Nordens største spejderlejr åbner i Hedeland

Tusindvis af spejdere ankom lørdag til Spejdernes Lejr 2026, hvor ni dage med fællesskab, friluftsliv og oplevelser nu venter.

HEDELAND: Der var liv og aktivitet fra de tidlige morgentimer, da de første spejdergrupper lørdag den 18. juli ankom til Hedeland Naturpark. I løbet af dagen blev vejene omkring området fyldt med busser, trailere og biler, mens tusindvis af børn, unge og voksne begyndte at opbygge deres midlertidige hjem.

Spejdernes Lejr 2026, der løber frem til den 26. juli, samler omkring 30.000 deltagere og er dermed Nordens største spejderlejr. De kommende dage vil området udvikle sig til en mindre by med telte, lejrbål og aktiviteter døgnet rundt.

Overalt på lejrpladsen lød lyden af hamre mod pløkker, mens spejderne arbejdede side om side for at få telte og fællesområder på plads. For mange deltagere er ankomstdagen et af højdepunkterne – dagen hvor forventningerne bliver til virkelighed, og nye venskaber begynder.

Lejren afholdes hvert fjerde år og vender i 2026 tilbage til Hedeland Naturpark, som også lagde jord til arrangementet i 2022. Arrangørerne forventer en uge fyldt med oplevelser, hvor spejdere fra hele landet samt internationale gæster mødes på tværs af alder og baggrund.

Programmet byder blandt andet på workshops, friluftsaktiviteter, store fællesarrangementer og lejrbål, mens tusindvis af frivillige står bag den omfattende logistik, der får en lejr af denne størrelse til at fungere.

Efter den første dag står det allerede klart, at Spejdernes Lejr 2026 er kommet godt fra start. De mange tomme marker i Hedeland er på få timer blevet forvandlet til en levende teltby – og de næste ni dage lover godt for endnu et kapitel i dansk spejderhistorie.

Af redaktionen, semed.dk

Vil du se mere så opdater vi kl 21:00 på semed.dk i dag

Jeg går med nogle tanker for tiden, som fylder mere og mere, og som jeg ikke helt kan ryste af mig.

Jeg overvejer, om jeg skal trække mig fra sociale medier – og i det hele taget fra det digitale samvær, der fylder så meget i vores måde at være sammen på. Det er ikke en impulsiv beslutning, men en følelse af, at det ville give mig ro. For mens det digitale giver mig en fornemmelse af kontakt til verden, efterlader det mig ofte med en tungere følelse i kroppen, end jeg havde, før jeg åbnede skærmen.

Det er som om, jeg konstant bliver mindet om alt det, jeg mangler. Ikke kun de store begivenheder, men de små glimt af nærhed: venner, der ses og samles, og hverdagen, der deles. Jeg ved rationelt, at sociale medier kun viser udvalgte øjeblikke, men følelsen er stadig virkelig. Det er en stille påmindelse om et savn.

Det, jeg savner mest, er ikke bare selskab, men ægte venskaber. Relationer med en naturlig ligevægt, hvor indsatsen ikke kun bæres af én person. Jeg oplever ofte, at jeg er den, der skal holde samtalen i gang og tage initiativet. Hvis jeg ikke gør det, falder relationen til ro – eller forsvinder helt. Det efterlader mig med det samme spørgsmål: Er jeg vigtig for venner, eller er jeg blot en, man kan bruge i perioder, hvor der er tomhed i deres liv?

Jeg forventer ikke konstant kontakt, men jeg savner følelsen af, at der er venner, der tænker på mig, uden at blive mindet om det. venner, der selv rækker ud og bliver i samtalen, uden at jeg skal bære det hele selv.

Når jeg ser på det samlet, er det svært ikke at overveje, om jeg bør fjerne mig fra de steder, hvor jeg hele tiden konfronteres med mine mangler. Men der er også en frygt. Som førtidspensionist kan mine dage være stille, og jeg møder ikke mange mennesker naturligt i hverdagen. Derfor bliver de små digitale forbindelser en slags livline – selvom de ikke altid føles gode.

Jeg står derfor i et dilemma uden et enkelt svar. Jeg ønsker ikke kontakt for kontaktens skyld, men relationer baseret på gensidighed. Hvor man ikke skal gætte sig til, om man betyder noget for sine venner, men hvor det kan mærkes i handling.

Måske er det det, jeg i virkeligheden leder efter. Ikke mange mennesker, men bare ét sted, hvor det føles ægte. Ét menneske, der ikke bare svarer, men også spørger. Som ikke kun er til stede, når de keder sig eller kun har brug for min hjælp til noget og smutter efterfølgende, men som bliver i samtalen, fordi de har lyst.

Derfor er venskaber vigtige at undersøge.
”Venskaber er utrolig vigtige for både mental og fysisk sundhed samt for det generelle velbefindende, så det betyder meget at forstå, hvordan folk opfatter deres venner,” siger William Chopik, der er forsker ved MSU’s Institut for Psykologi og har ledet undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

Ifølge forskeren viser resultaterne, at venskaber afhænger af en hårfin balance: Vi skal have et realistisk blik på vores venner for at vide, hvem vi kan stole på – men vi skal også have et positivt blik for at bevare nærheden.

Klik på artiklen og læs hele undersøgelsen i "ILLUSTRERET VIDENSKAB".

#Socii #venskaber #tillid

Roman om venskaber og traumer

https://bogvaegten.net/bjoerg/

Søren Faulis liv smadret af at blive milliardær.

Jeg får helt lyst til at sige "så giv mig dem, jeg har ikke noget imod at få smadret mit liv, bare jeg har røven fuld af penge "

Men skal jeg være lidt mere seriøs, så er penge jo roden til at ondt, de er skyld i at familier bliver smadret, liv bliver ødelagt, folk slår hinanden ihjel, uvenskaber mv.

Jeg har tit tænkt på at det egentlig ikke må være synderlig sjovt i længden bare at købe det man vil have? Sjovt nok i starten måske, men den dag du har alt det du drømte om, så tror jeg livet bliver "tomt" på mange måder.

Jeg tror egentlig de lykkeligste mennesker er dem der lever simpelt, dem der har lige det de sådan mangler til dagen af vejen, og et godt helbred.



https://www.bt.dk/danske-kendte/dansk-skuespiller-blev-mangemillionaer-det-smadrede-mit-liv

En lidt sjov ting her på Socii. For mig ser det ud til venskaber søges efter interesser, og ikke gammelt bekendtskab.