SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS? KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse. Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem. De 3 vigtigste pointer: Fremtidens kystlinje: Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet. Kulturelt tab: En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer. Systemisk sårbarhed: Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme. En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel. Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling. Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år. At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt. Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case). Læg dertil stormfloder på 2–3 m. På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet. Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses. Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer. Læs hele analysen her: https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen

Hvordan kan rapportering blive en drivkraft for forretningen frem for en byrde? - Fra tung compliance til reel forretning Susanne Stormer – der har arbejdet i Novo Nordisk og PwC, og i dag er forperson for GRI's standard board – udfordrer synet på rapportering som et rent krav og viser, hvordan det kan styrke både beslutninger og strategi. Bliv klogere på bæredygtighed i en række særlige afsnit af podcasten Bæredygtig Business, der er produceret af Steffen Max Høgh i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter og E-nettet. Lyt med her https://www.finansudd.dk/nyt-og-inspiration/fu-lyd/fu-lyd-baeredygtighed/

<h2>🤪 Der er ifølge meteorologerne udsigt til storm</h2>omkring regeringsforhandlingerne... Er de ved at blæse omkuld, lyder spørgsmålet fra unavngiven kilde?

Appropos Storm P om kløe - og dermed også myg: Myggemoderen siger til myggeungen: "Hold dig fra friluftsteatre. Din bedstefar døde under en klapsalve."

Dagens Arne : Himmelhvælvingen en blå krystalskål kuplet over grønne hvedemarker, ville de gamle digtere have sagt. Men skålen har ingen sider af krystal, kloden ligger ikke i kuvøse. Kun et åndepust fra træernes lunger skærmer os mod verdensrummets evige frost. Kun stormgæring i sibiriske moser, oceanernes tålmodige åndedræt, svampenes blege hyfer, skarnbassens knitren og fiskenes gispende gæller. Vores eneste værn mod den kosmiske kulde er flettet af dødsskrig og kys, af blodets dunken i tindingen og dit rolige blik når vi vågner i samme sekund vender hovedet på puden ser hinanden i øjnene og smiler ©Arne Herløv Petersen

Hvis ESG stadig føles som bøvl, er det ikke fordi det er bøvl – men fordi det bruges forkert. Hvordan går vi fra ESG som tung compliance til reel forretning? I denne podcast med Steffen Max Høgh udfordrer Susanne Stormer én af de største misforståelser: at rapportering bare er et krav – og viser i stedet, hvordan det kan blive motoren for bedre beslutninger og stærkere strategi. Med erfaring fra både Novo Nordisk og PwC – og nu som forperson for GRI’s standard board – giver hun et sjældent indblik i, hvorfor globale standarder er afgørende: De skaber gennemsigtighed, sammenlignelighed og data, der faktisk kan bruges til at styre virksomheden. Det får du lyst til at lytte efter: Er hun værdikriger eller hardcore realist? Hvorfor “arbejdsidentitet” er nøglen til ESG, der virker Hvad der gemmer sig bag ISSB, CSRD og GRI – uden buzzwords Hvorfor interoperability er fremtidens gamechanger (og redning fra kaos) Hvordan rapportering går fra rapport til reel handling Lyt til podcasten her (57 minutter): https://open.spotify.com/episode/1Gm8Ha4DSq2v7i4b9V5IFT?si=bUTM2SDYRaKlMx4DOW4PGA

Der er så mange platforme der stormer frem for at være et fornuftigt alternativ til meta produkter. Hvor data om brugerne er den klare indtjenningskilde. Kan være jeg har misset det, men hvad er sikringen af driftsomkostningerne her. Frivillige donorer?

Så blev det tid til et lille tilbageblik på nogle af den forgangne uges mange hyggelige møder med havens små beboere😃 Ugen bød på et væld af nye små beboere, både larver og voksne, men den største glæde var at møde intet mindre end syv hold bittesmå nyklækkede larver af Rød fyrrehveps. De har en ganske særlig plads i haven, og de næste par måneder, kommer jeg til flere gange dagligt, minutiøst at tjekke deres fyrretræer for især edderkopper, der desværre er lige så begejstret for dem som jeg......🙈 Også mødet med en flok af de smukke larver af Stormhatugle vakte stor glæde. Jeg var bekymret for, at de var væk fra haven, så det var dejligt at se dem igen😃 Ugen bød også med et gensyn med "mine" små larver af Strandringspinder, jeg havde ikke kunnet finde dem i nogle dage, men i fredags fandt jeg dem under nogle små Farve-gåseurt, der er deres foretrukne værtsplante her, så jeg har plantet ekstra for at sikre, at de har føde nok😊 Navne kommer som kommentarer til billederne😊

<i>Citat fra artiklen: "Stifter af det fremstormende AI-selskab Anthropic frygter, at det nye værktøj vil agere uberegneligt eller blive misbrugt af autoritære kræfter til at tiltvinge sig uindskrænket kontrol."</i> Artiklen på Information.dk kan læses af abonnenter eller man kan tegne et gratis prøveabonnement. https://www.information.dk/udland/2026/02/ai-chef-kunstige-intelligens-magt-ubegribelig-ustyrlig

Klimaet har intet pas: Hvorfor stopper vores klimasikring ved grænsen? - Hvis klimaforandringerne ikke kender nogen grænser, har vi så overhovedet råd til at lade vores løsninger gøre det? Når skybruddene rammer, og stormfloderne presser vandet ind mod kysterne, spørger naturen ikke om lov til at passere grænsen ved Kruså. Vandmasserne bevæger sig ubesværet mellem Danmark og Tyskland, men vores politiske og tekniske løsninger er fastlåst af en forældet, national silotænkning. Det er et absurd paradoks, at vi deler de samme akutte trusler, men lader handlekraften fordampe præcis der, hvor passet skal vises. Er vi klar til at nedbryde siloerne? Klimaforandringerne er en realitet, der kræver radikal nytænkning. ClimatePol har dokumenteret, at potentialet for et stærkere dansk-tysk samarbejde er enormt, men at vi i øjeblikket lader det ligge ubrugt på jorden. Vi har brug for at professionalisere vores samarbejde og skabe faste strukturer, der kan bære viden og løsninger på tværs af grænsen. Effektiv klimasikring handler i sidste ende ikke kun om diger og sluser, men om at nedbryde vores egen mentale geografi. Det pas, vi skal vise ved grænsen i dag, er ikke et fysisk dokument, men en villighed til at lære et nyt sprog for samarbejde. Link til artikel : https://lnkd.in/eY3TJ696