"Vi kan ikke redde Jorden, som vi reddede bankerne"
- Hvorfor den næste krise ikke kan løses med bankpakker

Er vi klar til en verden over 2°C?
Hvis ikke, er vi i gang med at acceptere en risiko, som ingen centralbank kan printe os ud af med pengesedler.

Vores regneark svigter os
Vi stoler på avancerede modeller og økonomiske fremskrivninger. De giver os tryghed – pæne grafer, der lover stabil vækst.
Men hvad nu, hvis vores største risiko slet ikke kan måles i et regneark?

1) Klimakrisen følger ikke de regler, vi kender.
Efter finanskrisen lærte vi, at centralbanker kan printe penge og redde banker. Men et klimachok lader sig ikke bailoute. Når Grønlands indlandsis kollapser eller Amazonas når sit tipping point, findes der ingen "lender of last resort". Jorden kan ikke reddes med likviditet.

2) Vores modeller kigger i bakspejlet – og det er farligt.
En ny rapport fra University of Exeter og Carbon Tracker afslører en kritisk fejl: Vores risikomodeller antager, at klimaforandringer blot vil dæmpe væksten marginalt. Men virkeligheden er kaotisk. Ekstremvejr rammer globalt samtidigt, og vores scenarier ignorerer de kaskadeeffekter, der kan vælte hele systemet.

3) BNP er en farlig løgn.
En orkan kan øge BNP (genopbygning), mens den i virkeligheden ødelægger liv, sundhed og stabilitet. Allerede i 2025 advarede aktuarer om, at klimachok kan halvere det globale BNP inden 2090. Ikke en recession – et systemkollaps.

4) Tipping points er vores nye mareridt.
Vi fokuserer på sandsynlige scenarier. Men i klimasammenhæng er det de usandsynlige begivenheder med ekstrem påvirkning, der er farligst. Når de atlantiske havstrømme kollapser, eller permafrosten slipper metan, er der ingen genopretning. Og vi nærmer os disse punkter nu.

5) Økonomisk optimisme vs. videnskabelig realisme.
68 førende klimaforskere er enige: Vores økonomiske modeller er "vildt optimistiske". Hvor vi regner med 10 % BNP-tab ved 3-4°C, advarer videnskaben om, at samfundet ikke kan fungere ved den temperatur. Er vores risikoscenarier baseret på håb – eller fysikkens love?

Vi må handle nu – eller betale prisen senere.
Som samfund har vi et ansvar for at beskytte os mod fremtidige tab. Fossile aktiver er ikke længere en risiko – de er en tikkende bombe. Spørgsmålet er ikke om vi skal omstille os, men hvor hurtigt vi kan gøre det, før markedet tvinger os.

Fejlbehæftede økonomiske modeller betyder, at klimakrisen kan få den globale økonomi til at kollapse, advarer eksperter

https://www.theguardian.com/environment/2026/feb/05/flawed-economic-models-mean-climate-crisis-could-crash-global-economy-experts-warn

Klima er ikke den primære opgave på et sundhedshus, et bibliotek, i borgerservice eller på et museum.

Derfor skal klimahensynet spille meningsfuldt sammen med kerneopgaven

Tre nøgler til at flytte klima fra planer til praksis

Integrer klima i eksisterende opgaver → Gør det til en styrke, ikke en byrde.

Skab psykologisk tryghed og mandat → Medarbejdere skal turde handle.

Opbyg organisatorisk klimakompetence → Klima skal være en fælles evne, ikke et individuelt ansvar.


Vejles erfaring viser, at de små handlinger (f.eks. frokostvalg, indkøb) ofte er de mest effektive, fordi de skaber kulturændringer, der rækker langt ud over projektperioder.

https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19594563.ece

Vil du bruge data science og generativ AI til at gøre en reel forskel?

Udlændingestyrelsen's Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) søger en data scientist med fokus på strukturering af data, machine learning og generativ AI.

CDE arbejder med dokumentation, forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme nationalt og internationalt – med viden og samarbejde som våben for at skabe tryghed i Danmark. Vi har store mængder data og ser et kæmpe potentiale i at bruge data science og AI endnu mere til at styrke kontrolindsatsen.

Din rolle i Indhentning & Analyse:
~ Udvikle løsninger der øger effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen
~ Strukturere komplekse datasæt på tværs af kilder og systemer
~ Arbejde med RAG, embeddings, vector databases og søgeteknologier
~ Anvende generativ AI og LLM'er til analyse af tekst og dokumenter
~ Bygge pipelines til indsamling, strukturering og kvalitetssikring af data – både strukturerede og ustrukturerede / indscannede dokumenter
~ OSINT: API'er, web scraping, crawling, browser automation
~ Afprøve, implementere, drifte og evaluere AI~løsninger i lukkede miljøer med fx Docker
~ Sikre integration til fagsystemer og vidensdatabaser, dokumentere løsningerne så andre kan bygge videre

Vi forestiller os, at du:
~ Har relevant baggrund inden for data science, datalogi eller softwareudvikling
~ Er begejstret for data, programmering og nye teknologier – især Python
~ Har praktisk erfaring med generativ AI, LLM~teknologier og kan vurdere modeller ud fra kvalitet, performance, sikkerhed og omkostninger
~ Kan forstå den faglige problemstilling bag en teknisk opgave og forklare hvad din løsning gør – og ikke gør
~ Er initiativrig, selvstændig og stærk i samarbejde på tværs af fagligheder
~ Trives med at arbejde inden for skarpt definerede juridiske rammer og gerne erfaring med offentlig myndighed
~ Fordel med erfaring inden for: relationelle databaser, SQL, datamodellering, systemintegration, informationssikkerhed, databeskyttelse, ansvarlig AI, ESDH som Public 360 / F2 / Sharepoint

Du får:
En arbejdsplads i Center Sandholm i Allerød med engagerede kolleger
Mulighed for at gøre en forskel på et område med stor offentlig bevågenhed
Fagligt stærkt miljø med fokus på godt kollegaskab og erfaringsudveksling med andre kontrol~ og tilsynsmyndigheder
Både arbejde i lukkede, kontrollerede miljøer og integration til eksisterende systemer

Klar til at bruge AI hvor det virkelig betyder noget?

Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3101758/

#DataScientist #MachineLearning #GenerativAI #LLM #RAG #Python #OSINT #Udlændingestyrelsen #CDE #Allerød #LedigtJob

Når verden føles uforudsigelig 😵‍💫

Vi lever i en tid med mange forandringer, mange input og et højt tempo. Og meget forskning bekræfter, at vi bliver stressede, når verden bliver alt for uforudsigelig.

“Utryghed og usikkerhed er noget af det allerværste, når vi taler stress. Alt det, man er utryg ved, kan gøre én stresset. Og uforudsigelighed er en af de største stressfaktorer for tiden, når vi taler arbejdsmiljø” udtaler Naja Hulvej Rod, forsker i stress ved Københavns Universitet.

Det, der kan hjælpe os, er at have fokus på det stabile. At ting, er som de plejer – forudsigelighed, rutiner og færre stimuli.

Desværre bliver vi konstant fanget i det modsatte af, hvad der er godt for os, hvis vi ikke er opmærksomme på, hvad der sker med os og hvorfor.

Ønsker du at blive klogere på stress og bedre til at håndtere den – enten for dig selv eller i arbejdet med andre – er du altid velkommen til at kontakte os

4030 1495
post@axept.dk

Læs mere om stresscoaching: https://axept.dk/pages/stresscoaching

Link til artikel: https://videnskab.dk/krop-sundhed/utryghed-og-usikkerhed-er-de-stoerste-stressfaktorer/

DET TILBAGEVENDENDE TEMA

Et tema, som jeg godt selv kan se, vender tilbage igen og igen i mit forfatterskab, og måske i hele min måde at opbygge karakter i mine værker på, er det åbne spørgsmål: Hvor godt kender vi egentlig hinanden?

Eller os selv for den sags skyld.

Vi består af lag på lag, og der kan være langt fra det ydre lag til det indre, og det gør det ikke lettere, at vi kan have lag, som vi ikke vil kendes ved eller vide af, måske fordi de dele ikke rimer med det billede, vi selv godt kan lide at have af os selv, måske fordi de ikke er acceptable i den sociale sammenhæng, vi lever i, måske fordi de er begravet så dybt, at vi ikke engang selv ved, at de findes.

Man kan billedeligt sige, at menneskesindet er sammensat af puslebrikker, men fra forskellige puslespil i et motiv, der ofte ikke giver mening.

Vi er komplekse størrelser, og vores sociale mønstre, intriger og spil tegnes sjældent med lineal. Og vi sætter os spor i hinanden, former hinanden, på godt og ondt.

Begrebet out of character (det ville han jo aldrig gøre), er kun sandt, når vi befinder os i trygge og vante omgivelser. Den karakter, man forbinder et menneske med, er mere end en fast medfødt personlighed. Levet liv, opvækst, omgivelser, sociale omstændigheder, traumer, erfaringer osv. bygger på eller fylder i rygsækken, og vi har disse ting med os videre. Om vi forsøger at håndtere dem eller ej, er de med, bare på forskellige måder. Dertil spiller de mennesker, vi omgiver os med, også en stor rolle for, hvem vi er, og hvem vi bliver, og til slut bringer forskellige situationer forskellige sider af os frem.

Så hvor godt kan vi overhovedet kende hinanden?

Det er en led tanke, fordi den rummer de grimme sider af livet og det at være menneske og udfordrer den tryghed, mange af os higer efter, prikker til livets kim af ensomhed og frygten for at blive udstødt og ladt alene.

Så vi bygger en virkelighed op omkring os, hvor vi kender os selv, vi kender hinanden, vi forstår verden og samfundet, og vi kan være trygge. Det er vi nødt til. Ellers bryder vi sammen.

Men af en eller anden grund er det modsatte gerne centralt i gode historier. Der er meget få historier, der bare handler om, at alt er, som vi tror, alle har det godt, det var en god dag, og så er historien slut. Virkeligheden føles tit tættere på den tanke, end de fleste historier gør.

For der sker jo noget. En forstyrrelse bringes i spil. Og når det sker, opdager vi ‘nye’ sider af os selv og hinanden eller ser måske blot det hele i et andet lys.

De første udgaver af ‘Stikker’ havde sætningen ‘Hvem stoler du på?’ på forsiden, og det er problemet i en nøddeskal, for når forstyrrelsen kommer, når alt spidser til, når du ved, at nogen har gang i noget fordækt, men ikke hvem, og det kan have en høj pris at tage fejl, så er det ad helvede til i virkeligheden, men gribende at læse om.

I ‘Ralf’, min nye roman, der udkommer på torsdag, er det tema igen i spil. Den udløsende forstyrrelse, der sætter det hele i gang, er, at Robert rejser til Thailand for at møde den far, han aldrig har kendt. Det er sådan en situation, hvor ens selvbillede vil forandre sig, for før var han en mand, der aldrig havde haft en far, og snart vil han have en. Samtidig er han også en mand, der dårligt har haft tid til at sørge over tabet af sin mor, der døde året før.

Nu står han så der, med det småspegede afsæt, at der måske også kan komme en bog ud af oplevelsen. Han har sin egen 19-årige søn med, som han ikke har haft så nært et forhold til de seneste år, og sammen skal de så møde … Ralf.

En mand, de måske ikke har andet tilfælles med en nogle gener.

Og et hul i livet, hvor han skulle have været.

Men da de når frem, er han der ikke …

Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab.
- Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser.

De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl"
- Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk.
- Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed.

"Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal"
- Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen.
- Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier.

"Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet"
- Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge.
- Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre.

"Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør"
- Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet.
- Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske.

"Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn"
- Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning.
- Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien.

Konstruktive veje frem...
Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til.
Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset).

Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp.

Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Den unge og den ældre generation kan lære meget af hinanden... udfra det de ikke ved og det de ikke husker.
Vel egentlig en utrolig smuk og poetisk tanke, som billedet indfanger netop i dette nærvær i harmoni.

Den unge, der skuer fremad med ubeskrevne blade og en verden af uafprøvet potentiale og den ældre, hvis ansigt bærer historien, dybden og sporene af et langt liv med erfaringer.

Mødet mellem det, den unge endnu ikke ved, og det, den ældre måske ikke længere husker, skaber et helt særligt og uskyldigt rum for udveksling.

Det den unge endnu ikke ved:
Nysgerrighed uden fordomme: Den unge møder verden med et åbent sind, ubelastet af erfaringens tyranni. De tør stille de helt enkle, grundlæggende spørgsmål, som voksne ofte glemmer at stille.
Uforfærdet intuition: Når man endnu ikke ved, hvad der "burde" kunne lade sig gøre, overskrider man grænser naturligt. Den unge bringer en friskhed og en umiddelbar glæde ved øjeblikket, som ved klaveret på billedet, hvor tonerne spilles med ren lyst frem for rutine.

Det den ældre ikke længere husker (eller har sluppet):
Slip på det uvæsentlige: Måske husker den ældre ikke længere hverdagens små bekymringer, ugedagene eller de detaljer, vi andre har så travlt med. Men i det slip opstår en ro.

Kernen står tilbage: Når detaljerne blegner, står den reneste form for erfaring tilbage: Nærvær, empati og at vide, hvad der i sandhed betyder noget. Den ældre lærer den unge at trække vejret, mærke roen og lade tiden stå stille et øjeblik.

Harmonien i mødet:
I udvekslingen supplerer de hinanden perfekt. Den unge tilbyder sin hukommelse, sin energi og sine nye øjne på verden. Den ældre tilbyder sit ly, sin tryghed og et forankret nærvær, som beskytter den unges udforskning. De mødende pander på billedet symboliserer en direkte overførsel af kærlighed og ro — en stum dialog, hvor ord, viden og hukommelse bliver sekundært i forhold til selve forbindelsen.

Spørgsmål: Hvad vækker billedet og denne tanke mest i dig — er det følelsen af tryghed, erindringen om en relation, eller den musikalitet, der forbinder dem?

#harmoni #tillid #musikalitet
#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser
- Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver

Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår.

Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed.

Status quo er et økonomisk selvmål.
Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet.
Vi må lytte til SDU Climate Cluster:
Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud.

Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens.

A) Opgør med genetablering:
Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko.

B) Resiliens som fundament:
Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed.

C) Data som præventionsværktøj:
Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning.


Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder.
Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem.

Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece

Europas tørke som økonomisk risiko

Hvordan integrerer I vandrisici i jeres strategiske risikovurdering for de kommende år?



Tørke er ikke vejr – det er en ny "operationel virkelighed" for Europas balancer

Våde vintre giver falsk tryghed.

Ifølge Financial Times ("The economics of Europe’s drought") er rammeværket brudt: En "flash drought" har ramt Rhinen, Frankrig og Italien hurtigere, end de gamle modeller kan håndtere.





1) Logistisk kollaps:

Rhinen er på 30% kapacitet. Det har tvunget Covestro i force majeure – et udbudschok, der skaber dyre workarounds for hele industrien.



2) Energi & Sikkerhed:

Atomkraftværker mangler kølevand. I Rumænien indsatte man militæret til undervandseksplosioner for at sikre gennemstrømning. Nu trues også hver tredje europæisk datacenter.



3) Makroøkonomisk pris:

Tab op mod €180 mia. driver fødevareinflation og tvinger ECB til at holde renterne høje for at modvirke udbudschokket.



Vand er en "skjult risiko", der sjældent fremgår af balancen, før driften stopper.

At kun 15% af EU-virksomheder har formelle tilpasningsplaner vidner om manglende rettidig omhu.

BASF’s investering i lavvands-skibe er ikke blot en omkostning, men eksistentiel risikominimering i en tid med ekstrem klimatisk volatilitet.



Læs hele analysen her: https://www.ft.com/content/982229c8-a116-4679-8b4b-627df069ce66

De sociale medier og AI er på alles læber, "I know".
Med billedet vil jeg illustrerer, hvordan AI, ud over ”manipulation og anskueliggørelse med grafisk design”, kan bruges til at analysere data, skabe indhold og understøtte arbejdet med den sociale medieplatform - samtidig med, "At mennesket stadig træffer beslutningerne".

Socii.dk er en Social medieplatform som du kender det fra Facebook og andre, men ejet af medlemmerne i ”Foreningen Sociial”, hvor tryghed, medansvar og deltagelse, danner fundamentet for stærke fællesskaber - og Socii skal og vil, som social forenings platform, altid være fri for AI-reklamer og markedsførings algoritme.

Jeg ser AI som et værktøj og en medspiller – ikke som en erstatning for mennesket og netop i relation til Socii synes jeg, at det er en vigtig skelnen.

Billedet rammer faktisk en interessant balance: AI fylder meget i det visuelle univers, men mennesket sidder stadig ved computeren. Det fortæller noget vigtigt om, hvordan jeg mener, AI bør anvendes i arbejdet med sociale medier.

Set i relation til videreudviklingen og fejlretningen af Socii platformen, kan AI anvendes som ”Spørge Jørgen” og analyse i relation til brugernes ønsker, behov og visioner, for deres medieplatform.
"Kald det nytænkning i to-vejs dialog, mellem udvikler og bruger"

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.