Dagens Arne : Jeg planter mig i muld, så mine fødder kan finde ro og sitre solen ind Jeg skyder lange, hvide tankerødder, forankrer mig i havens fælles sind. Nu er jeg ét med myggene, der summer, med hver radise og hvert egetræ og kommer ind, hvor hjernens støj forstummer og alting skærmer mig og giver læ. Et svæv af duftkorn og af feromoner en klode svøbt i dette spind af liv der foldes ud i talløse æoner og dør for straks igen at sige: Bliv. Så fuld af liv, jeg aldrig kan forgå. Så tung af død, jeg aldrig kan bestå. ©Arne Herløv Petersen

Når man spiser sin frokost under egetræet i haven, får man sommetider uanmeldt besøg på tallerknen 💚 Det er en agernsnudebille 😊

Så er natsommerfuglesæsonen igang igen, her de arter der er set de sidste par dage rundt om i landet: Agriopis leucophaearia grå forårs-frostmåler. En almindelig art der flyver hvor der er egetræer. Phigalis pilosaria tidlig skægmåler eller fjermåler. Almindelig have og skovart der lever på forskellige løvtræer og buske. Theria primaria Bredbåndet Slåen-Frostmåler / tidlig frostmåler . En ret lokal art her i landet, den lever i slåenkrat nær kysten. Jeg glæder mig til at se til de lokale krat om de er kommet frem der. De overvintrende arter er også på vingerne igen.

Dagens Arne : Når jeg kigger ud ad vinduet og ser aftenlyset over haven får jeg kriblefornemmelser i huden over alt det, der så gerne vil ind i mig, alt det der vil ses og høres Fotoner som haglgeværer lydbølger der banker mod trommehinderne Hvis jeg gik udenfor ville lugtene mase sig ind i mig. Der er kun denne hinde af hud til at holde verden på afstand. Verden og jeg er forbundne kar. Den presser sig ind i mig og fylder mig op til øjenbrynene. Så sidder jeg der som en tilfældig pose proppet fuld af pindsvin egetræer og bogfinker. Og det der engang var mig er nu en svingfjer på musvitten et af vinbjergsneglens følehorn og tre små violer plukket af dig og sat i en vase på bordet. © Arne Herløv Petersen

Et lille hyggeprojekt i værkstedet - nyt låg til en smørskål lavet i egetræ.

Lidt nyttig hygge i værkstedet har ført til denne nødløsning. Hurtig og effektiv nøddeknækning. Nøddeholder er laserskåret i egefiner og hammeren drejet i elm og egetræ. God aften derude🤠🎄

Dagens Arne : Når jeg kigger ud ad vinduet og ser aftenlyset over haven får jeg kriblefornemmelser i huden over alt det, der så gerne vil ind i mig, alt det der vil ses og høres Fotoner som haglgeværer lydbølger der banker mod trommehinderne Hvis jeg gik udenfor ville lugtene mase sig ind i mig. Der er kun denne hinde af hud til at holde verden på afstand. Verden og jeg er forbundne kar. Den presser sig ind i mig og fylder mig op til øjenbrynene. Så sidder jeg der som en tilfældig pose proppet fuld af pindsvin egetræer og bogfinker. Og det der engang var mig er nu en svingfjer på musvitten et af vinbjergsneglens følehorn og tre små violer plukket af dig og sat i en vase på bordet. ©Arne Herløv Petersen

Dagens morgenhilsen fra haven er en super smuk lille Ege-prydvinge- Carcina quercana😃 Denne her mødte jeg 10 juli på undersiden af et blad, der sad på en kvist der var knækket af et større Egetræ. Den kom med ind i larvepensionen, hvor den efter et par dage forpuppede sig i sit spind. Tidligt om morgenen på julis sidste dag, sad den smukke imago klar til at flyve ud i haven😃

Selvom sæsonen for de skønne bladhvepse lakker mod enden, er der heldigvis stadig enkelte arter tilbage, der sikrer nogle hyggelige møder i haven😀 Først er det den super smukke Tenthredo brevicornis, der stadig er nogle få af tilbage, der guffer løs af Almindelig kællingetand. En af de slægter der også er pænt repræsenteret i efteråret, er de fine Cladiuslarver, her er det en smuk lille Cladius compressicornis jeg mødte på en af havens mange hvidtjørn. Også de hyggelige Dineuralarver er med til at afrunde sæsonen, her en fin lille Dineura stilata, der sammen med et par søskende guffer løs af en lille hvidtjørn. Også mine skønne små pilespisende Pristiphora luteipes, er med til at pryde efterårshaven. De er nogle af de sidste jeg møder, sidste år var der gang i dem helt til midt i november. Til slut en pudsig lille Caliroa annulipes, der "gemmer sig" under et fint transparent slimlag, mens den gnasker løs af undersiden af egetræets blade😃