• SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS?

    KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK



    En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse.

    Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem.



    De 3 vigtigste pointer:



    Fremtidens kystlinje:

    Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet.



    Kulturelt tab:

    En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer.



    Systemisk sårbarhed:

    Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme.





    En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel.

    Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling.



    Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år.



    At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt.



    Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen



    Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case).

    Læg dertil stormfloder på 2–3 m.

    På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet.



    Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses.

    Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer.





    Læs hele analysen her:

    https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen
    SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS? KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse. Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem. De 3 vigtigste pointer: Fremtidens kystlinje: Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet. Kulturelt tab: En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer. Systemisk sårbarhed: Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme. En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel. Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling. Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år. At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt. Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case). Læg dertil stormfloder på 2–3 m. På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet. Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses. Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer. Læs hele analysen her: https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen
    0 Kommentarer 0 Delinger 224 Visninger
  • Jeg har et blødt punkt for seje katte. …..
    Jeg faldt over den her historie om katten Simon, der levede om bord på et krigsskib fra The Royal Navy i 1947-48. Han blev hædret med to forskellige medaljer for sin jagt på rotter og for at højne moralen om bord. Sejt !!!!
    https://en.wikipedia.org/wiki/Simon_(cat)
    Jeg har et blødt punkt for seje katte. ….. Jeg faldt over den her historie om katten Simon, der levede om bord på et krigsskib fra The Royal Navy i 1947-48. Han blev hædret med to forskellige medaljer for sin jagt på rotter og for at højne moralen om bord. Sejt !!!! https://en.wikipedia.org/wiki/Simon_(cat)
    EN.WIKIPEDIA.ORG
    Simon (cat)
    Simon (c. 1947 – 28 November 1949) was a ship's cat who served on the Royal Navy sloop-of-war HMS Amethyst. In 1949, during the Yangtze Incident, he received the PDSA's Dickin Medal after surviving injuries from an artillery shell, raising morale, and killing off a rat infestation during his service. Origin Simon was found wandering the dockyards of Hong Kong in March 1948 by 17-year-old ordinary seaman George Hickinbottom, a member of the crew of the British frigate HMS Amethyst stationed in the city in the late 1940s. At this stage, it is thought Simon was approximately a year old, and was very undernourished and unwell. Hickinbottom smuggled the cat aboard ship, and Simon soon ingratiated himself with the crew and officers, particularly because he was adept at catching and killing rats on the lower decks. Simon rapidly gained a reputation for cheekiness, leaving presents of dead rats in...
    Yay
    Like
    Love
    13
    0 Kommentarer 0 Delinger 403 Visninger
  • Kāpiti Island - et fuglereservat i særklasse. For ca. 30 år siden fik man udryddet de sidste rovdyr (rotter, opposumer, hermeliner) så de oprindelige fugle (hvor mange ikke kan flyve) kan leve i fred. Det er der kommet et helt unikt sted ud af 🐦‍⬛
    Kāpiti Island - et fuglereservat i særklasse. For ca. 30 år siden fik man udryddet de sidste rovdyr (rotter, opposumer, hermeliner) så de oprindelige fugle (hvor mange ikke kan flyve) kan leve i fred. Det er der kommet et helt unikt sted ud af 🦜🐦‍⬛
    Like
    Yay
    Love
    Wow
    8
    1 Kommentarer 0 Delinger 442 Visninger
  • Dagens Arne :

    Hvor kører bussen hen?

    Fast grund under fødderne, siger de. Men mig kan de ikke narre. Jeg ved, der er faldlemme i fortovene.
    Verdener under denne. Døre, der bobler op i mure og lukker sig uden spor. De andres mumlen gennem vandrør.

    I alle busserne sidder de. Viser næser og ører frem.
    Flige og daskende vedhæng. Hvordan skulle det kunne gå naturligt til?
    Alle de huller i hovederne. Hår de særeste steder.
    De æder deres tænder om natten. I mørke gror følehornene ud.

    Hvor kører bussen overhovedet hen? Hvorfor tager chaufføren høretelefoner på?
    Det derude har aldrig været Husum. Om et øjeblik kører vi ind i pyramiderne.
    Mågerne styrtdykker mod ruderne, åbner deres blodige gab.
    De andre rotter sig sammen, man kan mærke det som en durren i gulvet.
    Når de trækker armene ind til kroppen, er det for at mærke, om knivene sidder, hvor de skal.

    Dørene er limet til. Jeg kan lige så godt knæle i midtergangen og strække hals.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Hvor kører bussen hen? Fast grund under fødderne, siger de. Men mig kan de ikke narre. Jeg ved, der er faldlemme i fortovene. Verdener under denne. Døre, der bobler op i mure og lukker sig uden spor. De andres mumlen gennem vandrør. I alle busserne sidder de. Viser næser og ører frem. Flige og daskende vedhæng. Hvordan skulle det kunne gå naturligt til? Alle de huller i hovederne. Hår de særeste steder. De æder deres tænder om natten. I mørke gror følehornene ud. Hvor kører bussen overhovedet hen? Hvorfor tager chaufføren høretelefoner på? Det derude har aldrig været Husum. Om et øjeblik kører vi ind i pyramiderne. Mågerne styrtdykker mod ruderne, åbner deres blodige gab. De andre rotter sig sammen, man kan mærke det som en durren i gulvet. Når de trækker armene ind til kroppen, er det for at mærke, om knivene sidder, hvor de skal. Dørene er limet til. Jeg kan lige så godt knæle i midtergangen og strække hals. ©Arne Herløv Petersen
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 690 Visninger