
✔ Ingen reklamer

Dvs. Oase med den ekstra struktur, der gør det muligt at være mange – uden at miste overblikket.

Den danske digital infrastruktur for sociale fællesskaber modnes hurtigt i disse måneder.

Husk at du selv kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret) eller på vores kanaler på Meningspunktet og på Socii.dk.

Det gode liv med 3 tons co2e

- unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035

For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur.

For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger:

Udnyttelse af eksisterende byggeri:
I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer.

Kollektive boformer og fællesskaber:
Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet.

Ressourceoptimering:
Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm.

Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk.

Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært

Deleøkonomi frem for ejerskab:
Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger.

Reparation som det naturlige valg:
Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj.

Opgør med "fast-fashion" og overforbrug:
Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden.

Cirkulære forretningsmodeller:
Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb.

Fokus på oplevelser:
Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping.


Centrale citater og pointer



"Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen."



"Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra."




Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv



Se og lyt til ai-video om rapporten

https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819



Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a





Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog

Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet

https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819





International undersøgelse:

Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation

https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/

Der er noget helt særligt over aftenen før Store Bededag.

Lune hveder, ro, og en lille pause midt i hverdagen. En tradition, mange af os er vokset op med, og som stadig samler os, også selv om den officielt er blevet afskaffet.

For traditioner lever ikke kun i lovgivning. De lever i mennesker.

Men måske er det alligevel værd at sende en tanke i morgen, især til dem under de røde faner, om hvem der faktisk valgte at afskaffe en helligdag.

For det var ikke tilfældigt. Det var et politisk valg.

Et valg truffet af Mette Frederiksen og regeringen.

Så mens vi nyder hvederne og holder fast i det, der var, kan man jo spørge sig selv, om det var prisen værd.

God aften – og håber du nød hvederne.

<h2>Weekend Quark</h2>Humor sætter kulør på hverdagen - Har du et tekst forslag til situationen på billedet?
Go´ Weekend til alle store som små, af hun- og hankøn


#socii #weekendquark #inspiration

Ny butik åbner i City2 den 8. maj

Et nyt og inspirerende butikskoncept flytter snart ind i City2. Torsdag den 8. maj åbner Hi five dørene til deres nye butik, hvor besøgende kan gå på opdagelse i et univers fyldt med festartikler, boligtilbehør og praktiske hverdagsprodukter.

Hi five tilbyder et bredt udvalg af varer til både hverdag og særlige anledninger. Sortimentet spænder fra pynt og dekorationer til sæsonaktuelle produkter og funktionelle løsninger, der gør hverdagen lidt nemmere – og sjovere. Uanset om du planlægger en fødselsdag, temafest eller blot ønsker at finde nye, spændende ting til hjemmet, vil der være masser af inspiration at hente.

Butikken lægger vægt på variation og fornyelse, og sortimentet vil løbende blive opdateret, så kunderne altid kan finde nye favoritter.

Åbningsfest med god stemning

Åbningsdagen bliver markeret med en festlig fejring. Fra kl. 8 til 17 sørger en DJ for god stemning i butikken, og dagen starter med gratis kaffe og morgenboller til de besøgende.

Der vil også være konkurrencer og aktiviteter i løbet af dagen, og de første 150 betalende kunder modtager en goodiebag med små overraskelser.

Som en ekstra bonus holder butikken udvidet åbent hele åbningsweekenden fra kl. 8 til 20, så alle får god mulighed for at kigge forbi.

Central placering i centret

Hi five får en central placering på plan 3 i centret – mellem Bog & Ide og Imerco.

Med åbningen får City2 endnu et spændende butikstilskud, der inviterer til både inspiration, shopping og oplevelser.

Naturhuset Spirerne
En integreret institution med 42 børn (0-6 år) fordelt på vuggestue, børnehave og basisgruppe.

Hos os er naturen en del af hverdagen
Vi lærer gennem leg, nysgerrighed og fællesskab.

Indvies var officielt onsdag d. 15. april kl. 15-16

Et trygt sted, hvor børn bliver set, hørt og udvikler sig i deres eget tempo

Foto: Carsten

Navigering i AI-fremtiden

Er vi ved at blive kognitivt dovne, eller træner du aktivt din koncentrationsevne i hverdagen?

AI beskrives ofte som en »ustoppelig tsunami«, og frygten for at blive overflødig lurer hos mange. Men vi skal erstatte følelsesbaseret panik med rationel, menneskelig styring.
Som bindeled mellem DTU-forskning og praksis ser Thomas Bolander tre kritiske indsatsområder:

Agentbaseret AI:
Vi bevæger os fra simple svar til proaktive handlinger. Din digitale assistent vil f.eks. selv kunne se, at du er forsinket, og rykke dit næste møde uden din indblanding.

Produktivitet vs. ulighed:
AI kan redde et presset sundhedsvæsen, men i dag flyder værdien og data ofte direkte til Californien. Det kræver politisk rettidig omhu at sikre, at magten ikke centraliseres hos få tech-giganter.

Hjernefitness:
Vi er evolutionært udfordrede af tempoet. Vi skal træne hjernen, som vi trænede kroppen efter den industrielle revolution:
a) Arbejdsliv: Dyrk dyb koncentration og "deep work" uden mobilen ved hånden.
b) Privatliv: Løs komplekse udfordringer selv, før du rækker ud efter den nemme AI-løsning.

Konceptet "hjernefitness" handler om behovet for bevidst at træne og vedligeholde vores mentale evner, i takt med at kunstig intelligens overtager mere af vores tankearbejde.

Ifølge professor Thomas Bolander opstår behovet for hjernefitness, fordi vi risikerer at blive dårligere til at koncentrere os og løse problemer, hvis vi overlader for mange opgaver til AI

Læs hans artikel her :

https://www.berlingske.dk/indland/professor-kan-til-en-vis-grad-forudse-udviklingen-af-kunstig-intelligens-her-er-hvad-vi-skal-vaere-opmaerksomme-paa