• 27.maj 2026
    TV2 og DR1
    Ny lov giver Putin nye muligheder for angreb
    Rusland anklager baltiske lande for diskrimination af mindretal
    - et mønster, der gentager sig, men hvorfor synes Putin, at han er nødt til at have en lov for hans handlinger?
    27.maj 2026 TV2 og DR1 Ny lov giver Putin nye muligheder for angreb Rusland anklager baltiske lande for diskrimination af mindretal - et mønster, der gentager sig, men hvorfor synes Putin, at han er nødt til at have en lov for hans handlinger?
    0 Kommentarer 0 Delinger 240 Visninger
  • Fra ISM 2026, Hervé i Belgien.
    Ca. 300 biler deltog heraf 7 fra Danmark til International Simca Meeting 2026:
    Fra ISM 2026, Hervé i Belgien. Ca. 300 biler deltog heraf 7 fra Danmark til International Simca Meeting 2026:
    1 Kommentarer 0 Delinger 209 Visninger
  • TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE



    Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup.



    Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter.



    3 vigtige pointer



    Tekniske barrierer som de facto stopklods:

    Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet.



    Geopolitisk selvmål:

    Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed.



    Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"?

    Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder.

    Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet.





    Denne sag er et wake-up call.

    Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder.

    Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning.



    Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/
    TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup. Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter. 3 vigtige pointer Tekniske barrierer som de facto stopklods: Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet. Geopolitisk selvmål: Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed. Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"? Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder. Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet. Denne sag er et wake-up call. Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder. Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning. Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/
    0 Kommentarer 0 Delinger 279 Visninger
  • Stille begynder det at ligne noget... men det er et stort arbejde! Og så skal jeg have fundet nogen der kan hjælpe med at lave artikler, marketing og alt det andet bagefter

    Gavepusher bliver forhåbentligt en værdig konkurrent til Ønskeskyen, som mange butikker er ved at forlade, da de (efter hvad jeg har hørt) prioriterer de STORE spillere på markedet og at de er blevet ALT for dyre
    Stille begynder det at ligne noget... men det er et stort arbejde! Og så skal jeg have fundet nogen der kan hjælpe med at lave artikler, marketing og alt det andet bagefter 🙃 Gavepusher bliver forhåbentligt en værdig konkurrent til Ønskeskyen, som mange butikker er ved at forlade, da de (efter hvad jeg har hørt) prioriterer de STORE spillere på markedet og at de er blevet ALT for dyre 😉
    GAVEPUSHER.DK
    Gavepusher - Smart gaveplatform for alle
    Gavepusher gør det nemt at oprette, dele og finde gaveønsker til familier og venner
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 159 Visninger
  • <h2> 'Hotel Romantik'... #MeToo har gjort det svært at date</h2>Verner 'Buller' Buhl, der i øjeblikket kan ses date i DR's 'Hotel Romantik', kalder sig selv for 'Vejles ældste teenager'.

    -Men bag det unge og friske sind gemmer der sig dog en usikkerhed hos Buller, når han skal date hjemme i Danmark. En usikkerhed, som 'Hotel Romantik' ifølge seniordateren hjalp ham med at nedbryde.

    »Det er især efter MeToo, at det er blevet lidt svært at give komplimenter til kvinderne og sådan noget,« lyder det fra Buller, der tilføjer:

    »Man skal passe på med at sige: 'hvor ser du godt ud i den kjole i dag'. Der er nogen, der synes, at det er dejligt, at man siger det, og andre tager det som om, at man er sexistisk.«

    Da Buller ankom til 'Hotel Romantik' på Mallorca, havde han på grund af usikkerheder og nervøsitet bygget en mur op omkring sig selv.

    #Socii #HotelRomantik #dating #MeToo #Mallorca
    <h2>😘 'Hotel Romantik'... #MeToo har gjort det svært at date</h2>Verner 'Buller' Buhl, der i øjeblikket kan ses date i DR's 'Hotel Romantik', kalder sig selv for 'Vejles ældste teenager'. -Men bag det unge og friske sind gemmer der sig dog en usikkerhed hos Buller, når han skal date hjemme i Danmark. En usikkerhed, som 'Hotel Romantik' ifølge seniordateren hjalp ham med at nedbryde. »Det er især efter MeToo, at det er blevet lidt svært at give komplimenter til kvinderne og sådan noget,« lyder det fra Buller, der tilføjer: »Man skal passe på med at sige: 'hvor ser du godt ud i den kjole i dag'. Der er nogen, der synes, at det er dejligt, at man siger det, og andre tager det som om, at man er sexistisk.« Da Buller ankom til 'Hotel Romantik' på Mallorca, havde han på grund af usikkerheder og nervøsitet bygget en mur op omkring sig selv. #Socii #HotelRomantik #dating #MeToo #Mallorca
    WWW.BT.DK
    'Hotel Romantik'-deltager: 'MeToo' har gjort det svært at date
    67-årige Verner 'Buller' Buhl har oplevet en usikkerhed, når han dater. Selv forklarer han det med frygten for at sige noget forkert efter MeToo-bølgen.
    0 Kommentarer 0 Delinger 240 Visninger
  • Tjaee, de Baltiske lande kunne da godt være blandt de lande hvor Putin vil redde russisksindede borgere...

    https://nyheder.tv2.dk/live/2024-09-08-seneste-nyt-om-krigen-i-ukraine-70b1d6cc-0720-404e-9878-45546e1999e7/ny-lov-tillader-putin-at-indsaette-soldater-i-andre-lande?entry=cd42dd8a-7edf-4e52-8aa4-44c2fc2015eb
    Tjaee, de Baltiske lande kunne da godt være blandt de lande hvor Putin vil redde russisksindede borgere... https://nyheder.tv2.dk/live/2024-09-08-seneste-nyt-om-krigen-i-ukraine-70b1d6cc-0720-404e-9878-45546e1999e7/ny-lov-tillader-putin-at-indsaette-soldater-i-andre-lande?entry=cd42dd8a-7edf-4e52-8aa4-44c2fc2015eb
    NYHEDER.TV2.DK
    Ny lov tillader Putin at indsætte soldater i andre lande
    Hold dig opdateret på krigen i Ukraine med nyheder fra TV 2. Få overblik over sidste nyt her.
    Sad
    Like
    Yay
    5
    1 Kommentarer 0 Delinger 345 Visninger
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 490 Visninger
  • <b>Kragelund Mose</b>

    Fornyligt var vi på besøg i Kragelund Mose, hvor Martin Sandager viste os rundt i mosens herligheder.

    Vi har hørt rigeligt om mosen til, at vi på forhånd godt vidste, at det ville blive en lækker tur.

    Vi blev ikke skuffede. Tusind tak, Martin Sandager for en fantastisk rundvisning og for at være en kompromisløs forkæmper for- og formidler af mere vild natur i Danmark.
    <b>Kragelund Mose</b> Fornyligt var vi på besøg i Kragelund Mose, hvor Martin Sandager viste os rundt i mosens herligheder. Vi har hørt rigeligt om mosen til, at vi på forhånd godt vidste, at det ville blive en lækker tur. Vi blev ikke skuffede. Tusind tak, Martin Sandager for en fantastisk rundvisning og for at være en kompromisløs forkæmper for- og formidler af mere vild natur i Danmark. 💚
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 613 Visninger
  • <b>Blacklist Union Feat. Lorraine Lewis "Jackson"</b> - Det her er simpelthen rå fedt! Der er ederbankemig smæk på drengen på det her cover af Johnny Cashs klassisker.

    Lorraine Lewis er forsanger i det gamle 80'er Hard Rock band Femme Fatale, hvis største hit var "Waiting for the big one" og "Faliing in and out of love". Lorraine er efterhånden blevet 67 år, men det har absolut ikke fået hende til at sætte farten ned - på nogen som helst måde. Det beviser hun her - og hun har i øvrigt også en "Only Fans" konto hvis nogen skulle have interesse i det.



    https://www.youtube.com/watch?v=ljM-d_9McOk&t=1s
    <b>Blacklist Union Feat. Lorraine Lewis "Jackson"</b> - Det her er simpelthen rå fedt! Der er ederbankemig smæk på drengen på det her cover af Johnny Cashs klassisker. Lorraine Lewis er forsanger i det gamle 80'er Hard Rock band Femme Fatale, hvis største hit var "Waiting for the big one" og "Faliing in and out of love". Lorraine er efterhånden blevet 67 år, men det har absolut ikke fået hende til at sætte farten ned - på nogen som helst måde. Det beviser hun her - og hun har i øvrigt også en "Only Fans" konto hvis nogen skulle have interesse i det. https://www.youtube.com/watch?v=ljM-d_9McOk&t=1s
    Yay
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 670 Visninger
  • Ugens Dickens, om al den grammatik vi går og bruger uden at vide det, og om besvimelsens finere nuancer. https://www.signelyng.dk/l/flere-ting-pa-en-gang-og-lidt-om-besvimelser/
    Ugens Dickens, om al den grammatik vi går og bruger uden at vide det, og om besvimelsens finere nuancer. https://www.signelyng.dk/l/flere-ting-pa-en-gang-og-lidt-om-besvimelser/
    WWW.SIGNELYNG.DK
    Flere ting på en gang - og lidt om besvimelser :: signelyng.dk
    Det engelske sprog har den dér lækre, smidige ing-endelse man kan bruge til alt muligt. Vi har den faktisk også i visse navneord der udspringer af et udsagnsord – roning er et godt eksempel – men på engelsk kan man bruge den når man vil nævne flere ting der sker på en gang. Som her hvor Lizzie er...
    Yay
    Like
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 503 Visninger
Flere resultater