• Fodbold-VM 2026 bliver ikke kun en fodboldfest. Det bliver også en parade i sportswashing, betting, oliepenge, indrejseproblemer, digital grænsekontrol og moralsk dobbeltspil.

    FIFA taler gerne om fællesskab, respekt, mangfoldighed og ansvar. Men når man ser på sponsorerne bag VM i 2026 og på de praktiske vilkår for fans og deltagere, tegner der sig en helt anden fortælling.
    Blandt FIFA’s globale partnere finder vi blandt andet Aramco, Qatar Airways, Coca-Cola, Visa, Hyundai-Kia, adidas og Lenovo.

    Derudover er Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, PIF, blevet officiel tournament supporter for VM 2026.

    Det er opsigtsvækkende. For samtidig med, at Saudi-Arabien allerede er udpeget som vært for VM i 2034, får landets statslige investeringsfond nu også en officiel rolle omkring VM i 2026. Det sker, mens Saudi-Arabien massivt investerer i fodbold, golf, motorsport og store internationale events, og hvor kritikken igen og igen har lydt, at sport bruges til at polere landets internationale image.

    Det er svært at se det som andet end sportswashing.

    Når et autoritært styre med store menneskerettighedsproblemer, begrænset ytringsfrihed, undertrykkelse af oppositionelle og massive olieinteresser får lov til at placere sig stadig tættere på verdens største sportsbegivenheder, så handler det ikke bare om fodbold. Så handler det om magt, image og global indflydelse.

    FIFA burde være varsom med netop den slags forbindelser. I stedet virker det, som om døren står vidt åben, bare checken er stor nok.

    Det er ikke fodboldens sjæl.

    Det er fodboldens salgskatalog.

    Og som om det ikke var nok, er der også alvorlige bekymringer om indrejse, visa og behandlingen af fans, spillere, dommere, journalister og officials.

    FIFA skriver selv, at en VM-billet ikke garanterer visum eller adgang til USA, Canada eller Mexico. Man kan altså have betalt for billet, rejse og ophold, og stadig risikere at blive afvist ved grænsen.
    Samtidig har der allerede været konkrete sager, hvor deltagere omkring VM har haft problemer med indrejse. Den somaliske FIFA-dommer Omar Artan blev ifølge The Guardian nægtet adgang til USA, selv om han havde gyldigt visum.

    Det bør få alarmklokkerne til at ringe.

    Rejser man ind i USA, kan telefon, computer, kamera og andre elektroniske enheder blive undersøgt ved grænsen. For visumansøgere indgår sociale medier også i screeningen, og ansøgere kan blive bedt om at oplyse sociale mediebrugernavne fra de seneste fem år. For visse visumkategorier har der endda været krav om, at sociale medieprofiler skal være offentligt tilgængelige under behandlingen.

    Det betyder ikke, at alle bliver stoppet eller visiteret digitalt. Men det betyder, at VM-fans, journalister, officials og deltagere kan ende i et system, hvor adgang ikke kun handler om billet og pas, men også om politisk klima, digitale spor, sociale medier, telefoner og grænsemyndighedernes skøn.

    Og hvis man bliver tilbageholdt ved indrejse, står man ikke med samme retsstilling som en almindelig borger inde i landet. Man står ved grænsen, i et system, hvor myndighederne har meget vide beføjelser, og hvor den enkelte rejsende kan opleve at have meget begrænsede muligheder for at sige fra.

    Det er ikke en tryg ramme om en global folkefest.

    VM skal være verdens turnering. Ikke en turnering, hvor adgang afhænger af pas, politik, digitale profiler, grænsekontrol og tilfældigheder ved en skranke.

    Man kan elske fodbold og stadig være kritisk over for det system, der har taget den smukke sport som gidsel.

    For fodbold burde samle mennesker. Det burde skabe glæde, fællesskab og drømme. Men når VM i stigende grad pakkes ind i oliepenge, gambling, politisk imagepleje, kommercielle særinteresser, digital overvågning og usikker adgang for fans og deltagere, så har vi et problem.

    Ikke fordi virksomheder aldrig må sponsorere sport.

    Men fordi FIFA igen og igen viser, at de smukke ord om ansvar, bæredygtighed, mangfoldighed og menneskerettigheder vejer meget lidt, når checken er stor nok.

    VM 2026 bliver uden tvivl en sportslig begivenhed i verdensklasse.

    Men uden for banen lugter det mindre af græs, fællesskab og folkefest, og mere af hykleri, profit, grænsekontrol, digital mistænkeliggørelse og moralsk aflad.

    Fodbolden fortjener bedre end det.
    Fansene fortjener bedre end det.
    Spillerne og dommerne fortjener bedre end det.
    Og verden burde efterhånden kræve mere af FIFA.

    Herfra bliver det et nej tak.

    Jeg ser noget andet. Nok på streaming. I denne måned.
    Fodbold-VM 2026 bliver ikke kun en fodboldfest. Det bliver også en parade i sportswashing, betting, oliepenge, indrejseproblemer, digital grænsekontrol og moralsk dobbeltspil. FIFA taler gerne om fællesskab, respekt, mangfoldighed og ansvar. Men når man ser på sponsorerne bag VM i 2026 og på de praktiske vilkår for fans og deltagere, tegner der sig en helt anden fortælling. Blandt FIFA’s globale partnere finder vi blandt andet Aramco, Qatar Airways, Coca-Cola, Visa, Hyundai-Kia, adidas og Lenovo. Derudover er Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, PIF, blevet officiel tournament supporter for VM 2026. Det er opsigtsvækkende. For samtidig med, at Saudi-Arabien allerede er udpeget som vært for VM i 2034, får landets statslige investeringsfond nu også en officiel rolle omkring VM i 2026. Det sker, mens Saudi-Arabien massivt investerer i fodbold, golf, motorsport og store internationale events, og hvor kritikken igen og igen har lydt, at sport bruges til at polere landets internationale image. Det er svært at se det som andet end sportswashing. Når et autoritært styre med store menneskerettighedsproblemer, begrænset ytringsfrihed, undertrykkelse af oppositionelle og massive olieinteresser får lov til at placere sig stadig tættere på verdens største sportsbegivenheder, så handler det ikke bare om fodbold. Så handler det om magt, image og global indflydelse. FIFA burde være varsom med netop den slags forbindelser. I stedet virker det, som om døren står vidt åben, bare checken er stor nok. Det er ikke fodboldens sjæl. Det er fodboldens salgskatalog. Og som om det ikke var nok, er der også alvorlige bekymringer om indrejse, visa og behandlingen af fans, spillere, dommere, journalister og officials. FIFA skriver selv, at en VM-billet ikke garanterer visum eller adgang til USA, Canada eller Mexico. Man kan altså have betalt for billet, rejse og ophold, og stadig risikere at blive afvist ved grænsen. Samtidig har der allerede været konkrete sager, hvor deltagere omkring VM har haft problemer med indrejse. Den somaliske FIFA-dommer Omar Artan blev ifølge The Guardian nægtet adgang til USA, selv om han havde gyldigt visum. Det bør få alarmklokkerne til at ringe. Rejser man ind i USA, kan telefon, computer, kamera og andre elektroniske enheder blive undersøgt ved grænsen. For visumansøgere indgår sociale medier også i screeningen, og ansøgere kan blive bedt om at oplyse sociale mediebrugernavne fra de seneste fem år. For visse visumkategorier har der endda været krav om, at sociale medieprofiler skal være offentligt tilgængelige under behandlingen. Det betyder ikke, at alle bliver stoppet eller visiteret digitalt. Men det betyder, at VM-fans, journalister, officials og deltagere kan ende i et system, hvor adgang ikke kun handler om billet og pas, men også om politisk klima, digitale spor, sociale medier, telefoner og grænsemyndighedernes skøn. Og hvis man bliver tilbageholdt ved indrejse, står man ikke med samme retsstilling som en almindelig borger inde i landet. Man står ved grænsen, i et system, hvor myndighederne har meget vide beføjelser, og hvor den enkelte rejsende kan opleve at have meget begrænsede muligheder for at sige fra. Det er ikke en tryg ramme om en global folkefest. VM skal være verdens turnering. Ikke en turnering, hvor adgang afhænger af pas, politik, digitale profiler, grænsekontrol og tilfældigheder ved en skranke. Man kan elske fodbold og stadig være kritisk over for det system, der har taget den smukke sport som gidsel. For fodbold burde samle mennesker. Det burde skabe glæde, fællesskab og drømme. Men når VM i stigende grad pakkes ind i oliepenge, gambling, politisk imagepleje, kommercielle særinteresser, digital overvågning og usikker adgang for fans og deltagere, så har vi et problem. Ikke fordi virksomheder aldrig må sponsorere sport. Men fordi FIFA igen og igen viser, at de smukke ord om ansvar, bæredygtighed, mangfoldighed og menneskerettigheder vejer meget lidt, når checken er stor nok. VM 2026 bliver uden tvivl en sportslig begivenhed i verdensklasse. Men uden for banen lugter det mindre af græs, fællesskab og folkefest, og mere af hykleri, profit, grænsekontrol, digital mistænkeliggørelse og moralsk aflad. Fodbolden fortjener bedre end det. Fansene fortjener bedre end det. Spillerne og dommerne fortjener bedre end det. Og verden burde efterhånden kræve mere af FIFA. Herfra bliver det et nej tak. Jeg ser noget andet. Nok på streaming. I denne måned.
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 973 Views
  • Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

    I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
    Apple og Microsoft.

    Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

    Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

    Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

    For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

    Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
    Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

    Måske nogen her genkender:
    Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

    Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

    Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere. I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet: Apple og Microsoft. Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol. Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over. Det fik mig faktisk ned ad memory lane. For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter. Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI: Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig? Måske nogen her genkender: Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje? Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version. 😊 Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Like
    Yay
    10
    4 Comments 0 Shares 1K Views
  • <h2> Der skal ikke snakkes, der skal handles på problemerne</h2>Drikkevandsressourcer er under massivt pres fra forurening (PFAS, pesticider) og overforbrug, hvilket gør rent vand til en svindende ressource frem mod 2026.

    I Danmark truer forurening fra landbrug og industri grundvandet, mens globalt mangler 2,1 milliarder mennesker adgang til rent vand.

    #Socii #drikkevand #resourcer #regering #politik #miljø
    <h2>🤨 Der skal ikke snakkes, der skal handles på problemerne</h2>Drikkevandsressourcer er under massivt pres fra forurening (PFAS, pesticider) og overforbrug, hvilket gør rent vand til en svindende ressource frem mod 2026. I Danmark truer forurening fra landbrug og industri grundvandet, mens globalt mangler 2,1 milliarder mennesker adgang til rent vand. #Socii #drikkevand #resourcer #regering #politik #miljø
    Like
    Sad
    6
    0 Comments 0 Shares 789 Views
  • Det gør ondt at læse om togulykken i Nordsjælland i dag.

    Et sted, jeg også selv har passeret mange gange med tog. Det gør det hele lidt tættere på.

    Der meldes om fire personer i kritisk tilstand. Heldigvis tyder det samtidig på, at alle er blevet bjerget, men arbejdet på stedet står stadig på, og situationen er fortsat alvorlig.

    Mine tanker går først og fremmest til de tilskadekomne, deres familier og alle dem, der er berørt af det, der er sket.

    Samtidig er der også grund til at minde om, at tog fortsat er en meget sikker transportform. Netop derfor rammer det ekstra hårdt, når noget som dette sker.

    En stor respekt til redningsfolkene, der er massivt til stede og arbejder midt i en svær situation.

    Pas på hinanden derude
    Det gør ondt at læse om togulykken i Nordsjælland i dag. Et sted, jeg også selv har passeret mange gange med tog. Det gør det hele lidt tættere på. Der meldes om fire personer i kritisk tilstand. Heldigvis tyder det samtidig på, at alle er blevet bjerget, men arbejdet på stedet står stadig på, og situationen er fortsat alvorlig. Mine tanker går først og fremmest til de tilskadekomne, deres familier og alle dem, der er berørt af det, der er sket. Samtidig er der også grund til at minde om, at tog fortsat er en meget sikker transportform. Netop derfor rammer det ekstra hårdt, når noget som dette sker. En stor respekt til redningsfolkene, der er massivt til stede og arbejder midt i en svær situation. Pas på hinanden derude ❤️
    Sad
    6
    0 Comments 0 Shares 577 Views
  • <h2>Tiden er ved at løbe ud: Massivt pres på Mette Frederiksen.</h2>Politisk pres vokser og forhandlingerne kan være på kanten af sammenbrud.
    Mette Frederiksen i rollen som kongelig undersøger er snart slut.

    Sådan lyder vurderingen fra Berlingskes politiske kommentator Bent Winther, der peger på et forhandlingsforløb præget af uro og voksende mistillid.

    #Socii #mettefrederiksen #politk #regering #kongelig_undersøger
    <h2>Tiden er ved at løbe ud: Massivt pres på Mette Frederiksen.</h2>Politisk pres vokser og forhandlingerne kan være på kanten af sammenbrud. Mette Frederiksen i rollen som kongelig undersøger er snart slut. Sådan lyder vurderingen fra Berlingskes politiske kommentator Bent Winther, der peger på et forhandlingsforløb præget af uro og voksende mistillid. #Socii #mettefrederiksen #politk #regering #kongelig_undersøger
    PRESSE-FOTOS.DK
    Tiden løber ud: Massivt pres på Mette F.
    Politisk pres vokser, og forhandlingerne kan være på kanten af sammenbrud. Tiden er ved at rinde ud for Mette Frederiksen i rollen som kongelig
    2 Comments 0 Shares 641 Views
  • Regningen for CO2 er mindst 10 gange højere, end vi antog
    - Hvem mener du skal betale regningen for fremtiden – nationerne, virksomhederne eller os forbrugere?

    Vi taler ofte om den klimagæld, vi allerede har opbygget. Men de fremtidige økonomiske tab forårsaget af fortidens CO2-udledninger vil være mindst ti gange større end de skader, vi har set frem til i dag. At indfri gælden for de allerede forårsagede skader dækker altså langt fra den fulde regning frem mod år 2100.

    Hvilke nationer koster mest?
    USA har forårsaget de største økonomiske klimaskader på verdensplan. Deres udledninger (1990-2020) resulterede i 10,2 billioner dollars i skader frem til 2020. Kina ($8,7 billioner) og EU ($6,42 billioner) følger lige efter, sammen med lande som Brasilien og Rusland.

    Virksomhedernes enorme ansvar
    Store producenter af fossile brændstoffer ("carbon majors") bærer et massivt økonomisk ansvar:
    1) Saudi Aramco forårsagede skader for $3 billioner (1988-2015) – og forventes at medføre yderligere 64 billioner dollars i skader frem mod 2100.
    2) ExxonMobil har skabt historiske skader for $1,6 billioner, med forventede fremtidige skader på hele $29 billioner.
    3) Shell, BP, Pemex og Gazprom ligger også i den absolutte top.

    Hvad med vores individuelle valg?
    Vores egne valg, som flyrejser og kost, har en bemærkelsesværdig langvarig indvirkning. De forventede fremtidige skader fra vores tidligere individuelle udledninger er faktisk cirka 100 gange større (to størrelsesordener) end de skader, der allerede er sket.

    Privatfly:
    Ser man på enkeltpersoner med et særligt stort forbrug, bliver den fremtidige klimagæld endnu mere tydelig. Privatflyvninger foretaget i 2022 af kendte personer som Bill Gates, Jeff Bezos, Elon Musk, Jay-Z og Taylor Swift anslås hver især at ville generere over 1 million dollars i fremtidige, diskonterede klimaskader frem til 2100.

    Selv meget beskedne ændringer i adfærd kan altså gøre en markant forskel for den klimagæld, vi efterlader til de næste generationer.

    Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter)
    https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657

    Lyt til ai-dialogpodcast ( 27 minutter)
    https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657


    Læs rapporten her :
    https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    Regningen for CO2 er mindst 10 gange højere, end vi antog - Hvem mener du skal betale regningen for fremtiden – nationerne, virksomhederne eller os forbrugere? Vi taler ofte om den klimagæld, vi allerede har opbygget. Men de fremtidige økonomiske tab forårsaget af fortidens CO2-udledninger vil være mindst ti gange større end de skader, vi har set frem til i dag. At indfri gælden for de allerede forårsagede skader dækker altså langt fra den fulde regning frem mod år 2100. Hvilke nationer koster mest? USA har forårsaget de største økonomiske klimaskader på verdensplan. Deres udledninger (1990-2020) resulterede i 10,2 billioner dollars i skader frem til 2020. Kina ($8,7 billioner) og EU ($6,42 billioner) følger lige efter, sammen med lande som Brasilien og Rusland. Virksomhedernes enorme ansvar Store producenter af fossile brændstoffer ("carbon majors") bærer et massivt økonomisk ansvar: 1) Saudi Aramco forårsagede skader for $3 billioner (1988-2015) – og forventes at medføre yderligere 64 billioner dollars i skader frem mod 2100. 2) ExxonMobil har skabt historiske skader for $1,6 billioner, med forventede fremtidige skader på hele $29 billioner. 3) Shell, BP, Pemex og Gazprom ligger også i den absolutte top. Hvad med vores individuelle valg? Vores egne valg, som flyrejser og kost, har en bemærkelsesværdig langvarig indvirkning. De forventede fremtidige skader fra vores tidligere individuelle udledninger er faktisk cirka 100 gange større (to størrelsesordener) end de skader, der allerede er sket. Privatfly: Ser man på enkeltpersoner med et særligt stort forbrug, bliver den fremtidige klimagæld endnu mere tydelig. Privatflyvninger foretaget i 2022 af kendte personer som Bill Gates, Jeff Bezos, Elon Musk, Jay-Z og Taylor Swift anslås hver især at ville generere over 1 million dollars i fremtidige, diskonterede klimaskader frem til 2100. Selv meget beskedne ændringer i adfærd kan altså gøre en markant forskel for den klimagæld, vi efterlader til de næste generationer. Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Lyt til ai-dialogpodcast ( 27 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Læs rapporten her : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Danmarks voksende forbrug af sand og grus til byggematerialer skader havmiljøet og klimaet og underminerer forsyningssikkerheden. Der er brug for en ny national strategi.



    Vi har kritisk mangel på råstoffer i Danmark, da et massivt forbrug af sand og grus truer både forsyningssikkerheden og havmiljøet.



    Den nuværende udvindingstendenser er uholdbare og kræver en ny national strategi med fokus på cirkulær økonomi frem for blot at finde nye graveområder.



    Gennem tre centrale anbefalinger foreslås det at prioritere anlægsprojekter strengere, fjerne bureaukratiske hindringer for genanvendelse af jord og gøre det økonomisk attraktivt at genbruge materialer.



    Ved at lade sig inspirere af lande som Holland kan Danmark reducere sin klimabelastning og beskytte de sårbare marine økosystemer mod yderligere ødelæggelse.



    Målet er at skabe en fremtid, hvor vi bruger færre ressourcer mere effektivt for at sikre fundamentet for den grønne omstilling.



    Link til artiklen

    https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10786811/Danmark-st%C3%A5r-foran-r%C3%A5stofmangel-her-er-tre-ting-vi-kan-g%C3%B8re?shareToken=8tuKsOAHE0wQ
    Danmarks voksende forbrug af sand og grus til byggematerialer skader havmiljøet og klimaet og underminerer forsyningssikkerheden. Der er brug for en ny national strategi. Vi har kritisk mangel på råstoffer i Danmark, da et massivt forbrug af sand og grus truer både forsyningssikkerheden og havmiljøet. Den nuværende udvindingstendenser er uholdbare og kræver en ny national strategi med fokus på cirkulær økonomi frem for blot at finde nye graveområder. Gennem tre centrale anbefalinger foreslås det at prioritere anlægsprojekter strengere, fjerne bureaukratiske hindringer for genanvendelse af jord og gøre det økonomisk attraktivt at genbruge materialer. Ved at lade sig inspirere af lande som Holland kan Danmark reducere sin klimabelastning og beskytte de sårbare marine økosystemer mod yderligere ødelæggelse. Målet er at skabe en fremtid, hvor vi bruger færre ressourcer mere effektivt for at sikre fundamentet for den grønne omstilling. Link til artiklen https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10786811/Danmark-st%C3%A5r-foran-r%C3%A5stofmangel-her-er-tre-ting-vi-kan-g%C3%B8re?shareToken=8tuKsOAHE0wQ
    Like
    Love
    Sad
    3
    0 Comments 0 Shares 762 Views
  • <h2>OBS!</h2><b>USA med alvorlig melding: Ny storkrig kan være på vej</b>
    "USA’s præsident, Donald Trump, tror, at han kommer til at få æren af at tage Cuba".

    Det siger han mandag til journalister i Det Hvide Hus.
    – Du ved, hele mit liv har jeg hørt om USA og Cuba.
    "Hvornår vil USA gøre det?", spørger Trump retorisk.
    Jeg tror, at jeg kommer til at få æren af at tage (“taking”, red.) Cuba.
    Om jeg befrier det, tager det – jeg tror, at jeg kan gøre, hvad jeg vil med det. Vil I have sandheden at vide? Det er en meget svækket nation lige nu, siger Trump.

    Det fremgå ikke, præcis hvad præsidenten mener med udtalelsen.
    (Trump har tidligere sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba.)

    De kommunistiske myndigheder i Cuba har i syv årtier været på det modsatte hold i forhold til USA. Cuba har tætte bånd til blandt andet Rusland.

    Østaten er dog kommet under massivt pres fra Trump-administrationen, der er fast besluttet på at skrive historie.

    <b>Hvornår sætter USA's Senat Præsident Donald Trump på "PAUSE"?</b>

    #Socii #DonaldTTrump #Coba #politik
    <h2>OBS!</h2><b>USA med alvorlig melding: Ny storkrig kan være på vej</b> "USA’s præsident, Donald Trump, tror, at han kommer til at få æren af at tage Cuba". Det siger han mandag til journalister i Det Hvide Hus. – Du ved, hele mit liv har jeg hørt om USA og Cuba. "Hvornår vil USA gøre det?", spørger Trump retorisk. Jeg tror, at jeg kommer til at få æren af at tage (“taking”, red.) Cuba. Om jeg befrier det, tager det – jeg tror, at jeg kan gøre, hvad jeg vil med det. Vil I have sandheden at vide? Det er en meget svækket nation lige nu, siger Trump. Det fremgå ikke, præcis hvad præsidenten mener med udtalelsen. (Trump har tidligere sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba.) De kommunistiske myndigheder i Cuba har i syv årtier været på det modsatte hold i forhold til USA. Cuba har tætte bånd til blandt andet Rusland. Østaten er dog kommet under massivt pres fra Trump-administrationen, der er fast besluttet på at skrive historie. <b>Hvornår sætter USA's Senat Præsident Donald Trump på "PAUSE"?</b> #Socii #DonaldTTrump #Coba #politik
    PRESSE-FOTOS.DK
    USA med alvorlig melding: Ny storkrig kan være på vej
    Den amerikanske præsident fortæller nu offentligt, at han tror, at USA snart kommer til at overtage et nyt land. Beskeden kommer i en tid, hvor verden er
    Like
    Angry
    2
    6 Comments 0 Shares 650 Views
  • <h2>En konflikt i detailbranchen kan ende med at få store konsekvenser for en af Danmarks mest kendte butikskæder.</h2>
    Sagen handler om reglerne for, hvad forskellige typer butikker må sælge, og den kan i sidste ende ændre konkurrencen mellem flere kæder i Danmark.

    Presset i detailhandlen er i forvejen massivt. Danskerne holder i stigende grad øje med priserne, jagter tilbud og sammenligner varer på nettet, før de lægger pengene i butikkerne. Det skærper konkurrencen mellem kæderne, hvor selv små prisforskelle kan afgøre, hvor kunderne handler.

    Midt i den kamp er en ny retssag nu blevet rejst.

    Organisationen Danske Samvirkende Købmænd har stævnet butikskæden Harald Nyborg. Ifølge organisationen overtræder kæden reglerne ved at sælge varer, som de ikke må føre i butikkerne. Det skriver Nordjyske.
    <h2>En konflikt i detailbranchen kan ende med at få store konsekvenser for en af Danmarks mest kendte butikskæder.</h2> Sagen handler om reglerne for, hvad forskellige typer butikker må sælge, og den kan i sidste ende ændre konkurrencen mellem flere kæder i Danmark. Presset i detailhandlen er i forvejen massivt. Danskerne holder i stigende grad øje med priserne, jagter tilbud og sammenligner varer på nettet, før de lægger pengene i butikkerne. Det skærper konkurrencen mellem kæderne, hvor selv små prisforskelle kan afgøre, hvor kunderne handler. Midt i den kamp er en ny retssag nu blevet rejst. Organisationen Danske Samvirkende Købmænd har stævnet butikskæden Harald Nyborg. Ifølge organisationen overtræder kæden reglerne ved at sælge varer, som de ikke må føre i butikkerne. Det skriver Nordjyske.
    PRESSE-FOTOS.DK
    Stor retssag mod Harald Nyborg: Kan ændre alt
    En konflikt i detailbranchen kan ende med at få store konsekvenser for en af Danmarks mest kendte butikskæder. Sagen handler om reglerne for, hvad
    Like
    2
    2 Comments 0 Shares 624 Views