Niende billede i serien 'Røde løbere' fra 2022.
Det mindste i serien, måler blot 20,5 x 26 cm, og måske heller ikke det, jeg er mest tilfreds med selv.
Jeg er ikke sikker på, at billederne blev malet præcis i den rækkefølge, jeg har vist dem her, men dette billede er alligevel oplagt til at beskrive den metaltræthed, jeg oplever, når jeg har arbejdet med et tema for længe.
Ligesom jeg aldrig bliver en god, veltilpasset krimiforfatter, der skriver en ny bog i samme format hvert år – og intet andet, så bliver jeg nok heller aldrig en billedkunstner, der 'har fundet sin stil' og siden blot varierer denne. Jeg dør en lille smule af den slags, jeg visner, jeg må videre. Jeg forstår, at det for nogle læsere osv kan være svært at rumme, fordi man forventer et produkt, ikke en kunstnerisk rejse, som man ikke forstår, men sådan fungerer jeg altså.
Energien i 'Røde løbere' var ved at være brugt op, jeg følte ikke længere, at jeg udviklede mig, eller udviklede billederne, jeg fik ikke længere ny inspiration af at se på dem, jeg havde malet, og andre ting begyndte at trække i mig. Jeg synes, man kan fornemme det i dette lille billede. Metoden er skabt, formen fundet, men hjertet er ikke længere i det.
Og hermed har jeg så vist alle billeder i serien ... fra 2022. Men jeg mangler stadig to, som måske ikke er helt i serien, men alligevel er fra samme kilde. For det sker også tit, som det også gør med bøgerne, at jeg vender tilbage til noget, jeg har arbejdet intenst med tidligere, og giver det et nyt skud. Så vi fortsætter lidt endnu.
Dette lille billede står i dag på en hylde på mit arbejdsværelse.
Akryl på bogbinderpap, Lakeret og opklæbet på blindramme.
20,5 x 26 cm.
Malet i 2022.
Er du interesseret, så skriv til mig. Det kan blive dit for 400 kroner + evt. levering.
Niende billede i serien 'Røde løbere' fra 2022.
Det mindste i serien, måler blot 20,5 x 26 cm, og måske heller ikke det, jeg er mest tilfreds med selv.
Jeg er ikke sikker på, at billederne blev malet præcis i den rækkefølge, jeg har vist dem her, men dette billede er alligevel oplagt til at beskrive den metaltræthed, jeg oplever, når jeg har arbejdet med et tema for længe.
Ligesom jeg aldrig bliver en god, veltilpasset krimiforfatter, der skriver en ny bog i samme format hvert år – og intet andet, så bliver jeg nok heller aldrig en billedkunstner, der 'har fundet sin stil' og siden blot varierer denne. Jeg dør en lille smule af den slags, jeg visner, jeg må videre. Jeg forstår, at det for nogle læsere osv kan være svært at rumme, fordi man forventer et produkt, ikke en kunstnerisk rejse, som man ikke forstår, men sådan fungerer jeg altså.
Energien i 'Røde løbere' var ved at være brugt op, jeg følte ikke længere, at jeg udviklede mig, eller udviklede billederne, jeg fik ikke længere ny inspiration af at se på dem, jeg havde malet, og andre ting begyndte at trække i mig. Jeg synes, man kan fornemme det i dette lille billede. Metoden er skabt, formen fundet, men hjertet er ikke længere i det.
Og hermed har jeg så vist alle billeder i serien ... fra 2022. Men jeg mangler stadig to, som måske ikke er helt i serien, men alligevel er fra samme kilde. For det sker også tit, som det også gør med bøgerne, at jeg vender tilbage til noget, jeg har arbejdet intenst med tidligere, og giver det et nyt skud. Så vi fortsætter lidt endnu.
Dette lille billede står i dag på en hylde på mit arbejdsværelse.
Akryl på bogbinderpap, Lakeret og opklæbet på blindramme.
20,5 x 26 cm.
Malet i 2022.
Er du interesseret, så skriv til mig. Det kan blive dit for 400 kroner + evt. levering.
English