Kors i skuret .. eller er det kors skibet? Hykleriet vil ingen ende tage..... Mens medierne går i selvsving og svælger i en 89-årig mands død, så lad os lige kigge på den royale logistik bag turen til Oslo. Det især godt at se, hvordan vores "Klimakonstruerede" Konge viser vejen i klimakampen: 1 : Diesel-fråseri: Kongeskibet "Dannebrog" sejler hele vejen fra København til Oslo. UDEN nogen fra Kongehuset ombord. Søværnet må pænt sejle den tomme diesel-damper derop, udelukkende så den kan ligge klar som privat luksushotel. (Et skib, der udleder 767 tons CO2 om året – svarende til 115 danskeres udledning!). 2 : Separate fly derop: De kongelige gider selvfølgelig ikke sejle. De flyver derop – og for en sikkerheds skyld i hver deres fly. 3: Separate fly hjem: I morgen flyver de hjem til Danmark igen. Naturligvis i separate fly.. Hvor er det godt, at Klima-Kongen Frederik viser vejen frem. Han står virkelig ved sin grønne profil, når han udskifter et par personbiler med elbiler derhjemme, mens han gladelig rydder luftrummet for private flyrejser. Og efter et par hårde dages "arbejde" med at ligge til kaj i Oslo, skal han jo nok også lige flyve på en velfortjent ferie. Måske turen går til Madrid eller et andet spansk ferieparadis igen? Han er jo kendt for at snuppe en hurtig "overnatning" i Spanien, når Mary kigger den anden vej – ham, der endte som hovedperson i sit helt eget "konge-meme" på internettet. Godt gået, Frede. Du er sgu en af folket... Smadre miljøet og fråse med den almindelige borgers skattekroner. Ingen kvaler, danskerne betaler! En lille anekdote fra virkeligheden. Den elitære "jeg er mere værd end dig"-attitude har han jo altid haft. Min mor mødte ham engang ansigt til ansigt nede på Downtown i Aarhus, hvor Frede mente, han var berettiget til at springe hele køen over. Den gik sgu ikke overfor min Mor! Midt i myldret af PET-vagter og fulde folk fik han en historisk opsang direkte i det åbne ansigt: "Du skal fandme ikke tro, du er noget, din snothvalp! Du har bare at stille dig bag i køen ligesom alle andre!" krydret med et par gloser, der fik hans egne sikkerhedsvagter til at græde af grin. Hun gjorde ham fuldstændig lille og ubetydelig 🤣 OBS : Jeg så lige at Frede og konen rent faktisk sejler hjem.. bare for at få det på plads. https://presse-fotos.dk/kongeskibet-dannebrog-sejler-ind-i-oslofjorden-her-er-de-kongelige-deltagere-til-norsk-begravelse/

Europa viser, at grøn omstilling ikke kun er et klimaprojekt — det er også en økonomisk lettelse for helt almindelige familier. I Frankrig har 100.000 familier allerede fået adgang til en elbil gennem en statslig leasingmodel. Det er et konkret eksempel på, hvordan politiske beslutninger kan accelerere elektrificeringen og samtidig gøre hverdagen billigere. Ifølge CONCITO kan en gennemsnitlig europæisk husstand spare næsten 1.400 kr. om måneden ved at skifte dieselbil og oliefyr ud med elbil og varmepumpe. Og med de stigende energiomkostninger — bl.a. drevet af den geopolitiske situation — bliver forskellen kun større. I år forventes ekstraudgifter på 5.000 kr. for gasfyr og 3.000 kr. for dieselbiler. Derfor er det oplagt, at Danmark og andre EU‑lande kigger mod initiativer som Frankrigs leasingmodel, Nordic Sustainable Finance og EU‑Kommissionens Electrification Action Plan. De viser, at grøn omstilling kan være både socialt retfærdig og økonomisk ansvarlig. https://avisendanmark.dk/debat/flere-familier-og-virksomheder-skal-have-mulighed-for-groenne-besparelser

Vi skal have flere æsler 🤔 🤪 Jeg ved ikke om det bare er mig der får nogle sjove billeder i hovedet? Men prøv lige lige at se det her for dig. En cykelist kommer drønende, med cykelhjelm og det hele, og lige pludselig ud af det blå, kommer der et Æsel og vender røven til og bare losser to hove lige ind på cyklisten, og cyklisten flyver af cyklen med et par saltomortaler og sidder fuldstændig rundforvirret og aner ikke hvad der skete .. inde på fortovet står der et Æsel og "griner" .. 🤣

Dagens Arne : I min egen fjerne oldtid var vi samlere og strejfere. Vi fangede dafnier i mosehuller klatrede i træer og udforskede kældre og kloakker. Vi dukkede os for parkbetjente og klatrede over plankeværker med lommerne fulde af umodne blommer. De voksne snakkede timer igennem over kaffe og blødt brød. De diskuterede politik og talte om bøger, de havde læst. De genopfriskede familieminder og gav hinanden råd om hvad de skulle stille op med deres små bavianunger. Når vi besøgte de gamle gik vi ned med skraldespanden fra femte og kom op til en gul sodavand og familiealbummer i plys og fløjl med billeder af mænd med store overskæg og damer i sorte kjoler. Men vi var ikke gode forbrugere Vi købte aldrig nyt Mødrene lappede og stoppede det gamle tøj Vi lavede vores eget legetøj Børnebøger og tøj gik i arv Det kunne jo aldrig gå. Nu anbringer vi børnene i institutioner. Den, der ikke skriger højt, kan tisse i bukserne. Hvis pædagogerne skal se dig skal du stille dig op på en stol De første tre ord, du lærer, er: Mig mig mig. De gamle er stuvet af vejen og sidder på små kamre og kigger ind i væggen til de dør Så brænder vi dem og et par år efter sløjfer vi gravstedet. Vi nåede jo alligevel aldrig at komme der. Vi har altid travlt Der er så meget, vi skal nå og så meget, vi skal købe. Hvis ikke vi kan få det perfekte liv med to perfekte børn kan vi købe noget, der ligner. Vi er gift med arbejdet og når vi er arbejdet utro med hinanden har vi dårlig samvittighed. Det skal overstås i en fart Arbejdet kalder. Vi har ikke plads til alle de ting, vi køber, så vi kasserer dem hurtigt igen. Så bliver der plads til flere, Vi har ikke tid til hinanden Vi skal skynde os gennem livet Vi skal på ferie fire gange om året Vi skal huske at dyrke motion Vi går til livet med sammenbidt energi Det skal jo gøres Vi skal bare have det overstået. ©Arne Herløv Petersen

Danskerne er klar til at ændre vaner – men ved ikke hvordan - læs om danskernes klimavaner Mange tror, at danskerne er blevet bedre til at leve klimavenligt, men sandheden er, at vi bare har flyttet vores forurening ud af landet. Vores egne vaner har ikke ændret sig nok. Hvis vi skal nå klimamålene, er det tid til at fokusere på, hvad vi efterspørger – altså vores egne valg som forbrugere. En ny undersøgelse (Aldoh m.fl., 2025) med 2.005 danskere viser, at politikerne tager fejl, når de tror, vi ikke er parate. Vi er faktisk villige – men vi ved ikke altid, hvad der virker bedst. 3 vigtige opdagelser: Vi tror, vi står alene – 56 % føler et personligt ansvar for klimaet, og 44 % er bekymrede (det er højt i EU). Men vi undervurderer, hvor mange andre også gerne vil gøre en forskel. Vi ved for lidt om, hvad der virker – Kun 15 % ved, at vegansk mad har stor effekt på klimaet, mens hele 81 % tror, at affaldssortering gør den største forskel (selvom det ikke gør). Ansvaret betyder alt – Undersøgelsen viser, at følelsen af personligt ansvar er den vigtigste faktor for, om vi ændrer adfærd. Hvad betyder det? Det er sværest at ændre vaner, når det gælder kød og bilkørsel – 42 % siger, at de ikke vil skifte til mere klimavenlige løsninger her. Og paradoksalt nok er det især de velstillede, der er mest tilbageholdende. Information alene er ikke nok. Hvis vi skal nå i mål, skal staten gøre det lettere at træffe de rigtige valg – især hvor det er sværest. Undersøgelser som denne kan hjælpe med at designe politikker, der faktisk virker, så de grønne valg bliver de nemmeste. Se og hør en ai-videopræsentation af rapporten ( 9 minutter) https://notebook.google.com/notebook/fa55d9a9-18b6-450e-b9f9-48225ec788e9/artifact/f79b4344-e9c4-4ae9-b3e4-4991ca63ed6c Link til rapport : https://osf.io/preprints/psyarxiv/umqpt_v1

Heste og Engbrandbæger kan godt sammen. Billedet er fra Sydlangeland, hvor de vilde heste går på et område med mange engbrandbæger. Hestene spiser ikke planten, så problemet opstår, når mennesker høster til foder. Ca. 200 arter lever på og af Engbrandbæger, men i den til tider ophedede debat, tages der kun hensyn til en art: hesten. Læs evt. mere her: https://www.nucleus.dk/files/docs/Oevrigt-materiale/Engbrandbger-artikel-fra-nucleus-2024.pdf

Vil du være med til at bygge Danmarks historiske hukommelse med data science? 🧬📜💻 Rigsarkivet søger Data scientister og historiske datamanagere til Team Linking Lab i København og Odense 📍 Vi skal opbygge Historisk Personregister – HisPeR – en ny national forskningsinfrastruktur der forbinder personoplysninger fra 1600-tallet og frem og gør det muligt at skabe og analysere historiske livsforløb på tværs af generationer 🧩 Med næsten 1000 års samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse. Nu skal du være med til at gøre data levende. Du bliver del af Data Science-enheden og projekter som HisPeR, ChildHomes, Mapping Freedom, MiDiN-Data og WIDOWS – tæt samarbejde med historikere og dataspecialister 🤝 Dine mulige opgaver: - Record linkage, livsforløbsaggregering og familierelationer – udvikling og validering af linkningsmetoder 🔗 - Standardisering, databehandling og dokumentation – harmonisering af historiske datasæt, standarder og reproducerbare workflows - Forskningsinfrastruktur – bæredygtig infrastruktur mellem HPC og lokale systemer, datamodel og integration - Mulighed for videnskabelige publikationer 📄 Vi søger dig der: - Programmerer i Python og har erfaring med pandas/Polars 🐍 - Taler og skriver dansk og engelsk - Trives med komplekse, ufuldstændige historiske data hvor der ikke findes ét rigtigt svar - Har stærke kompetencer inden for mindst ét område: ML (scikit-learn/PyTorch), LLM/Hugging Face, HPC/Linux/Slurm/Apptainer, SQL, datarensning og klassifikationer, systemarkitektur, scalable Python workflows Fordel med erfaring inden for: sprogmodeller i lukkede miljøer, Neo4j/Linked Data, Git/Azure DevOps, Docker, Parquet/Arrow, .NET/C#/Angular/Java og brugerflader Vi forventer ikke du kan det hele – vi foretrækker nysgerrige teamplayers der både deler viden og udfordrer antagelser 💡 Vi tilbyder: - Tværfagligt team fordelt på København og Odense – lige ved Hovedbanegården / Banegårdspladsen 🚉 - Introduktionsprogram, fleksibilitet og godt humør - 1 fast + op til 3 tidsbegrænsede stillinger (30 mdr.+), 37 timer Klar til at omsætte 400 års personhistorie til data der skaber ny viden? Ansøg via linket: https://jobbank.dk/job/3111914/ #DataScience #Python #Rigsarkivet #HisPeR #HistoriskeData #MachineLearning #LedigtJob #København #Odense

Hvilket internet skal jeg vælge? Sådan finder jeg det på fem minutter Jeg får tit spørgsmålet, når nogen flytter eller er trætte af regningen: hvilket internet skal jeg egentlig vælge? Svaret er kedeligt, men det virker. Det afhænger af din adresse, ikke af hvilken reklame du så sidst. Sådan gør jeg selv. Først tjekker jeg, om man overhovedet kan få fibernet på adressen: https://billigtbredbaand.dk/kan-jeg-faa-fibernet Fibernet er det stabile valg, hvis det ligger i vejen, men det gør det ikke alle steder, og to naboer kan sagtens have hver sit net og hver sit udvalg. Kan du ikke få fiber, er 5G-internet med fri data blevet et reelt alternativ, og det kan fås næsten overalt. Derefter kigger jeg på prisen, men ikke på den måde annoncerne gerne vil have. Månedsprisen på 99 kroner gælder typisk kun i kampagneperioden. Det interessante er, hvad de første seks måneder koster i alt, når normalprisen og oprettelsen er regnet med. Binding må højst vare seks måneder, så det er den periode, alle tilbud kan sammenlignes over. Regner man sådan, bytter tilbuddene tit plads. Jeg bruger den her liste som udgangspunkt, fordi den er sorteret efter netop det tal og ikke efter kampagneprisen: https://billigtbredbaand.dk/billigste-fibernet Til sidst tjekker jeg, hvem udbyderen egentlig er. Der findes langt flere end de tre eller fire, man kender fra tv, og mange af dem lejer sig ind på det samme fibernet, så forskellen er pris og vilkår, ikke kablet. Her er en oversigt over alle internetudbydere i Danmark med priser og Trustpilot-score, så man kan se, hvem man handler med, før man skriver under: https://billigtbredbaand.dk/udbydere Tre tjek, fem minutter, og så er valget som regel ret oplagt. Spørg endelig i kommentarerne, hvis du sidder med en konkret adresse, så kigger jeg gerne med. #bredbånd #fibernet #internet

Den finansielle sektor som katalysator for Danmarks strategiske autonomi og grønne fremdrift: Finansiel robusthed som motor for den grønne omstilling Uden en robust finanssektor er Danmarks grønne omstilling reelt umulig. Finans Danmarks Strategi 2026-2030 Finansiel robusthed er ikke blot et nøgletal, men selve forudsætningen for et stærkere Danmark i en stadig mere usikker og konkurrencepræget verden. Med "Strategi 2026-2030" tager sektoren et afgørende strategisk gearskifte. Finans Danmark 2.0 er nu det samlede, effektive motorrum, der gennem integrationen af realkredit, investering og kapitalmarked sikrer en koordineret stemme og øget slagkraft bag samfundets store omstillinger. Her er de tre fundamentale skift, erhvervslivet skal navigere efter: Mobilisering af grøn kapital: Sektoren kanaliserer målrettet privat kapital til klimasikring og omstilling på markedsvilkår for at sikre økonomisk bæredygtig fremdrift. Strategiske alliancer som løftestang: Vi indtræder som proaktiv alliancepartner for beslutningstagere for at udvikle fælles svar på fremtidens mest komplekse udfordringer. Digital og geopolitisk modstandsdygtighed: Robusthed handler i dag om cyberberedskab, digital suverænitet og evnen til at beskytte kritisk infrastruktur mod hybride trusler. Grøn omstilling kræver et finansielt motorrum, der kan bære massive investeringer i klimasikring og nye teknologier. Finansiel styrke er ikke et mål i sig selv, men midlet til at opretholde vores samfundskontrakt og sociale sammenhængskraft i en tid med historisk pres på sikkerhed og klima. Link : https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/finans-danmark-saetter-fokus-paa-danmarks-store-samfundsudfordringer-i-ny-strategi/

Verden er ikke længere, hvad den har været. Ian Bremmer peger på et tydeligt generationsskel: Over 45 år er du formet af en bipolær verden med USA og Sovjetunionen. Under 45 er du vokset op i en unipolær æra, hvor USA stod som global garant. 1) Generationsskiftet er den første pointe Vores mentale modeller matcher ikke længere virkeligheden. I dag er både USA, Rusland og Kina udfordret. USA kæmper med faldende tillid blandt allierede og et historisk stort underskud på statsfinanserne, Rusland er en tidligere stormagt i dybt forfald, og Kina befinder sig i en systemkonflikt med Vesten. 2) “Tre ordener” er den anden pointe Vi står ikke over for én ny verdensorden, men flere overlappende ordener med forskellige logikker. Samtidig er magten flyttet fra stater til digitale infrastrukturer. Over 100 individer besidder i dag viden til at skabe en ny koppevirus, og tech‑platforme har fået en global indflydelse, der overstiger mange staters. 3) Digital_suverænitet er den tredje pointe Teknologi er ikke længere et spørgsmål om profit, men om sikkerhed og stabilitet. Spørgsmålet er derfor ikke, hvem der styrer verden – men om dem, der styrer den digitale infrastruktur, vil sikre vores fælles fremtid. Lyt til TED Talk via link i kommentar sporet Who runs the world? Political scientist Ian Bremmer argues it's not as simple as it used to be. (15 minutter ) https://youtu.be/uiUPD-z9DTg?is=Tu4Niq05kHaoVqum