Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene



Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden.



At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager.



Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft.



Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang:



Den usynlige opbakning:

Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift.



Retfærdighedsparadokset:

Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling.



Myten om polarisering:

Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand.



Fra data til fortælling

Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab.



Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg.



Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant.



Læs hele analysen her:

https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

Spørger vi ai, før vi spørger hinanden?
......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag?

Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen.

3 konsekvenser for vores faglige dannelse:

1) Relationel erosion.
Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd.

2) Effektivitet vs. læring.
Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.”
Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring.

3) Statistik vs. erfaring.
Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring.
Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre.

Ledelsens ansvar
Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed.
Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot.
Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.

<b>Frankenstein </b> er en berømt gotisk gyser og science fiction-roman fra <b>1818 </b>af den engelske forfatter Mary Shelley.

Vi kender vist alle en filmversion, men det er en anderledes og god oplevelse at læse den oprindelige tekst, som filmene kun i begrænset omfang følger. Den er langt mere psykologisk end filmversion. Jeg spekulerer på, om den har været en inspiration for Dostojevskij (som blev født 3 år efter bogen udkom)?

På plussiden er, at den er velskrevet og med en god (klassisk!) handling. Det uhyggelige er godt psykologisk præsenteret og ikke bare lette "knaldeffekter".
På minussiden er, at den kan lidt omstændelig (som den tids bøger jo kan være) og er ret længe om at komme i gang.

Den er diskret kritisk mht. videnskab, samfund etc. på en måde, der efter min mening i nogen grad afspejler romantikken (dvs. perioden den er skrevet i). Det samme gør de beskreve psykologiske, følelsesmæssige reflektion hos hovedpersonen.

Ingen ventetid på psykologisk udredning

Oplever du symptomer på stress, PTSD, ADHD, autisme eller andre psykiske udfordringer?
Hos Nordic Center for Trauma Treatment (NCTT) i Vejle står erfarne specialister klar til at hjælpe dig hurtigt og professionelt.

Vi tilbyder grundig psykologisk udredning i trygge rammer – uden lange ventelister.

Vi tilbyder:
- Hurtig tid
- Erfarne specialister
- Udredning for bl.a. stress, PTSD, K-PTSD, ADHD, autisme og alle andre psykiske lidelser
- Også mulighed for udredning online

Tag første skridt mod større forståelse og bedre trivsel allerede i dag.

Kontakt os på info@nctt.dk eller læs mere på hjemmesiden
https://nctt.dk/

Ingen ventetid på psykologisk udredning

Oplever du symptomer på stress, PTSD, ADHD, autisme eller andre psykiske udfordringer?
Hos Nordic Center for Trauma Treatment (NCTT) i Vejle står erfarne specialister klar til at hjælpe dig hurtigt og professionelt.

Vi tilbyder grundig psykologisk udredning i trygge rammer – uden lange ventelister.

Vi tilbyder:
- Hurtig tid
- Erfarne specialister
- Udredning for bl.a. stress, PTSD, K-PTSD, ADHD, autisme og alle andre psykiske lidelser
- Også mulighed for udredning online

Tag første skridt mod større forståelse og bedre trivsel allerede i dag.

Kontakt os på info@nctt.dk eller læs mere på hjemmesiden
https://nctt.dk/

Beviset på den autentiske ledelses succes

AGF’s første Danmarksmesterskab i 40 år markerer et strategisk paradigmeskifte. Jakob Poulsen har flyttet ledelse fra teoretiske floskler til uafviselig operationel eksekvering.

Analyse af ledelsessøjlerne:

1) Autenticitet:
Poulsen var ikke klubbens førstevalg og mødte op uden store proklamationer. Han eliminerer organisatorisk friktion gennem radikal gennemsigtighed og integritet; han er blot sig selv.
2) Tillid som strategi:
Skiftet fra forgængerens kontrolbaserede regime til empowerment har skabt psykologisk tryghed. Ved at uddelegerer frihed elimineres frygten for fejl – den største barriere for ekstraordinær præstation.
3)Fejl som præmis:
Risiko er prisen for offensiv fremdrift. Ved at acceptere fejl som et grundvilkår skabes et miljø, hvor medarbejderne tør vinde.

Fra hypotese til uafviselig ROI Hvor Kasper Hjulmand introducerede empatien som en hypotese, har Poulsen leveret beviset. Hans "servant leadership" blev testet på transferdeadline: Trods tabet af sin anfører hentede han selv en ny spiller i sin VW Up midt om natten. Resultatet er uomtvisteligt: Mesterskab og en aktiestigning på 16,4 % mandag morgen (86 % på årsbasis).

God ledelse defineres af handlinger, når ingen kigger.

Læs mere: https://www.linkedin.com/pulse/danmarks-bedste-leder-er-tr%C3%A6ner-et-fodboldhold-signe-ferslev-pedersen-vr8ne

Mental overbelastning ved AI-brug



Kunstig intelligens kan mindske vores faglige stolthed, fordi teknologien fjerner den følelsesmæssige investering, vi normalt lægger i vores opgaver.



Når en AI kan løse en opgave på fem minutter, som tidligere ville have taget flere timer at udføre, forsvinder en stor del af stoltheden over resultatet.



Dette tab af faglig stolthed hænger direkte sammen med det, som psykologer kalder for "IKEA-effekten".

IKEA-effekten beskriver den psykologiske tendens til, at man er væsentligt mere stolt af noget, man selv har skabt eller "skruet sammen".



Når ejerskabet og selve udførelsen af arbejdet i stigende grad overlades til en maskine, går man glip af den proces, der netop skaber IKEA-effekten.



Udover at tære på stoltheden, kan det manglende ejerskab over opgaverne i værste fald udvikle sig til en helt ny form for stress.



Læs hele artiklen her

https://nyheder.tv2.dk/business/2026-04-28-ai-skulle-goere-arbejdet-lettere-nu-advarer-forskere-om-brain-fry

Der er en bekymrende vækst i jobsvindel drevet af kunstig intelligens, som i stigende grad rammer både erfarne professionelle og sårbare jobsøgende.

Forfatteren beskriver sin egen oplevelse med en sofistikeret rekrutteringsfælde, hvor svindlere benyttede personlige oplysninger og falske jobbeskrivelser til at opkræve gebyrer for CV-optimering.

Artiklen forklarer, hvordan teknologien gør det muligt for kriminelle at skabe yderst troværdige forfalskninger, der efterligner virkelige virksomheder og rekrutteringsagenter.

Udover økonomisk tab advares der mod identitetstyveri og datamining, som kan have langvarige personlige konsekvenser for ofrene.
Eksperter giver i teksten gode råd til at spotte advarselstegn, såsom uopfordret kontakt via sociale medier eller krav om forudbetaling for udstyr og træning.

Afslutningsvis understreges det, at denne form for kriminalitet udnytter menneskers psykologiske behov for anerkendelse og økonomisk tryghed i et svært arbejdsmarked.

https://www.theguardian.com/money/2026/apr/21/how-to-avoid-ai-online-job-recruitment-scams

Vil du have et studiejob, der giver dig reel erfaring – og gør en forskel?

Vi søger studerende inden for psykologi, pædagogik eller læreruddannelsen til et meningsfuldt studiejob som hjælpetræner.

Du kommer til at arbejde med to velfungerende drenge på 14 og 16 år med autisme samt ADD/ADHD – og være med til at styrke deres sociale kompetencer i trygge rammer.

Hvorfor er det her job noget særligt?
Hands~on erfaring med adfærdspsykologi (ABA)
Indsigt i arbejdet med neurodiversitet
Tæt relation og mulighed for at gøre en konkret forskel
Faglig sparring fra erfaren supervisor hver 4. uge

Dine opgaver:
Træning af sociale kompetencer gennem aktiviteter
Skabe tryghed og struktur i samspillet
Arbejde med pædagogiske metoder i praksis

Vi søger dig, der:
Studerer fx psykologi, pædagogik eller lærer
Er ansvarsbevidst og mødestabil
Har lyst til at arbejde med unge mennesker
Er tålmodig, nysgerrig og engageret

Praktisk:
⏱ 4–12 timer/uge (fleksibelt – også i eksamensperioder)
Ca. 25 min fra København

Et oplagt studiejob, hvis du vil styrke dit CV og få erfaring i praksis
Læs mere her og ansøg vi linket her: SO.dk/job/3010755/

#Studiejob #Psykologi #Pædagogik #Lærer #Erfaring

Svend Brinkmann: Det er skræmmende at læse i og om Epstein-filerne. Det er tydeligt, at et sammenrend af erhvervsledere, toppolitikere, kulturpersonligheder, rigmænd og kongelige er bundet sammen i et netværk, der involverer alt fra meget alvorlige forbrydelser som menneskehandel og tortur til uskyldige ting som ferier og fester med denne ”elite”. Epstein har siddet som edderkop midt i spindet.

Det er tydeligt, at nøglepersonerne i dette netværk (hvor Trump er en af dem, der oftest nævnes i filerne, måske over en million gange) føler sig hævet over almindelige menneskers liv. Mange af dem foragter almindelig lov og orden, herunder den liberale verdensorden, og hvis man interesserer sig for psykologi, må man bare spørge: Er alverdens topledere inden for politik og erhvervsliv da alle psykopater blottet for moral?

Til det er svaret heldigvis et nej. Langt de fleste ledere og mennesker med magt er ikke amoralske psykopater, men undersøgelser viser, at der ikke desto mindre er en overrepræsentation af psykopatiske træk blandt ledere sammenlignet med ikke-ledere (formentlig er der ca. 3-4 gange så mange mennesker med udtalte psykopatiske træk blandt ledere).

Spørgsmålet er så, om det er mennesker med psykopatiske træk, der bliver ledere, eller om det er omvendt, så folk mister deres moralske kompas, når de bliver magtfulde ledere? Svaret her er nok, at det er begge dele. Sandsynligheden for at opnå en lederrolle er lidt større, hvis man besidder psykopatiske træk, men til gengæld er disse mennesker (heldigvis) ikke bedre til at være ledere – nok tværtimod. Samtidig er der også evidens for, at magt korrumperer, at ens empati mindskes, og at man bliver mere selvisk af at få magt.

Hvad kan man så lære af de chokerende afsløringer i Epstein-filerne? For det første at vi nok ikke slipper for, at mennesker med psykopatiske, narcissistiske og machiavelliske træk søger magt og indflydelse. Og for det andet at der derfor bør være de bedst mulige betingelser for, at man kan komme af med korrumperede ledere igen. Det forudsætter transparens og en fri presse, der kan afdække magtmisbrug. Og det forudsætter en udstrakt grad af demokratisk kontrol over de mest magtfulde poster i samfundet. Alt det som en figur som Trump i denne tid søger at afmontere.

Som Václav Havel udtrykte det, skal vi helst give magten til dem, der ikke vil have den, for her er sandsynligheden mindst for, at de korrumperes og mister følingen med almindelig moral.