Med en cirkulær økonomi vil vi ikke have brug for lige så mange nye råstoffer. Vi kan genbruge eller omdanne de materialer, der allerede er i omløb, eller erstatte dem med bæredygtige biomaterialer, såsom planteaffald eller restprodukter fra landbruget. Dette gavner økonomien, klimaet og biodiversiteten, fordi: produktionen og forarbejdningen af ​​færre råstoffer fører til lavere udledninger af drivhusgasser; der opstår mindre affald og mindre henkastet affald i gader, parker og naturområder; hollandsk industri og fødevareproduktion bliver mindre afhængig af råstoffer fra andre lande; det skaber nye job og virksomheder, eksempelvis specialiserede reparationsværksteder; det skaber nye forretningsmodeller baseret på abonnementer og leasing. Eksempler herpå er cykelabonnementer og virksomheder, der tager brugte madrasser retur og genanvender dem. https://dakofa.dk/nyhed/holland-vil-vaere-fuldt-cirkulaer-i-2025

Et original avisudklip fra The Rodney & Otamatea Times, Waitemata & Kaipara Gazette, udgivet onsdag den 14. august 1912. Artiklen omhandler kulforbrug og dets indvirkning på klimaet, med en diskussion om, hvordan forbrænding af kul tilfører CO₂ til atmosfæren og kan påvirke jordens temperatur. Artiklens indhold om kulforbrug og CO₂'s indvirkning på klimaet stemmer med videnskabelige diskussioner fra den tid (f.eks. Arrhenius' teorier om drivhuseffekten, som blev fremsat i 1896). Dette er et ægte, historisk avisudklip og ikke et AI-genereret billede eller tekst.

Dagens Arne Arne : Lugten af benzin har altid gjort mig syg Det er ikke så underligt for det er dinosaurernes hævn over de irriterende rotter der overlevede dengang kometen faldt over Yucatan og den store vinter knugede verden. Dinosaurerne lå og stirrede fortabt frem for sig og døde langsomt mens vores forfædre vimsede rundt og gnavede af deres haler da de var forsvarsløse. I hundrede millioner år eksploderede kultidens bregneskove i et orgie af vækst. Meterlange guldsmede svævede over boblende metansumpe. Det var en orkan af sol og varme og uhæmmet liv, af paddesang og krybdyrenes skællede fødder. Alt blev presset sammen i tykke lag og langsomt blev al denne grøde destilleret til olie. Da vi borede os ned til laget af maste dyr blev vi ellevilde Vi frådsede i olie. På hundrede år brændte vi kultiden af for at køre rundt på striber af asfalt i blikdåser med glasruder. Den afbrændte benzin steg som damp op gennem luften og mættede den med kuldioxid. Den lagde et drivhustag over Jorden så kultidens varme blev genfødt. De små vimse firben der så længe havde iagttaget os med ubevægeligt blik spillede med kløftede tunger og ventede på den dag de skulle vokse sig store og fuldbyrde det, der skulle ske. ©Arne Herløv Petersen

Klimagæld - klimaets sande pris Hvis hver eneste beslutning, vi tager i dag, bærer en usynlig gæld til fremtiden, er vi så villige til at ændre vores definition af, hvad ting egentlig "koster"? Vi besidder i dag en præcision i vores værdiansættelse af klimaskader, som var utænkelig for blot få år siden. Vi kan nu forbinde specifikke udledninger fra lande, virksomheder og personlige livsstilsvalg direkte til konkrete økonomiske tab på tværs af kloden. Når vi smider vores husholdningsaffald ud, betaler vi typisk en renovationsafgift for, at nogen henter det og opbevarer det sikkert. Men med drivhusgasser har vi i årtier gjort det modsatte: Vi har udledt "atmosfærisk affald" uden at betale regningen. Hver gang vi udleder et ton CO2, stifter vi i virkeligheden en økonomisk gæld, som andre skal betale i form af ødelagte høstudbytter, sundhedsudgifter og tabt økonomisk vækst. Denne viden tvinger os til at genoverveje klimaretfærdighed. Hvis vi anerkender, at fortidens udledninger er ubetalte regninger, der fortsætter med at vokse i atmosfæren, må det ændre alt – fra international klimafinansiering til de valg, vi træffer i hverdagen. Studiet fra Burke et al. (2026) redefinerer fundamentet for klimaerstatning (Loss & Damage). ( se link til fulde rapport i kommentarfelt) Ved at koble emissioner direkte til BNP-vækstrater – ikke blot niveauer – dokumenteres en benhård økonomisk kausalitet: Temperaturstigninger rammer selve vækstevnen, hvilket får de økonomiske skader til at akkumulere eksponentielt over tid. Hvis du vil høre en ai-videopræsentation af rapporten ( 6 minutter) : https://notebooklm.google.com/notebook/b64647d5-fb6e-4816-a0d5-b3e872fb6fb4/artifact/78241f2e-072f-4630-afd3-a225d9b68198 Link til rapport : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6

Vegetarisk Kost og Miljøet Forskning viser, at en vegetarisk kost har en betydeligt lavere CO2-udledning sammenlignet med en kost, der inkluderer kød. Produktionen af animalske fødevarer, især kød fra drøvtyggere som køer og får, er forbundet med store mængder af drivhusgasudledninger, herunder metan og lattergas, som har en høj global opvarmningspotentiale. For eksempel har produktionen af oksekød en af de højeste CO2-udledninger pr. kilogram, mens plantebaserede fødevarer som bønner, linser og grøntsager har en betydeligt lavere udledning. Ved at vælge en vegetarisk kost kan vi som samfund reducere vores samlede CO2-udledning og dermed bidrage til at bekæmpe klimaforandringer.

🤪 Livet i Fredensborg... Her i Fredensborg er der kommet godt gang i væksten i drivhus og rammebede, er snart klar til at høste de første kartofler (normalt tre omgange på en sæson). Selvforsynede i sæsonen med: #kartofler - #ulerødder - #tomater - #agurker - #peberfrugter - #chilli i forskellige styrker - diverse #salater - #krydderurter og mere. "Fritids Gartner" #OleVagnkjær

Vi skriver juni 2026 og der er kommet godt gang i drivhuset - diverse pallerammer og køkkenhaven. I drivhuset er der 2 agurkeplanter 3 tomatplanter 3 chili planter 2 peberfrugtplanter Rucolasalat og Dill og lidt mere. Udenfor er der diverse krydderurter, salat og gulerødder - de tidlige kartofler i pallerammer er snart klat til at blive høstet og to andre sorter er godt på vej. Vi plejer at høste tre omgange kartofler på en sæson, hvor de sidste bliver taget op ultimo oktober. 😉 Hvis det har fanget din interesse, skulle du kigge ind i Socii gruppen "Drivhuset" https://socii.dk/groups/4420260415084744 #Socii #drivhus #have #dyrkning #agurker #tomater #chili #peberfrugter #salat #krydderurter #kartofler #gulerødder #køkkenhaven #OleVagnkjær

Kloden opvarmes på grund af udledning af drivhusgasser. Og jo højere udledningen er, jo varmere bliver kloden, og des mere entydigt bliver det, at der vil komme flere skybrud i fremtiden. Temperaturstigninger vil føre til, at vi får flere skybrud i Danmark og en længere sæson for, hvornår de forekommer. Det kan skabe store problemer for os https://www.dmi.dk/nyheder/2026/klimaforskere-forventer-op-til-70-procent-flere-skybrud

🧐 Hvor bliver dræbersneglen af? På den her tid af året kæmper haveejere ofte med at holde slimede dræbersnegle væk fra blomsterbede og salathoveder. Ikke fordi vi savner dem (tværtimod) håber de helt uddør, men jeg har da indtil nu uskadeliggjort et par stykker. 😉 Hvis du er haveejer, skulle du måske besøg Socii "Drivhuset": https://socii.dk/groups/4420260415084744 #Socii #dræbersnegle

Vi bevæger os ind i et klimamæssigt ingenmandsland Prognoserne dikterer en ”super El Niño” – den kraftigste siden 1870’erne. Professorerne Eigil Kaas og Jens Hesselbjerg Christensen advarer: Stillehavets varmepumpe er tændt i en ekstremudgave simultant med den menneskeskabte drivhuseffekt. Tre kritiske observationer: 1,5-graders målet er fysisk dødt: 2024 satte rekord (1,62°C). Fysikken tilsiger, at vi rammer 1,7°C i 2026/27. Vi vender ikke tilbage under grænsen i denne menneskealder. Global systemrisiko: FAO advarer om fødevarekrise. Blokaden af Hormuzstrædet rammer kunstgødning, mens vejrekstremer destruerer høsten. Historiske tab ved super-events: 5,7 billioner USD. Geografiske ekstremer: Tørke i Indien/Australien vs. katastrofale oversvømmelser i Østafrika/Peru. Vi observerer en systemisk fejlvurdering. Trods ekstreme data udebliver politisk handlekraft (primært USA), og privatforbruget fortsætter ufortrødent ( flyrejser - køb og smid væk) Økonomisk ustabilitet er ikke længere en risiko, men en præmis for erhvervslivet. Læs hele artiklen https://www.berlingske.dk/videnskab/danske-eksperter-holder-vejret-foer-klodens-stoerste-varmekanon-starter-her-er-konsekvenserne-for-danmark-og-hele-verden