Er det ved at blive en psykologisk kamp, mere end magtdemonstration for Putin? Margus Tsahkna, der er Estlands udenrigsminister, er ikke bange for Rusland. Nu vil han forhindre, at Putin laver endnu en fejlberegning Det er altafgørende, at Vesten ikke ryster på hånden over for Rusland, siger den estiske udenrigsminister. For som ester og mangeårig toppolitiker, heriblandt med en fortid som forsvarsminister, kender han om nogen til den store nabo mod øst. Og dens luner. - Vi estere har boet her i et par tusinde år, så vi kender russerne godt, påpeger Margus Tsahkna og understreger også, at man skal undgå at gå i panik, når det kommer til Rusland. - Vi skal handle ud fra virkeligheden, ikke ud fra frygt, siger han. I den seneste tid har Estland sammen med Letland, Litauen og Finland i den grad mærket et stigende pres fra Rusland. Noget, der vil være fokus på, når de nordiske og baltiske ledere i dag mødes til topmøde i den estiske hovedstad, Tallinn. Russerne har blandt andet haft held med at få sendt en række ukrainske kampdroner, som egentlig var på vej mod mål i Rusland, på afveje, så de i stedet er fløjet ind over de baltiske lande og Finland. Flere af dem er enten styrtet eller blevet skudt ned. Samtidig har styret i Kreml flere gange været ude at beskylde balterne og finnerne for at give ukrainerne lov til at bruge deres luftrum til at angribe russerne. Noget, som Margus Tsahkna betegner som "rendyrket fake news." Men ifølge udenrigsministeren forsøger den russiske præsident, Vladimir Putin, at presse de vestlige lande til blandt andet at sætte foden ned over for Ukraine, som lige nu oplever et vist momentum - både militært og politisk. #Socii #Estland #Rusland #Putin #MargusTsahkna #OleVagnkjær

Derfor er venskaber vigtige at undersøge. ”Venskaber er utrolig vigtige for både mental og fysisk sundhed samt for det generelle velbefindende, så det betyder meget at forstå, hvordan folk opfatter deres venner,” siger William Chopik, der er forsker ved MSU’s Institut for Psykologi og har ledet undersøgelsen, i en pressemeddelelse. Ifølge forskeren viser resultaterne, at venskaber afhænger af en hårfin balance: Vi skal have et realistisk blik på vores venner for at vide, hvem vi kan stole på – men vi skal også have et positivt blik for at bevare nærheden. Klik på artiklen og læs hele undersøgelsen i "ILLUSTRERET VIDENSKAB". #Socii #venskaber #tillid

Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden. At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager. Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft. Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang: Den usynlige opbakning: Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift. Retfærdighedsparadokset: Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling. Myten om polarisering: Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand. Fra data til fortælling Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab. Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg. Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant. Læs hele analysen her: https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

Spørger vi ai, før vi spørger hinanden? ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag? Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen. 3 konsekvenser for vores faglige dannelse: 1) Relationel erosion. Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd. 2) Effektivitet vs. læring. Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.” Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring. 3) Statistik vs. erfaring. Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring. Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre. Ledelsens ansvar Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed. Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot. Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.

<b>Frankenstein </b> er en berømt gotisk gyser og science fiction-roman fra <b>1818 </b>af den engelske forfatter Mary Shelley. Vi kender vist alle en filmversion, men det er en anderledes og god oplevelse at læse den oprindelige tekst, som filmene kun i begrænset omfang følger. Den er langt mere psykologisk end filmversion. Jeg spekulerer på, om den har været en inspiration for Dostojevskij (som blev født 3 år efter bogen udkom)? På plussiden er, at den er velskrevet og med en god (klassisk!) handling. Det uhyggelige er godt psykologisk præsenteret og ikke bare lette "knaldeffekter". På minussiden er, at den kan lidt omstændelig (som den tids bøger jo kan være) og er ret længe om at komme i gang. Den er diskret kritisk mht. videnskab, samfund etc. på en måde, der efter min mening i nogen grad afspejler romantikken (dvs. perioden den er skrevet i). Det samme gør de beskreve psykologiske, følelsesmæssige reflektion hos hovedpersonen.

Ingen ventetid på psykologisk udredning Oplever du symptomer på stress, PTSD, ADHD, autisme eller andre psykiske udfordringer? Hos Nordic Center for Trauma Treatment (NCTT) i Vejle står erfarne specialister klar til at hjælpe dig hurtigt og professionelt. Vi tilbyder grundig psykologisk udredning i trygge rammer – uden lange ventelister. Vi tilbyder: - Hurtig tid - Erfarne specialister - Udredning for bl.a. stress, PTSD, K-PTSD, ADHD, autisme og alle andre psykiske lidelser - Også mulighed for udredning online Tag første skridt mod større forståelse og bedre trivsel allerede i dag. Kontakt os på info@nctt.dk eller læs mere på hjemmesiden https://nctt.dk/

Ingen ventetid på psykologisk udredning Oplever du symptomer på stress, PTSD, ADHD, autisme eller andre psykiske udfordringer? Hos Nordic Center for Trauma Treatment (NCTT) i Vejle står erfarne specialister klar til at hjælpe dig hurtigt og professionelt. Vi tilbyder grundig psykologisk udredning i trygge rammer – uden lange ventelister. Vi tilbyder: - Hurtig tid - Erfarne specialister - Udredning for bl.a. stress, PTSD, K-PTSD, ADHD, autisme og alle andre psykiske lidelser - Også mulighed for udredning online Tag første skridt mod større forståelse og bedre trivsel allerede i dag. Kontakt os på info@nctt.dk eller læs mere på hjemmesiden https://nctt.dk/

Beviset på den autentiske ledelses succes AGF’s første Danmarksmesterskab i 40 år markerer et strategisk paradigmeskifte. Jakob Poulsen har flyttet ledelse fra teoretiske floskler til uafviselig operationel eksekvering. Analyse af ledelsessøjlerne: 1) Autenticitet: Poulsen var ikke klubbens førstevalg og mødte op uden store proklamationer. Han eliminerer organisatorisk friktion gennem radikal gennemsigtighed og integritet; han er blot sig selv. 2) Tillid som strategi: Skiftet fra forgængerens kontrolbaserede regime til empowerment har skabt psykologisk tryghed. Ved at uddelegerer frihed elimineres frygten for fejl – den største barriere for ekstraordinær præstation. 3)Fejl som præmis: Risiko er prisen for offensiv fremdrift. Ved at acceptere fejl som et grundvilkår skabes et miljø, hvor medarbejderne tør vinde. Fra hypotese til uafviselig ROI Hvor Kasper Hjulmand introducerede empatien som en hypotese, har Poulsen leveret beviset. Hans "servant leadership" blev testet på transferdeadline: Trods tabet af sin anfører hentede han selv en ny spiller i sin VW Up midt om natten. Resultatet er uomtvisteligt: Mesterskab og en aktiestigning på 16,4 % mandag morgen (86 % på årsbasis). God ledelse defineres af handlinger, når ingen kigger. Læs mere: https://www.linkedin.com/pulse/danmarks-bedste-leder-er-tr%C3%A6ner-et-fodboldhold-signe-ferslev-pedersen-vr8ne

Mental overbelastning ved AI-brug Kunstig intelligens kan mindske vores faglige stolthed, fordi teknologien fjerner den følelsesmæssige investering, vi normalt lægger i vores opgaver. Når en AI kan løse en opgave på fem minutter, som tidligere ville have taget flere timer at udføre, forsvinder en stor del af stoltheden over resultatet. Dette tab af faglig stolthed hænger direkte sammen med det, som psykologer kalder for "IKEA-effekten". IKEA-effekten beskriver den psykologiske tendens til, at man er væsentligt mere stolt af noget, man selv har skabt eller "skruet sammen". Når ejerskabet og selve udførelsen af arbejdet i stigende grad overlades til en maskine, går man glip af den proces, der netop skaber IKEA-effekten. Udover at tære på stoltheden, kan det manglende ejerskab over opgaverne i værste fald udvikle sig til en helt ny form for stress. Læs hele artiklen her https://nyheder.tv2.dk/business/2026-04-28-ai-skulle-goere-arbejdet-lettere-nu-advarer-forskere-om-brain-fry

Der er en bekymrende vækst i jobsvindel drevet af kunstig intelligens, som i stigende grad rammer både erfarne professionelle og sårbare jobsøgende. Forfatteren beskriver sin egen oplevelse med en sofistikeret rekrutteringsfælde, hvor svindlere benyttede personlige oplysninger og falske jobbeskrivelser til at opkræve gebyrer for CV-optimering. Artiklen forklarer, hvordan teknologien gør det muligt for kriminelle at skabe yderst troværdige forfalskninger, der efterligner virkelige virksomheder og rekrutteringsagenter. Udover økonomisk tab advares der mod identitetstyveri og datamining, som kan have langvarige personlige konsekvenser for ofrene. Eksperter giver i teksten gode råd til at spotte advarselstegn, såsom uopfordret kontakt via sociale medier eller krav om forudbetaling for udstyr og træning. Afslutningsvis understreges det, at denne form for kriminalitet udnytter menneskers psykologiske behov for anerkendelse og økonomisk tryghed i et svært arbejdsmarked. https://www.theguardian.com/money/2026/apr/21/how-to-avoid-ai-online-job-recruitment-scams