Idyllisk ejendom med stort potentiale i Besser på Samsø – Sælges som dødsbo Søger I et spændende projekt, et fristed eller den perfekte ramme om familielivet? Vi sætter nu denne ejendom til salg i det dejlige og rolige kvarter i Besser. Huset rummer masser af muligheder for f.eks. en børnefamilie, og udenfor venter en meget stor grund med egen indkørsel. 💰 Pris og forhandling: Ejendommen er offentligt vurderet til 1.300.000 kr. Da vi ønsker en hurtig overtagelse og en ukompliceret handel uden unødig ventetid, er vi ved en hurtig beslutning meget villige til at give et fornuftigt afslag i prisen. ✨ Ingen bopælspligt: Da huset ligger på Samsø, er der ikke bopælspligt. Ejendommen er godkendt som helårsbolig, men kan også frit benyttes som jeres kommende sommerhus eller fritidsbolig. 🌳 Grund og udbygninger: Haven henligger lige nu som en skøn, vild naturhave med masser af plads til udfoldelse. Til ejendommen hører en lade, som trænger til en kærlig hånd eller nedrivning – perfekt for dig, der vil bygge nyt, etablere værksted eller blot ønsker ekstra luft i budgettet til egne projekter. 📄 Rapporterne er klar: Der foreligger dugfriske tilstands-, el- og energirapporter, så I kan overtage med fuld tryghed. 🔗 Se officielle detaljer på BBR: 👉 bbr.dk 📩 Kontakt: Skriv en privat besked her på Socii.dk for yderligere information, flere billeder (som kan sendes efter aftale) eller for at aftale en fremvisning!

I 2021 udfyldte jeg de fornødne formularer til vævsanvendelsesregisteret, så mine vævsprøver og genetiske oplysninger ikke må bruges af andre end mig selv. De færreste kendte (og kender) til dette register og endnu mindre til muligheden for at forbyde brugen af éns oplysninger. Formularerne, der skulle udfyldes, lå da også virkeligt godt skjult på nettet, og de var ikke nemme at tilgå. Netop i lyset af covid og de ekstremt mange test, der blev foretaget, var det ellers uhyre aktuelt at beskytte sine biologiske data. Vi blev bare ikke ikke oplyst om, hvordan de ville blive brugt, eller hvordan man havde tænkt sig at beskytte dem. Kan man så være sikker på, at éns data ikke bliver brugt, når man har givet forbud mod det? Formentligt ikke. Jeg stoler ikke på myndighederne over en dørtærskel, og en udsendelse som denne bekræfter mig i, at det er der heller ingen grund til at gøre. Når der er så enormt store pengesummer involveret, bliver vi mennesker bare en handelsvare. Udsendelse her er syv år gammel (fra dengang journalisterne stadigt lavede noget gravearbejde), men bestemt stadigt aktuel. For alle vores data bliver i den grad stadigt misbrugt, og der er stadigt mennesker, der tjener styrtende med penge på dem. Bl.a. Marc Zuckerberg, der også er indblandet i denne sag om forsvundne blodprøver. www.dr.dk/drtv/program/blodproeverne-der-forsvandt_443642

2026: Energikapløbet er afgjort – og Kina har vundet Verden befinder sig i 2026 i et afgørende energikapløb, hvor energi ikke længere blot betragtes som en handelsvare eller et moralsk anliggende, men som fundamentet for national sikkerhed og fremtidig supermagtsstatus. Kina fremstår som den foreløbige vinder af dette kapløb. På trods af at landet er verdens største importør af olie og gas, har det gennem massive investeringer i vedvarende energi og strategisk fokus på selvforsyning skabt en modstandsdygtighed, som Vesten mangler. Kinas dominans rækker ud over selve produktionen; de kontrollerer de kritiske råmaterialer (sjældne jordarter), der er nødvendige for grøn teknologi, og bruger billig energi som en løftestang for udvikling af kunstig intelligens (AI) og avancerede forsvarssystemer. Energi som forudsætning for fremtidens teknologier Ifølge seniorforsker Yang Jiang (DIIS) er kontrol over energiproduktionen nøglen til dominans på andre kritiske områder: Kunstig Intelligens (AI): Udvikling af avanceret AI kræver enorme mængder energi. Billig og stabil strøm er derfor en konkurrencefordel. Forsvarsindustri: Energisikkerhed er fundamentet for en moderne militærindustri. Fremtidsteknologi: Den kinesiske femårsplan indeholder visioner om flyvende biler, menneskelignende robotter og kvantecomputere – teknologier der alle er energiintensive. Spørgsmålet er enkelt: Er vi i Vesten villige til at finansiere vores egen suverænitet, før vinduet lukker definitivt? Læs analysen: https://www.zetland.dk/historie/se859V92-mow6953p-c2668

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup konkluderer at uforudsigelighed er blevet et grundvilkår for den globale økonomi. Selvom den danske økonomi vurderes som værende i god balance, skaber faktorer som geopolitiske konflikter, svingende energipriser og nye handelsbarrierer betydelig usikkerhed. Hun forklarer hvordan kunstig intelligens rummer potentiale for at øge produktiviteten markant, selvom de præcise økonomiske konsekvenser stadig er svære at fastslå. På grund af disse usikre fremtidsudsigter benytter Nationalbanken sig af forskellige scenarier for at planlægge efter flere mulige økonomiske forløb. Samlet set præsenteres et billede af en verden i forandring, hvor Danmarks stærke udgangspunkt og digitalisering fungerer som vigtige værn mod udefrakommende chok og den nødvendige omstilling af samfundet https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/taler/2026/nationalbankdirektoer-signe-krogstrup-uforudsigelighed-er-blevet-et-grundvilkaar-for-global-oekonomi .

<h2>Afsløret på skjult kamera: Hemmelige butikker i hovedstaden sælger ulovlige kopivarer</h2>I hovedstadsområdet står flere hemmelige butikker bag illegal handel med kopi-mærkevarer. TV2 Kosmopol har opsøgt og dokumenteret den ulovlige handel. #Socii #kopivarer

Som et lille land med stor handelsflåde er vi meget afhængig af internationale regler. Bryder vi selv reglerne vil vi selv være ekstra udsat for regelbrud mod vores handelsflåde. I praksis fungerer Mærsk dermed som en beskyttelse for den russiske skyggeflåde, eller for at vi kunne blokere vore bælter og sunde. (Som Hormuz strædet) https://politiken.dk/del/9xqk2vAHMvOQ

Har lavet en lille guide til grænsehandel i Sverige med 3 Stærke argumenter for at tage turen over sundet. 1. Kronen SEK vs DKK 2. Madmomsen som nu er nede på kun 6% vs 25% i danmark 3. Benzin prisen som er meget billigere i sverige https://danolsen.dk/index.php/artikler/graensehandel-i-sverige

#Hormuz – Søfart, fagforening og de glemte søfolk Frit oversat fra (Modstrømninger) Hormuz, Shipping Unions & Sailors | Countercurrents Forkortet, oversat uddrag af artiklen. De etablerede medier taler hellere om Donald Trump dag efter dag – i et omfang, der for længst har overgået omtalen af andre “underholdere”: USA’s og Israels krig mod Iran, olie – hvor dem, der hjalp Trump i Det Hvide Hus, nu får et pænt afkast – global skibsfart og Hormuzstrædet. Men stort set ingen nævner de mennesker, der arbejder på alle de handelsskibe, som ligger og venter på at passere gennem Hormuzstrædet. .. Det bedste (eller værste) er, at FOC (Bekvæmmelighedsflag) og international skibsfart er et perfekt eksempel på, hvordan statskapitalisme fungerer. Kæmpe profitter havner hos virksomhederne, næsten ingen skat betales, og når der opstår kriser, sendes statsligt finansierede flåder af sted for at beskytte handelsskibene. Med andre ord: profitten privatiseres, mens omkostningerne – “eksternaliteterne” – sendes videre til skatteborgerne. Det bliver værre. Registrerer du dit multimillion-dollar containerskib under et FOC, sparer du ikke kun skat – du kan også underbetale dine søfolk eller helt undlade at betale dem. Skibene bemandes typisk af tre grupper: kaptajnen (ofte europæisk), officerer (typisk østeuropæiske) og menige søfolk. Filippinere udgør næsten 50 %, indere 20–25 %, resten er vietnamesere, indonesere og kinesere. ………. Kampen mod dette føres bl.a. af International Transport Workers’ Federation (ITF) i London. ITF fordømmer angrebene på civile søfolk i den eskalerende krig. Men for medierne tæller skibene, olien og prisen – ikke menneskerne. Hormuzstrædet er stadig ikke erklæret krigszone. Resultatet er, at over 20.000 søfolk på mere end 3.000 skibe er fanget – med minimal varsling. Trafikken er næsten lammet. Uanset hvordan krigen udvikler sig, sidder søfolk fast om bord. ITF kræver adgang til mad, rent vand, brændstof og lægehjælp. Det er ikke luksus – det er grundlæggende rettigheder. Ingen sømand bør tvinges til at blive i et konfliktområde mod sin vilje. Alligevel er forholdene ofte umenneskelige – trods Hollywoods romantiske billede. FN måtte derfor oprette International Maritime Organization (IMO). Ifølge IMO har situationen ingen parallel siden 2. verdenskrig. …… Samtidig fortsætter nogle rederier med at sende skibe gennem krigszoner – for profit. Søfolk presses til at acceptere risikoen. De kan ikke bare forlade skibene, som ofte ikke anløber havne. Flere søfolk har sagt op – velvidende at det kan koste dem livet. Hvis området blev erklæret krigszone, ville evakuering være obligatorisk. Fagforeninger har indtil videre forgæves forsøgt at få IMO til at handle. Sejlads gennem Hormuzstrædet er livsfarlig. Alligevel fortsætter trafikken. Søfolk demonstrerer i solidaritet med kolleger fanget i området. For nogle kaldes dette “nekrokapitalisme” – profit på død. Mens tankskibe tjener millioner, bliver søfolk behandlet som forbrugsvarer. For disse “dødssejladser” tjener rederier hundredtusinder af dollars dagligt. Skibe slukker deres tracking-systemer – sværere at finde for fjender, men også for redning. Mange søfolk føler sig svigtet af både politikere og rederier. Deres kritik er klar: enorme profitter skabes på bekostning af deres liv. Regeringer må handle nu. ITF kræver akut indsats efter et krisemøde i IMO. Verden har erkendt faren – nu kræves handling. For de tusindvis af søfolk i området handler det ikke om geopolitik, men om overlevelse: sikkerhed, sundhed og værdighed. Søfolk er civile arbejdere. De er ikke parter i Trumps krig – og må aldrig behandles som forbrugsvarer.

🇪🇺 Verden vil have mere EU: Australien, Canada og nu også Ungarn Kære Socii – EU er i medvind som aldrig før! 🌍✨ På bare de seneste uger har flere lande søgt tættere bånd til unionen: 🇦🇺 Australien – historisk frihandelsaftale Efter 8 års forhandlinger indgik EU og Australien en frihandelsaftale den 24. marts. 98 % af Australiens eksport bliver toldfri, og EU's eksport forventes at vokse 33 % over 10 år. Aftalen omfatter også et nyt sikkerheds- og forsvarspartnerskab. "I en tid, hvor stormagter bruger told som forhandlingsværktøj, sender vi et signal om, at venskab og samarbejde vinder." — Ursula von der Leyen 🇨🇦 Canada – styrker båndene Den 5. marts indgik Canada og en forbedret handelsaftale med EU med fokus på digital handel og lettere adgang for arkitekter til EU's byggemarked. Canada arbejder desuden på at bygge en bro mellem EU og CPTPP-landene – en alliance af 40 lande med 1,5 milliarder mennesker. 🇭🇺 Ungarn – nyt flertal på vej Søndag den 12. april gik Ungarn til valg. Efter 16 år med Viktor Orbán, der ofte har blokeret EU-samarbejdet, viser meningsmålingerne et flertal til den pro-europæiske opposition. 77 % af ungarerne støtter EU-medlemskab og ønsker en ny kurs over for Bruxelles. EU bliver stadig stærkere – både økonomisk, sikkerhedspolitisk og demokratisk. 🇪🇺💪 Hvad synes I – er EU på vej ind i en ny guldalder? 👇 #EU #Australien #Canada #Ungarn #Frihandel #Samarbejde #Geopolitik #PositiveNyheder #Socii #Danmark --- 🔗 Kilder: · DR – EU og Australien lander frihandelsaftale (24. marts 2026) · Altinget – Canada vil styrke handel med EU (5. marts 2026) · TV2 – Ungarn går til valg (12. april 2026)

#Kender du historien om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)? Dansk Internationalt Skibsregister – DIS – blev oprettet i 1988 med det officielle formål at styrke den danske handelsflåde i den internationale konkurrence. Men DIS-loven fik også en anden konsekvens: Danske rederier blev fritaget for danske overenskomster for søfarende bosat i udlandet – fx i Filippinerne og Indien. Resultatet? At rederierne helt lovligt kunne afskedige danske søfolk og i stedet ansætte udenlandske søfarende til markant lavere løn. For mange blev det et brud med den danske model til søs. Kritikere peger på, at lovgivningen strider mod grundlæggende faglige rettigheder, som er fastlagt af International Labour Organization (ILO), samt mod det europæiske socialpagten. Alligevel har skiftende danske regeringer – også socialdemokratiske – fastholdt ordningen.